EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 5. november 2020

kl. 12.45

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Søren Søndergaard

(EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Mor-

ten Messerschmidt (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Punkt 1. Europaudvalgets deltagelse i det virtuelle COSAC-møde den 30. november-1.

december 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 42 (invitation til virtuelt COSAC-møde 30/11-1/12-20)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 128

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Punkt 2. Uformel videokonference for EU’s handelsministre den 9. november 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 50 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Først vil jeg gerne sige et par ord om mine generelle forventninger til

mødet. Dagsordenen handler om de helt store handelspolitiske spørgsmål: Hvor står vi efter

præsidentvalget i USA? Hvordan skal EU’s handelspolitik være fremover? Hvordan får vi nyt

liv i WTO? Hvordan skal EU handle med USA og med Kina? Det er store spørgsmål og vigtige

emner, som dybest set handler om, hvordan EU ser sig selv på den globale scene. I kølvandet

på covid-19 er der i EU sat fokus

på begrebet ”strategisk autonomi” og balancen mellem åben-

hed og beskyttelse. Det forventer jeg vil gå igen i handelsministermødet som en rød tråd.

Samtidig handler EU jo ikke i et vakuum. Vi er en del af verden omkring os. Det bringer mig til

det amerikanske præsidentvalg i forgårs, for vi kommer ikke uden om, at det spiller en afgø-

rende rolle, hvem der sidder i det Hvide Hus, ikke blot for amerikansk handelspolitik, men også

for den europæiske. Og det er afgørende for, i hvor høj grad vi kan samarbejde over Atlanten.

Det har vi set tydelige eksempler på de sidste 4 år.

Vi kender endnu ikke udfaldet af valget; det er heller ikke sikkert, at der er klarhed på mandag.

Alligevel regner jeg med, at valget og fremtidig amerikansk handelspolitik vil være et af de pri-

mære emner på mødet mandag. Det hænger naturligvis sammen med, at EU både politisk og

økonomisk er afhængigt af et godt forhold over Atlanten.

1. Status for EU’s handelspolitiske strategirevision og perspektiver for WTO



Politisk drøftelse

Videokonference 9/11-20

–

udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Den nye handelskommissær og vicekommissionsformand Valdis Dom-

brovskis vil orientere om status over arbejdet med at revidere EU’s handelspolitiske strategi

”Handel

for alle”

fra 2015. Behovet for en revision skyldes

til dels covid-19-krisen, men også

udfordringer med unilateralisme, unfair handelsadfærd og krisen i WTO.

Jeg forventer, at der blandt medlemslandene vil være enighed om handelspolitikkens centrale

bidrag til økonomisk genopretning efter covid-19. Jeg venter også bred tilslutning til en fortsat

ambitiøs og regelbaseret handelspolitisk strategi for EU, baseret på et stærkt og aktivt engage-

ment i WTO. I den forbindelse ventes Dombrovskis at løfte sløret for sine planer om et nyt ud-

spil om WTO-reform.

I mit indlæg vil jeg lægge vægt på, at handelspolitikken skal være åben, fair og bæredygtig, og

at den skal bidrage til EU’s grønne og digitale omstilling. Målet er et grønt fokus i alle faser af

handelsaftalerne fra forberedelse over forhandlinger til implementering. Derfor vil jeg opfordre

til, at EU skubber på for:

- en aftale om grøn handelsliberalisering i WTO;

Side 129

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

global udfasning af støtte til sorte energikilder, der bremser virksomhedernes omstil-

ling til grønne løsninger; og

øget anvendelse af frivillige grønne standarder og mærkningsordninger. Samtidig er

det dog vigtigt at undgå, at øgede miljø- og klimakrav bliver en undskyldning for en

mere protektionistisk handelspolitik i EU.

I min optik skal strategirevisionen bruges til at sikre, at EU træder langt mere i karakter. Det er

igen pointen med den strategiske autonomi, som jeg nævnte før: Når de store tektoniske pla-

der forskydes, skal EU indtage en stærkere rolle på den globale scene, baseret på realistiske

vurderinger af egne interesser og kapaciteter. Blot er det helt afgørende, når vi taler om han-

delspolitik, at tilføje ordet ”åben”:

Vi skal have åben strategisk autonomi.

Covid-19 har vist, at der er sårbarheder i nogle forsynings- og værdikæder, hvor vi har været

for afhængige af enkeltmarkeder. Det skal selvfølgelig håndteres. Men det må aldrig betyde, at

EU lukker sig om sig selv. Fundamentet for handelspolitikken skal fortsat være åbne markeder

og et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde og engagement.

