EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 391
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

19. marts 2021

2021 - 1831

vibasa

På vegne af erhvervsministeren, skatteministeren, fødevareministeren og

udenrigsministeren fremsendes hermed et samlet notat om oprindelsesreg-

ler. Notatet blev efterspurgt ved den tekniske briefing af Folketingets Eu-

ropaudvalg, Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets Brexit-følgegruppe

samt danske medlemmer af Europa-Parlamentet den 14. januar 2021 om

indholdet af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien.

Notatets hovedpointer



Oprindelsesreglerne har overordnet til hensigt at beskytte EU’s indre

marked ved at sikre fair konkurrencevilkår.

Reglerne beskytter bl.a. virksomheder i EU’s indre marked mod, at

virksomhederne udkonkurreres ved import af varer fra tredjelande, der

efter minimal bearbejdning i tredjelande ville kunne blive sat toldfrit i

omsætning inden for EU.

EU’s handelsaftalers oprindelsesregler er traditionelt restriktive på en

række af de områder, der er vigtige for EU's hjemmeindustri. Det gæl-

der inden for fx sektorer som fiskeri, landbrug og tekstiler.

Reglerne i Brexit-aftalen

ligger på linje med, hvad man kender fra EU’s

frihandelsaftaler med andre tredjelande.

Reglerne stiller konkret krav til, hvor meget bearbejdning i EU/Stor-

britannien, der skal ske af råvarer/halvfabrikata fra tredjelande for, at

den færdige vare kan blive omfattet af Brexit-aftalens regler om told-

og kvotefrihed.

Oprindelsesreglerne i aftalen indeholder såkaldt fuld bilateral kumula-

tion mellem EU og Storbritannien.

Brexit-aftalen indeholder ikke diagonale kumulationsregler.

Fsva. oprindelsesreglerne forventes Brexit at give største udfordringer

for virksomheder, hvis forretningsmodel i høj grad afhænger af reek-

sport til Storbritannien af varer fra tredjelande efter bearbejdning i

Danmark, fx fiskeriforarbejdningssektoren og tekstilbranchen, ligesom

reglerne kan være svære at håndtere for fx SMV'er.



EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

2/7

Oprindelsesregler i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og

Storbritannien

Regelgrundlaget til og med den 31. december 2020

Som udgangspunkt gælder der ved import og eksport af varer til og fra

EU’s indre marked, at disse varer underlægges krav om toldkontrol og på-

lægges told, når varerne krydser grænsen til EU, med mindre andet er be-

stemt i en eventuel handelsaftale. Her vil eventuelle regler om told

–

kvotefrihed afhænge af en række nærmere betingelser i den givne handels-

aftale, herunder specifikke regler om oprindelse.

Oprindelsesreglerne

har overordnet til hensigt at beskytte EU’s indre mar-

ked ved at sikre fair konkurrencevilkår. Reglerne beskytter bl.a. virksom-

heder i EU’s indre marked mod, at virksomhederne udkonkurreres ved im-

port af varer fra tredjelande, der efter minimal bearbejdning i tredjelande

ville kunne blive sat toldfrit i omsætning inden for EU. EU’s handelsafta-

lers oprindelsesregler er traditionelt yderst restriktive på en række af de

områder, der er vigtige for EU's hjemmeindustri. Det gælder inden for fx

sektorer som fiskeri, landbrug og tekstiler. Konkret indebærer det, at en

virksomhed i Storbritannien fx ikke blot kan få produkter fremstillet i Kina,

sætte et logo på dem i Storbritannien og derefter eksportere dem toldfrit til

EU. De samme oprindelsesregler gælder naturligvis også for virksomheder

i EU, der eksporterer til Storbritannien.

Indtil udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020 var Storbritan-

nien som følge af udtrædelsesaftalens artikel 126 og 127 fortsat omfattet af

gældende EU-regler, hvor andet ikke var bestemt i udtrædelsesaftalen. Dvs.

at i perioden fra Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020 og til

og med den 31. december 2020 blev Storbritannien fortsat anset for at være

en del af EU’s indre marked og toldunion med alle fordele,

dette medfører.

Det gælder først og fremmest reglerne om varernes frie bevægelighed, der

medfører uhindret handel uden told og kvoter. Derudover gælder det reg-

lerne om handel uden toldkontrol, da der er forbud mod toldkontrol ved de

indre grænser mellem EU-lande

for varer, der handles inden for EU’s indre

marked.

