EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 458
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

45.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. juni 2020

Kl. 8.30

vær. 2-133 + Microsoft Teams

Lars Aslan Rasmussen (S), næstformand, Tanja Larsson (S), Jens

Rohde (RV), Nils Sjøberg (RV), Halime Oguz (SF), Rasmus

Nordqvist (SF), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge Rasmussen

(EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Morten Messerschmidt

(DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen, klima-,

energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, miljøminister Lea

Wermelin samt børne- og undervisningsminister Pernille Rosen-

krantz-Theil.

Desuden deltog:

Lars Aslan Rasmussen fungerede som formand under punkt 1, 2, 3, 4 og første del af punkt 5.

Kim Valentin fungerede som formand under sidste del af punkt 5 samt under punkt 6 og 7.

Punkt 1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2019/1838 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i Østersøen, og ændring af

forordning (EU) 2020/123 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2020 i EU- og

ikke-EU-farvande



Sagen ventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0205

EUU alm. del (19)

–

bilag 747 (kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0205

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3763 - landbrug og fiskeri

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

landbrug og fiskeri 23/3-20)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Først vil jeg gerne beklage den lidt forhastede proces. Da

alle formelle rådsmøder som bekendt er aflyst, har formandskabet fremrykket processen for to

vigtige forslag på fiskeriområdet, som jeg ellers ville have forelagt forud for rådsmødet her i

slutningen af juni. Derfor forelægger jeg i dag de to sager til forhandlingsoplæg.

Punkt 1 er et forslag om tilpasning af fiskerimulighederne for 2020, som Kommissionen frem-

lagde den 20. maj. Det væsentligste punkt i forslaget drejer sig om supplerende tiltag for torsk i

Nordsøen og Skagerrak. Det blev også drøftet i marts i forbindelse med forhandlingerne om

tobis, men tiltagene kom ikke med i den sammenhæng.

Side 1156

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Forslaget går ud på at fastlægge store såkaldte ”begrænsede områder”, hvor fiskeri er forbudt,

med mindre

fiskeriet lever op til visse betingelser. De ”begrænsede områder” foreslås at dæk-

ke hele Skagerrak, den nordlige Nordsø i britisk fiskerizone og et område i den danske del af

Nordsøen.

Betingelserne for at fiske i de ”begrænsede områder” er ifølge Kommissionens

forslag enten:

at torsk ikke overstiger 5 % af de samlede fangster pr. tur, eller

at fartøjerne anvender særligt selektive redskaber, der lever op til visse nærmere

definerede kriterier, eller

at fartøjet har installeret elektronisk monitoreringsudstyr med henblik på fuldt do-

kumenteret fiskeri, eller

at medlemsstaterne udarbejder en national torskeplan, der har til formål at reduce-

re torskefangster med 50 pct. sammenlignet med 2019.

I formandskabets kompromisforslag har man dog fjernet muligheden med elektronisk monito-

rering med kamera, som derfor ikke er en mulighed for medlemsstaterne. Vi har ellers støttet,

at det er én blandt flere optioner, der kunne kvalificere til fiskeri i de begrænsede områder.

Derudover vil jeg fremhæve, at vi fra dansk side har anlagt, hvad jeg vil kalde en to-

trinstilgang. Vi er med på, at der bør fastlægges tiltag snarest muligt. Derfor har vi i diskussio-

nerne af forslaget som et første trin foreslået en områdelukning, som kan implementeres med

det samme. Imidlertid ser der ikke ud til at være opbakning til denne tilgang på EU-niveau. På

den baggrund skal vi nok se på, hvordan vi bedst sikrer effektive, håndterbare forslag gennem

en national torskeplan

–

eventuelt via en trinvis implementering.

Det er dog her også vigtigt, at medlemsstaterne får tid nok til at implementere de lidt mere om-

fattende tiltag. Det er jo f.eks. ikke muligt at have en national torskeplan klar inden den 15. juli,

som er den reviderede ikrafttrædelsesdato i formandskabets seneste kompromisforslag. Der-

for arbejder vi på, at disse omfattende tiltag først træder i kraft lidt senere. Det er i mine øjne

den rigtige vej frem for at få en proportional løsning.

