EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 435
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

9. april 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-378/20

Titel og kort sagsresumé

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

Den danske stats kompensation for skade som følge af

COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april

2020 om statsstøtte SA.56795 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

14.04.21

Til orientering:

Transport- og

Boligministeriet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-69/18

Titel og kort sagsresumé

Verband Deutscher Alten und Behindertenhilfe und

CarePool Hannover mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2017) 7687 final

af 23. november 2017 vedrørende statsstøtte SA.42268

(2017/E)

—

Tyskland statsstøtte til fremme af opgaver i

forbindelse med velfærdspleje og SA.42877 (2017/E)

—

Tyskland CarePool Hannover GmbH annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Al-Tarazi mod Rådet

Påstande:

—Det

fastslås, at artikel 1 i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar 2019

og artikel 1 Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP)

2019/87 af 21. januar 2019 ikke finder anvendelse på

sagsøgeren.

—Rådets

gennemførelsesforordning 2019/85 og Rådets

gennemførelsesafgørelse 2019/87 annulleres, for så vidt

som de vedrører sagsøgeren.

Crédit Lyonnais mod ECB

Påstande:

—Afgørelse

ECB-SSM-2019-FRCAG-39

vedtaget af ECB den 3. maj 2019 annulleres på grundlag af

artikel 256 TEUF og 263 TEUF, for så vidt som ECB

herved har afvist at give sagsøgeren tilladelse til at udelukke

34 % af sine eksponeringer mod CDC fra beregningen af

gearingsgraden.

—ECB

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 24.

april 2020 om statsstøtte SA.57061 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om, at søgsmålet

behandles i en fremskyndet procedure som omhandlet i

artikel 23a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 18.

maj 2020 om statsstøtte SA.56809 (2020/N)

—

Finland

—

COVID

–19:

statslångaranti til Finnair annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne. Sagsøgeren har ligeledes nedlagt

påstand om, at søgsmålet behandles i en fremskyndet

procedure som omhandlet i artikel 23a i statutten for Den

Europæiske Unions Domstol.

État belge

Skal artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (omarbejdning) i sig selv og sammenholdt

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Erhvervsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

skridt

Dom

Dato

14.04.21

T-260/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

14.04.21

T-504/19

Finanstilsynet

O-sag

Dom

14.04.21

T-379/20

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

14.04.21

T-388/20

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

14.04.21

C-194/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den for at

sikre retten til effektive retsmidler pålægger den nationale

ret i givet fald at tage hensyn til omstændigheder, der ligger

senere end en afgørelse om »Dublinoverførsel«?

C-561/19

Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi

et Catania Multiservizi

1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres,

efter artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage

en præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende

fortolkningen af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens

parter fremsætter et sådant spørgsmål efter indlevering af

stævningen, eller efter at sagen er blevet voteret første gang,

eller efter at der er blevet foretaget en første præjudiciel

forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol?

2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker

prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle

sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand

end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en

instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det

ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.

artikel 4 TEUF, stk. 2, 9 TEUF, 101 TEUF, stk. 1, litra e),

106 TEUF, 151 TEUF

–

den europæiske socialpagt

undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og

fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes

grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale

rettigheder, som omhandlet heri

–

152 TEUF, 153 TEUF,

156 TEUF, artikel 2 TEU og 3 TEU samt artikel 28 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder)?

3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker

prisrevision i kontrakter vedrørende de såkaldte specielle

sektorer, i særdeleshed i kontrakter med anden genstand

end den, hvortil direktiv 2004/17 henviser, men som har en

instrumentel tilknytning til disse, i betragtning af det

ovenfor anførte i overensstemmelse med EU-retten (bl.a.

artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, princippet om ligebehandling i

artikel 26 TEUF og 34 TEUF samt princippet om den frie

erhvervsudøvelse, som tillige er anerkendt i artikel 16 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder)?

1.A Skal artikel 6, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, i direktiv

2010/64/EU fortolkes således, at medlemsstaten for at

kunne sikre retten til en retfærdig rettergang for tiltalte, som

ikke er bekendte med processproget, skal oprette et register

over uafhængige tolke og oversættere, som er

behørigtkvalificerede, eller

–

i mangel heraf

–

på anden vis

skal sikre, at kvaliteten af sprogtolkningen under

retsforhandlingerne kan kontrolleres?

1.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares

bekræftende, og det i den pågældende sag som følge af en

utilstrækkelig kvalitet af sprogtolkningen ikke kan fastslås,

om den tiltalte er blevet gjort bekendt med genstanden for

den rejste sigtelse eller tiltale mod vedkommende, skal

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

15.04.21

C-564/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-683/19

artikel 6, stk. 1, TEU samt artikel 4, stk. 5, og artikel 6, stk.

1, i direktiv 2012/13/EU da fortolkes således, at sagen

under disse omstændigheder ikke kan fortsætte som en

udeblivelsessag?

[…]

3.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares

bekræftende, skal det nævnte princip om domstolenes

uafhængighed da fortolkes således, at retten til en retfærdig

rettergang ikke kan sikres under sådanne omstændigheder?

4/A. Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en afgørelsei henhold til

national retspraksis, i medfør af hvilken den øverste

dømmendemyndighed, inden for rammerne af en

procedure, der skal sikreensartetheden i medlemsstatens

retspraksis, uden at påvirke retsvirkningerneaf den

omhandlede kendelse, kvalificerer en kendelse, der er afsagt

af enlavere retsinstans, og hvorved den præjudicielle

procedure er blevet indledt, som ulovlig?

4/B. Såfremt spørgsmål 4/A besvares bekræftende, skal

artikel 267 i traktaten omDen Europæiske Unions

funktionsmåde (TEU[F]) da fortolkes således, atden

forelæggende ret skal se bort fra modsatrettede afgørelser

fra den højere retsinstans, og fra principielle standpunkter,

der er indtaget af hensyn tilrettens enhed?

4/[C]. Såfremt spørgsmål 4/A besvares benægtende, kan

behandlingen af denstraffesag, der er blevet udsat, da i et

sådant tilfælde fortsættes, mens denpræjudicielle procedure

er i gang?

5. Skal princippet om domstolenes uafhængighed, som er

fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i

chartret om grundlæggende rettighederog i Den Europæiske

Unions Domstols praksis fortolkes således, atprincippet, i

lyset af artikel 267 TEUF, bliver tilsidesat, når der indledes

endisciplinærsag mod en dommer med den begrundelse, at

vedkommende harindledt en præjudiciel procedure?

