Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2343756_0001.png
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-
ringer vedr. revision af EU’s kvotehandelsdirektiv,
byrdefordelingsforordning,
LULUCF-forordningen og forordningen om CO
2
-standarder for lette køretøjer
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
EU-grøn omstilling
Dato
1. marts 2021
J nr.
2021 - 634
Baggrund
Efter EU’s stats- og regeringschefers beslutning om at opjustere EU’s 2030-kli-
mamål til mindst 55 pct. er Europa-Kommissionen i gang med at forberede den
kommende ”Fit for 55”-pakke.
I den forbindelse har Kommissionen lanceret offent-
lige høringer om hhv. revisionen af EU’s kvotehandelsdirektiv
(ETS), byrdeforde-
lingsforordningen, LULUCF-forordningen og forordningen om CO
2
-standarder for
lette køretøjer. Regeringen har udarbejdet høringssvar til disse høringer.
Regeringens høringssvar
Høringssvar om ETS, byrdefordelingsaftalen og LULUCF
Regeringen har i høringssvaret givet udtryk for, at en ambitiøs og omkostningsef-
fektiv klimaregulering i EU skal sikre indfrielse af et forøget 2030-klimamål og målet
om klimaneutralitet i senest 2050. Den fælleseuropæiske regulering bør levere et
stærkt prissignal til at reducere drivhusgasudledningerne på tværs af sektorer og
landegrænser, skabe incitamenter til optag af drivhusgasser, mindske risikoen for
lækage og hjælpe med at generere finansiering til den grønne omstilling.
Regeringen understreger derfor i høringssvaret, at Europa-Kommissionen bør fore-
slå
en ny arkitektur for EU’s klimaregulering
med følgende hovedelementer:
Et styrket kvotehandelssystem, der
leverer en større andel af EU’s samlede
reduktionsindsats og sikrer incitament til fjernelse af CO
2
fra atmosfæren gen-
nem teknologiske løsninger.
En udvidelse af kvotehandelssystemet med opvarmning af bygninger og vej-
transport med henblik på at sikre mere ensartede prissignaler på tværs af sek-
torer.
Oprettelse af ny, særskilt landsektorsøjle med en fælleseuropæisk reduktions-
forpligtelse og regulering af landbruget samt optag og udledninger fra jorder
og skove.
/ ANMEL
Der lægges samtidigt vægt på, at klimareguleringen skal understøttes af en ambi-
tiøs og omkostningseffektiv sektorlovgivning i EU, herunder inden for transport og
landbrug, for at EU kan reducere sine drivhusgasudledninger og øge optag af driv-
husgasser tilstrækkeligt til at sikre indfrielse af et forøget 2030-klimamål.
Bilag om LULUCF
Regeringen opfordrer i bilaget Europa-Kommissionen til at etablere en landsektor-
søjle med en fælleseuropæisk reduktionsforpligtelse ledsaget af en omfattende og
effektiv sektorregulering. Det understreges, at oprettelsen af en landsektorsøjle kan
Side 1/3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Notat og høringssvar om Kommissionens offentlige høringer vedr. revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, byrdefordelingsforordning, LULUCF-forordningen og forordningen om CO2-standarder for lette køretøjer
2343756_0002.png
sikre en effektiv, klimavenlig og konkurrencedygtig landsektor i EU. Regeringen
fremhæver i bilaget, at der sideløbende skal sikres robuste opgørelsesregler for ud-
ledninger og optag fra jorder og skove. Desuden gives eksempler på fælleseuro-
pæisk regulering inden for landbrug og LULUCF, der kan sikre en omkostningsef-
fektiv klimaindsats i sektorerne.
ETS til søfart
Regeringen anfører i høringssvaret, at søfarten, i lighed med alle andre sektorer,
skal reducere sine drivhusgasudledninger for at bidrage til omstillingen til en klima-
neutral økonomi. Tiltag til at reducere søfartens udledninger på EU-niveau bør leve
op til en række principper, herunder særligt, at EU-tiltag ikke må stå i vejen for en
fremtidig global regulering
inden for FN’s søfartsorganisation IMO, skal gælde for
alle skibe uanset flag og kunne håndhæves effektivt. Endvidere bør sådanne tiltag
fremme innovation og belønne de skibe, der er hurtige til at investere i at reducere
deres udledninger.
Regeringen foreslår, at et ETS for skibsfart indfases gradvist og i første omgang
gælder for sejladser inden for EU. Hvis der ikke sker tilstrækkelige fremskridt i IMO-
forhandlingerne, kan systemet senere udvides til at omfatte alle sejladser til og fra
havne i EU
CO
2
-standarder for lette køretøjer:
Regeringen ser revisionen af forordningen for CO
2
-standarder for biler og varebiler
som en central del af den fælleseuropæiske sektorregulering, der skal understøtte
en omkostningseffektiv indfrielse af EU’s opjusterede
2030-klimamål på mindst 55
pct. reduktion af drivhusgasudledninger.
Forordningen for CO
2
-standarder for biler og varebiler er et væsentligt bidrag i at
sikre en hurtig, balanceret og omkostningseffektiv omstilling af vejtransporten, her-
under ved at sikre den teknologiske udvikling og udbud af nulemissionskøretøjer.
Det følger blandt andet af transportaftalen af 4. december 2020, at Danmark vil ar-
bejde for en udfasning af nye benzin- og dieselbiler i EU senest i 2030, hvilket af-
spejles i høringssvaret. Regeringen har i høringssvaret lagt vægt på følgende ele-
menter i revisionen:
En markant styrkelse af CO
2
-standarderne for både 2025 og 2030 med hen-
blik på at skabe en omkostningseffektiv omstilling til nulemissionskøretøjer.
Kommissionen opfordres til at sætte en dato for stop for salg af biler med for-
brændingsmotorer på det europæiske marked senest i 2030 samt give mulig-
hed for, at ambitiøse lande kan gå forrest og indføre et forbud.
Incitamentsstrukturen for lette køretøjer skal styrkes og primært fokuseres på
nulemissionskøretøjer.
Regeringen mener desuden, at indtægter fra bilproducenternes overskridelse af de-
res mål fortsat skal tilgå EU’s budget. Derudover understreger regeringen, at trans-
portens anvendelse af bæredygtige VE-brændstoffer fortsat bør behandles særskilt
og dermed ikke inkluderes i forordningen om CO
2
-standarder for lette køretøjer, da
Side 2/3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Notat og høringssvar om Kommissionens offentlige høringer vedr. revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, byrdefordelingsforordning, LULUCF-forordningen og forordningen om CO2-standarder for lette køretøjer
2343756_0003.png
det kan mindske incitamentet til at udvikle og producere nulemissionskøretøjer. Li-
geledes er der behov for understøttende ladeinfrastruktur, hvilket også bør behand-
les særskilt i regi af TEN-E- og TEN-T-forordningerne.
Side 3/3