Det ser dog meget svært ud i forhandlingerne, og vi står meget alene med vores forslag om at

få længere tid til at udarbejde en national torskeplan. Jeg har derfor også drøftet sagen med

fiskerikommissær

Virginijus Sinkevičius

i denne uge for at lægge pres på for at finde en rimelig

løsning. Jeg forventer dog ikke, at vi får meget mere tid, da Kommissionen naturligvis ønsker

at skubbe på for at have tiltag på plads snarest.

Derudover er jeg meget optaget af, at bomtrawl også skal leve op til adgangsbetingelserne til

de ”begrænsede områder”. Det kan godt være, at bomtrawl ikke er et af de redskaber, der

fanger mange torsk i de pågældende områder, men det virker ikke fagligt velbegrundet at ind-

føre begrænsninger af hensyn til bestanden og så undtage bomtrawl.

Side 1157

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Endelig vil jeg blot fremhæve, at sagen haster, da forslaget også omfatter fiskeriet efter brisling

i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det skulle gerne kunne begynde den 1. juli 2020, hvilket vi

fra dansk side jo har en væsentlig interesse i.

Her har vi fra dansk side arbejdet for, at der for 2020 findes en pragmatisk ad-hoc-løsning for

fordelingen af bestanden mellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, som afspejler, at vi frem-

over også skal konsultere med Storbritannien. I lyset af Brexit mener jeg nemlig ikke, at det er i

år, at vi skal finde en langsigtet løsning på fordelingen.

Regeringens forhandlingsoplæg går således ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man:

Lægger stor vægt på, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige

rådgivning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om mak-

simalt bæredygtigt udbytte (MSY);

lægger stor vægt på, at der vedtages målrettede, effektive, proportionale og umid-

delbart implementerbare tiltag for torsk med henblik på at genopbygge bestanden i

2020, mens medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til andre tiltag, herunder nationa-

le torskeplaner;

lægger vægt på, at tiltagene for torsk tager højde for de varierende fiskerier i for-

skellige medlemsstater inklusive kvotefordeling samt tager hensyn til kystfiskeri af

mindre omfang;

støtter, at mulighed for anvendelse af elektronisk monitorering er en option blandt

flere, som medlemsstaterne kan anvende for torsk;

lægger stor vægt på, at bomtrawl omfattes af forslaget på linje med andet trawlfi-

skeri; og

lægger vægt på, at der for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i lyset af

Brexit findes en passende ad hoc-løsning for fordelingen af fiskerimulighederne

mellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat inden for rammene af maksimalt bære-

dygtigt udbytte (MSY), og at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes fra den 1. juli

2020.

Rasmus Nordqvist

slog fast, at torskebestanden havde det skidt, hvorfor der skulle handles

nu og her. Forhandlingsoplægget forekom ham generelt fornuftigt, men enkelte formuleringer

fandt han uklare. Kunne ministeren uddybe, hvordan man på den ene side ville gøre det mål-

rettet og effektivt

–

og på den anden side proportionalt og umiddelbart implementerbart. Det

lød lidt som en modsætning. Kunne man risikere, at der hermed blev skubbet til den nationale

torskeplan?

Søren Egge Rasmussen

glædede sig over, at bundtrawl var omfattet af de restriktioner, der

blev lagt op til. Enhedslisten hældte til at støtte forhandlingsoplægget.

Peter Seier Christensen

henviste til, at erhvervet i høringssvarene var bekymret over, at be-

grænsningen af, hvilke redskaber fiskerne må bruge, kunne gøre dele af dansk fiskeri urenta-

Side 1158

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

belt, og at det ville gøre det umuligt at udnytte danske kvoter. Hvad var ministerens holdning til

det?

Fødevare- og fiskeriministeren

præciserede over for Rasmus Nordqvist, at den nationale

indsats for torsken foreløbig bestod af en aftale fra da kvoterne for 2020 blev fastsat, hvor man

måtte gøre noget særligt for torsken i Nordsøen og Skagerrak på grund af bestandenes dårlige

situation. Man kunne således værne arten med det samme med såkaldte lukkeperioder i be-

stemte områder. Herudover kom den nationale torskeplan, som endnu ikke var færdig, men

som skulle diskuteres i Folketinget. Kommissionen forudsatte, at den skulle være klar den 15.

juli, men det var ikke rimeligt, når beslutningen først blev taget sidst i juni, at landene så havde

blot 14 dage til at implementere det. Han havde derfor på Danmarks vegne bedt kommissæren

om mere tid til den nationale politiske proces.

Nils Sjøberg

fandt det afgørende nødvendigt, at der blev foretaget en indsats mod overfisk-

ning. Men var restriktionerne skrappe nok? Danmark skulle bestemt vedblive at være en fiske-

rination, men det var i sagens natur kun muligt, så længe der var fisk nok i havet? Man kunne

nok ikke bevare fiskeriets omfang. Det lod til, at det ikke var nok med torskekvoter, men at der

måtte egentlige fiskekvoter til i danske farvande, selv om der ikke nødvendigvis blev overfisket

fra dansk side. Centrale lobbyvirksomheder gjorde alt, hvad de kunne for at øge fiskeriet.

Kim Valentin

gav på Venstres vegne udtryk for nervøsitet over, om Danmark kunne vedblive

at være en fiskerination bare få år frem i tiden, når man pålagde fiskere så mange regler og

konstante ændringer af reglerne. Venstre gik ind for MSY, og fiskerne vil også gerne selv sikre

bestandene af gode grunde. Men man burde også tale om MRI: minimal rentabel investering.

Man kunne kun bevare fiskeriet, hvis det stadig var muligt at leve af erhvervet.

I høringssvarene påpegede dele af erhvervet, at det allerede var svært at udnytte de kvoter,

der var fastsat, og nu kunne det blive endnu mere besværligt. Hvis kvoterne ikke kan udnyttes,

hjælper det ikke på muligheden for at drive forretning. Ministeren måtte sørge for i forhandlin-

gerne at være opmærksom på administrative regler, der gjorde det muligt at fordele kvoterne

mellem Skagerrak og Nordsøen. Det var svært som fisker at få lån i banken til nye fangstred-

skaber uden at vide, hvor meget der kan fanges, og hvad indtjeningen nogenlunde vil være det

følgende år. Og et fiskerierhverv er kun muligt, hvis det er muligt at lave generationsskifte. Det

var for sent, hvis problemet først blev løst efter et årti, for så ville der ingen både være tilbage,

som kunne drive det kystfiskeri, som mange små danske havne er afhængige af. Ministeren

var dermed nødt til at tage højde for det i de aktuelle forhandlinger.

Venstre havde forberedt et

skriftligt oplæg, som han læste op ad: ”Venstre deler de bekymrin-

ger, som erhvervet rejser i sine høringssvar. Vi anerkender regeringens position og støtter det

ønskede meget brede mandat for at sikre regeringen et stort manøvrerum til at varetage dan-

ske interesser bedst muligt. Så et meget fleksibelt mandat. Selv om Venstre ikke er begejstre-

de for muligheden for elektronisk monitorering som en mulighed, som medlemsstaterne kan

anvende, uden at regeringen samtidig betoner, at der bør sikres level playing field mellem lan-

Side 1159

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

denes fiskere. Vi forstår, at der er tale om en kompliceret forhandling, og vi støtter derfor man-

datet.”

Morten Messerschmidt

kunne i forslaget ikke få øje på noget opgør med bomtrawlen. I Norge

havde man begrænset bomtrawl, som er totalt ødelæggende for miljøet og bestandene. Var

der overhovedet nogen bevægelse på det område? Det var ret afgørende for Dansk Folkepar-

ti.

Fødevare- og fiskeriministeren

slog fast, at regeringen ikke fandt kravet om de 24 m fornuf-

tigt. Han svarede på Rasmus Nordqvists spørgsmål, at der i Danmark var ca. 70 fartøjer over

24 m og ca. 2000 fartøjer under 24 m. Det var dog klart, at de større fartøjer landede større

fangster, hvorfor risikoen for udsmid også er større fra dem. Det betød ikke, at der ikke var

udsmid fra mindre fartøjer, så fra dansk side ville man ikke støtte det størrelseskriterium i for-

handlingerne.

Han svarede Morten Messerschmidt, at regeringen havde ønsket, at bomtrawl skulle inklude-

res. Det var endda inkluderet i første udkast, men var nu fjernet. Regeringen arbejdede for at

få det ind igen, hvilket også fremgik af forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Socialistisk Folkeparti endte med at støtte forhandlingsop-

lægget.

