Den 25. marts 2021
MIM 029
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende gyldighedsperioden for undtagelse 42
for anvendelsen af kviksølv i elektriske roterende connectorer i systemer til
intravaskulær ultralydbilleddannelse
(delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 8. marts 2021 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik
på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk
og elektronisk udstyr. Med retsakten forlænges gyldighedsperioden for undtagelse 42 om
anvendelsen af kviksølv i elektriske roterende connectorer i systemer til intravaskulær
ultralydbilleddannelse, som tillades i en tidsbegrænset periode. Intravaskulær
ultralydbilleddannelse anvendes i små katetre, der indføres i hjertets koronararterier. Den
delegerede retsakt vurderes ikke at svække beskyttelsesniveauet i Danmark. Retsakten
vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
erhvervsadministrative konsekvenser. Regeringen kan støtte, at undtagelsen vedtages, da der
endnu ikke findes pålidelige alternativer, som kan substituere kviksølv til denne anvendelse,
og da beskyttelsesniveauet ikke vil være svækket. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke
gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage efter oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 8. marts 2021 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske
udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af
anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk. 1,
litra a), som en delegeret retsakt. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag
III og IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt
Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
den 9. maj 2021. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten