EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 317
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. februar 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-389/19

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)

Emne:

REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske

stoffer)

Påstande:

- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte

avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs

Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-

837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska

kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar

Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,

eller, alternativt,

- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och

låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i

första instans och för överklagandet anstå;

och

- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska

bestå

H. K. (logning)

Emne:

Adgang til trafik- lokaliserings- og abonnementsdata

Spørgsmål:

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

25.02.21

C-746/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Dom

02.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

A-1/19

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets

telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så

alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er

fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i

forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Istanbulkonventionen

Emne:

Udtalelsessag om Istanbulkonventionen

Spørgsmål:

- "Udgør artikel 82, stk. 2, og artikel 84 de korrekte

hjemmeler for Rådets retsakt om indgåelse på Den

Europæiske Unions vegne af Istanbulkonventionen, eller

bør denne retsakt have artikel 78, stk. 2, artikel 82, stk. 2,

og artikel 83, stk. 1, TEUF som hjemmeler, og er det

nødvendigt eller muligt at opdele afgørelserne om

undertegnelse og indgåelse af konventionen i to dele på

grund af dette valg af hjemmeler?"

- "Er Unionens indgåelse af Istanbulkonventionen i

henhold til artikel 218, stk. 6, TEUF forenelig med

traktaterne, når der ikke hersker enighed mellem samtlige

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

11.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-174/19

medlemsstater om at give samtykke til at lade nævnte

konvention

have bindende virkning?”

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen (appel af sag T-630/15)

Emne:

Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-630/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition; and that the new

pleas submitted by the Appellant were inadmissible.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Kammeradvokaten

(repræsenterer TRM)

11.03.21

Til orientering:

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Energistyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Kammeradvokaten

(repræsenterer TRM)

11.03.21

C-175/19

Stena Line Scandinavia mod Kommissionen (appel af

sag T-631/15)

Emne:

Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-631/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

Til orientering:

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Energistyrelsen

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Dom

11.03.21

C-812/19

Danske Bank A/S, Danmark, Sverige Filial

Emne:

Forholdet mellem hovedetablering og fillial i forskellige

medlemsstater og betydningen heraf for, om der foreligger

en afgiftspligtig transaktion i momsdirektivets forstand

Spørgsmål:

Udgør en svensk filial til en bank med hovedetablering i en

anden medlemsstat sin egen afgiftspligtige person, når

hovedetableringen leverer ydelser til filialen og allokerer

omkostningerne herfor til filialen, hvis hovedetableringen

indgår i en momsgruppe i den anden medlemsstat, mens

den svenske filial ikke indgår i nogen svensk momsgruppe?

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-800/19

Titel og kort sagsresumé

Mittelbayerischer Verlag

1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EUT 2012, L 351, s. 1) fortolkes således, at et kriterium for

retternes kompetence, som er baseret på centrum for

sagsøgerens interesse, finder anvendelse i en sag anlagt af en

fysisk person til beskyttelse af vedkommendes personlige

rettigheder, når den publikation på internettet, som hævdes

at udgøre en krænkelse af disse rettigheder, ikke indeholder

oplysninger, der direkte eller indirekte vedrører den

pågældende fysiske person, men indeholder oplysninger

eller angivelser, der antyder en kritisabel adfærd udvist af et

fællesskab, som vedkommende indgår i (under de konkrete

omstændigheder i denne sag: den nation, han tilhører), og

som sagsøgeren anser for at udgøre en krænkelse af hans

personlige rettigheder?

2. I en sag om beskyttelse af økonomiske og ikke-

økonomiske rettigheder mod krænkelser på internettet, er

det ved vurderingen af de kompetenceregler, der er

omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning ([…]

nr.1215/2012 […]), dvs. ved bedømmelsen af, om den

nationale ret er retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er

foregået eller vil kunne foregå, nødvendigt at tage hensyn til

forhold som:

–

den modtagerkreds, som webstedet, hvorpå krænkelsen er

sket, henvender sig til,

–

det sprog, som det pågældende websted og den

omtvistede publikation er affattet på,

–

perioden, hvor den omtvistede publikation på internettet

var tilgængelig for offentligheden,

–

individuelle omstændigheder i forhold til sagsøgeren,

såsom hans liv under krigen og hans sociale aktiviteter, der

er blevet påberåbt i den foreliggende sag som begrundelse

for sagsøgerens særlige ret til ad rettens vej at modsætte sig

udbredelsen af påstande rettet mod det fællesskab, som

sagsøgeren er medlem af?

Van Ameyde España

Er artikel 3, sidste afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om

ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse, sammenholdt med det

nævnte direktivs artikel 1, til hinder for en fortolkning af en

national bestemmelse (artikel 5, stk. 2, i lov om

erstatningsansvar og forsikring for motorkøretøjer), ifølge

hvilken skade på en sættevogn, i tilfælde som det i

hovedsagen foreliggende, anses for at være undtaget fra

dækningen af en lovpligtig forsikring for motorforvognen

eller det trækkende køretøj, fordi sættevognen sidestilles

med de ting, der bliver transporteret i motorforvognen eller

det trækkende køretøj, eller endog fordi sættevognen, for så

vidt angår tingsskade, anses for at udgøre et enkelt køretøj

sammen med motorforvognen eller det trækkende køretøj?

Interessent

Erhvervsstyrelsen

Processkri

Dato

23.02.21

C-923/19

Transport- og

Boligministeriet

23.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-673/19

C-341/19

M e.a.

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF

af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L

348), særligt artikel 3, 4, 6 og 15, til hinder for, at en

udlænding, der har international beskyttelse i en anden EU-

medlemsstat, i henhold til national lovgivning underkastes

frihedsberøvelse, såfremt frihedsberøvelsen sker med

henblik på udsendelse til den anden medlemsstat, og

såfremt der først blev udstedt et påbud om at udrejse til

denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er truffet

nogen afgørelse om tilbagesendelse?