Det er også derfor, at det er så vigtigt få WTO til at fungere igen. Krisen i WTO er dyb og flersi-

det

–

det orienterede jeg senest om i juni, og jeg behøver ikke at gå i detaljer i dag. EU er gået

forrest i reformarbejdet og har lovet at fremlægge et nyt forslag til reformer. Jeg ser selv tre pri-

oriteter:

- WTO’s appelorgan skal genetableres;

- subsidiereglerne skal reformeres, så kinesisk statskapitalisme ikke underminerer fair

global konkurrence;

- der skal aftales nye globale regler for den hastigt voksende digitale handel; og

- WTO skal bidrage til den grønne omstilling af den globale økonomi.

Reformer på de områder vil bidrage effektivt til den styrkelse af det regelbaserede multilaterale

handelssystem, som verden har brug for. Det vil kræve et tæt samarbejde med USA, som fo-

reløbig desværre ikke har været muligt

–

trods mange forsøg fra EU på at engagere amerika-

nerne i dialog.

Senest har USA modsat sig resultatet af valget af ny WTO-generaldirektør, angiveligt på grund

af utilfredshed med processen, men formentlig reelt fordi den amerikanske favorit fra Sydkorea

–

som USA først støttede åbent i allersidste fase

–

ikke stod til at vinde. Det gjorde i stedet Ni-

gerias kandidat Ngozi Okonjo-Iweala. Hun fik langt større opbakning i medlemskredsen, bl.a.

fra EU. Processen kører fortsat og ventes tidligst afsluttet på et møde i WTO’s Generelle Råd

den 9. november 2020, dvs. samme dag som vores handelsministermøde.

Usikkerhed om den kommende ledelse af WTO bidrager desværre til billedet af en organisa-

tion i en slags eksistentiel krise. Det er afgørende, at den kommende generaldirektør får skabt

fremdrift i reformprocessen, hvis WTO ikke skal drive ud i glemsel, og det er der en risiko for.

Side 130

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Derfor har vi fra dansk og europæisk side bakket op om Okonjo-Iweala. Som tidligere nigeri-

ansk finansminister og senere direktør i Verdensbanken har hun den nødvendige internatio-

nale erfaring og politiske gennemslagskraft.

Katarina Ammitzbøll

bad ministeren komme nærmere ind på regeringens handlingsplan. Ville

man begynde at stille krav om, at der skulle leves op til Parisaftalen? Og når ministeren

nævnte globale regler for digital handel, betød det så, at man f.eks. ville bede Amazon om at

leve op til Parisaftalen og overholde menneskerettighedskonventionerne, når firmaet transpor-

terer billige varer fra Kina? Det var vigtigt at fremme det grønne og menneskerettigheder gen-

nem handel, men det kunne vise sig at være en større udfordring for mindre udviklede lande at

leve op til de handelspolitiske standarder. Var der en særlig fordel for disse lande, så man ikke

blot favoriserede stærkere vestlige lande?

Udenrigsministeren

uddybede ved at sige, at man i WTO skulle have appelorganet til at fun-

gere igen. Uden tvistbilæggelsesorganet havde man reelt set ikke en verdenshandel, der fun-

gerede eller var baseret på fælles regler. For at komme unfair handelspraksis, som Kina f.eks.

har stået for med sin statskapitalistiske model, til livs, måtte man være med til at reformere

WTO, som Kommissionen ville fremlægge forslag til. En vej at gå var f.eks. at indgå et samar-

bejde med USA.

Med hensyn til det grønne og menneskerettigheder var regeringen af den holdning, at det var

vigtigt at styrke bæredygtighedskapitler i handelsaftaler. Kapitlerne dækker over både den

grønne, social og økonomiske bæredygtighed, herunder menneskerettigheder. Helt konkret

ønskede regeringen, at forpligtelser om at leve op til Parisaftalen indgik i handelsaftaler, og at

WTO satte både regulering for klima og digitalisering på dagsordenen. Ministeren henviste i

øvrigt til Mercosur-aftalen.

Et af redskaberne til at hjælpe udviklingslandene med at overholde de handelspolitiske stan-

darder i aftalerne på var ifølge ministeren udviklingsbistanden. Han talte for vigtigheden af ge-

nerelt at øge standarderne i de afrikanske handels- og udviklingspolitiske relationer, så lan-

dene kan integreres på de globale markeder. I sidste ende er det det, der løfter lande ud af fat-

tigdom ved at skabe virksomheder og arbejdspladser. Et andet instrument er at fastsætte klare

handelsregler, som er ens for alle.

Side 131

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

2. EU’s handelsrelationer til Kina, særligt de bilaterale investeringsforhandlinger



Politisk drøftelse

JOIN (2019) 0005

Videokonference 9/11-20

–

udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (19)

–

bilag 610 (udvalgsmødereferat side 764, senest behandlet i

EUU 28/2-20)

Udenrigsministeren:

Jeg venter en drøftelse af, hvordan EU kan genetablere en balance i re-

lationerne, så de bliver mere ligeværdige og mere retfærdige. Der vil være fokus på forhandlin-

gerne om en investeringsaftale, som EU og Kina har en fælles målsætning om at afslutte i år.