Viesgo Infraestructuras Energéticas

1) Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis

–

bl.a. ved dom af 20. april 2010 (sag C-265/08, Federutility)

og af 7. september 2016 (sag C- 121/15, ANODE)

–

national regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov

24/2013 af 26. december, gennemført ved artikel 2 og 3 i

kongeligt dekret 968/2014 af 21. november 2014, i medfør

af hvilken finansieringen af den sociale rabatordning er

pålagt bestemte aktører i elforsyningen

–

moderselskaberne

for koncerner af selskaber eller, eventuelt, selskaber, som

samtidig udfører produktions-, distributions- og

markedsføringsvirksomhed for elenergi

–

er forenelig med

de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv

2009/72/EF, når nogle af disse forpligtede parter kun har

en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre

enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at

påtage sig disse omkostninger, enten som følge af deres

nettoomsætning, deres relative markedsandel i nogle af

virksomhedsområderne, eller fordi de udfører to af disse

virksomheder samtidigt og på en integreret måde, er fritaget

for nævnte omkostninger.

2) Hvorvidt det er foreneligt med

proportionalitetsprincippet som fastlagt i den nævnte artikel

Energistyrelsen

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-65/20

C-233/20

C-487/19

C-508/19

3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF, at en national regulering,

som medfører en forpligtelse til finansiering af en social

rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller med

tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en

godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.

KRONE

–

Verlag

Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 1 og 6, i Rådets

direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af

medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte

bestemmelser om produktansvar fortolkes således, at også

et fysisk eksemplar af et dagblad, som indeholder et fagligt

ukorrekt sundhedstip, der forårsager skade på helbredet,

hvis det følges, skal anses for et (defekt) produkt?

job-medium

I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til

feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende

(sidste) arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger

en vigtig grund, før tiden og ensidigt bringer

arbejdsforholdet til ophør (»fratrædelse«) (»Austritt«),

forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2010, C 83, [s.

389]) og artikel 7 i […]direktiv 2003/88/EF?

1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var

umuligt for arbejdstageren at afholde ferien?

1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse

foretages?

W.Ż (Polen)

Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1,

andet afsnit [TEU] sammenholdt med artikel 47 [i chartret

om grundlæggende rettigheder] samt artikel 267 [TEUF]

fortolkes således, at en ret, som er beklædt med

enenedommer, der er blevet udnævnt til dommer i åbenlys

modstrid med medlemsstatens retsforskrifter vedrørende

udnævnelse af dommere

–

navnlig eftersom den

pågældende person blev udnævnt til dommer, selv om der

forud var blevet anlagt søgsmål til prøvelse af afgørelsen

truffet af det nationale organ (Krajowa Rada Sądownictwa,

domstolsrådet), der indeholdt forslaget om at udnævne den

pågældende person til dommer, ved den kompetente

nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny, øverste

domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), fuldbyrdelsen af

denne afgørelse var blevet udsat i overensstemmelse med

den nationale lovgivning og sagen ved den kompetente

nationale ret [Naczelny Sąd Administracyjny (øverste

domstol i forvaltningsretlige sager)] endnu ikke var afsluttet,

da udnævnelsesdokumentet blev udleveret

–

ikke er en

uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet

ved lov, i EU-rettens forstand?

Prokurator Generalny

1. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.

3, og artikel 6, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 47 i

chartret om grundlæggende rettigheder samt artikel 267, stk.

3, TEUF fortolkes således, at en domstol i sidste instans i

en medlemsstat i en sag vedrørende en påstand om at det

fastslås, at et tjenesteforhold ikke består, kan bestemme, at

en person, som er blevet meddelt en afgørelse om

udnævnelse til et dommerembede, der er vedtaget på

grundlag af bestemmelser, som er i strid med princippet om

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

15.04.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

15.04.21

Udenrigsministeriet

O-sag

15.04.21

Udenrigsministeriet

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-736/19

effektiv retsbeskyttelse, eller på en måde, som ikke er i

overensstemmelse med dette princip, ikke skal anses for at

være dommer, når den pågældende domstol forsætligt er

blevet forhindret i at prøve dette spørgsmål forud for

meddelelsen af denne afgørelse?

2. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,

stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 267 TEUF fortolkes

således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse

tilsidesættes, når en afgørelse om udnævnelse til et

dommerembede meddeles, efter at en national ret har

forelagt et spørgsmål til præjudiciel afgørelse vedrørende

EU-rettens fortolkning, hvis besvarelse er afgørende for,

om de nationale bestemmelser, som har gjort det muligt at

vedtage denne afgørelse, kan anses for forenelige med EU-

retten?

3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.

3, og artikel 6, stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at princippet

om effektiv retsbeskyttelse tilsidesættes derved, at retten til

domstolsprøvelse ikke er sikret, når afgørelsen om

udnævnelse til et dommerembede ved en domstol i en

medlemsstat er blevet meddelt på grundlag af en

udnævnelsesprocedure, som er blevet gennemført under

tilsidesættelse af denne medlemsstats retsforskrifter?

4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,

stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF

fortolkes således, at princippet om effektiv retsbeskyttelse

tilsidesættes derved, at den nationale lovgiver har oprettet

en organisatorisk enhed inden for medlemsstatens domstol i

sidste instans, som ikke er en ret i EU-rettens forstand?

5. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2 og artikel 4,

stk. 3, TEU samt artikel 47 i chartret om grundlæggende

rettigheder sammenholdt med artikel 267, stk. 3, TEUF

fortolkes således, at beslutningen om, hvorvidt en person,

der har fået meddelt en afgørelse om udnævnelse til et

dommerembede ved en medlemsstats domstol i sidste

instans, står i et tjenesteforhold som dommer og har status

af dommer, ikke kan træffes af en organisatorisk enhed, der

er kompetent efter national ret, hvilken enhed den

pågældende person er udnævnt til, og som udelukkende

består af personer, hvis udnævnelsesafgørelser er behæftet

med de i spørgsmål to til fire nævnte fejl, og som derfor

ikke udgør en ret i EU-rettens forstand, men skal træffes af

en anden organisatorisk enhed ved denne domstol, som

opfylder EU-rettens krav til en ret?

Plaukti

1. Finder artikel 16, stk. 5, tredje afsnit, i Kommissionens

forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 for så vidt angår kontrol og

krydsoverensstemmelse i forbindelse med

støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne

anvendelse på en situation, hvor ansøgeren ikke har opfyldt

betingelserne med hensyn til slåning af det areal, for hvilket

den pågældende ansøgte om støtte til opretholdelse af

biodiversiteten på græsarealer (en betingelse, der går ud

over de i artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-221/19

omhandlede obligatoriske minimumskrav), når det ikke er

blevet fastslået, at afgrødegruppen er blevet ændret?

2. Er det muligt både at pålægge den i artikel 16, stk. 5,

tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EU) nr.

65/2011 af 27. januar 2011 fastlagte sanktion og den i

artikel 18, stk. 1, litra a), i forordning nr. 65/2011

omhandlede sanktion for én overtrædelse?

3. Er artikel 4 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af

19. januar 2009, sammenholdt med artikel 39, stk. 3, i

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september

2005, til hinder for en national lovgivning, der bestemmer,

at et og samme krav både kan udgøre et obligatorisk

minimumskrav (krav) og medføre større krav end de

obligatoriske minimumskrav (betingelse for betalinger for

miljøvenligt landbrug)?

Pomorski Wydział Zamiejscowy Departament Do

Spraw Przestępczości Zorganizowanej i Korupcji

Prokuratury Krajowej e.a.

a. Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse

2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme

afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i

forbindelse med en ny straffesag, hvorefter hensyntagen til

tidligere domme afsagt i andre medlemsstater, jf. stk. 1, har

ikke som virkning, at den medlemsstat, der gennemfører

den nye retssag, griber ind i, ophæver eller på ny prøver

tidligere domme eller eventuelle afgørelser vedrørende

disses fuldbyrdelse, fortolkes således, at indgriben i denne

bestemmelses forstand ikke kun omfatter udvidelse af en

samlet dom til at omfatte en sanktion, som er idømt ved en

dom afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske Union, men

også udvidelse af den pågældende dom til at omfatte en

sanktion, som med henblik på fuldbyrdelse er overtaget i en

anden medlemsstat i Den Europæiske Union, sammen med

en i denne stat afsagt dom inden for rammerne af en samlet

dom?

b. Er det i lyset af de bestemmelser i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på domme i

straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller

frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på

fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som vedrører

principperne for overtagelse af fuldbyrdelsen

–

fastlagt i

artikel 8, stk. 2-4, og artikel 19, stk. 1 og 2, hvorefter

amnesti eller benådning kan indrømmes af både

udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten (stk. 1), og kun

udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om

fornyet prøvelse af dommen, der pålægger den sanktion, der

skal fuldbyrdes i henhold til denne rammeafgørelse (stk. 2),

og i artikel 17, stk. 1, første punktum, hvorefter

fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på

fuldbyrdelsen af en sanktion

–

muligt at afsige en samlet

dom, som omfatter sanktioner, der er idømt ved en dom

afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske Union, som er

blevet overtaget med henblik på fuldbyrdelse i en anden

medlemsstat i Den Europæiske Union sammen med en i

denne stat afsagt dom inden for rammerne af en samlet

dom?

Justitsministeriet

O-sag

Dom

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-733/19

C-882/19

C-911/19

Kongeriget Nederlandene mod Rådet for Den

Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Påstande:

—Annullation

af:

—bilag

V, del D, punkt 1, der omfattet et forbud mod

anvendelse af trawl med elektrisk strøm

—bilag

V, del D, punkt 2, for så vidt som der heri er fastsat

en betingelse og en overgangsperiode, hvorefter og

hvorunder højst 5 % af en medlemsstats bomtrawlerflåde

må anvende trawl med elektrisk strøm [punkt 2, litra a)], og

—bilag

V, del D, punkt 3, 4 og 5 til den anfægtede

forordning.

—Subsidiært,

og for det tilfælde, at Domstolen ikke kan

annullere dette punkt i bilag V, del D, således som der er

nedlagt påstand om, annulleres hele del D i bilag V såvel

som sætningsleddet »som kun er tilladt […]« i den

anfægtede forordnings artikel 7, stk. 1, litra b), der henviser

til bilag V, del D.

—Mere

subsidiært, og dersom Domstolen forkaster den

principale påstand eller den subsidiære påstand om delvis

annullation af den anfægtede forordning, annulleres hele

forordningen.

—Rådet

for Den Europæiske Union og Europa-

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sumal

A) Begrunder doktrinen om en samlet økonomisk enhed,

der udspringer af praksis fra Den Europæiske Unions

Domstol, en udvidelse af moderselskabets ansvar til

datterselskabet, eller er en sådan doktrin kun anvendelig til

at udvide datterselskabernes ansvar til at omfatte

moderselskabet?

B) Skal en udvidelse af begrebet samlet økonomisk enhed

inden for området for koncerninterne forbindelser

udelukkende ske på grundlag af kontrolfaktorer, eller kan

den også baseres på andre kriterier, herunder det forhold, at

datterselskabet var i stand til at drage fordel af de ulovlige

handlinger?

C) Såfremt det antages, at der er mulighed for at udvide

moderselskabets ansvar til datterselskabet, hvilke

forudsætninger skal da være opfyldt for at gøre det muligt?

D) Hvis de ovenstående spørgsmål besvares bekræftende,

således at en udvidelse af moderselskabets ansvar for sine

handlinger til at omfatte datterselskaber accepteres, ville en

national standard som i konkurrencelovens artikel [71, stk.

2][,] som udelukkende giver mulighed for at udvide

datterselskabets ansvar til moderselskabet, være forenelig

med denne fællesskabsretlige doktrin, og ville det

forudsætte, at moderselskabet har en kontrollerende stilling

i forhold til datterselskabet?

FBF

1. Kan retningslinjer udstedt af en europæisk

tilsynsmyndighed være genstand for et annullationssøgsmål

som omhandlet i bestemmelserne i artikel 263 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Såfremt dette

spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om en

brancheforening har ret til gennem annullationssøgsmål at

få prøvet gyldigheden af retningslinjer, der er rettet til de

medlemmer, hvis interesser den forsvarer, og som ikke

vedrører denne forening hverken direkte eller individuelt?

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

15.04.21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen:

O-sag

15.04.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Justitsministeriet

Finanstilsynet

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-927/19

2. Såfremt et af de to spørgsmål i spørgsmål 1 besvares

benægtende, ønskes det oplyst, om retningslinjer udstedt af

en europæisk tilsynsmyndighed kan være genstand for en

præjudiciel forelæggelse som omhandlet i bestemmelserne i

artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde? Såfremt dette spørgsmål besvares

bekræftende, ønskes det oplyst, om en brancheforening har

ret til at gøre indsigelse imod samt få prøvet gyldigheden af

retningslinjer, der er rettet til de medlemmer, hvis interesser

den forsvarer, og som ikke vedrører denne forening

hverken direkte eller individuelt?

3. Såfremt den franske bankforening har ret til at gøre

indsigelse imod og få prøvet de af Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed den 22. marts 2016 vedtagne

retningslinjer, ønskes det oplyst, om denne myndighed ved

at have udstedt disse retningslinjer har overskredet sin

kompetence i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om

oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed)?

Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras

1. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at

leverandører skal dokumentere, at der foreligger særlige

gennemsnitlige årlige driftsindtægter, som hidrører fra

udførelsen af aktiviteter, der kun vedrører specifikke

tjenester (blandet kommunal affaldshåndtering), omfattet af

artikel 58, stk. 3 eller 4, i direktiv 2014/24?

2. Afhænger metoden til vurderingen af leverandørers

kapacitet, der er fastlagt af Domstolen i dom af 4. maj 2017,

Esaprojekt (C-387/14), af svaret på det første spørgsmål?

3. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at

leverandører skal dokumentere, at de for leveringen af

[affaldshåndterings-]tjenesterne nødvendige køretøjer

opfylder de specifikke tekniske krav om navnlig

forurenende emissioner (EURO 5), installation af en GPS-

sender, nødvendig kapacitet osv., omfattet af

anvendelsesområdet for a) artikel 58, stk. 4, b) artikel 42,

sammenholdt med bestemmelserne i bilag VII og c) artikel

70 i direktiv 2014/24?

4. Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 89/665, der

fastsætter effektivitetsprincippet for klageprocedurer,

direktivets artikel 1, stk. 3 og 5, artikel 21 i direktiv 2014/24

og direktiv 2016/943, navnlig 18. betragtning hertil, og

direktivets artikel 9, stk. 2, tredje afsnit (sammen eller hver

for sig men uden begrænsning) fortolkes således, at den

ordregivende myndighed, såfremt der er fastsat en bindende

administrativ procedure til afgørelse af tvister i de nationale

retsforskrifter om offentlige udbud:

a) skal give leverandøren, der har indledt klageproceduren,

samtlige oplysninger om en anden leverandørs tilbud

(uanset deres fortrolige karakter), såfremt genstanden for

denne procedure specifikt vedrører lovligheden af

vurderingen af den anden leverandørs tilbud, og

leverandøren, der indledte proceduren, forud herfor

udtrykkeligt har anmodet den ordregivende myndighed om

at fremlægge dem,

b) uanset svaret på det forudgående spørgsmål i forbindelse

med, at der gives afslag på klagen, der er indgivet af

leverandøren for så vidt angår lovligheden af bedømmelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

af konkurrentens tilbud, under alle omstændigheder skal

give et klart, fyldestgørende og præcist svar, uanset risikoen

for at der derved videregives fortrolige oplysninger om

tilbuddet, som den er blevet betroet?

5. Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, artikel 1, stk. 3 og 5, og

artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 89/665, artikel 21 i direktiv

2014/24 og direktiv 2016/943, navnlig 18. betragtning

hertil (samlet eller hver for sig men uden nogen

begrænsning) fortolkes således, at den ordregivende

myndigheds beslutning om ikke at give en leverandør

adgang til de fortrolige oplysninger i en anden deltagers

tilbud er en beslutning, som kan anfægtes særskilt ved

domstolene?

6. Såfremt det forudgående spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 1, stk. 5, i direktiv 89/665 da

fortolkes således, at leverandøren skal indgive en klage hos

den ordregivende myndighed for så vidt angår denne

beslutning og om nødvendigt anlægge en retssag ved

domstolene?

7. Såfremt det forudgående spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 2,

stk. 1, litra b), i direktiv 89/665 da fortolkes således, at

leverandøren afhængig af omfanget af de oplysninger, der

foreligger om indholdet af de øvrige leverandørers tilbud,

kan anlægge en retssag ved domstolene udelukkende

vedrørende afslaget på at give oplysninger til leverandøren,

uden at lovligheden af den ordregivende myndigheds øvrige

beslutninger drages i tvivl?

8. Uanset svarerne på de forudgående spørgsmål skal artikel

9, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2016/943 fortolkes således,

at den ret, der har modtaget sagsøgerens anmodning om, at

den anden part i sagen pålægges at fremlægge

dokumentation, og at retten giver sagsøgeren adgang til

denne dokumentation, skal imødekomme denne anmodning

uden hensyntagen til den ordregivende myndigheds

handlinger under udbuddet eller klageprocedurerne?

9. Skal artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 2016/943

fortolkes således, at retten efter at have givet afslag på

sagsøgerens anmodning om videregivelse af fortrolige

oplysninger fra den anden part i sagen, af egen drift skal

foretage en bedømmelse af betydningen af de oplysninger,

hvis fortrolighed, der anmodes om, ikke skal opretholdes,

og oplysningernes virkning på lovligheden af den offentlige

udbudsprocedure?

10. Kan udelukkelsesgrunden for leverandører, der er

fastsat i artikel 57, stk. 4, litra h), i direktiv 2014/24, under

hensyntagen til dom af 3. oktober 2019, Delta Antrepriză

Construcţii şi Montaj 93, anvendes således, at retten i

forbindelse med dens behandling af en tvist mellem en

leverandør og den ordregivende myndighed af egen drift

uanset den ordregivende myndigheds vurdering, kan fastslå,

at den omhandlede tilbudsgiver, idet den pågældende

handlede forsætligt eller uagtsomt, afgav vildledende

faktuelt urigtige oplysninger til den ordregivende

myndighed og følgelig skulle udelukkes fra den offentlige

udbudsprocedure?

11. Skal artikel 57, stk. 4, litra h), i direktiv 2014/24,

sammenholdt med proportionalitetsprincippet i direktivets

artikel 18, stk. 1, fortolkes og anvendes således, at i

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-53/20

C-490/20

situationer, hvor national ret fastsætter yderligere sanktioner

(udover udelukkelse fra udbudsprocedurer) for så vidt angår

fremlæggelsen af urigtige oplysninger, skal disse sanktioner

kun anvendes på grundlag af et personligt ansvar, særligt

såfremt faktuelt urigtige oplysninger kun afgives af en del af

de fælles deltagere i offentlige udbudsprocedurer

(eksempelvis af en blandt flere partnere)?

Hengstenberg

1) Kan det i en procedure om en væsentlig ændring af en

varespecifikation være tilstrækkeligt, at en fysisk eller

juridisk person er eller kan blive berørt økonomisk, uden at

dette er fuldstændig usandsynligt, med henblik på at

begrunde en legitim interesse som omhandlet i artikel 53,

stk. 2, første afsnit, sammenholdt med artikel 49, stk. 3,

første afsnit, og stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november

2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer, idet en sådan interesse er en forudsætning for at

gøre indsigelse mod ansøgningen eller påklage en positiv

afgørelse om ansøgningen?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: I en

procedure om en væsentlig ændring af en varespecifikation

er det da (kun) de erhvervsdrivende, der fremstiller lignende

produkter og fødevarer som de erhvervsdrivende, for hvilke

en beskyttet geografisk betegnelse er registreret, der har en

legitim interesse som omhandlet i artikel 53, stk. 2, første

afsnit, sammenholdt med artikel 49, stk. 3, første afsnit, og

stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

a) Skal der da med henblik på kravene til den legitime

interesse som omhandlet i artikel 49, stk. 3, første afsnit, og

stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

sondres mellem registreringsproceduren i henhold til artikel

49-52 i forordning 1151/2012 på den ene side og

proceduren til ændring af varespecifikationen i henhold til

artikel 53 i forordning (EU) nr. 1151/2012 på den anden

side, og

b) er det derfor i en procedure om en væsentlig ændring af

en varespecifikation kun de producenter, der i det

geografiske område fremstiller produkter, der svarer til

varespecifikationen, eller har konkrete planer om en sådan

produktion, der har en legitim interesse som omhandlet i

artikel 53, stk. 2, første afsnit, sammenholdt med artikel 49,

stk. 3, første afsnit, og stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU)

nr. 1151/2012, hvorfor »udefrakommende« på forhånd er

afskåret fra at påberåbe sig en legitim interesse?