MH Müller Handel

1. Kan en fastslået indirekte ulige behandling på grund af

religion som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv

2000/78/EF, baseret på en intern regel i en privat

virksomhed kun være hensigtsmæssig, hvis der ifølge denne

regel er forbud mod at bære enhver form for synlige

symboler af religiøs, politisk og anden ideologisk karakter,

og ikke kun mod at bære iøjnefaldende fladedækkende

symboler?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF

fortolkes således, at rettighederne i artikel 10 i [Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(chartret)] og artikel 9 i [Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)] skal tages i

betragtning ved undersøgelsen af, om en fastslået indirekte

ulige behandling på grund af religion, baseret på en intern

regel i en privat virksomhed, er hensigtsmæssig, når den

indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende

fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden

ideologisk karakter?

b) Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78/EF

fortolkes således, at der kan tages hensyn til nationale regler

med forfatningsrang, som beskytter religionsfriheden, som

værende gunstigere bestemmelser som omhandlet i artikel

8, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF ved undersøgelsen af, om

en fastslået indirekte ulige behandling på grund af religion,

baseret på en intern regel i en privat virksomhed, er

hensigtsmæssig, når den indeholder et forbud mod at bære

iøjnefaldende fladedækkende symboler af religiøs, politisk

og anden ideologisk karakter?

3. Såfremt det andet spørgsmål, litra a) og litra b) besvares

benægtende:

Skal nationale regler med forfatningsrang, som beskytter

religionsfriheden, ved undersøgelsen af en instruks baseret

på en intern regel i en privat virksomhed, og som

indeholder et forbud mod at bære iøjnefaldende

fladedækkende symboler af religiøs, politisk og anden

ideologisk karakter, ikke finde anvendelse på grund af den

primære EU-ret, selv om den primære EU-ret, som f.eks.

chartrets artikel 16, anerkender national lovgivning og

praksis?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

24.02.21

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

25.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-458/19

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på fornyet

behandling, eller subsidiært:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves og

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling og appellanten

gives medhold og følgelig annulleres den omtvistede

afgørelse, og under alle omstændigheder:

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i

sagen i første instans og i appelsagen.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Spanien har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af

27. april 2016 om [beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med] kompetente myndigheders behandling af

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske,

afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde

strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA, idet det ikke inden den 6. maj 2018 har

vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er

nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under

alle omstændigheder ikke har meddelt Kommissionen

sådanne bestemmelser.

—Kongeriget

Spanien pålægges i henhold til artikel 260,

stk. 3, TEUF at betale en daglig tvangsbøde på 89 548,20

EUR med virkning fra datoen for afsigelse af den dom,

hvorved det fastslås, at forpligtelsen til at vedtage eller

under alle omstændigheder meddele Kommissionen de

bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv

(EU) 2016/680, er blevet tilsidesat, hvilket beløb indbetales

på en af Kommissionen angivet konto.

—Kongeriget

Spanien pålægges i henhold til artikel 260,

stk. 3, TEUF at betale et fast beløb i form af et dagligt

beløb på 21 321,00EUR ganget med antallet af dage,

tilsidesættelsen vedvarer, forudsat at dette beløb overstiger

det faste minimumsbeløb på 5 290 000 EUR, idet beløbet

indbetales på en af Kommissionen angivet konto.

—Kongeriget

Spanien tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at

—Ungarn

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel

33, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU, idet det har indført en ny

afvisningsgrund for så vidt angår asylansøgninger, ud over

de afvisningsgrunde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte

direktiv

—Ungarn

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel

8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i

direktiv 2013/32/EU samt artikel 10, stk. 4, i direktiv

2013/33/EU, idet det har vedtaget foranstaltninger,

hvorefter det anses for strafbart at udøve enhver organiseret

aktivitet med henblik på at muliggøre iværksættelse af en

asylprocedure for personer, der ikke opfylder de kriterier,

som er fastsat i national ret på asylområdet, og som

foreskriver vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

25.02.21

C-658/19

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

25.02.21

C-821/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-12/20

personer, der tiltales eller dømmes for et sådant strafbart

forhold.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

DB Netz

1. Skal forordning nr. 913/2010, særligt for så vidt angår de

opgaver, som med denne forordnings artikel 13, stk. 1,

artikel 14, stk. 9, og artikel 18, litra c), er henlagt til

ledelsesudvalget for en godstogskorridor, fortolkes således,

at ledelsesudvalget for en godstogskorridor er bemyndiget

til selv at fastsætte proceduren for indgivelse af ansøgning

til den i forordningens artikel 13, stk. 1, omtalte one-stop-

shop om tildeling af infrastrukturkapacitet og

–

som i det

aktuelle tilfælde

–

i denne forbindelse kræve, at der skal

benyttes et elektronisk bookingsystem, eller er den

pågældende procedure omfattet af de generelle

bestemmelser i artikel 27, stk. 1 og 2, sammenholdt med

pkt. 3, litra a), i bilag IV til direktiv 2012/34/EU, således at

dette alene kan reguleres af de af en godstogskorridor

berørte infrastrukturforvaltere i deres respektive

netvejledninger?

2. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at

regulering af den i pkt. 1 omtalte procedure alene skal

fremgå af den netvejledning, der udstedes af

infrastrukturforvaltere, som er berørt af en

godstogskorridor, skal et nationalt tilsynsorgans

undersøgelse af netvejledningen da foretages i medfør af

artikel 20 i forordning nr. 913/2010 eller udelukkende i

medfør af bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de

med henblik på gennemførelse heraf udstedte nationale

retsforskrifter?

a) Kan det, såfremt en undersøgelse skal finde sted i medfør

af artikel 20 i forordning nr. 913/2010, anses for foreneligt

med bestemmelserne i denne artikel, at et nationalt

tilsynsorgan klager over en regulering i netvejledningen som

den i pkt. 1 omtalte uden herved at inddrage og nå til

enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som er

berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i det

mindste først at høre disse med henblik på en fælles tilgang

til sagen?

b) Såfremt undersøgelsen skal finde sted i medfør af

bestemmelserne i direktiv 2012/34/EU og de med henblik

på gennemførelse heraf udstedte nationale retsforskrifter,

kan det da anses for foreneligt hermed

–

og særligt med den

i artikel 57, stk. 1, andet punktum, i dette direktiv fastlagte

generelle samordningspligt

–

at et nationalt tilsynsorgan

klager over en sådan regulering uden herved at inddrage og

nå til enighed med tilsynsorganerne i de øvrige stater, som

er berørt af den pågældende godstogskorridor, eller uden i

det mindste først at høre disse med henblik på en fælles

tilgang til sagen?

3. Såfremt det første spørgsmål skal besvares med, at

ledelsesudvalget for en godstogskorridor har kompetence til

selv at fastlægge den i pkt. 1 omtalte procedure, har et

nationalt tilsynsorgan da i medfør af artikel 20 i forordning

nr. 913/2010 eller i medfør af bestemmelserne i direktiv

2012/34/EU og de med henblik på gennemførelse heraf

udstedte nationale retsforskrifter ret til at undersøge en

infrastrukturforvalters netvejledning for mere end

vejledningens indholdsmæssige overensstemmelse med den

Transport- og

Boligministeriet

25.02.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-118/20

af ledelsesudvalget fastlagte procedure og til i givet fald at

klage over samme, når en infrastrukturforvalters

netvejledning indeholder regler om den nævnte procedure?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad er da

svaret på de under pkt. 2, litra a) og

b), anførte spørgsmål vedrørende denne kompetence for

tilsynsorganet?

4. Såfremt det

–

jf. de foregående spørgsmål

–

tilkommer de

nationale tilsynsorganer at undersøge den i pkt. 1 nævnte

procedure, skal artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 913/2010

da fortolkes således, at de efter denne bestemmelse af

bestyrelsen definerede rammer skal betragtes som EU-ret,

der gælder for de nationale tilsynsorganer og de nationale

domstole, som har forrang for national ret, og som skal

fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens seneste

bindende fortolkning?

5. Såfremt svaret på det fjerde spørgsmål er bekræftende, er

den forskrift, der er fastsat i medfør af artikel 14, stk. 1, i

forordning nr. 913/2010 af bestyrelserne i samtlige

godstogskorridorer, jf. de pågældende rammers artikel 8,

stk. 2, hvorefter korridorkapacitet skal offentliggøres og

tildeles via et internationalt ansøgningssystem, der så vidt

muligt er samordnet med de andre godstogskorridorer, da i

modstrid med en af en national myndighed truffet afgørelse,

hvorved der udstedes retningslinjer for den måde, hvorpå

en infrastrukturforvalter, der er berørt af en

godstogskorridor, i sin netvejledning skal udforme dette

ansøgningssystem, som ikke er samordnet med de øvrige

berørte staters nationale tilsynsorganer for

godstogskorridorerne?

Wiener Landesregierung

1. Er en situation, hvor en fysisk person, der, som

revisionsappellanten i hovedsagen, har givet afkald på sit

statsborgerskab i en medlemsstat i Den Europæiske Union

–

og dermed på sit unionsborgerskab

–

for at opnå

statsborgerskab i en anden medlemsstat i overensstemmelse

med et tilsagn om tildeling af statsborgerskab i den anden

medlemsstat, som denne person har ansøgt om, og hvor

den pågældendes mulighed for at generhverve

unionsborgerskabet efterfølgende bortfalder som følge af,

at dette tilsagn tilbagekaldes, efter sin natur og sine

konsekvenser omfattet af EU-retten, således at EU-retten

skal overholdes ved tilbagekaldelsen af tilsagnet om

tildeling?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Er de kompetente nationale myndigheder, herunder i

givet fald de nationale domstole, i forbindelse med

afgørelsen om tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling af

statsborgerskab i medlemsstaten forpligtet til at fastslå, om

tilbagekaldelsen af tilsagnet, hvorved muligheden for

generhvervelse af unionsborgerskabet bortfalder, henset til

følgerne for den berørte person ud fra et EU-retligt

synspunkt er forenelig med proportionalitetsprincippet?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

01.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-824/18

Krajowa Rada Sądownictwa

1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU

sammenholdt med artikel 47 i chartret om grundlæggende

rettigheder og artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF

samt artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at der

foreligger en tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten

til effektive retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når

den nationale lovgiver i individuelle procedurer vedrørende

udøvelsen af embedet som dommer ved en domstol i sidste

instans i en medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol))

ganske vist fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men

afgørelsen vedrørende den samlede vurdering af alle

kandidater til Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i den

udvælgelsesprocedure, der går forud for videresendelsen af

anmodningen om ansættelse som dommer ved den nævnte

domstol, er endelig og får virkning, såfremt den ikke

anfægtes af alle parter i udvælgelsesproceduren, blandt

hvilke der befinder sig en kandidat, som ikke har nogen

interesse i anfægtelsen af denne afgørelse, fordi den

anmodning om ansættelse som dommer, der vedrører

vedkommende, er blevet videresendt, hvilket medfører,

–

at retsmidlet mister sin effektive virkning og den

kompetente ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre

en reel kontrol af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,

–

hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de

dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der

hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt

den nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende

dommer har kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre

brug af lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik

på princippet om dommeres uafsættelighed

–

hvis det

antages, at dette princip herved tilsidesættes

–

også har

indflydelse på omfanget og resultatet af den retslige kontrol

af den nævnte udvælgelsesprocedure?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med

artikel 15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21,

stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a),

og artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF

samt artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at der

foreligger en tilsidesættelse af retsstatsprincippet,

ligebehandlingsprincippet og princippet om lige adgang til

offentlig ansættelse

– som dommer ved Sąd Najwyższy

(øverste domstol)