Da Storbritannien i overgangsperioden i den forbindelse de facto har været

at betragte som et EU-land, har der heller ikke været behov for at fastslå

oprindelse m.v. for varer, der blev handlet mellem EU27-landene og Stor-

britannien. Oprindelsesreglerne i de af EU indgåede handelsaftaler finder

således (som beskrevet ovenfor) alene anvendelse, hvor varerne importeres

eller eksporteres til og fra EU's marked.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

3/7

I den forbindelse drager alle EU-lande videre nytte af de oprindelsesregler,

der finder anvendelse som følge af de handelsaftaler, som EU har indgået.

Alle produktionsprocesser i EU indgår fx, når varens oprindelse skal be-

stemmes. Der gælder individuelle oprindelsesregler i de enkelte aftaler,

som EU har indgået.

Nogle handelsaftaler er ”bundet sammen” via regler i aftalerne om såkaldt

diagonal kumulation. Diagonal kumulation indebærer, at der inden for de

rammer, der er lagt i den pågældende handelsaftale, udover at der kan ar-

bejdes videre på de omfattede landes varer, hvorved varerne kan opnå op-

rindelse (kaldet kumulation), i visse tilfælde også kan foregå videreforar-

bejdning uden for de lande, der har indgået handelsaftalen, og at denne vi-

dereforarbejdning alligevel ”tæller med” i oprindelsen.

Dette kan lade sig

gøre, hvis de pågældende handelsaftaler er ”bundet sammen” via reglerne

om kumulation. Det er tilfældet med EU´s aftaler med de lande, der som

led i de helt særlige tætte økonomiske relationer indgår i den såkaldte PEM-

konvention (fx EFTA-landene,

balkanlande, EU’s østlige/sydlige partner-

skabslande og AVS-landene). Her er produktion på tværs af de enkelte af-

taler tilladt, og de fleste produktionsprocesser m.m. tæller med i bestem-

melsen af varens endelige oprindelse. Som eksempel kan nævnes et indu-

striprodukt såsom en pumpe fremstillet trinvist i Danmark, Polen og Ma-

rokko, med anvendelse af råvarer og komponenter fra både EU-lande og et

tredjeland, hvor pumpen alligevel vil kunne leve op til oprindelses-kravene

i fx EU-Norge frihandelsaftalen og blive eksporteret toldfrit fra Danmark

til Norge.

Det er derimod ikke tilfældet i EU’s normale frihandelsaftaler med tredje-

lande som fx EU's aftale med Japan, hvor der som udgangspunkt alene kan

opnås oprindelse for varer produceret i EU eller Japan (kaldet fuld bilateral

kumulation, idet der kan arbejdes videre på hinandens halvfabrikata), mens

alle andre materialer vil skulle opfylde visse regler for at kunne ”tælle

med”.

De fleste af EU's handelsaftaler med tredjelande

–

og også aftalen med UK

–

indeholder visse toleranceregler, der giver mulighed for, at en mindre del

af varernes værdi må komme fra materialer, der ikke har oprindelse

–

i det

her tilfælde i hhv. EU og UK.

Regelgrundlaget fra og med den 1. januar 2021

Efter overgangsperiodens udløb er Storbritannien trådt ud af EU’s indre

marked og toldunion og har opnået status som et tredjeland.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

4/7

Udgangspunktet var derfor fra og med den 1. januar 2021, at alle varer fra

Storbritannien skulle være underlagt told, kvoter og toldkontrol med de ad-

ministrative krav til import og eksport af varer til tredjelande, der følger

heraf.

Handels-

og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien (”Brexit-af-

talen”), der har virkning fra den 1. januar 2021, sikrer imidlertid fortsat

told-og kvotefri varehandel. Det er en væsentlig forbedring i forhold til

ovennævnte udgangspunkt i fravær af en aftale, om end handelsforholdene

som en uundgåelig konsekvens af Brexit forringes ift. de vilkår, der gælder

inden for EU’s indre marked.

Brexit-aftalen

indeholder ligesom EU’s frihandelsaftaler med andre tredje-

lande regler for varers oprindelse som en forudsætning for opnå told

–

kvotefrihed.

Reglerne i Brexit-aftalen

ligger på linje med, hvad man kender fra EU’s

frihandelsaftaler med andre tredjelande. Reglerne stiller konkret krav til,

hvor meget bearbejdning i EU/Storbritannien, der skal ske af råvarer/halv-

fabrikata fra tredjelande for, at den færdige vare kan blive omfattet af

Brexit-aftalens regler om told- og kvotefrihed. Oprindelsesreglerne i afta-

len indeholder såkaldt fuld bilateral kumulation mellem EU og Storbritan-

nien, der indebærer, at alle materialer, der stammer fra EU og Storbritan-

nien,

samt visse bearbejdninger, der foregår i EU eller Storbritannien ”tæl-

les med”, når en vares oprindelse fastlægges. Derfor vil fx japanske mate-

rialer ikke automatisk ”tælle med”, medmindre disse bearbejdes tilstræk-

keligt i EU eller Storbritannien, og aftalens produktspecifikke oprindelses-

regler dermed overholdes.