Morten Messerschmidt

tilkendegav, at Dansk Folkeparti på grund af spørgsmålet om

bomtrawl ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 1160

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Punkt 2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger

(EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol



Delvis generel indstilling/ fremskridtsrapport

KOM (2018) 0368

EUU alm. del (19)

–

bilag 747 (kommenteret dagsorden)

KOM (2018) 0368

–

bilag 3 (samlenotat side 10)

KOM (2018) 0368

–

bilag 2 (henvendelse af 4/6720 fra Danmarks

Naturfredningsforening, Greenpeace Danmark og Our Fish Danmark)

EUU alm. del (19)

–

bilag 54 (henvendelse af 14/10-19 fra ClientEarth)

EUU alm. del (171)

–

bilag 843 (udvalgsmødereferat side 1068, senest behandlet

i EUU 8/6-18)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkt 2 er forslaget om fiskerikontrolforordningen, hvor for-

mandskabet oprindelig varslede en delvis generel indstilling til vedtagelse i næste uge. Nu for-

ventes det, at formandskabet alene vil fremlægge en fremskridtsrapport. Det tyske formand-

skab kan dog eventuelt også forsøge at fastlægge en delvis generel indstilling allerede i juli.

EU’s fiskerikontrolsystem er designet før

fiskerireformen i 2013, hvorfor forslaget på flere

punkter naturligvis indeholder en tilpasning og opdatering. Det er et meget teknisk forslag, og

det har derfor taget tid at drøfte Kommissionens forslag fra 2018.

Formandskabets strategi har været at gå efter at fastlægge Rådets holdning til en delmængde

af forslaget, som bl.a. vedrører elektronisk monitorering, rekreativt fiskeri og vejning. Til gen-

gæld har formandskabet tidligt meldt ud, at man vil udskyde spørgsmål om bl.a. sanktioner.

Det væsentligste element i forslaget er spørgsmålet om brugen af elektronisk monitorering

med anvendelse af kameraer. Kommissionens forslag lægger op til, at det bliver et krav, men

på grundlag af en regional risikoanalyse. Når vi drøfter spørgsmålet om kameraer, er det vig-

tigt at huske, at fiskernes kvoter i forbindelse med indførslen af landingsforpligtelsen blev for-

øget, så de afspejlede, at de fisk, der tidligere blev smidt ud, nu skulle landes. Man forøgede

dengang fiskernes kvoter med 20 pct. Så nu er det selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer en ensartet

overholdelse af landingsforpligtelsen

–

særlig på tværs af landene.

Jeg mener dog også, at der kan anføres visse andre fordele ved at indføre kameraer, f.eks. i

forhold til valg af redskaber. Samlet set lægger regeringen derfor stor vægt på, at der introdu-

ceres regler på EU-niveau om elektronisk monitorering med kamera ud fra en risikobaseret

tilgang og med mulighed for lempelser i andre regler. Det er dog svært at få den diskussion om

lempelser, da der stadig er meget stor modstand mod kameraer fra mange medlemslande.

Side 1161

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

For mig er det centralt, at vi sikrer lige konkurrencevilkår. Derfor er formandskabets kompro-

misforslag om, at det alene er fartøjer på 24 meter og derover, som kamera på EU-niveau vil

være relevant for, heller ikke noget, som vi er glade for. Udvælgelsen af de relevante flåde-

segmenter vil dog stadig være baseret på en regional risikoanalyse og en efterfølgende be-

slutning i komitéprocedure.

Også andre emner er vigtige for Danmark. Vi har bl.a. arbejdet hårdt for at få løst vores pro-

blem med registrering i logbogen af fangster af pelagiske arter og arter til industriformål, som

opbevares usorteret om bord

–

også kaldet bulk. Det er et problem, som vi har forsøgt at få

løst gennem mange år, og her ser det ud til, at vi kommer frem til en fornuftig løsning i Rådet.

Generelt vil jeg gerne understrege, at vi fra regeringens side lægger vægt på en tidssvarende,

grøn fiskerikontrol, der giver mulighed for reel kontrol af landingsforpligtigelse og har fokus på

forenkling, omkostningseffektivitet og byrdereduktion. Det betyder, at vi har et særligt blik for

en proportional tilgang til

mindre kystfiskere. Her ser vi gerne, at der arbejdes med ”smart”

kontrol for eksempel ved hjælp af app-løsninger, som er billige for den enkelte fisker at bruge.

Endelig vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til spørgsmålet om sanktioner. I Danmark har

vi et særligt problem med administrative bøder som sanktionsmetode, da det rejser forfat-

ningsretlige betænkeligheder, hvor bøder pålægges administrativt. Derfor vil administrative

bøder være en rød linje for os.