– når der […] i individuelle

procedurer

vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd

Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er fastsat en ret til

at anlægge søgsmål ved den kompetente ret, men

ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler

om endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan

ske, uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af

den førnævnte udvælgelsesprocedure

–

i det omfang der er

blevet anmodet om en sådan kontrol

–

og idet denne

manglende kontrolmulighed samtidig indebærer en

tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler og dermed

også af retten til lige adgang til offentlig ansættelse, hvilket

strider mod den almene interesse, og at der foreligger en

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

02.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-94/20

tilsidesættelse af princippet om institutionel ligevægt, i en

situation, hvor det organ i en medlemsstat, der skal varetage

domstoles og dommeres uafhængighed (domstolsrådet), ved

hvilken proceduren vedrørende udøvelse af embedet som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol)

gennemføres, er sammensat således, at den dømmende

magts repræsentanter i dette organ vælges af den lovgivende

magt?

Land Oberösterreich

1) Skal artikel 11 i direktiv 2003/109/EF fortolkes således,

at den er til hinder for en national bestemmelse som § 6,

stk. 9 og 11, i oberösterreichisches

Wohnbauförderungsgesetz (Oberösterreichs lov om

boligstøtte, oöWFG), som giver EU-borgere, statsborgere i

en EØS-stat og familiemedlemmer som defineret i direktiv

2004/38/EF mulighed for en social ydelse i form af

boligstøtte uden dokumentation af sprogkundskaber, men

for tredjelandsstatsborgere med status som fastboende

udlænding som defineret i direktiv 2003/109/EF kræver

grundlæggende tyskkundskaber, som skal dokumenteres på

en bestemt måde, når denne boligstøtte har til formål at

afbøde urimelige belastninger som følge af boligudgifter,

men et eksistensminimum (herunder boligbehov) også skal

sikres gennem yderligere en social ydelse (behovsorienteret

minimumssikring i henhold til oberösterreichisches

Mindestsicherungsgesetz (Oberösterreichs lov om

minimumssikring) for personer i social nød?

2) Skal forbuddet mod »direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse« i

henhold til artikel 2 i direktiv 2000/43/EF fortolkes

således, at det er til hinder for en national bestemmelse som

oöWFG’s § 6, stk. 9 og 11, som giver EU-borgere,

statsborgere i en EØSstat og familiemedlemmer som

defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en social

ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden

dokumentation af sprogkundskaber, men for

tredjelandsstatsborgere (herunder tredjelandsstatsborgere

med status som fastboende udlænding som defineret i

direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende

tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt

måde?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

det er til hinder for en national bestemmelse som oöWFG’s

§ 6, stk. 9 og 11, som giver EU-borgere, statsborgere i en

EØS-stat og familiemedlemmer som defineret i direktiv

2004/38/EF mulighed for en social ydelse (boligstøtte i

henhold til oöWFG) uden dokumentation af

sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere

(herunder tredjelandsstatsborgere med status som

fastboende udlænding som defineret i direktiv

2003/109/EF) kræver grundlæggende tyskkundskaber, som

skal dokumenteres på en bestemt måde?

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

02.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-132/20

Getin Noble Bank

1. Skal artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 3, og

artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i Traktaten om Den

Europæiske (herefter »TEU«), sammenholdt med artikel 47,

stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), artikel 267,

stk. 3, TEUF, chartrets artikel 38 og artikel 7, stk. 1 og 2, i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)

fortolkes således, at et organ, hvori en person har sæde

–

når denne person for første gang eller ved et efterfølgende

tilfælde er udpeget til dommer (ved en højere retsinstans) af

et politisk organ under den udøvende magt i en stat, som er

karakteriseret ved en totalitær, udemokratisk og

kommunistisk styreform (Rada Państwa Polskiej

Rzeczypospolitej Ludowej) (Folkerepublikken Polens

statsråd) efter anmodning fra justitsministeren i denne stat

–

er en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved

lov, i henhold til EU-retten, navnlig når henses til

1) manglen på gennemsigtighed med hensyn til

udnævnelseskriterierne,

2) muligheden for at afskedige en dommer til enhver tid,

3) dommerstandens manglende deltagelse i

udnævnelsesproceduren, eller

4) [manglen på] relevante offentlige myndigheder oprettet

ved demokratiske valg, hvilket kan skade den tillid, som

domstolene skal indgyde i et demokratisk samfund?

2. Har den omstændighed, at udpegelsen til dommer i

efterfølgende stillinger (ved en højere retsinstans) kunne

finde sted som følge af anerkendelsen af en rimelig

tjenesteperiode (anciennitet) samt på grundlag af en

vurdering af arbejdet udført i den stilling, som denne

person var blevet udnævnt til

–

i hvert fald første gang

–

et politisk organ, sådan som beskrevet i det første

spørgsmål og på baggrund af proceduren beskrevet i dette

spørgsmål, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal

indgyde i et demokratisk samfund, betydning for

besvarelsen af det første spørgsmål?

