EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 417: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C- 624/20, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.K vedr. unionsborgerskab.

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Udlændinge- og Integrationsud-

valget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag

C-624/20, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.K.

1. Indledning

En nederlandsk ret har ved kendelse af 24. november 2020 forelagt EU-Dom-

stolen fire præjudicielle spørgsmål, som primært vedrører fortolkningen af

artikel 20 i EUF-Traktaten (TEUF) om unionsborgerskabet.

Sagen vedrører de helt særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger kan

aflede en opholdsret

af en unionsborger i unionsborgerens egen medlems-

stat. Spørgsmålene i sagen angår nærmere bestemt

karakteren

af en sådan

afledt opholdsret i en situation, hvor en sådan ret består.

Den forelæggende ret ønsker således oplyst, om den afledte opholdsret efter

TEUF artikel 20 er

midlertidig

(spørgsmål 3), og om medlemsstaterne selv

har kompetence til at bestemme dette, eller om det afgøres af EU-retten

(spørgsmål 1).

Hvis spørgsmålet reguleres af EU-retten, ønsker den forelæggende ret oplyst,

om der er forskel på den afledte opholdsret, som en tredjelandsstatsborger kan

aflede i henhold til henholdsvis TEUF artikel 20 og direktiv 2004/38/EF (op-

holdsdirektivet)

(spørgsmål 2).

Endelig stilles der i sagen spørgsmål til direktiv 2003/109/EF (direktivet om

tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge)

(spørgsmål 4).

Da dette direktiv imidlertid er omfattet af det danske retsforbehold, vil rege-

ringen fokusere på de øvrige spørgsmål nævnt ovenfor.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Den nederlandske hovedsag vedrører en ghanesisk statsborger, der i 2013 fik

opholdstilladelse i Nederlandene på grundlag af TEUF artikel 20, da hun var

mor til en mindreårig nederlandsk statsborger. I 2019 fik hun afslag på per-

manent opholdstilladelse som fastboende udlænding. På det tidspunkt var den

nederlandske statsborger 17 år gammel.

24. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-tidende 2004, L

158, s. 77).

Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende ud-

lænding (EU-tidende 2004, L 16, s. 44).

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 417: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C- 624/20, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.K vedr. unionsborgerskab.

Statssekretæren, der traf den pågældende afgørelse, har anført, at opholdsret-

ten efter TEUF artikel 20 er midlertidig, idet den er baseret på afhængigheds-

forholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og unionsborgeren og har til for-

mål at sikre, at unionsborgeren ikke nødsages til at forlade Unionen.

3. Regeringens interesse i sagen

En unionsborgers adgang til i helt særlige situationer at kunne familiesam-

menføre sig med tredjelandsfamiliemedlemmer uden at have gjort brug af ret-

ten til fri bevægelighed følger af TEUF artikel 20 som fortolket af EU-Dom-

stolen.

Domstolen fastslog således i sag C-34/09, Ruiz Zambrano

, at TEUF artikel

20 er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsborger, som for-

sørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat, hvor

børnene er bosat og er statsborgere. Dette ville fratage børnene den effektive

nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status

af unionsborgere, idet de ville være nødsaget til at forlade Unionens område

for at følge forældrene.

I flere senere domme, herunder sag C-133/15, Chavez-Vilchez m.fl.

, har

Domstolen præciseret, at det afgørende i vurderingen er, om afhængigheds-

forholdet mellem unionsborgeren og tredjelandsforælderen er af en sådan ka-

rakter, at unionsborgeren er tvunget til at forlade Unionen, hvis tredjelands-

statsborgeren nægtes en afledt opholdsret.

Domstolen har imidlertid ikke taget stilling til, om denne afledte opholdsret

er af midlertidig eller varig karakter, og om dette spørgsmål afgøres af natio-

nal ret eller efter EU-retten.

Domstolen har fastslået, at det som udgangspunkt tilkommer medlemssta-

terne at fastsætte betingelserne for gennemførelsen af den afledte opholdsret,

som i ganske særlige situationer skal tildeles tredjelandsstatsborgere i medfør

af TEUF artikel 20, men at disse betingelser dog ikke må bringe den effektive

virkning af TEUF artikel 20 i fare.

Medlemsstaterne vil således ikke kunne

fastsætte betingelser, som reelt får den virkning, at unionsborgeren er nødsa-

get til at udrejse af Unionen som helhed.

Efter dansk praksis meddeles en afledt opholdsret i henhold til TEUF artikel

20 efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholdstilladelsen meddeles for en

tidsbegrænset

periode og bevares så længe de konkrete omstændigheder, der

begrunder opholdsretten, er til stede. I denne periode vil der ikke kunne op-

Domstolens dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Ruiz Zambrano, EU:C:2011:124.

Domstolens dom af 10. maj 2017 i sag C-133/15, Chavez-Vilchez m.fl., EU:C:2017:354.

Jf. præmis 51 i domstolens dom af 27. februar 2020 i sag C-836/18, Subdelegaciòn del Gobierno en

Ciudad Real, EU:C:2020:119.

2/3

Side

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 417: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C- 624/20, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod E.K vedr. unionsborgerskab.

stilles yderligere betingelser for opholdsretten. Om der kan meddeles tidsube-

grænset opholdstilladelse beror på, om de nationale betingelser i udlændinge-

loven er opfyldt.

Besvarelsen af de forelagte spørgsmål kan derfor have betydning for, om nu-

gældende praksis efter udlændingelovens § 9 c kan opretholdes, og regerin-

gen vil på den baggrund afgive indlæg i sagen.

Regeringen vil i indlægget argumentere for, at en opholdsret efter TEUF ar-

tikel 20 altid vil have en midlertidig karakter. Der vil til støtte herfor blive

argumenteret for, at der er tale om en

afledt

ret, der alene skal sikre, at uni-

onsborgeren ikke tvinges til at forlade Unionen. Der vil endvidere blive argu-

menteret for, at den afledte opholdsret til enhver tid forudsætter tilstedevæ-

relsen af et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborge-

ren og unionsborgeren, som det tilkommer de nationale myndigheder løbende

at vurdere, og at begrundelsen for den afledte opholdsret bortfalder, når af-

hængighedsforholdet ikke længere består.

Regeringen vil tillige argumentere for, at det tilkommer medlemsstaterne at

fastlægge de nærmere betingelser for den afledte opholdsret efter TEUF arti-

kel 20 i national lovgivning, idet disse betingelser dog ikke må føre til, at den

effektive virkning af TEUF artikel 20 bringes i fare. I den forbindelse vil der

blive argumenteret for, at en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 ikke er

reguleret i sekundær EU-lovgivning, hvorfor det tilkommer medlemsstaterne

at fastsætte betingelserne herfor inden for rammerne af EU-retspraksis.

Endelig vil regeringen argumentere for at opholdsdirektivet

–

i overensstem-

melse med fast retspraksis

–

ikke finder anvendelse i sager, hvor der er givet

opholdstilladelse efter TEUF artikel 20. Der kan således i disse sager ikke

stilles krav om, at direktivets betingelser for opholdsret skal opfyldes. Kon-

sekvensen heraf må nødvendigvis være, at direktivet heller ikke kan påberå-

bes til støtte for en ret til tidsubegrænset ophold.

Side

3/3