Stolichna obshtina, rayon „Pancharevo“

1. Skal artikel 20 TEUF, artikel 21 TEUF og artikel 7, 24 og

45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for, at de

bulgarske administrative myndigheder

–

som har modtaget

en ansøgning om attestering af en fødsel af et barn med

bulgarsk statsborgerskab, der er foregået i et andet EU-

medlemsland og registreret med en spansk fødselsattest,

hvori to kvinder er anført som mødre, uden nærmere

angivelse af, om og hvilken af disse kvinder, der er barnets

biologiske mor

–

afslår at udstede en bulgarsk fødselsattest

med den begrundelse, at sagsøgeren nægter at oplyse, hvem

der er barnets biologiske mor?

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

15.04.21

Social- og

Indenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-665/20

(PPU)

2. Skal artikel 4, stk. 2, TEU og artikel 9 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at respekten for EU-medlemsstaternes nationale

identitet og forfatningsidentitet betyder, at medlemsstaterne

råder over et vidt skøn med hensyn til bestemmelser til

fastslåelse af herkomst? Der ønskes navnlig en besvarelse af

følgende spørgsmål:

–

Skal artikel 4, stk. 2, TEU fortolkes således, at

bestemmelsen tillader medlemsstaterne at kræve oplysninger

om barnets biologiske herkomst?

–

Skal artikel 4, stk. 2, TEU, sammenholdt med chartrets

artikel 7 og artikel 24, stk. 2, fortolkes således, at der i

bestræbelserne på at nå frem til en ligevægt mellem

interesserne skal foretages en afvejning mellem på den ene

side en medlemsstats nationale identitet og

forfatningsidentitet og på den anden side barnets tarv,

hvorved der skal tages hensyn til, at der på nuværende

tidspunkt hverken med hensyn til værdierne eller i retlig

henseende er enighed om muligheden for i en fødselsattest

at lade personer af samme køn indføre som forældre, uden

nærmere angivelse om, og i givet fald hvilken af disse, der er

barnets biologiske forælder? Såfremt dette spørgsmål

besvares bekræftende, hvorledes kan denne ligevægt mellem

interesserne da konkret opnås?

3. Er retsfølgerne af Brexit for så vidt af betydning for

besvarelsen af det første spørgsmål som den ene mor, der er

angivet i den fødselsattest, som er udstedt i en anden

medlemsstat, er statsborger i Det Forenede Kongerige, og

den anden mor er statsborger i en EU-medlemsstat, når der

navnlig tages hensyn til, at afslaget på at udstede en bulgarsk

fødselsattest for barnet udgør en hindring for udstedelsen af

et identitetsbevis for barnet i en EU-medlemsstat, og

derved i givet fald vanskeliggør en uindskrænket udøvelse af

dets rettigheder som EU-borger?

4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

forpligter EU-retten, navnlig effektivitetsprincippet, da de

kompetente nationale myndigheder til at fravige modellen

for affattelse af en fødselsattest, som er en bestanddel af

den gældende nationale ret?

Openbaar Ministerie

I. Moet artikel 4, punt 5, Kaderbesluit 2002/584/JBZ

inderdaad zo worden uitgelegd, dat wanneer een lidstaat

ervoor kiest om deze bepaling om te zetten in zijn nationale

recht de uitvoerende rechterlijke autoriteit over een zekere

marge moet beschikken om te beoordelen of de

tenuitvoerlegging van het EAB moet worden geweigerd?

II. Moet het begrip “dezelfde feiten” in artikel 4, punt 5,

van Kaderbesluit 2002/584/JBZ op dezelfde wijze worden

uitgelegd als datzelfde begrip in artikel 3, punt 2, van

Kaderbesluit 2002/584/JBZ en, zo niet, hoe moet dat

begrip in de eerstgenoemde bepaling dan worden uitgelegd?

III. Moet de voorwaarde van artikel 4, punt 5, van

Kaderbesluit 2002/584/JBZ dat de “sanctie is ondergaan

(…) dan wel niet meer ten uitvoer kan worden gelegd

volgens het recht van de staat van veroordeling” zo worden

uitgelegd, dat daaronder een situatie valt waarin de

opgeëiste persoon onherroepelijk voor dezelfde feiten is

veroordeeld tot een vrijheidsstraf die hij voor een deel heeft

uitgezeten in het land van veroordeling en die hem voor het

Justitsministeriet

O-sag

15.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-896/19

T-252/19

T-322/19

T-555/19

overige is kwijtgescholden door een niet-gerechtelijke

autoriteit van dat land, in het kader van een algemene

clementiemaatregel die ook geldt voor veroordeelden die

ernstige feiten hebben begaan, zoals de opgeëiste persoon,

en die niet berust op rationele overwegingen van

strafrechtsbeleid?

Repubblika

1. Finder artikel 19, stk. 1, andet [afsnit], TEU og artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, når de fortolkes hver for sig eller samlet,

anvendelse for så vidt angår gyldigheden af artikel 96, 96A

og 100 i Maltas forfatning?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftede, er

premierministerens beføjelser i forbindelse med

udnævnelsen af medlemmer af dommerstanden i Malta da i

overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, TEU og artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder i lyset af forfatningens artikel 96A, der trådte i

kraft i 2016?

3. Såfremt premierministerens beføjelser er i strid med

førnævnte bestemmelser, skal der da tages hensyn til dette

forhold for så vidt angår fremtidige udnævnelse eller

berører det endvidere tidligere udnævnelser?

Pech mod Rådet

Påstande:

—Rådets

afgørelse, der er indeholdt i en skrivelse

til sagsøgeren af 12. februar 2019, om afslag på fuld

aktindsigt i dokument ST13593 2018 INIT (juridisk

udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste af 25.10.2018) i

henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, i forordning

nr. 1049/2001 annulleres.

—Subsidiært

tilpligtes Rådet at give en mere omfattende

delvis aktindsigt i dokument ST 13593 2018 INIT i henhold

til artikel 4, stk.6, i forordning nr. 1049/2001.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

eventuelle intervenerende parters omkostninger.

El-Qaddafi mod Rådet

Påstande:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP)

2017/497 af 21. marts 2017 om gennemførelse af afgørelse

(FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Libyen annulleres, for så vidt som

sagsøgerens navn herved er blevet opretholdt på listen i

bilag I og III til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31.

juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Libyen.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2017/489 af 21.

marts 2017 om gennemførelse af artikel 21, stk. 5, i

forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Libyen annulleres, for så vidt som

sagsøgerens navn herved er blevet opretholdt på listen i

bilag II til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar

2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Libyen.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes i

overensstemmelse med Rettens procesreglement at betale

de sagsomkostninger, der er blevet afholdt i forbindelse

med sagen for Retten.

Foundation for the Protection of the Traditional

Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO

—

Fontana Food AB (GRILLOUMI)

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

20.04.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

21.04.21

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

21.04.21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

21.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og

betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

C-186/18

José Cánovas Pardo

1) Er det i strid med artikel 96 i forordning (EF) nr.