[…]

7. Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, artikel 19, stk. 1, andet

afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, stk. 1

og 2, artikel 267, stk. 3, TEUF, chartrets artikel 38 og artikel

7, stk. 1 og 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at der kan

være bestemmelser i en EUmedlemsstats forfatning

vedrørende domstolenes organisation eller udnævnelse af

dommere, som gør det umuligt at vurdere den effektive

virkning af dommerudnævnelsen, og som er til hinder for

–

i overensstemmelse med EU-retten

–

at fastslå, om en

domstol eller en dommer, der har sæde deri, savner den

fornødne uafhængighed som følge af de omstændigheder,

der er beskrevet i det første til det femte spørgsmål?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

02.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-664/18

C-193/19

C-357/19

og C-

547/19

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 13, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF (1), sammenholdt

med dette direktivs bilag XI, idet årsgrænseværdierne for

NO2 i zonerne UK0001 (Greater London Urban Area);

UK0002 (West Midlands Urban Area); UK0003 (Greater

Manchester Urban Area); UK 0004 (West Yorkshire Urban

Area); UK 0013 (Teesside Urban Area); UK0014 (The

Potteries); UK0018 Kingston upon Hull); UK0019

(Southampton Urban Area); UK0024 (Glasgow Urban

Area); UK0029 (Eastern); UK0031 (South East); UK0032

(East Midlands); UK0033 (North West & Merseyside);

UK0034 (Yorkshire & Humberside); UK0035 (West

Midlands) og UK0036 (North East) og

timegrænseværdierne for NO2 i zone UK0001 (Greater

London Urban Area) fortsat er blevet overskredet, efter at

disse grænseværdier trådte i kraft den 1. januar 2010.

—

Det

fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland siden den 11. juni 2010 har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50/EF, sammenholdt med dette direktivs bilag XV,

med hensyn til de ovenfor nævnte zoner og navnlig

forpligtelsen i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, til at

sikre, at overskridelsesperioden bliver kortest mulig.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Migrationsverket

1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder

navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og

Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om

besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for

meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger

indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for

beskyttelse eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er

fastlagt?

2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til

fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?

3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke

undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?

Euro Box Promotion

1) Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, artikel 1, stk. 1, litra a), og b), og

artikel 2, stk. 1, i Konventionen udarbejdet på grundlag af

artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om

beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle

interesser samt retssikkerhedsprincippet fortolkes således, at

de er til hinder for, at et særskilt organ i forhold til det

ordinære retssystem, Curtea Constituțională a României

(forfatningsdomstol, Rumænien), træffer afgørelse

vedrørende lovligheden af sammensætningen af et

dommerkollegium og dermed danner grundlag for, at der

kan gives medhold i ekstraordinære appeller til prøvelse af

endelige domme, som er afsagt inden for et bestemt

tidsrum?

2) Skal artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at det er til

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

04.03.21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

04.03.21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

04.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

hinder for, at et organ uden for domstolssystemet træffer en

ifølge national ret bindende afgørelse

–

om manglende

upartiskhed og uafhængighed i et dommerkollegium, som

en dommer, der varetager administrative opgaver og som

ikke er udvalgt tilfældigt, men i medfør af en af parterne

kendt og uanfægtet gennemsigtig bestemmelse

–

der finder

anvendelse på alle de sager, der behandles af dette

dommerkollegium?

3) Skal EU-rettens forrang fortolkes således, at den giver en

national domstol mulighed for at undlade at anvende en

afgørelse, der er truffet af forfatningsdomstolen i en

forfatningsretlig tvist, og som er bindende i henhold til

national ret?

C-362/19

Europa-Kommissionen mod Futbol Club Barcelona

m.fl. (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

DNA - Serviciul Teritorial Oradea

1) Er den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der

blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning

2006/928/EF af 13. december 2006, og kravene i de

rapporter, der udarbejdes inden for rammerne af denne

mekanisme, bindende for Rumænien?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Union fortolkes således, at

forpligtelsen for Rumænien til at overholde kravene i de

rapporter, der er udarbejdet inden for rammerne af MSK,

som er oprettet ved Kommissionens afgørelse

2006/928/EF af 13. december 2006, er omfattet af

medlemsstatens forpligtelse til at overholde

retsstatsprincipperne, herunder for så vidt angår en

forfatningsdomstols

–

et politisk-retslig organ

–undladelse

af at intervenere med henblik på at fortolke loven og

fastlægge de konkrete og obligatoriske måder, hvorpå

domstolene skal anvende den, hvilket henhører under den

retslige myndigheds enekompetence, og med henblik på at

indføre ny lovgivning, hvilket henhører under den

lovgivende myndigheds enekompetence? Kræver EU-

retten, at virkningerne af en sådan afgørelse truffet af en

forfatningsdomstol fjernes? Er EU-retten til hinder for en

national retsregel, der regulerer det disciplinære ansvar for

den dommer, der undlader at anvende den afgørelse, der er

truffet af Curtea Constituțională (forfatningsdomstolen), i

forbindelse med det rejste spørgsmål?

3) Er princippet om dommernes uafhængighed, der er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions

Domstol (Store Afdeling, dom af 27.2.2018, Associação

Spindical dos Juízes Portugueses, C-64/16, EU:C:2018:117),

til hinder for, at dommernes kompetence erstattes af

afgørelser truffet af Curtea Constituțională (afgørelse nr. 51

af 16. februar 2016, afgørelse nr. 302 af 4. maj 2017 og

afgørelse nr. 26 af [af 16. januar 2019]) med den følge, at

straffesagen (med tilbagevirkende kraft) bliver uforudsigelig,

og at det bliver umuligt at fortolke loven og at anvende den

i en konkret sag? Er EUretten til hinder for en national

Energistyrelsen

Dom

04.03.21

C-379/19

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

04.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-473/19

og C-

474/19

retsregel, der regulerer det disciplinære ansvar for den

dommer, der undlader at anvende den afgørelse, der er

truffet af Curtea Constituțională (forfatningsdomstolen), i

forbindelse med det rejste spørgsmål?

Föreningen Skydda Skogen m.fl.

C-473/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene

omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er

truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet

faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge«

i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de

er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis

formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at

dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis

skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der

foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes

negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?

