EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 375: Notat samt høringssvar vedr. etablering af en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle virksomhedsoplysninger

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 375
Offentligt

NOTAT

12. marts 2021

2021 - 1287

otfruh

Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-

Kommissionens høring om etablering af en fælles europæisk indgang

til offentlige finansielle og ikke-finansielle virksomhedsoplysninger

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 19. januar 2021 igangsat

en offentlig høring om etablering af en fælles europæisk indgang til offent-

lige finansielle og ikke-finansielle virksomhedsoplysninger (ESAP). Fri-

sten for høringssvar er den 3. marts 2021, og regeringen har udarbejdet et

samlet dansk høringssvar.

Kommissionen beder i høringen interessenterne om at angive, om oplys-

nings- og rapporteringskrav under en lang række finansiel og ikke-finansiel

lovgivning skal medtages i ESAP. Derudover efterspørges mere tekniske

præferencer vedhørende dataformater, validering, sprog mv.

Regeringens foreløbige holdning

Regeringen ser et stort potentiale i ESAP, idet portalen vil kunne bidrage

til at øge transparens særlig ift. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU.

ESAP er derfor et vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmarkeds-

union og en afgørende brik i strategien for bæredygtig finansiering. For at

opnå disse fordele og samtidigt begrænse byrderne for de rapporterende

virksomheder, bør ESAP bygge på de eksisterende systemer.

Den danske regering forslår en trin-for-trin løsning, hvor fokus i første om-

gang er på, at de regnskabsoplysninger, som størstedelen af de danske virk-

somheder allerede i dag digitalt indberetter, bliver tilgængelige - ikke kun

på den danske indgang til virksomhedsoplysninger (virk.dk), men på en

europæisk indgang. Med EU's handlingsplan og kommende fornyede stra-

tegi for bæredygtige investeringer er behovet for og efterspørgslen efter

oplysninger om virksomhedernes bæredygtighed blevet endnu større. Dette

er oplysninger, som Regnskabsdirektivet (2013/34/EU) og EU-direktivet

om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (forkortet NFRD

2014/94/EU) stiller krav om for de største virksomheder. Regeringen an-

befaler, at disse oplysninger inkluderes i ESAP i et standardiseret maskin-

læsbart format med det samme.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 375: Notat samt høringssvar vedr. etablering af en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle virksomhedsoplysninger

2/3

Regeringen mener, at disse to typer information bør være fundamentet for

ESAP og opfordrer Kommissionen til i første omgang at fokusere på disse.

Regnskabsdata og bæredygtighedsinformationer er relevante for en bred

skare af investorer og virksomheder og er i dag ikke tilgængelig på tværs

af EU i et sammenligneligt format. Her kan ESAP skabe en stor merværdi.

Et næste skridt kunne være at udvide ESAP til informationer som allerede

er digitalt tilgængelige, men ikke i maskinlæsbare formater, såsom infor-

mationer afgivet under Shortselling Forordningen og Transparens Direkti-

vet.

Et tredje skridt, der kunne overvejes senere, er at udvide ESAP til informa-

tioner, hvor der er et stort potentiale, men hvor harmoniseringen fortsat

mangler særligt for SMVer. En måde at opnå dette på, kunne være ved

hjælpe af International Financial Reporting Standards

for SMV’er (IFRS

for SMEs standard).

Regeringen er mere tilbageholdende i forhold til at udvide ESAP til et bre-

dere sæt af informationer, som i dag rapporteres under forskellige direkti-

ver og forordninger, særligt i den finansielle sektor. Disse informationer

samles ofte allerede i EU’s tilsynsmyndigheder og/eller private serviceud-

bydere og er ikke nødvendigvis relevante for alle investorer. Regeringen

opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en dybdegående kortlægning

og en cost-benefit-analyse i forhold til, om det vil give mening på længere

sigt at inkludere nogle af disse informationer, inden man går videre ad

denne vej. Der bør i denne sammenhæng være fokus på at undgå "informa-

tion overload", hvilket ville gøre portalen uoverskuelig og dermed mindre

brugbar for investorer og andre brugere. Derudover finder regeringen det

vigtigt, at ESAP finansieres inden for det eksisterende EU-budget og ikke

fører til ekstra bidrag hertil for medlemsstaterne.

Teknisk krav

European Single Electronic Format (ESEF) er det elektroniske rapporte-

ringsformat, som børsnoterede virksomheder i EU skal rapportere deres

årsrapport i. ESEF-reglerne vil første gang være gældende for årsrappor-

terne for 2021, der offentliggøres i 2022. Formatet baserer sig på den inter-

nationalt anerkendte standard XBRL, som er et format, der benyttes over

hele verden til at udveksle finansielle oplysninger i struktureret form. Det

vil sige, at oplysningerne er indbyrdes sammenlignelige og maskinlæsbare

til brug for f.eks. analyser og kontrol. Formatet benyttes ligeledes i Dan-

mark, hvor alle virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabs-

loven, indberetter digitalt i XBRL. Regeringen anbefaler, at dette format

også skal bruges for ikke-finansiel rapportering, og at ESAP skal være

kompatibelt med dette og andre standardiserede maskinlæsbare formater.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 375: Notat samt høringssvar vedr. etablering af en fælles europæisk indgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle virksomhedsoplysninger

3/3

I forhold til sprog bør det ikke være nødvendigt at ændre de enkelte oplys-

ningskrav, og oplysninger som i dag må gives på fx dansk, skal også frem-

adrettet kunne gives på dansk. De forskellige oplysninger, fx en virksom-

heds balancesum eller en oplysning om CO2 skal kunne udsøges via en

taksonomi, der er tilgængelig på alle de europæiske sprog, ligesom det bli-

ver et krav for ESEF-rapporter fra 1. januar 2022.

Digital indberetning af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen foretages af alle

kapitalselskaber m.v., herunder selv de mindste virksomheder. Den digitale

indberetning af årsrapporter blev et krav i 2012-14 som et led i den davæ-

rende regerings digitaliseringsstrategi. Hvis både finansielle og ikke-finan-

sielle regnskabsoplysninger på europæisk plan bliver digitalt tilgængelige,

vil det skabe en række muligheder og yde et betydeligt bidrag til det indre

marked for kapital. I denne forbindelse bør det dog sikres, at eksisterende

nationale løsninger og ESEF kan blive integreret for at undgå dobbelt rap-

portering samt administrative byrder, og regeringen mener ikke, at der skal

indføres yderligere valideringskrav i ESAP.

Derudover vil det være relevant at se på muligheder for at ensarte kravene

for de finansielle oplysninger for de virksomheder, som ikke er børsnote-

rede, men som alligevel kan hente kapital over landegrænser, eller på andre

måder har behov for at anvende deres regnskaber i flere medlemslande. Her

kan det være relevant at vurdere, om International Financial Reporting

Standards

for SMV’er

kan danne grundlag for mere harmoniserede regn-

skabsregler for denne gruppe af virksomheder, også når det kommer til

ikke-finansiel rapportering. Tilgængelighed af regnskabsoplysninger er så-

ledes ikke tilstrækkeligt, de skal også være udarbejdet på et ensartet grund-

lag, så de er sammenlignelige. For at gøre det lettere for virksomheder at

opfylde de nye rapporteringskrav på bæredygtighed har regeringen i hø-

ringssvaret henledt Kommissionens opmærksomhed på vigtigheden af, at

de data som virksomhederne skal bruge til at beregne Co2, f.eks. emissi-

onsfaktorer, bliver gjort tilgængelig for deres beregninger. Det kunne for

eksempel være CO2-udledninger og en række almindeligt anvendte ener-

gikilder.