Der er sket fremskridt, men der udestår en sidste kraftanstrengelse for at nå de ønskede mål

om øget markedsadgang og mere lige konkurrencevilkår for europæiske investorer i Kina.

Regeringen vil fortsat arbejde for så ambitiøs en aftale som muligt. Mere end 500 danske virk-

somheder har etableret sig i Kina. De investerer, producerer og udvikler produkter, som afsæt-

tes både lokalt og globalt. De virksomheder skal selvfølgelig have de bedst mulige rammevil-

kår i Kina. Det er urealistisk at forvente, at investeringsaftalen vil løse alle problemer på det ki-

nesiske marked, men i det omfang vi kan opnå mærkbare konkrete forbedringer, skal de tages

med. For dansk erhvervsliv er ikke på vej væk fra Kina; det ser vi tydeligt i forbindelse med

genopretningen efter covid-19.

Katarina Ammitzbøll

bad ministeren sætte flere ord på, hvilke initiativer man forestillede sig

at drøfte.

Udenrigsministeren

sagde, at man fokuserede på at skabe lige handelsvilkår. Det skulle

adresseres, at Kina havde visse fordele, der gjorde det vanskeligt at konkurrere på lige fod.

Bl.a. karakteriserede Kina sig stadig som et udviklingsland og nød fordele ved det, selv om

landet efterhånden var en af verdens største økonomier.

Det var vigtigt, at investeringsaftalen sikrede EU’s offensive interesser, hvilket indbefatter mere

fair vilkår og beskyttelse af europæiske virksomheder i Kina. For regeringen var det vigtigt at få

den regelbaserede handel op at køre igen ved at reformere WTO, og uanset hvem, der vandt

det amerikanske præsidentvalg, skulle der arbejdes aktivt for at USA blev en partner i dette.

Hvis USA forlod WTO eller undlod at udvise engagement i reformen, var der en stor risiko for,

at det regelbaserede handelssystem gik tabt, hvilket ville resultere i stor udfordringer for lande

som f.eks. Danmark.

Side 132

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

3. EU’s handelsrelationer til USA



Politisk drøftelse

Videokonference 9/11-20

–

udenrigsanliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (19)

–

bilag 610 (udvalgsmødereferat side 761, senest behandlet i

EUU 28/2-20)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en udveksling af vurderinger og forventninger efter præsi-

dentvalget. Desuden har det tyske formandskab i går oplyst, at de under dette dagsordens-

punkt vil bede Kommissionen orientere om status for EU’s

såkaldte ”safeguard” på stål. Der er

tale om en foranstaltning, som blev indført i 2018 for at undgå, at EU blev oversvømmet af bil-

lig stål fra bl.a. Kina, efter at USA samme år havde indført told på import af stål. Jeg venter in-

gen drøftelse af emnet.

Med forbehold for det endnu uafklarede valgresultat vil jeg gerne fremhæve, at EU’s linje ikke

ændres, uanset hvad der venter: Vi skal fortsat på den ene side søge dialog og samarbejde

med USA. På den anden side skal vi være klar til at forsvare europæiske interesser, når det er

nødvendigt.

Som jeg allerede har sagt, er USA en uomgængelig partner for EU

–

ja, vores vigtigste part-

ner, og det gælder ikke kun på handelsområdet. Behovet for et stærkt samarbejde om bilate-

rale og globale emner er kun øget efter covid-19. Men USA er ikke en nem partner. Derefter er

det betimeligt med en strategisk drøftelse af, hvordan EU kan fremme en positiv dagsorden

med øget samhandel og samarbejde om handel og teknologiske emner med amerikanerne.

På kort sigt står en forhandlet løsning af Airbus/Boeing-tvisterne højt på dagsordenen. WTO

afgjorde i oktober sidste år, at USA kan indføre told for 7,5 mia. dollars på EU-varer som kom-

pensation for den ulovlige støtte til Airbus. Den 26. oktober i år fik EU så bemyndigelse i den

parallelle Boeing-sag til at indføre kompensationstold for ca. 4 mia. dollars på amerikanske va-

rer. EU har løbende tilkendegivet over for USA, at den centrale prioritet er en forhandlet løs-

ning, som fjerner den amerikanske told og overflødiggør en ny europæisk told.

Desværre har der fra amerikansk side ikke været politisk vilje til at forhandle. EU har derfor

truffet beslutning om at iværksætte de modforanstaltninger, som WTO-reglerne tillader. Det er

afbalancerede tiltag, som signalerer ønske om at undgå eskalering og præference for en for-

handlet løsning

–

samtidig med, at vi håndhæver vores legitime rettigheder.

