Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 325
Offentligt
2341429_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJAR
Koordineret med:
Sagsnr.: 2018337
Dok. nr.: 1608944
Dato: 18-02-2021
Notat
Orienteringsnotat: Høringssvar på Kommissionens indledende konsekvensanalyse om etab-
leringen af et europæisk agentur for kriseberedskab på sundhedsområdet (HERA)
Indledning
Kommissionen har igangsat en offentlig høring vedrørende indledende konsekvensanalyse om etableringen af et europæisk
agentur for kriseberedskab på sundhedsområdet (European
Health Emergency Preparedness and Response Authority, HERA).
Kommissionen ønsker med etableringen af agenturet at styrke det europæiske kriseberedskab og indsats, som har vist en
række svagheder i forbindelse med COVID-19 pandemien. Regeringen har på den baggrund udarbejdet et høringssvar (bilag 1)
som Folketingets Europaudvalg orienteres om i nærværende notat.
Sagsfremstilling
Kommissionen ønsker at styrke det europæiske kriseberedskab og indsats under eventuelle sundhedskriser. Formålet med
HERA skal være at styrke EU’s kriseberedskab ift. fre tidige pa de ier og i den
forbindelse imødegå de svagheder, som har
vist sig under den nuværende pandemi. Det gælder særligt i forhold til at sikre udvikling, produktion og forsyning af kritiske
produkter som vacciner, øvrige lægmidler, udstyr mv.
Kommissionen har udarbejdet en indledende konsekvensanalyse om etableringen af et europæisk agentur for kriseberedskab
på sundhedsområdet (HERA). Konsekvensanalysen indeholder forskellige politiske muligheder for en eventuel etablering af
HERA, herunder mandat og berøringsflader til andre EU-agenturer og øvrige aktører.
I høringssvaret erklærer regeringen sig positiv over for Kommissionens arbejde med at styrke det europæiske kriseberedskab
og indsats til fremtidige sundhedskriser. Regeringen undlader at tage stilling til de konkrete politiske optioner for en eventuel
etablering af HERA og efterspørger i den forbindelse en nærmere afklaring af de relevante snitflader med andre EU-agenturer
og instrumenter, særligt det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol
med Sygdomme (ECDC) og civilbeskyttelsesinstrumentet (RescEU). Regeringen fremhæver en række prioriteter, herunder of-
fentligt-privat samarbejde, forskning og innovation, effektivt samarbejde med andre EU-agenturer og globalt outreach. Endelig
tilkendegiver regeringen, at en eventuel oprettelse af HERA ikke skal være en erstatning for men et supplement til medlems-
landenes eget nationale beredskab.
Regeringens høringssvar er vedlagt (bilag 1)
Bilag
1.
Regeringens høringssvar (engelsk)