2100/94 at fortolke bestemmelsen således, at de krav, der er

omhandlet i forordningens artikel 94 og 95, er at betragte

som forældede, så snart fristen på tre år fra det tidspunkt,

hvorpå indehaveren, efter at EF-sortsbeskyttelsen er blevet

endeligt meddelt, har fået kendskab til den krænkende

handling og den person, der har begået den, er udløbet,

også selv om de krænkende handlinger er vedblevet med at

finde sted frem til det tidspunkt, hvor kravet fremsættes? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal

artikel 96 i forordning (EF) nr. 2100/94 da fortolkes

således, at forældelsesfristen alene finder anvendelse på de

handlinger, der har fundet sted uden for fristen på de tre

seneste år inden kravets fremsættelse, men ikke i forbindelse

med de handlinger, der har fundet sted inden for dette

tidsrum? 3) Såfremt det andet spørgsmål besvares

bekræftende, vil der da alene kunne gives medhold i kravet

om ophør og ligeledes i kravet om skadeserstatning for så

vidt angår de handlinger, der har fundet sted inden for de

seneste tre år?

Kurdistan Workers’ Party (PKK) mod Rådet (appel)

Påstande:

—

Rettens appellerede dom ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i de spørgsmål, der

er genstand for denne appel, og PKK’s påstand tages ikke

til følge.

—

PKK tilpligtes at betale Rådets omkostninger i

forbindelse med nærværende appelsag og i sag T-316/14.

Profi Credit Slovakia

A.I. Skal bestemmelserne i artikel 107, stk. 2, i Občiansk�½

zákonník [den slovakiske borgerlige lovbog] om forældelse

af forbrugerens ret til en objektiv forældelsesperiode på tre

år

–

hvorefter forbrugerens ret til tilbagebetaling af en

ydelse, som følger af et urimeligt kontraktvilkår, også er

genstand for forældelse, når forbrugeren ikke selv er i stand

til at vurdere det urimelige kontraktvilkår, og denne

forældelsesfrist også begynder at løbe i den situation, hvor

forbrugeren ikke havde kendskab til, at kontraktvilkåret er

urimeligt

–

fortolkes således, at de er i strid med artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (herefter »chartrets artikel 47«) og, implicit,

forbrugerens ret til et effektivt retsmiddel?

II. Såfremt bestemmelserne om forældelse af forbrugerens

ret til en objektiv forældelsesperiode på tre år uanset

forbrugerens manglende kendskab er forenelige med

chartrets artikel 47 og effektivitetsprincippet, ønsker den

forelæggende ret herefter oplyst om: en sådan national

praksis, hvorefter forbrugeren bærer bevisbyrden med

henblik på for retten at godtgøre, at de personer, der

handler på kreditgivers vegne, havde kendskab til, at

kreditgiver tilsidesætter forbrugerens rettigheder

–

i det

foreliggende tilfælde havde kendskab til den omstændighed,

at kreditgiver ved ikke at angive de nøjagtige årlige

omkostninger i procent tilsidesætter en retsregel

–

godtgøre kendskab til den omstændighed, at lånet i et

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

22.04.21

C-46/19 P

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

22.04.21

C-485/19

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Forbrugerombudsman

den

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

22.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-824/19

C-826/19

sådant tilfælde er rentefrit, og at kreditgiver gennem

opkrævning af renterne har opnået en ugrundet berigelse, er

i strid med chartrets artikel 47 og effektivitetsprincippet?

III. Såfremt det i artikel A, punkt II, omhandlede spørgsmål

besvares benægtende, over for hvilke personer blandt

kreditgivers direktører, selskabsdeltagere eller

salgsrepræsentanter skal forbrugeren da godtgøre det

kendskab, der er omhandlet i det i artikel A, punkt II,

anførte spørgsmål?

IV. Såfremt det i artikel A.II omhandlede spørgsmål

besvares benægtende, hvilken grad af kendskab er da

tilstrækkelig for at nå det tilsigtede mål, dvs. bevis for

leverandørens forsæt til at overtræde de pågældende

bestemmelser på det finansielle marked?

B.I. Er virkningerne af direktiverne og praksis fra EU-

Domstolen vedrørende dette emne, dvs. Rasmussen, C-

441/14, EU:C:2016:278, Pfeiffer, C-397/01

–

C-403/01,

EU:C:2004:584, præmis 113 og 114; Kücükdeveci, C-

555/07, EU:C:2010:21, præmis 48, Impact, C-268/06,

EU:C:2008:223, præmis 100, Dominguez, C-282/10,

præmis 25 og 27, og Association de médiation sociale, C-

176/12, EU:C:2014:2, præmis 38, til hinder for en sådan

national praksis, på grundlag af hvilken den nationale ret er

nået frem til en konklusion om en fortolkning i

overensstemmelse med EU-retten uden at anvende

fortolkningsmetoder og uden en behørig begrundelse?

II. Såfremt retten, efter anvendelsen af

fortolkningsmetoder, herunder bl.a. en formålsfortolkning,

en historisk fortolkning, en systematisk fortolkning, en

logisk fortolkning (en modsætningsslutning, en reductio ad

absurdum), og efter anvendelsen af den nationale retsorden

som helhed med henblik på at nå det mål, der er omhandlet

i artikel 10, stk. 2, litra h) og i), i direktiv 2008/48 (herefter

»direktivet«), kommer frem til den konklusion, at en

fortolkning i overensstemmelse med EU-retten bevæger sig

i retning af en situation contra legem, er det da muligt

–

ved

f.eks. at foretage en sammenligning med forholdene ved

forskelsbehandling eller beskyttelse af arbejdstagere

–

anerkende en direkte virkning af de ovennævnte

direktivbestemmelser for at beskytte virksomheder i forhold

til forbrugerne i kreditforhold og undlade at anvende den

lovbestemmelse, som er i strid med EU-retten?

Komisia za zashtita ot diskriminatsia

1) Fører fortolkningen af artikel 5, stk. 2, i De Forenede

Nationers konvention om handicappedes rettigheder og af

artikel 2, stk. 1, 2 og 3, samt artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv til den konklusion, at det er lovligt,

at en person uden synsevne kan virke som domsmand og

deltage i straffesager, eller

2) Er en varigt blind persons konkrete handicap et

kriterium, som udgør et væsentligt og afgørende krav til

virket som domsmand, og som begrunder en

forskelsbehandling og ikke udgør diskrimination på

grundlag af »handicap«?

Austrian Airlines

1) Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

22.04.21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

22.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-109/20

C-152/20

og C-

218/20

bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91 (forordning (EF) nr. 261/2004) fortolkes

således, at den skal anvendes på to lufthavne, der begge

befinder sig i umiddelbar nærhed af en bykerne, men hvoraf

kun den ene er beliggende i byregionen, hvorimod den

anden er beliggende i nabodelstaten?

2) Skal artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 7, stk. 1, og artikel 8,

stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at

der i tilfælde af landing i en anden bestemmelseslufthavn i

samme by, i samme byområde eller samme region består en

ret til kompensation som følge af aflysning af flyvningen?

3) Skal artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i

tilfælde af landing i en anden lufthavn i samme by, i samme

byområde eller samme region består en ret til kompensation

som følge af lang forsinkelse?

4) Skal artikel 5, 7 og 8, stk. 3, i forordning (EF) nr.