Handels- og samarbejdsaftalen indeholder dog særlige alternative og mid-

lertidige oprindelsesregler for elbiler og batterier, der gør, at aftalens op-

rindelsesregler på dette punkt først finder fuldt ud anvendelse fra 2027.

Som skitseret ovenfor gives i EU’s særlige aftaler med fx de paneuropæiske

lande og EØS-landene samt visse udviklingslande gennem regler om så-

kaldt kumulation mulighed for, at materialer fra lande uden for de to han-

delspartnere, hvis handelsaftalerne er ”bundet sammen” med de pågæl-

dende lande, vil kunne anvendes i produktionen, uden at det betyder, at

aftalens oprindelsesregler derved ikke kan opfyldes. Brexit-aftalen inde-

holder ikke sådanne diagonale kumulationsregler, bl.a. af hensyn til at be-

grænse risikoen for, at Storbritannien kan trække handel og investeringer

væk fra EU gennem urimelig udnyttelse af en sådan kobling til EU’s øvrige

frihandelsaftaler.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

5/7

Dette betyder konkret, at i de tilfælde hvor oprindelsesreglerne gør, at dan-

ske virksomheder fx forhindres i at eksportere varer, der er importeret fra

tredjelande toldfrit til Storbritannien efter bearbejdelse i Danmark, forhin-

dres britiske virksomheder omvendt også i at reeksportere varer fra tredje-

lande toldfrit til EU, der er indført til Storbritannien og bearbejdet dér. På

den måde undgås det, at Storbritannien opnår en urimelig konkurrence-

mæssig fordel ved, at Storbritannien bliver et ”samle-hub” med toldfri ad-

gang til EU’s indre marked for varer fra tredjelande.

En række virksomhe-

der fra tredjelande inden for fx bilindustrien har hidtil brugt EU-landet

Storbritannien som indgangsport til hele EU’s indre marked.

Med de nye

oprindelsesregler efter Brexit sikres det, at Storbritannien uden for EU ikke

kan udnytte sådanne fordele, der knytter sig til det indre marked, men at

tredjelandes investeringer rettet mod det indre marked fastholdes i EU med

deraf afledte positive effekter også for danske virksomheder og arbejds-

pladser.

Aftalen indeholder dog som EU's andre handelsaftaler mulighed for at an-

vende 10-15 pct. materialer, der ikke har oprindelse, qua den såkaldte tole-

ranceregel.

Konsekvenser for dansk erhvervsliv ved generel import og eksport af varer

og tjenesteydelser

Som skitseret ovenfor opretholder

EU’s handelsaftale med Storbritannien

den toldfrie samhandel for varer, men det gælder kun for varer, der har

oprindelse i EU og/eller Storbritannien. Dele af dansk erhvervsliv bliver

derfor trods handelsaftalen ramt af toldmure som følge af Brexit. Oprindel-

sesreglerne udgør en ny udfordring i samhandlen mellem EU og Storbri-

tannien, der ikke

eksisterede, da Storbritannien var en del af EU’s indre

marked. Reglerne er meget komplekse, og de konkrete konsekvenser af op-

rindelsesreglerne vil variere meget afhængig af en lang række faktorer, her-

under fx hvilken sektor, vare eller produktionskæde, der er tale om.

Overordnet kan det siges, at reglerne vil give størst udfordringer for virk-

somheder, hvis forretningsmodel i høj grad afhænger af reeksport til Stor-

britannien af varer fra tredjelande efter bearbejdning i Danmark. Derudover

gælder, at konsekvenserne vil være størst på særligt de områder, hvor afta-

lens oprindelsesregler af gode grunde er mest restriktive, og fx baserer sig

på, at oprindelse kun kan opnås ved, at nærmest alle råvarer og al produk-

tion ”på dem” foregår inden

for aftalepartnernes lande. Det gælder fx op-

rindelsesreglerne for fx fiskeprodukter og landbrugsprodukter. Dette kan

medføre, at den danske fiskeriforarbejdningssektor ikke kan opnå told - og

kvotefrihed fx ved eksport af fiskeprodukter til Storbritannien, der er udar-

bejdet ved brug af fx rå fisk fra Norge.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

6/7

Oprindelsesreglerne kan også efter omstændighederne give udfordringer

for andre brancher som fx tekstilbranchen, ligesom reglerne kan være

svære at håndtere for fx SMV'er.