C-474/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene

omfatter de arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, eller som er

truede på et givet niveau, eller som har en langsigtet

faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge«

i artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, fortolkes således, at de

er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis

formålet med foranstaltningen åbenbart er et andet end at

dræbe eller forstyrre arter (eksempelvis

skovbrugsforanstaltninger eller arealanvendelse), skal der

foreligge en risiko for, at arternes bevaringsstatus påvirkes

negativt af foranstaltningen, for at forbuddet træder i kraft?

Irish Ferries

Det første spørgsmål: Finder forordningen [nr. 1177/2010]

(navnlig artikel 18 og/eller 19) anvendelse under

omstændigheder, hvor passagerer har foretaget

forhåndsreservationer og indgået befordringskontrakter, og

hvor passagersejladsen aflyses med mindst syv ugers varsel

inden den planlagte afgang som følge af den forsinkede

levering af et nyt fartøj til færgeoperatøren? Er nogle (eller

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

04.03.21

C-570/19

Transport- og

Boligministeriet

Søfartsstyrelsen

04.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

samtlige) følgende forhold i denne henseende relevante for

forordningens anvendelse:

a. Leveringen var i sidste ende forsinket 200 dage,

b. Færgeoperatøren måtte aflyse en hel sæsons afgange,

c. Der kunne ikke findes et passende alternativt fartøj,

d. Færgeoperatøren ombookede mere end 20 000

passagerer til andre afgange eller refunderede deres billetter,

e. Afgangene var på en ny rute, der blev åbnet af

færgeoperatøren, hvor der ikke fandtes en lignende

alternativ afgang på ruten?

Det andet spørgsmål: Dette spørgsmål skal alene besvares,

såfremt artikel 18 finder anvendelse. Foreligger der i

tilfælde, hvor en passagers rejse omlægges i

overensstemmelse med artikel 18, en ny

befordringskontrakt, således at retten til kompensation i

medfør af artikel 19 skal fastlægges i overensstemmelse med

denne nye kontrakt i stedet for den oprindelige

befordringskontrakt?

Det tredje spørgsmål, litra a): Såfremt artikel 18 finder

anvendelse, udgør da i tilfælde, hvor en afgang aflyses, og

der ikke fandtes en alternativ afgang på denne rute (dvs.

ingen direkte afgang mellem disse to havne), en alternativ

afgang på enhver anden rute eller tilgængelige ruter, der

vælges af passageren, herunder »landbroruter« (f.eks. hvor

der på grundlag af passagerens valg af samtlige afgange

rejses fra Irland til Det Forenede Kongerige med færge og

dernæst med brændstofudgifterne refunderet af

færgeoperatøren køres til en havn i Det Forenede

Kongerige med forbindelse til Frankrig, hvorfra der rejses

til Frankrig) »omlægning af rejsen til det endelige

bestemmelsessted« som omhandlet i artikel 18? Såfremt

dette ikke er tilfældet, hvilke kriterier skal da anvendes ved

fastlæggelsen af, om en omlægning er »under

sammenlignelige betingelser«?

Det tredje spørgsmål, litra b): Såfremt der ikke findes en

alternativ afgang på den aflyste rute, således at den berørte

passager ikke kan tilbydes en direkte afgang fra den

oprindelige indskibningshavn til det endelige

bestemmelsessted som fastsat i befordringskontrakten, er

transportøren da forpligtet til at betale eventuelle yderligere

omkostninger, som en passager, der har fået omlagt sin

rejse,ved at rejse til og fra den nye indskibningshavn

og/eller til og fra den nye bestemmelseshavn?

Det fjerde spørgsmål, litra a): Kan artikel 19 finde

anvendelse, når rejsen allerede er blevet aflyst mindst syv

uger inden den planlagte afgang? Såfremt artikel 19 finder

anvendelse, finder den da anvendelse i tilfælde, hvor artikel

18 er blevet anvendt, og passageren har fået omlagt sin rejse

uden ekstra omkostninger og/eller har fået billetten

refunderet og/eller har valgt en senere afgang?

Det fjerde spørgsmål, litra b): Såfremt artikel 19 finder

anvendelse, hvad er da det »endelige bestemmelsessted«

som omhandlet i artikel 19?

Det femte spørgsmål: Såfremt artikel 19 kan finde

anvendelse:

a. Hvordan skal forsinkelsesperioden beregnes under

sådanne omstændigheder?

b. Hvordan skal prisen som omhandlet i artikel 19 beregnes,

når størrelsen af den kompensation, der skal betales,

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-811/19

og C-

840/19

fastsættes, og skal navnlig omkostninger, som han henføres

til ekstraomkostninger (f.eks. kahytter, bure til dyr og

premium lounger), omfattes?

Det sjette spørgsmål: Såfremt forordningen finder

anvendelse, udgør omstændighederne og betragtningerne

som beskrevet i det første spørgsmål da »usædvanlige

omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv

om alle rimelige forholdsregler var blevet truffet« som

omhandlet i forordningens artikel 20, stk. 4?

Det syvende spørgsmål: Indebærer artikel 24 en forpligtelse

for passagerer, der ønsker at opnå kompensation i henhold

til forordningens artikel 19, til at indgive en klage inden for

to måneder fra den dag, hvor befordring blev udført eller

skulle have været udført?

Det ottende spørgsmål: Er kompetencen hos det nationale

kompetente organ, der har ansvaret for håndhævelse af

forordningen, begrænset til afgange, der involverer de

havne, som er anført i forordningens artikel 25, eller

omfatter den endvidere en returafgang fra en anden

medlemsstats havn til det nationale kompetente organs

medlemsstat?

Det niende spørgsmål, litra a): Hvilke EU-retlige principper

og bestemmelser skal den forelæggende ret anvende ved

bedømmelsen af gyldigheden af det nationale

håndhævelsesorgans afgørelse og/eller meddelelser under

henvisning til chartrets artikel 16, 17, 20 og/eller 47 og/eller

proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og

ligebehandlingsprincippet?