Jeg håber, at en løsning på Airbus/Boeing-tvisterne kan bane vej for et tættere transatlantisk

handelssamarbejde. Jeg så eksempelvis gerne, at EU og USA forhandlede en bred handelsaf-

tale, men det ligger ikke i kortene. Andre handelspolitiske udfordringer trænger sig mere på.

Det gælder ikke mindst genopretning af verdenshandelen efter covid-19, nyt liv i WTO og

håndteringen af Kina. EU er i store træk enig i den amerikanske kritik af unfair kinesisk han-

Side 133

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

delspraksis. Men de sidste fire års enegang og manglende respekt for multilaterale handels-

regler har ikke løst problemet. I stedet skal EU og USA samarbejde om at finde holdbare løs-

ninger

–

og det skal EU fortsat lægge sig for i den kommende tid. Nu endnu mere end før!

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 134

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s europaministre den 10. november 2020

EUU alm. del (20)

–

bilag 50 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren forelagde alle punkterne til orientering.

1. MFF

–

status



Status

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2020) 0456, KOM (2020) 0441, KOM (2020)

0408 og KOM (2020) 0442

Videokonference 10/11-20 - almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 77 om, hvornår regeringen erfarede, at aftalen

om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 ville medføre en positiv

årlig gennemsnitlig påvirkning af det finanspolitiske råderum med 0,2 mia. kr. i

2020-2025, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 76 om, hvordan regeringen planlægger at

udmønte de midler, som Danmark modtager fra EU’s genopretningsfond i 2021

og 2022, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 75 om udbetaling af førtiltrædelsesbistand til

Tyrkiet, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 74 om oversendelse af tabel over størrelsen på

EU’s landbrugsstøtte fra 2007-2020, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 73 om oversendelse af tabel over størrelsen på

Danmarks årlige bruttobidrag til EU i perioden 1974-2020, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 72 om aftalen vedr. EU’s budget for 2021-2027

af 21. juli 2020 og de nationale genopretningsplaner, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 71 om aftalen vedr. EU’s budget for 2021-2027

af 21. juli 2020 og en opgørelse af fordelingen af midlerne fra

genopretningsfonden fordelt på EU-landene, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 70 om aftalen vedr. EU’s budget for 2021-2027

af 21. juli 2020 og Danmarks bruttorabat på BNI-bidraget på 197 mio. euro og

hvor meget denne rabat udgør netto for Danmark, fra finansministeren

KOM (2018) 0322 - svar på spm. 69 om aftalen vedr. EU’s budget for 2021-2027

af 21. juli 2020 og den gennemsnitlige stigning i det danske EU-bidrag i hele

perioden sammenlignet med perioden 2021-2020, fra finansministeren

EU-note (2019-20)

–

E 17 (note af 17/7-20 om kompromisforslag til

MFF)

Udenrigsministeren:

Status er, at det tyske formandskab fortsat forhandler med Europa-Par-

lamentet, der bl.a. har fremsat krav om en betydelig stigning i bevillingerne til en række ud-

giftsprogrammer. Det vil reelt betyde en genåbning af den aftale, der blev indgået i juli. Det Eu-

ropæiske Råd sendte ved sit seneste møde d. 15.-16. oktober et samlet og klart signal til Eu-

ropa-Parlamentets formand om, at det ikke er muligt at genåbne aftalen fra juli.

Side 135

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Selvom vi ikke er i mål endnu, er det mit indtryk, at der er reel forhandlingsvilje i Europa-Parla-

mentet og et ønske om at nå til enighed om en aftale. Formandskabet har som bekendt også

forhandlet med Europa-Parlamentet om en retsstatsmekanisme.

NOT

Det er i dag oplyst, at der her til morgen er indgået en foreløbig aftale med Parlamentet. Afta-

len skal nu godkendes af både Rådet og Parlamentet. Jeg kan desværre ikke gå i detaljer om-

kring aftalen, som vi endnu ikke har haft mulighed for at analysere. Jeg vil dog gerne tilbyde

udvalget at oversende et notat om aftalen, når vi har fået kigget på den.

Regeringen støtter formandskabets bestræbelser på at indgå en snarlig samlet aftale med

Parlamentet, der også indeholder en aftale om MFF’en og genopretningsfonden. Det er vigtigt

med en snarlig aftale, så midlerne under den flerårige finansielle ramme og genopretningsin-

strumentet kan komme hurtigt ud og bidrage til genopretningen af Europas økonomi.

Side 136

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2020 (udkast til

kommenteret dagsorden)



Præsentation/politisk drøftelse

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at der vil være en række vigtige emner på dagsordenen.

Det gælder i særlig grad på klimaområdet. Det Europæiske Råd besluttede i oktober, at man

på topmødet i december vil vende tilbage til et forhøjet reduktionsmål for 2030 for at træffe be-

slutninger før årets udgang. Kommissionen har spillet ud med en målsætning på mindst 55

pct. hvilket ca. 15 lande på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig. Men der skal stadig gøres en

vigtig indsats for at komme i mål.

Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er Tyrkiet. Punktet bliver en opfølgning på drøftelserne i

oktober og den øvrige udvikling siden da.

Derudover forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte EU’s sydlige naboskab, kampen

mod terror og voldelig ekstremisme samt eksterne handelsrelationer.

Det Europæiske Råd forventes endelig at gøre status på arbejdet med covid-19 håndteringen,

herunder teststrategier og vacciner.

Dagsordenen er forsat under overvejelse, og flere emner kan komme til frem mod topmødet i

december. Jeg forventer, at den kommenterede dagsorden vil blive taget til efterretning. Den

egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner vil først finde sted på råds-

mødet for almindelige anliggender den 8. december.

Søren Søndergaard

bemærkede, at der siden det foregående DER-møde havde fundet en

dramatisk forværring sted af Tyrkiets opførsel, hvor landet i stadig højere grad overtrådte inter-

national lov og orden. Præsident Erdoğan havde i en tale advaret om, at ingen europæer ville

kunne gå sikkert på gaderne noget sted i verden, hvis Europa fortsatte sin kurs. Det er en al-

vorlig trussel fra et land, som formelt er EU-ansøgerland, og som direkte og indirekte bliver for-

gyldt med milliarder fra EU’s kasse. Hvordan ville ministeren argumentere i diskussionen om

forberedelsen af DER-mødet om sanktioner mod Tyrkiet? Ville ministeren i det hele taget være

åben for at diskutere hensigtsmæssige sanktioner eller på forhånd afvise muligheden?

Udenrigsministeren

påpegede, at dagsordenen ikke var fastlagt endnu, da mødet først skulle

afholdes i december. Der var tale om en fortsættelse af Tyrkiet-drøftelsen i oktober, og han

forventede, at Grækenland og Cypern fortsat ville presse på for at udvide sanktionslisten som

følge af den tyrkiske aktivitet i det østlige Middelhav. Desuden ville de tyrkiske provokationer

mod Frankrig og Tyrkiets negative rolle i regionale konflikter blive rejst. Endvidere kunne man

diskutere støtte til syriske flygtninge i Tyrkiet.

Side 137

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Ministeren havde i utvetydige vendinger gjort det klart over for den tyrkiske udenrigsminister,

Mevlüt

Çavuşoğlu,

at udfaldene mod Macron var utilstedelige, ukonstruktive og ublu, og at op-

fordringen til at boykotte franske varer var uacceptabel. Udtalelserne trak kun Tyrkiet endnu

længere væk fra EU. Hidtil var to tyrkiske statsborgere kommet på sanktionslisten under det

rammesanktionsregime, som EU vedtog mod Tyrkiet i november, men der havde ikke været

enighed i EU-kredsen om at udvide listen yderligere. Frankrig har heller ikke efterspurgt nye

sanktioner som følge af opfordringen til boykot, men Danmark ville være meget lydhør og stod

skulder ved skulder med Frankrig i håndteringen af disse spørgsmål.

Morten Messerschmidt

syntes, regeringens holdning til Tyrkiet var for vattet. Man havde at

gøre med et land, der åbenlyst truede europæere, og som på alle måder opførte sig illoyalt

over for Frankrig. Kunne man virkelig fortsætte med at betale en betydelig førtiltrædelsesstøtte

til Tyrkiet? Det projekt, der gik ud på at fastholde Tyrkiet som et kandidatland for derved at

trække dem i retning af europæiske værdier, var kollapset. Så medmindre man anså præsi-

dent

Erdoğan for

at være en fantastisk demokrat

–

hvilket ministeren næppe gjorde

–

måtte

førtiltrædelsesstøtten ophøre. Man var nødt til at sikre, at Tyrkiet aldrig blev EU-medlem, og

Morten Messerschmidt ville gerne høre, hvordan ministeren havde tænkt sig at gøre det.

Søren Søndergaard

fremhævede, at Erdoğan desuden havde truet med at invadere

den syri-

ske region Rojava og agtede at udnytte den usikre tid frem til præsidentvalget i USA til at gøre

det. Derfor blev man nødt til at reagere hurtigst muligt. Var regeringen for eller imod at udvide

sanktionslisten, eller undlod den at tage stilling? Hvad ville regeringens indstilling være til at

begynde at undersøge yderligere sanktionsmuligheder på det kommende møde?

