Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. marts 2021
Besvarelse af spørgsmål 370 alm. del stillet af udvalget den 3. marts
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messer-
schmidt (DF).
Spørgsmål:
På Dansk Industris hjemmeside ligger der en video, hvoraf det frem-
går, at et forslag fra EU-kommissionen vil, såfremt det gennemføres,
føre til at fagforeninger, NGO’er og andre interessenter kan få indfly-
delse på, hvordan selskaber driver deres forretning:
”Video: Fagfor-
eninger og NGO’er kan få ledelsesret over virksomheder”, den 26.
februar
2021,
https://www.danskindustri.dk/di-
business/arkiv/nyheder/2021/2/video-fagforeningerog-ngoer-kan-fa-
ledelsesret-over-virksomheder/.
Såfremt det er korrekt, at der er et
sådant forslag undervejs, bedes ministeren oplyse, om den danske re-
gering vil bekæmpe forslaget og i givet fald bedes oplyst, hvordan
regeringen vil forsøge at standse dette forslag.
Svar:
Europa-Kommissionen udsendte den 26. oktober 2020 en offentlig
høring om et kommende initiativ vedr. bæredygtig selskabsledelse.
Høringen skulle afdække, hvordan EU bedst muligt kan hjælpe virk-
somhederne til en transformation mod en mere bæredygtig økonomi
og sikre, at miljømæssige og sociale interesser er integreret i virksom-
hedernes forretningsstrategier. Det kommende initiativ forventes at
indeholde to dele: en om selskabsledelse og en om lovpligtig due dili-
gence. Forslaget forventes fremsat i Q2 2021.
Den danske regering besvarede høringen den 1. februar 2021 efter at
have modtaget input fra en bred kreds af danske interessenter. Rege-
ringens høringssvar er vedlagt dette svar og der henvises hertil for me-
re dybdegående forklaringer af regeringens holdning til de forskellige
dele af forslaget fra Europa-Kommissionen.
Regeringen støtter i høringssvaret det overordnede formål med det
kommende initiativ om en grøn og bæredygtig omstilling af samfun-
det, og det er essentielt, at virksomhederne bidrager aktivt hertil. Re-
geringen mener dog ikke, at dette opnås bedst ved at begrænse eller
fratage virksomheders ledelser deres normale ledelsesmæssige instru-
menter ved at introducere yderligere EU-regulering af selskabsledelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk