23 oktober 2020
Til Folketingets Miljø-og fødevareudvalg
cc. fiskeriminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin
Omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
Kystfiskerne i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO fremsender hermed til udvalget et af de
forslag vi har indsendt til fiskeriminister Mogens Jensen som led i ministerens igangsatte arbejde
om at sikre fiskeriet i Østersøen.
I forslaget anbefaler vi, at store dele af den vestlige Østersø over en årrække omlægges til
skånsomt fiskeri.
Vores forslag bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden,
Greenpeace, Danske Restauranter og Cafeer (DRC), Kystfisker Kompagniet, Fiskerikajen og Low
Impact Fishers of Europe.
Tal fra Fiskeristyrelsen viser, at kystfiskere, der fisker med garn, lander større torsk til en højere
pris end de øvrige fartøjssegmenter i den vestlige Østersø.
En omlægning til skånsomt fiskeri vil dermed sikre en bedre økonomisk udnyttelse af den danske
torskekvote. Værdi af den danske torskekvote vil dermed øges, hvis den fiskes skånsomt.
Derudover er der flere jobs at hente, hvis fisken landes af små fartøjer, i det der er flere
arbejdspladser i et tons fisk, hvis den er fanget af en lille båd.
Skånsomt fiskeri har derudover en række miljøfordele, som minimal påvirkning af havbundens
natur, mindre bifangst og et mindre brændstofforbrug. Alt sammen vigtige parametre i den
grønne omstilling af vores samfund.
De miljømæssige fordele det skånsomme fiskeri har er grunden til at miljøorganisationerne bakker
op om forslaget. Men også markedet efterspørger i disse år stadigt mere skånsomt fanget fisk.
Blandt andet derfor bakker DRC, Fiskerikajen og Kystfisker Kompagniet op. Men markedet generelt
går i mod mere bæredygtighed. Også indenfor fiskeriet.
Det skånsomme fiskeri er en helt central brik i den grønne omstilling. Både indenfor EUs fælles
fiskeripolitik, men også naturpolitikken og vores internationale forpligtigelser, som blandt andet
FNs Verdensmål. EU Kommissionens meddelelse om en biodiversitetsstrategi for 2030 påpeger
blandt andet at skånsomt fiskeri skal fremmes, og et ekspertpanel har netop anbefalet at EU