Udenrigsministeren

ville gerne én gang for alle gøre op med opfattelsen af, at regeringen

skulle have en vattet holdning til Tyrkiet, eller at Erdoğan i ministerens øjne var en stor demo-

krat; den karakteristik måtte stå for Morten Messerschmidts egen regning. Danmark stod skul-

der ved skulder med Frankrig; det ville man altid gøre med europæiske allierede, når grund-

læggende værdier som ytringsfrihed blev udfordret. Regeringen havde længe gjort sin hold-

ning klar: at det ikke gav mening at gennemføre udvidelsesforhandlingerne med dagens Tyr-

kiet. Regeringen bakkede heller ikke op om førtiltrædelsesstøtten, selv om det endnu ikke var

lykkedes at opnå enighed i EU-kredsen om at annullere den. Til gengæld blev den aktuelle

støtte for det meste omdirigeret til ngo’er, medier osv., der arbejdede for et mere demokratisk

Tyrkiet.

Ministeren ville desuden understrege, at Tyrkiet ikke var på dagsordenen for videokonferen-

cen, men for DER-mødet i december. Dermed ville der være lejlighed til at drøfte emnet på et

senere tidspunkt. Ikke desto mindre tog han medlemmernes udtalelser alvorligt. Det var vigtigt,

at EU stod sammen om at afvise og forsøge at modgå provokationer af den art, Tyrkiet aktuelt

foretog.

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvilke magtmidler Danmark kunne gøre brug af for at vise Tyrkiet,

at provokationerne mod Frankrig var utilstedelige?

Side 138

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Udenrigsministeren

forklarede, at stats- og regeringscheferne efter terrorangrebene havde

vedtaget en erklæring om de grundlæggende europæiske værdier. Medlemslandene ville bistå

Frankrig med at håndtere Tyrkiet, da det ville være mest effektivt for landene at stå sammen

end at udarbejde hver sin Tyrkiet-politik. Han henviste atter til sin nylige samtale med den tyr-

kiske udenrigsminister.

Side 139

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

3. Den landespecifikke retsstatsdialog



Præsentation/politisk drøftelse

KOM (2020) 0580

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet i oktober havde vi en horisontal drøftelse af Kommissio-

nens retsstatsrapport, der blev offentliggjort den 30. september. På den kommende videokon-

ference er der planlagt landespecifikke drøftelser af de første fem landekapitler i Kommissio-

nens retsstatsrapport. De omhandler Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark og Estland.

For regeringen er det afgørende, at alle medlemsstater lever op til EU’s grundlæggende vær-

dier, ikke mindst retsstatsprincippet. Det er også noget, jeg personligt går meget op i. Jeg hå-

ber, at Kommissionens rapport og retsstatsdialogen kan blive nyttige redskaber, hvormed man

kan opdage og forebygge negative tendenser, før de for alvor udvikler sig til problemer, som

kan være svære at rette op på.

Det er samtidig klart, at vi ikke kan kræve en grunding monitorering af retsstatssituationen i an-

dre medlemslande, hvis vi ikke også selv er villige til at blive set efter i sømmene. Derfor støt-

ter jeg og regeringen formandskabets initiativ om individuelle drøftelser af retsstatsrapportens

landekapitler. Jeg er stolt af, at Danmark kan bidrage til at få initiativet godt fra start ved at

være blandt de første fem lande, der skal drøftes. Jeg forventer umiddelbart en konstruktiv

drøftelse af retsstatsrapportens danske kapitel, som gennemgående tegner et meget positivt

billede af Danmark. Rapporten lægger blandt andet vægt på, at Danmark er et af de mindst

korrupte lande i verden, og at retsvæsenet er uafhængigt. Samtidig har Kommissionen dog pe-

get på enkelte opmærksomhedspunkter.

Jeg håber også på, at vi får en god erfaringsudveksling. Jeg vil forberede mig grundigt på at

præsentere de danske erfaringer. Jeg håber, at det tyske formandskabs initiativ bliver videre-

ført under fremtidige formandskaber, så medlemslandene løbende kan se hinanden i kortene

og på den måde være med til at sikre overholdelse af retsstatsprincippet.

Søren Søndergaard

fandt det ligesom ministeren positivt, at Danmark var blevet udtaget. Nu

var det bare vigtigt at reagere eksemplarisk, så lande som Polen og Ungarn ikke fik et argu-

ment for at afvise anmærkningerne, når det blev deres tur. Regeringen måtte lytte seriøst til

den kritik, der blev rejst, og forsøge at leve op til den, så længe den ikke stred mod fundamen-

tale principper. I den forbindelse var Søren Søndergaard interesseret i at høre, hvad ministe-

ren ville sige, når kritikken gjaldt offentlighedsloven og gennemsigtighed i partistøttereglerne.