Erhvervslivets oplevelser af konsekvenserne ved oprindelsesreglerne for

erhvervene, herunder særligt fiskerierhvervet samt fødevareindustrien

Myndighederne er løbende i dialog med erhvervene, der oplever udfordrin-

ger ved Brexit og de deraf følgende oprindelsesregler.

Særligt fiskeriforarbejdningssektoren har mødt udfordringer. Brancheorga-

nisationerne på området har beskrevet, hvordan Brexit efterlader sektoren

i en situation, hvor hovedparten af eksporten af fiskevarer til Storbritannien

pålægges told (dog med undtagelser) trods Handels- og samarbejdsaftalens

generelle toldfrihed. Det skyldes, at tredjelandsråvarer ofte ikke opnår EU-

oprindelse, når varerne importeres til Danmark og reeksporteres til Storbri-

tannien. Det gælder fx særligt virksomheder, der bearbejder koldtvandsre-

jer og norsk laks.

Fødevareerhvervet beskriver ligeledes udfordringer med de nye oprindel-

sesregler. Det gælder særligt for de små og mellemstore virksomheder, der

ikke har erfaring med at håndtere regler om oprindelse i fx frihandelsaftaler

med Korea eller Japan. Brancheorganisationerne peger på, at dialogen især

har været med virksomheder inden for ingrediens- og udstyrssektoren om

de krav, der ligger i aftalen for så vidt angår oprindelse og dokumentationen

heraf.

Nedenfor følger to eksempler leveret af Dansk Industri på, hvordan de nye

toldmæssige vilkår som følge af Brexit udfordrer danske virksomheder og

en britisk underleverandør i samhandlen med Storbritannien. Eksemplerne

kunne i princippet gælde for både danske og britiske virksomheder, idet

udfordringerne med oprindelsesregler for virksomheder i Danmark og

Storbritannien ift. samhandlen mellem de to lande efter Brexit grundlæg-

gende er de samme. Det bemærkes, at de enkelte sager om oprindelse af-

gøres ved konkrete vurderinger ved styrelserne, og at ministerierne er af-

skåret fra at forholde sig hertil. Formålet med nedenstående er at give ind-

blik i, hvordan virksomhederne oplever de nye vilkår.

Virksomhed A

–

Underleverandør i Taiwan

Virksomhed A leverer befæstigelsesløsninger, herunder skruer, nitter og

bygningsfuge. Virksomheden importerer varerne fra et produktionsanlæg i

Efter aftale med Dansk Industri optræder virksomhederne anonymt

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Notat om indholdet af Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien

7/7

Taiwan, ompakker varerne i Danmark og reeksporterer herefter de sorte-

rede varer til kunder i Storbritannien.

Varerne har oprindelse i Taiwan. Derfor har virksomheden hidtil betalt told

ved importen fra Taiwan til Danmark, men ikke ved reeksport til kunderne

på det britiske marked, da Storbritannien var med i EU. Virksomheden for-

arbejder ikke varerne, men tager varerne ud af kasserne og sorterer dem i

forhold til deres kunder. Der er således hverken tale om aktiv forædling

eller forsendelse. Virksomheden skal derfor søge om bevilling til at opbe-

vare varerne på et toldoplag, hvor ompakningen kan finde sted. Dermed

bliver EU’s told på importen fra Taiwan til Danmark suspenderet, hvorefter

der kun skal betales told af eksporten til Storbritannien.

Virksomheden skal derfor ændre sine logistikkæder. Det er omkostnings-

fuldt, da virksomhedens import fra Taiwan leveres til flere forskellige ek-

sportmarkeder. Som følge af Brexit skal virksomheden derfor bruge ekstra

ressourcer på at sortere og sende de varer, der sælges til kunder i Storbri-

tannien på et toldlager.

Virksomhed B

–

Serviceleverandør i Storbritannien

Virksomhed B fremstiller displayruder til elektronisk udstyr. Virksomhe-

den har en aftale med en britisk underleverandør om at overfladebehandle

displayruderne. Mens Storbritannien var medlem af EU, foregik denne pro-

cedure gnidningsfrit, men efter Brexit indebærer aftalen med den britiske

underleverandør, at displayruderne midlertidigt skal udføres af EU’s told-

område.

Virksomheden skal derfor søge om bevilling til passiv forædling for at

undgå en toldregning, når varerne fragtes tilbage til EU, således at det kun

er det færdige produkt, der kan pålægges en eventuel toldregning.