EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 440: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-638/20, MCM

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 440
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Uddannelses- og Forsknings-

udvalget om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens præjudici-

elle sag C-638/20, MCM

1. Indledning

Et nævn i Sverige, Överklagandenämnden för studiestöd (klagenævnet), har anmo-

det EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt spørgsmål om uddannelsesstøtte

til uddannelse i udlandet. Spørgsmålet er som følger:

”Kan en medlemsstat (hjemlandet) i forhold til en tilbagevendt vandrende arbejds-

tagers barn

–

uden herved at tilsidesætte artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i for-

ordning [nr.] 492/2011

–

med henvisning til hjemlandets fiskale interesser gøre be-

villingen af uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i den anden EU-medlems-

stat, hvor barnets forælder tidligere arbejdede (værtslandet), betinget af, at barnet

har tilknytning til hjemlandet i en situation, hvor

(i)

barnets forælder efter sin tilbagevenden fra værtslandet har boet og

arbejdet i hjemlandet i mindst otte år,

[org. s. 8]

(ii)

barnet ikke har ledsaget sin forælder til hjemlandet, men siden fødslen

har boet i værtsstaten, og

(iii)

hjemlandet stiller de samme krav om tilknytning til andre statsborgere i

hjemlandet, som ikke opfylder bopælskravet, og som ansøger om ud-

dannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i et andet EU-land?”

2. Sagens faktiske omstændigheder

Spørgsmålet er stillet i en klagesag, hvor MCM (klager), der er svensk statsborger

og studerende med bopæl i Spanien, har påklaget en afgørelse om afslag på ud-

dannelsesstøtte til videregående uddannelse i udlandet truffet af Centrala stu-

diestödsnämnden (det centrale nævn for uddannelsesstøtte (CSN))

Klagers far, der ligeledes er svensk statsborger, har siden 2011 boet og arbejdet i

Sverige, men har forinden været beskæftiget som vandrende arbejdstager i Spanien

i ca. 20 år. Klager har siden sin fødsel været bosat i Spanien. Klager fulgte ikke med

sin far til Sverige i 2011, men forblev i Spanien og indgav i marts 2020 en ansøgning

om tildeling af svensk uddannelsesstøtte til videregående uddannelse i Spanien,

der blev påbegyndt i januar 2020.

CSN gav afslag på ansøgningen om uddannelsesstøtte med henvisning til de sven-

ske regler, hvorefter der gives uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet til stude-

rende, der enten er bosat i Sverige eller som opfylder alternative krav om tilknytning

til/integration i samfundet, som gælder for personer, der ikke opfylder bopælskravet,

og som ansøger om uddannelsesstøtte til uddannelse i en anden medlemsstat.

Derudover anførte CSN, at klager ikke kunne udlede nogen ret til uddannelsesstøtte

af den omstændighed, at hans far tidligere havde gjort brug af sin ret til fri bevæge-

lighed som arbejdstager i Spanien, idet faderen ikke længere kunne betragtes som

vandrende arbejdstager, eftersom han siden 2011 havde boet og arbejdet i Sverige.

8. april 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 440: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-638/20, MCM

Klager har i sagen gjort gældende, at han skal betragtes som integreret i det sven-

ske samfund, og at hans far fortsat skal anses for at have en forbindelse til Spanien.

I sin udtalelse til klagenævnet fastholder CSN sin afgørelse, men anfører dog sam-

tidig, at afslaget kan anses for en hindring for faderens frie bevægelighed, eftersom

kendskabet til en sådan omstændighed kunne have afskrækket faderen fra at have

gjort brug af sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager. Endelig anfører CSN, at

det er uklart, om situationen fortsat er omfattet af EU-retten, idet der er forløbet så

lang tid siden faderen har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Den forelagte sag indskriver sig i en række af sager på området for tildeling af stu-

diestøtte, der har være forelagt EU-Domstolen med forskellige vinkler alt efter, hvor-

vidt ansøger er barn af en vandrende arbejdstager, barn af en grænsearbejder, uni-

onsborger (artikel 20 og 21 TEUF) uden forældre med vandrende arbejdstagersta-

tus og alt efter, hvorvidt der ansøges om studiestøtte til studier i den udbetalende

medlemsstat eller i en anden medlemsstat.

Med sagen rejses et spørgsmål om TEUF art. 45 om arbejdskraftens fri bevægelig-

hed og den heri tidsmæssige beskyttelsesvirkning for tilbagevendte vandrende ar-

bejdstagere, der ikke længere beskæftiger sig med grænseoverskridende virksom-

hed. Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt en sådan arbejdstager kan anses for at

være omfattet af anvendelsesområdet for TEUF art. 45 og retsakter udstedt i medfør

heraf, selv når det, som i det foreliggende tilfælde, er længe siden (her mindst 8 år),

at arbejdstageren vendte tilbage til sin oprindelsesmedlemsstat.