Det niende spørgsmål, litra b): Skal den nationale ret i sin

urimelighedsvurdering anvende åbenbart fejlagtig-

standarden?

Det tiende spørgsmål: Dette spørgsmål vil alene opstå alt

efter besvarelserne af de foregående spørgsmål. Er

forordningen gyldig efter EU-retten især under hensyntagen

til:

a. Chartrets artikel 16, 17 og 20?

b. Det forhold, at luftfartsselskaber ikke har nogen

forpligtelse til at betale kompensation, hvis de giver

flypassagerne meddelelse om aflysningen mindst to uger før

det planlagte afgangstidspunkt [artikel

5, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning [nr.] 261/2004]?

c. Proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og

ligebehandlingsprincippet?

Ministerul Public

1. Skal artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Union, artikel 325, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, artikel 58 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt

Kommissionens direktiv 2006/70/EF, artikel 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli

2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den

Europæiske Unions finansielle interesser, udarbejdet på

grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske

Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers

Udenrigsministeriet

Nævnenes Hus

04.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-906/19

finansielle interesser fra den 26. juni 1995, fortolkes således,

at de er til hinder for, at et organ, der ikke er en del af det

ordinære domstolssystem, Curtea Constituțională a

României (forfatningsdomstol, Rumænien), træffer

afgørelse om en processuel formalitetsindsigelse vedrørende

den eventuelt ulovlige sammensætningen af et

dommerkollegium med henvisning til princippet om

dommernes specialisering ved Înalta Curte de Casație

și

Justiție (kassationsdomstol, Rumænien) (hvilket princip ikke

er fastsat i den rumænske forfatning), og som forpligter en

retsinstans til at hjemvise sager, som befinder sig på stadiet

for appel (devolutiv), til fornyet behandling i første instans

ved den samme ret?

[…]

4. Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet

om adgang til effektive retsmidler omfatter dommeres

specialisering og oprettelsen af specialiserede

dommerkollegier ved den øverste retsinstans?

Ministère public

Finder bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.

marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser

inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning

(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om ophævelse

af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, hvorefter »[e]n

medlemsstat giver de kompetente myndigheder mulighed

for at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion

for overtrædelse af denne forordning, når overtrædelsen

konstateres på denne medlemsstats område, og

overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til en

sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden

medlemsstats eller et tredjelands område«, kun anvendelse

på overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning eller

ligeledes på overtrædelser af bestemmelserne i Rådets

forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om

kontrolapparatet inden for vejtransport, som blev erstattet

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for

vejtransport?

Skal artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om

harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for

vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.

3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 3820/85 fortolkes således, at det er

tilladt en fører at fravige bestemmelserne i artikel 15, stk. 2

og 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.

december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport,

som blev erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om

takografer inden for vejtransportsektoren, hvorefter føreren

på tilsynsmyndighedernes forlangende skal kunne forevise

diagramarkene og alle registreringer for den pågældende dag

og de forudgående 28 dage, når køretøjet inden for en

periode på 28 dage benyttes til transporter, hvoraf visse er

omfattet af bestemmelserne i ovennævnte undtagelse, mens

det for andres vedkommende ikke er tilladt at undlade at

anvende et kontrolapparat?

Transport- og

Boligministeriet

04.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-911/19

C-912/19

C-344/19

FBF

1. Kan retningslinjer udstedt af en europæisk

tilsynsmyndighed være genstand for et annullationssøgsmål

som omhandlet i bestemmelserne i artikel 263 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Såfremt dette

spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om en

brancheforening har ret til gennem annullationssøgsmål at

få prøvet gyldigheden af retningslinjer, der er rettet til de

medlemmer, hvis interesser den forsvarer, og som ikke

vedrører denne forening hverken direkte eller individuelt?

2. Såfremt et af de to spørgsmål i spørgsmål 1 besvares

benægtende, ønskes det oplyst, om retningslinjer udstedt af

en europæisk tilsynsmyndighed kan være genstand for en

præjudiciel forelæggelse som omhandlet i bestemmelserne i

artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde? Såfremt dette spørgsmål besvares

bekræftende, ønskes det oplyst, om en brancheforening har

ret til at gøre indsigelse imod samt få prøvet gyldigheden af

retningslinjer, der er rettet til de medlemmer, hvis interesser

den forsvarer, og som ikke vedrører denne forening

hverken direkte eller individuelt?

3. Såfremt den franske bankforening har ret til at gøre

indsigelse imod og få prøvet de af Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed den 22. marts 2016 vedtagne

retningslinjer, ønskes det oplyst, om denne myndighed ved

at have udstedt disse retningslinjer har overskredet sin

kompetence i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed)?

Agrimotion

Kan en virksomhed, som i indførselsmedlemsstaten

markedsfører et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i

oprindelsesmedlemsstaten, påberåbe sig en tilladelse til

parallelhandel, som de kompetente myndigheder i

indførselsmedlemsstaten har udstedt til en

tredjevirksomhed, når der både henvises til indehaveren af

tilladelsen og importvirksomheden på de dunke, som

plantebeskyttelsesmidlet er fyldt på, og hvori dette

markedsføres i indførselsmedlemsstaten? Såfremt der

gælder yderligere krav, hvilke krav er der da tale om?

Radiotelevizija Slovenija

15. De spørgsmål, som nærværende ret forelægger

Domstolen, er som følger:

–

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at en

sammenhængende tilkaldevagt

–

under omstændigheder

som de i hovedsagen foreliggende, hvor en arbejdstager,

som arbejder på en tv-station, i det tidsrum, hvor den

pågældende har fri fra arbejde (når vedkommendes fysiske

tilstedeværelse på arbejdspladsen ikke er påkrævet), skal

være til rådighed på tilkald og om nødvendigt vende tilbage

til arbejdet inden for en time

–

skal anses for arbejdstid?