261/2004 fortolkes således, at forsinkelsen ved

efterprøvelsen af, om en passager har lidt et tab af tid på tre

timer eller mere som omhandlet i EU-Domstolens dom af

19. november 2009 i de forenede sager C-402/07 og C-

432/07, Sturgeon m.fl., skal beregnes således, at det

afgørende er landingstidspunktet i den anden

bestemmelseslufthavn, eller er det afgørende det tidspunkt,

hvor der gennemføres transport til den

bestemmelseslufthavn, som reservationen oprindeligt gjaldt

for, eller til et andet nærliggende bestemmelsested efter

aftale med passageren?

5) Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at et luftfartsselskab, der gennemfører

flyvninger som led i en flyrotation, kan påberåbe sig en

hændelse, der er indtrådt i tredjesidste led inden den berørte

flyvning, konkret en reduktion af antallet af indflyvninger

som følge af uvejr?

6) Skal artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at luftfartsselskabet i tilfælde af [org. s. 3]

landing i en anden bestemmelseslufthavn skal tilbyde

transport til et andet sted på eget initiativ, eller påhviler det

passageren at anmode om en sådan transport?

7) Skal artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1,

litra c), i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at

passageren har ret til kompensation som følge af

tilsidesættelsen af de i artikel 8 og 9 fastsatte forpligtelser til

at tilbyde bistand, forplejning og indkvartering?

PL Holdings

»Indebærer artikel 267 TEUF og 344 TEUF som fortolket i

Achmeadommen, at en voldgiftsaftale er ugyldig, hvis den

er indgået mellem en medlemsstat og en investor

–

når der i

en investeringsaftale findes en voldgiftsbestemmelse, der er

ugyldig på grund af, at aftalen blev indgået mellem to

medlemsstater

–

som følge af, at medlemsstaten af egen fri

vilje undlod at nedlægge indsigelse mod voldgiftsrettens

kompetence efter, at investoren indledte voldgiftssagen?«

SC Gruber Logistics m.fl.

1) Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 fortolkes

således, at valget af den lov, der skal anvendes på den

Transport- og

Boligministeriet

Udenrigsministeriet

O-sag

22.04.21

Justitsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

22.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

individuelle arbejdsaftale, udelukker anvendelsen af loven i

det land, hvori arbejdstageren sædvanligvis har udført sit

arbejde, eller således at lovvalget udelukker anvendelsen af

forordningens artikel 8, stk. 1, andet punktum?

2) Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 fortolkes

således, at den minimumsløn, der er fastsat i det land, hvori

arbejdstageren sædvanligvis har udført sit arbejde, udgør en

rettighed, som er omfattet af de »bestemmelser, som ikke

kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have

fundet anvendelse […], såfremt

parterne ikke havde aftalt

lovvalg«, efter forordningens artikel 8, stk. 1, andet

punktum?

3) Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 fortolkes

således, at den er til hinder for, at medtagelse i den

individuelle arbejdsaftale af en klausul, der henviser til

bestemmelserne i den rumænske arbejdslov, svarer til valget

af den rumænske lov, i det omfang det er velkendt i

Rumænien, at der er en lovbestemt pligt til at medtage

denne klausul om valg i den individuelle arbejdsaftale? Skal

artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 593/2008 af 17. juni 2008 med andre ord fortolkes

således, at den er til hinder for en national lovgivning og

praksis, hvorefter individuelle arbejdsaftaler skal indeholde

klausulen om valg af den rumænske lov?

Sag C-218/20 vedrører:

1) Med hensyn til fortolkningen af artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.

juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

(Rom I)[:] Er det forhold, at der er foretaget et lovvalg med

hensyn til den lov, der skal anvendes på den individuelle

arbejdsaftale, til hinder for anvendelsen af loven i det land,

hvori arbejdstageren sædvanligvis har udført sit arbejde,

eller udelukker det forhold, at der er foretaget et lovvalg

anvendelsen af forordningens artikel 8, stk. 1, andet

punktum?

2) Med hensyn til fortolkningen af artikel 8 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.

juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

(Rom I)[:] Udgør den mindsteløn, der gælder i det land,

hvor arbejdstageren sædvanligvis har udført sit arbejde, en

rettighed, som er omfattet af de »bestemmelser, som ikke

kan fraviges ved aftale i henhold til den lov, som ville have

fundet

anvendelse […], såfremt parterne ikke havde aftalt

lovvalg«, som omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 1,

andet punktum?

3) Med hensyn til fortolkningen af artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17.

juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

(Rom I)[:] Indebærer angivelsen i den individuelle

arbejdsaftale af en klausul, der henviser til bestemmelserne i

den rumænske arbejdslov, at der er foretaget et lovvalg til

fordel for rumænsk lov, i det omfang det er velkendt i

Rumænien, at arbejdsgiveren bestemmer indholdet af den

individuelle arbejdsaftale på forhånd?

Landesbank Baden-Württemberg mod Den Fælles

Afviklingsinstans (appel)

C-584/20

P og

Erhvervsministeriet

O-sag

27.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-621/20

C-294/19

og C-

304/19

Påstande:

—

Rettens dom ophæves.

—

Landesbank Baden-Württemberg betaler

sagsomkostningerne.

Piscicola Tulcea m.fl.

Skal artikel 2 og artikel 34, stk. 2, i Rådets forordning (EF)

nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005,

(EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 2 i

Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29.

oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til

enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning

(EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

fortolkes således, at de er til hinder for en national

lovgivning, som under de i hovedsagen omhandlede

betingelser udelukker landbrugeren fra direkte betalinger,

fordi de akvakulturanlæg, der anvendes som agerjord, ikke

udgør »landbrugsarealer« som omhandlet i artikel 2 i

forordning nr. 1120/2009, idet de ikke anses for at være

støtteberettiget areal i henhold til artikel 34, stk. 2, i

forordning (CE) nr. 73/2009?

Sag C-304/19 vedrører: Skal bestemmelserne i artikel 4, stk.

1, litra b), c), e) og f), artikel 10, artikel 21, stk. 1, og artikel

32, stk. 1-5, i forordning (EU) nr. 1307/2013 fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, der

under omstændigheder som de i tvisten i hovedsagen

omhandlede udelukker landbrugeren fra ret til udbetaling af

støtte med den begrundelse, at arealer med akvakulturanlæg,

der anvendes som agerjord, ikke udgør »landbrugsareal«

som omhandlet i nævnte forordnings artikel 4?

Ubezpieczeniowy Fundusz

Gwarancyjny z siedzibą

Skal artikel 3 [i direktiv 2009/103] fortolkes således, at

forpligtelsen til at tegne en ansvarsforsikring for

motorkøretøjer også omfatter de situationer, hvor en

regional myndighed på grundlag af en domstolsafgørelse har

erhvervet ejendomsretten til køretøjet, hvilket køretøj ikke

kan startes, befinder sig på en privat ejendom i form af en

overvåget parkeringsplads væk fra en offentlig vej og som

følge af ejerens beslutning er bestemt til ophugning?