Sagen rejser endvidere spørgsmålet om, hvorvidt det er foreneligt med arbejdskraf-

tens fri bevægelighed at stille krav om den uddannelsessøgendes

tilknytning

til den

udbetalende medlemsstat, når der ansøges om uddannelsesstøtte til en videregå-

ende uddannelse uden for denne medlemsstat, og når den uddannelsessøgendes

forælder tidligere har benyttet retten til fri bevægelighed, men nu er vendt hjem til

og arbejder i denne medlemsstat.

Det fremgår af praksis fra EU-Domstolen, at en medlemsstat, uden at det er i strid

med den frie bevægelighed for unionsborgere, begrundet i bl.a. fiskale hensyn,

kan

gøre tildelingen af uddannelsesstøtte til en unionsborger, der ansøger om uddan-

nelsesstøtte til uddannelse i en anden medlemsstat, betinget af, at den pågældende

kan godtgøre en tilknytning til den medlemsstat, der søges uddannelsesstøtte fra.

EU-Domstolen har dog også fastslået, at et bopælskrav som det

eneste

kriterium

for tildeling af uddannelsesstøtte er uforeneligt med unionsborgernes frie bevæge-

lighed og ophold i henhold til artikel 20 og artikel 21 TEUF, idet et sådan krav ikke

udgør eneste indikator, der viser den

reelle og faktiske grad af tilknytning og inte-

gration

til den udbetalende medlemsstat, og dermed går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå formålet med et sådan krav jf. dom af 18. juli 2013 i de forenede

sager

Prinz

Seeberger

samt efterfølgende dom af 24. oktober 2013 i

Meneses

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

De forenede sager C-523/11 og C-587/11, Prinz og Seeberger, præmis 36-40.

C-220/12, Meneses præmis 27-29, 40 og 50 og den heri nævnte praksis.

Side 2/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 440: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-638/20, MCM

De danske regler om tildeling af SU til uddannelse i udlandet har væsentlige lig-

hedspunkter med de svenske regler, og de bygger i særdeleshed på de muligheder

for at stille krav om at påvise en tilknytning til giverlandet, som EU-Domstolen anvi-

ste i de ovenfor nævnte forenede sager

Prinz og Seeberger.

De danske regler ad-

skiller sig dog fra de svenske regler på ét væsentligt punkt, idet der efter svensk ret

ikke stilles krav til den uddannelsessøgendes

egen tilknytning

til Sverige, når den

uddannelsessøgende er barn af en vandrende arbejdstager. Efter dansk ret stilles

der

–

uanset forældrenes status

–

krav til den uddannelsessøgendes

egen tilknyt-

ning

til Danmark, når vedkommende søger om SU til uddannelse uden for Danmark.

Danske statsborgere og EU/EØS-borgere med status som vandrende arbejdsta-

gere og deres familiemedlemmer, skal således også kunne påvise en særlig tilknyt-

ning til Danmark ved ansøgning om SU til studier uden for Danmark. Ansøgers til-

knytning kan f.eks. påvises ved sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år

ud af de seneste 10 år forud for ansøgningstidspunktet eller ved skolegang i Dan-

mark i en betydelig periode

Da de danske regler på væsentlige punkter ligner de svenske, kan dommen i den

forelagte sag få konsekvenser for Danmark, hvis EU-Domstolen konkluderer, at

TEUF artikel 45 fortsat yder beskyttelse i en situation som den foreliggende, og er

til hinder for, at der kan stilles krav om støtteansøgerens

egen tilknytning

til den

udbetalende medlemsstat ved ansøgning om støtte til studier uden for denne stat.

Regeringen vil afgive indlæg i sagen, hvor der i første række argumenteres for, at

artikel 45 TEUF og forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke

finder anvendelse i en situation som den foreliggende, og at der derved ikke fore-

ligger en restriktion i TEUF artikel

45’s

forstand.

Måtte EU-Domstolen nå frem til, at TEUF artikel 45 indebærer en fortsat beskyttelse

af unionsborgere i en situation som den foreliggende, bliver der i anden række ar-

gumenteret for, at det i så fald er foreneligt med EU-retten, herunder objektivt be-

grundet og proportionalt, at stille krav til den uddannelsessøgendes egen tilknytning

til den EU-medlemsstat, hvorfra der søges om uddannelsesstøtte, når det vedrører

en videregående uddannelse uden for denne medlemsstat. Dette bl.a. med støtte i

praksis fra EU-Domstolen angående Unionsborgere og artikel 20 og 21 TEUF, her-

under sagerne

Prinz og Seeberger

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Uddannelses- og forskningsministeren har fastsat nærmere regler om tilknytningskravet i

bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-be-

kendtgørelsen).

Side 3/3