–

Har det under omstændigheder som de i den foreliggende

sag omhandlede betydning for kvalificeringen af den

sammenhængende tilkaldevagt, at arbejdstageren opholder

sig i en bolig på det sted, hvor denne udfører sit arbejde (på

en tv-station), fordi stedets geografiske træk gør det umuligt

(eller vanskeligere) at tage »direkte« hjem hver dag?

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Finanstilsynet

04.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

04.03.21

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

09.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-392/19

C-580/19

C-365/19

C-941/19

C-13/20

–

Gør det nogen forskel for besvarelsen af de to

forudgående spørgsmål, såfremt der er tale om en

beliggenhed, hvor mulighederne for at dyrke

fritidsaktiviteter i fritiden på grund af områdets geografiske

træk er begrænsede, eller hvor arbejdstageren støder på

vidtgående begrænsninger i forvaltningen af sin fritid og

dyrkelsen af interesser (vedkommende kan ikke bo

hjemme)?

VG Bild-Kunst

Kan den omstændighed, at et værk, som med

rettighedshaverens samtykke er frit tilgængeligt på en

internetside, indsættes på en tredjemands internetside ved

hjælp af »framing«, kvalificeres som »overføring til

almenheden« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når værket indsættes

på en sådan måde, at beskyttelsesforanstaltninger imod

»framing«, som rettighedshaveren har iværksat eller

foranlediget iværksat, omgås?

Stadt Offenbach am Main

1. Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at

rådighedsperioder, hvor en arbejdstager er forpligtet til

inden for 20 minutter at nå bygrænsen for sit tjenestested

med indsatsvognen og iført indsatsbeklædning, anses for

arbejdstid, selv om arbejdsgiveren ikke har foreskrevet

arbejdstageren et opholdssted, men arbejdstageren alligevel

er væsentligt begrænset i valget af lokalitet og i

mulighederne for at hellige sig sine personlige og sociale

interesser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF i en situation som den,

der er beskrevet i det første spørgsmål, fortolkes således, at

der ved definitionen af begrebet arbejdstid også skal tages

hensyn til, om og i hvilken udstrækning det i løbet af en

vagttjeneste, som skal tilbringes på et sted, der ikke er

foreskrevet af arbejdsgiveren, som regel må påregnes, at

arbejdstageren vil blive tilkaldt?

Staatliches Amt für Landwirtschaft und Umwelt

Mittleres Mecklenburg

Begrunder artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) 1307/2013

–

eventuelt sammenholdt med artikel 28, stk. 2, i den

delegerede forordning (EU) 639/2014

–

et retskrav på

tildeling af betalingsrettigheder for ansøgningsåret 2016 for

en ung landbruger også i tilfælde, hvor denne på grundlag af

artikel 24 i forordning (EU) 1307/2013 allerede tidligere er

blevet tildelt gratis betalingsrettigheder fra det nationale loft

for 2015 svarende til sit daværende areal?

Samoh�½l group

Skal varer med betegnelsen »Bob Martin Clear 50 mg dråber

til huden

–

Spot On til katte«, leveret i pipetter (0,5 ml),

som indeholder det virksomme stof Fipronil (50 mg i hver

pipette) og hjælpestofferne butylhydroxyanisol E320,

butylhydroxytoluen E321, benzylalkohol og

diethylenglykolmonethylether, tariferes i pos. 3004 eller i

pos. 3808 i den fælles toldtarifs kombinerede nomenklatur?

Top System

–

Skal artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14.

maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer fortolkes

således, at den, der retmæssigt har erhvervet et edb-

program, kan dekompilere hele dette program eller en del af

Kulturministeriet

Erhvervsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

09.03.21

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

09.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

10.03.21

Toldstyrelsen

Dom

10.03.21

Patent- og

Varemærkestyrelsen

10.03.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/2-21

C-57/19 P

C-400/19

det, når denne dekompilering er nødvendig for, at den

pågældende kan korrigere fejl ved programmets funktion,

herunder når korrektionen består i at deaktivere en

funktion, der forhindrer det pågældende program i at

fungere korrekt?

–

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, skal

betingelserne i direktivets artikel 6 eller andre betingelser da

desuden være opfyldt?

Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod

Kommissionen (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Tredje Udvidede

Afdeling) den 15. november 2018, som blev meddelt

Kommissionen den efterfølgende dag, i sag T-793/14,

Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd

mod Europa-Kommissionen, ophæves.

—Påstanden

om annullation af Kommissionens afgørelse

C(2014)5083 final af 23. juli 2014 om ikke at gøre

indsigelser mod støtteordningen vedrørende

kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige tages ikke til

følge.

Subsidiært:

—Dom

afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den

15. november 2018, som blev meddelt Kommissionen

næste dag, i sag T-793/14, Tempus Energy Ltd og Tempus

Energy Technology Ltd mod Europa-Kommissionen,

ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på behandling af

det andet anbringende, der blev fremført i første instans.

Under alle omstændigheder tilpligtes sagsøgerne i første

instans at betale omkostningerne i forbindelse med sagen i

første instans og appelsagen.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

—Det

fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december

2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter,

idet det har begrænset fastsættelsen af priserne for salg af

landbrugs- og fødevarer, særligt henset til § 3, stk. 2, litra u),

i mezőgazdasági és élelmiszeripari termékek

vonatkozásában a beszállítókkal szemben alkalmazott

tisztességtelen forgalmazói magatartás tilalmáról szóló,

2009. évi XCV. törvény (lov nr. XCV af 2009 om

leverandørers forbud mod urimelig handelspraksis med

hensyn til landbrugs- og fødevarer).

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

11.03.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Dom

11.03.21