Skal denne bestemmelse endvidere fortolkes således, at der

under disse omstændigheder ikke påhviler den regionale

myndighed, der ejer køretøjet, en forpligtelse til at tegne en

forsikring for køretøjet, uanset at dette påvirker det

erstatningsansvar, som [garanti]fonden påtager sig over for

skadelidte tredjeparter?

Conacee

Skal artikel 20 i direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud

fortolkes således, at den subjektive rækkevidde af den i

bestemmelsen omhandlede reservering ikke kan begrænses

på en sådan måde, at virksomheder eller økonomiske

aktører, som opfylder kravet om, at mindst 30% af deres

ansatte er handicappede personer, og som forfølger

formålet eller målet om social og faglig integration af disse

personer, udelukkes fra dens anvendelsesområde ved

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

29.04.21

C-383/19

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

29.04.21

C-598/19

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

29.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-704/19

C-783/19

fastsættelse af yderligere krav vedrørende de pågældende

aktørers stiftelse, art og formål, deres virksomhed eller

investeringer eller krav af anden art?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Spanien har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 288 TEUF

samt artikel 3 og 4 i Kommissionens afgørelse (EU)

2016/1385 af 1. oktober 2014 vedrørende statsstøttesag

SA.27408 (C 24/10) (ex NN 37/10, ex CP 19/09) tildelt af

myndighederne i Castilla-La Mancha til udrulning af

jordbaseret digital-TV i fjerntliggende og mindre

urbaniserede områder i Castilla-La Mancha (offentliggjort i

EUT L 22 af 17.1.2016, s. 52), idet det ikke inden for den

fastsatte frist har vedtaget de nødvendige foranstaltninger

med henblik på fra hovedmodtageren, Telecom Castilla-La

Mancha S.A., at tilbagesøge den statsstøtte, der ved denne

afgørelses artikel 1 blev erklæret ulovlig og uforenelig med

det indre marked, idet det ikke har godtgjort, at det har

indstillet alle de resterende betalinger af denne støtte, og

idet det ikke inden for den fastsatte frist har meddelt

Kommissionen de foranstaltninger, der er vedtaget for at

efterkomme denne afgørelse.

—Kongeriget

Spanien tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

På baggrund af ovenstående har Retten besluttet at anmode

Den Europæiske Unions Domstol om en præjudiciel

afgørelse vedrørende nedenstående spørgsmål om

fortolkningen af artikel 13 i Rådets forordning (EF)

[udelades] nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af

geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for

landbrugsprodukter og artikel 103 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning [udelades] (EU) nr. 1308/2013 af 17.

december 2013 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter.

1) Tillader omfanget af beskyttelsen af en

oprindelsesbetegnelse, at betegnelsen ikke blot beskyttes

mod lignende produkter men også mod serviceydelser, der

kan knyttes til den direkte eller indirekte distribution af

disse produkter ?

2) Kræver risikoen for krænkelse i forbindelse med

antydning som omhandlet i de omtalte artikler i

fællesskabsforordningerne, at der først og fremmest

foretages en analyse af betegnelsen for at fastslå, hvilken

betydning den har for den gennemsnitlige forbruger, eller

bør det for at analysere denne risiko for krænkelse i

forbindelse med antydning først fastslås, om der er tale om

de samme produkter, lignende produkter eller komplekse

produkter, der indeholder en komponent fra et produkt, der

er beskyttet af en oprindelsesbetegnelse ?

3) Skal risikoen for krænkelse i forbindelse med antydning

bestemmes ud fra objektive parametre, når der foreligger

identiske eller meget lignende betegnelser, eller skal den

gradueres under hensyntagen til de produkter og

serviceydelser, der indeholder en antydning, samt til de

produkter og serviceydelser, der er omfattet af beskyttelsen,

for at fastslå, at risikoen for antydning er svag og irrelevant

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

29.04.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

29.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

C-815/20

C-847/19

C-47/20

C-56/20

4) Er beskyttelsen, der er fastsat i de omhandlede

bestemmelser, i tilfælde af antydning eller brug en specifik

beskyttelse, der er karakteristisk for disse produkters

særegenheder, eller skal beskyttelsen nødvendigvis være

knyttet til bestemmelserne om illoyal konkurrence?

Natumi

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkningen af Kommissionens

forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

834/2007 om økologisk produktion og mærkning af

økologiske produkter for så vidt angår økologisk

produktion, mærkning og kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1),

senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU)

2018/1584 af 22. oktober 2018 (EUT 2018, L 264, s. 1) til

præjudiciel afgørelse:

1. Skal artikel 28, sammenholdt med punkt 1.3 i bilag IX,

fortolkes således, at algen lithothamnium calcareum må

anvendes som ingrediens ved forarbejdning af økologiske

fødevarer?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er

det også tilladt at anvende døde alger?

3. Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Må betegnelsen »med kalcium«, »med kalciumholdig

havalge« eller »med værdifuldt kalcium fra havalgen

lithothamnium« anvendes for et produkt, som indeholder

den (døde) alge lithothamnium clacareum som ingrediens

og er mærket med betegnelsen »øko«

Achemos Grupė og Achema AB mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—Punkt

1 og 2 i den appellerede doms

domskonklusion ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten.

—Subsidiært

træffer Domstolen selv afgørelse om

søgsmålet i første instans, og den anfægtede afgørelse

annulleres i sin helhed.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale alle

sagsomkostninger.

Stadt Karlsruhe

Er artikel 2, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i

direktiv 2006/126/EU til hinder for, at en medlemsstat

meddeler indehaveren af et af en anden medlemsstat

udstedt kørekort til kategori A og B, som på grund af

spirituskørsel har fået frakendt retten til med dette kørekort

at føre motorkøretøj i førstnævnte medlemsstat, afslag på

anerkendelse af et kørekort til de nævnte kategorier, som

denne anden medlemsstat ved fornyelse, jf. artikel 7, stk. 3,

andet afsnit, i direktiv 2006/126/EU, har udstedt til den

pågældende indehaver efter frakendelsen af dennes førerret?

Stadt Pforzheim

Er EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

(EUT 2006, L 403, s. 18), senest ændret ved

Kommissionens direktiv (EU) 2018/933 af 29. juni 2018

om berigtigelse af den tyske udgave af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EUT 2018,

L 165, s. 35), til hinder for nationale bestemmelser,

hvorefter det udenlandske EF-kørekort for en person, som

ikke har sædvanlig bopæl i indlandet, i forbindelse med en

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

29.04.21

Miljøministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

29.04.21

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

29.04.21

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

29.04.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/4-21

afgørelse om frakendelse som omhandlet i artikel 11, stk. 4,

andet afsnit, i direktiv 2006/126/EF omgående skal

forelægges for den indenlandske myndighed, der har truffet

afgørelsen, så denne kan anbringe en påtegning om den

manglende førerret i indlandet på kortet; påtegningen (om

spærring) skal som regel på et EF-kørekort ske ved

anbringelse af et rødt »D« med en skrå gennemstregning i

rubrik 13 (f.eks. i form af et klistermærke)?