Det var oplagte områder at udvise imødekommenhed over for undersøgelsen på.

Side 140

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Udenrigsministeren

fortalte, at Kommissionen grundlæggende var positivt indstillet over for

Danmark, men der var enkelte områder med mulighed for forbedring. Det var regeringen op-

mærksom på. Det gjaldt begrænsede ressourcer, digitaliseringsudfordringer hos domstolene,

indsatsen mod korruption og justitsministerens rolle over for anklagemyndigheden. Offentlig-

hedsloven var et udtryk for en balance mellem hensynet til offentligheden og hensynet til rege-

ringens mulighed for at gøre sig politiske overvejelser i fortrolighed, men ikke alle bakkede op

om den balance. Forligskredsen bag loven havde kort tid forinden drøftet muligheden for ju-

stere den, men der var ikke opnået enighed. Han henviste til justitsministeren for en nærmere

gennemgang af sagen.

Regeringen mente, det var vigtigt at være transparent under evalueringen, og arbejdede hårdt

for, at det kommende formandskab ville fortsætte arbejdet, så alle 27 lande kunne blive be-

handlet. Dette var der også bred enighed om blandt ministerens kolleger fra Sverige, Østrig,

Holland og Finland, men Danmark var i høj grad en drivende kraft i arbejdet.

Søren Søndergaard

spurgte, om ikke ministeren forventede, at der ville blive spurgt ind til

Danmarks reaktion på kritikken? Hvad ville ministeren i givet fald svare? Ville han være imøde-

kommende og gøre klart, at man agtede at foretage nogle ændringer, eller ville han møde kri-

tikken med ligegyldighed?

Udenrigsministeren

understregede, at regeringen var indstillet på at tage kritikken til sig og

søge dialog om afklaring af den. Nogle af kritikpunkterne havde historiske begrundelser, f.eks.

udnævnelsen af dommere, hvor det ikke er praksis, at justitsministeren blander sig. Andre

punkter havde at gøre med for lange køer i retsvæsnet. Når nu der med rette havde været me-

get fokus på Polen og Ungarn på retsstatsområdet, var det vigtigt, at de 25 øvrige lande også

udsatte sig for evalueringer og gik konstruktivt i ind dialogerne. Men med tanke på den lange

dagsorden forudså ministeren ikke megen opmærksomhed om Danmark.

Side 141

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen (Albanien og

Nordmakedonien)



Orientering fra formandskabet

KOM (2020) 0057, SWD (2020) 0046 og SWD (2020) 0047

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side

10)

Udenrigsministeren:

Formandskabet vil på videokonferencen orientere om de fremlagte ud-

kast til forhandlingsrammer for optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien.

Som bekendt besluttede Rådet i marts i år at give grønt lys for, at der kan indledes optagelses-

forhandlinger med de to lande. Men det forudsætter, at en række krav blev opfyldt. Det gælder

ikke mindst for Albanien.

Forhandlingsrammerne er udarbejdet med udgangspunkt i den ny metode for udvidelsen. Ud-

kastene beskriver, hvordan den nye metode i praksis vil blive gennemført i optagelsesforhand-

lingerne. Forhandlingsrammerne fastlægger altså de tekniske rammer for optagelsesforhand-

lingerne. De betingelser, landene skal leve op til, fremgår af rådskonklusionerne vedtaget i

marts.

Fra dansk side har vi gjort gældende, at forhandlingsrammerne skal være i tråd med princip-

perne knæsat i den nye metode. Det gælder ikke mindst følgende tre elementer:

- Udvidelsesprocessen skal være strengt meritbaseret;

- der skal være større fokus på den reelle gennemførelse og håndhævelse af refor-

merne, særligt inden for de områder, der vedrører demokrati og retsstatsprincipper; og

- det skal være muligt at skrue processen tilbage, hvis udviklingen i et kandidatland går

den forkerte

vej. Det er det, jeg tidligere har beskrevet som, at ”rulletrappen skal kunne

gå begge veje”. Det er en nyskabelse, som regeringen finder vigtig, og som jeg selv

mener er afgørende.

De elementer indgår alle i udkastene til forhandlingsrammer. Det er glædeligt. Danmark vil i

forhandlingerne om de endelige forhandlingsrammer arbejde for, at teksten om de dele ikke

bliver udvandet. Forhandlingsrammerne skal vedtages ved enstemmighed, før de regerings-

konferencer kan afholdes, som vil markere den formelle start på optagelsesforhandlingerne.

Hvis der på videokonferencen er enighed om forhandlingsrammerne, vil de efterfølgende blive

vedtaget i skriftlig procedure. Vedtagelsen af forhandlingsrammerne er ikke ensbetydende

med, at vejen er banet for, at optagelsesforhandlingerne kan begynde med det samme. Men

de udgør et nødvendigt skridt. Den afgørende forudsætning er dog, om de to kandidatlande

vurderes at have opfyldt de krav, der blev stillet i marts.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Rådet også skal tage stilling til Kommissionens udkast til EU’s

interne procedurer for optagelsesforhandlingerne. Det er rent tekniske beskrivelser af, hvem

der tager sig af hvad, hvornår og hvordan. Det er ikke dokumenter, der forventes at give anled-

ning til drøftelse.

Side 142

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

Søren Søndergaard

opfordrede ministeren til at holde fast i rulletrappemodellen, da man før

havde set, hvor galt det kunne gå med Polen og Ungarn. Det var en stor opgave at forbedre

retssystemet i Albanien. Der var sandsynligvis politisk vilje til at gøre sig mange indrømmelser,

men spørgsmålet var, om man var villig til at fastholde dem. Her henviste han til, da Albanien

skulle optages i Europarådet, hvor der blev gjort mange indrømmelser, som efter optagelsen

forsvandt som dug for solen.

Udenrigsministeren

sagde, at det var vigtigt, at man ikke bare vedtog reformer på papir, men

rent faktisk også holdt øje med, at de blev implementeret og håndhævet. Med rulletrappemo-

dellen er der mulighed for at genåbne lukkede kapitler, hvis der er tilbagegang i et land. Dette

både af hensyn til medlemslandene og til EU’s værdier og principper, hvilket regeringen be-

standig lagde sig i selen for. Modellen er meritbaseret, og landene må vise, at de efterlever de-

res forpligtelser.

Side 143

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

5. Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien



Status

KOM (2020) 0035

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side

13)

EUU alm. del (19)

–

bilag 428 (udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/2-20)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 144

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

6. Lovgivningsmæssig programmering



Præsentation

KOM (2020) 0690

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side

16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Det Europæiske Semester 2021

–

Roadmap



Præsentation

KOM (2020) 0575

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side

19)

Udenrigsministeren:

Procedurerne under det europæiske semester er i 2021 tilpasset arbej-

det med genopretningsfaciliteten. Det betyder, at medlemslandene skal udarbejde såkaldte

genopretningsplaner. I planerne skal landene bl.a. redegøre for, hvordan de påtænker at an-

vende midlerne fra genopretningsfaciliteten. Genopretningsplanerne træder i stedet for de

analyser og landespecifikke anbefaler, der normalt bliver udarbejdet.

8. Bekæmpelse af antisemitisme



Udveksling af synspunkter

Videokonference 10/11-20

–

almindelige anliggender

–

bilag 1 (samlenotat side

16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 148

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/11-20

5. europaudvalgsmøde 5/11 2020

10. Siden sidst

a) Orientering om sager ved EU-Domstolen: C-83/19, C-127/19 og C-195/19,

Asociatia “Forumul Judecatorilor din România” og C-291/19,

–

CVM-

mekanismen og retsstatsprincippet, Rumænien

EUU alm. del (19)

–

bilag 301 (notat om afgivelse af indlæg i sager ved EU-

Domstolen)

Udenrigsministeren:

Det drejer sig om præjudicielle sager, hvor domstole i Rumænien har

stillet spørgsmål om fortolkningen af mekanismen for samarbejde og kontrol, den såkaldte

CVM-mekanisme. Mekanismen blev oprettet ved Rumæniens tiltræden til EU og skal håndtere

landets udfordringer med at reformere retsvæsenet og bekæmpe korruption. Det sker ved at

fastsætte en række benchmarks, som Rumænien skal opfylde for at styrke retsreformer og be-

kæmpelse af korruption. De rumænske domstole spørger bl.a. til den retlige karakter og rets-

virkningerne af en sådan CVM.

Regeringen afgav indlæg i sagen den 20. januar 2020 med to budskaber. For det første at me-

kanismen er retligt bindende; for det andet at Rumænien er forpligtet til at opretholde en kon-

struktiv dialog med Kommissionen, så det sikres, at Rumænien lever op til bl.a. retsstatsprin-

cippet, som alle medlemsstater i EU skal leve op til.

Der er nu kommet forslag til afgørelse fra generaladvokaten den 23. september 2020. I forsla-

get står regeringen, Kommissionen og ligesindede medlemsstater til at få medhold. Det må un-

derstreges, at et forslag fra en generaladvokat ikke er bindende, men jeg er glad for, at gene-

raladvokaten er enig med regeringen. Vi må derfor nu afvente Domstolens dom, der forventes

afsagt inden jul eller primo 2021. Jeg kan i øvrigt henvise til det notat om sagen, der blev over-

sendt til udvalget den 16. januar i år.

Mødet sluttede 14.23.

Side 149