Regeringens forhandlingsoplæg går således ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man:

lægger afgørende vægt på, at kravet om introduktion af administrative sanktioner

ikke vil indebære krav om anvendelse af administrative bøder;

lægger stor vægt på, at regler om elektroniske fjernovervågningssystemer, herun-

der via CCTV (kamera) introduceres på EU-niveau ud fra en risikobaseret tilgang,

idet man finder, at det bør skabe mulighed for lempelser i andre regler;

lægger stor vægt på, at der findes en generel løsning på krav til registrering af

fangster i logbogen for pelagiske og industrielle fangster, som opbevares usorte-

rede i bulk om bord på fiskerifartøjer;

lægger stor vægt på, at vurderingen af, om der foreligger en alvorlig overtrædelse

altid bør indebære en konkret vurdering af grovheden af den enkelte sag, og at

kravet om minimumsbøder for alvorlige overtrædelser udgår, subsidiært at størrel-

sen på minimumsbøder reduceres;

lægger stor vægt på at sikre enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive regler

både for erhvervet, borgerne og administrationen, herunder reduktion af admini-

strative byrder, og at de samlede økonomiske konsekvenser for staten og erhver-

vet afledt af forordningen mindskes;

lægger vægt på, at EU’s regler om kontrol bidrager

til at sikre, at målene i den fæl-

les fiskeripolitik opnås, og at der skabes ensartede vilkår for erhvervsudøvelsen,

Side 1162

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de ud-

fordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller;

lægger vægt på at fremme nye elektroniske kontrolinstrumenter, som er omkost-

ningseffektive og proportionale i forhold til målsætningerne, herunder enkle elek-

troniske løsninger for fartøjer under 12 meter;

lægger vægt på introduktion af elektronisk sporbarhed for større forarbejdnings-

virksomheder, detailbutikker mm, idet man arbejder for et fælles EU-system;

lægger vægt på, at EU-kontrollørers område til at udføre inspektioner ikke udvides

til medlemsstaternes territorium, eller at de subsidiært bør ledsages af den berørte

medlemsstats inspektører;

arbejder for, at der i forhold til måling af motorkraft findes en løsning, der reduce-

rer omkostningerne, f.eks. ved en løsning baseret på en risikobaseret tilgang og

med fokus på de havområder, hvor der er fastsat specifikke regler om motorkraft-

begrænsninger; og

arbejder for et passende ikrafttrædelsestidspunkt med mulighed for tilpasning af

elektroniske systemer.

Til allersidst vil jeg nævne, at der stadig er lang vej til en endelig aftale om kontrolforordningen.

Det skyldes både, at den delvise generelle indstilling som sagt nok bliver udskudt, at der heref-

ter også skal drøftes de udestående elementer som for eksempel sanktioner; og at, der skal

findes et kompromis med Europa-Parlamentet, når Rådet har fastlagt sin holdning. Men det vil

være nyttigt at have et samlet forhandlingsoplæg på plads, hvis det lykkes det kommende ty-

ske formandskab at få landene til at samles om et kompromis.

Rasmus Nordqvist

spurgte til længden på bådene. Hvor stor en del af den danske fiskeriflåde

bestod af både over 24 m? Langt de fleste både var vel mindre? Det var naturligvis vigtigt med

kontrol, men var det ikke bedre at kontrollere, hvor der blev fisket henne, end hvor lange bå-

dene er? Man kunne blive bekymret for, at en sådan regel ikke ville få effekt i danske farvan-

de, fordi meget få både er over 24 m lange.

Han spurgte desuden til formuleringen i mandatet om, at regeringen lagde ægt på, at introduk-

tionen af regler med elektroniske fjernovervågningssystemer på EU-niveau blev baseret på

risikobaseret tilgang, idet man dog fandt, at dette burde skabe mulighed for lempelser af andre

regler, f.eks. større frihedsgrader i redskabsvalg. Det lød lidt som en byttehandel. Kunne mini-

steren uddybe, hvad den større frihed ville betyde?

Kim Valentin

henviste til, at dele af erhvervet i høringssvarene havde stillet spørgsmålstegn

ved, om der er overhovedet var tale om en forenkling. Det var ministeren vel enig i, at man

kunne betvivle? Ministeren måtte i forhandlingerne sørge for, at definitionerne blev så klare, at

ingen lande kunne forhindre level playing field. Hvad mentes der f.eks. med elektronisk til-

gængelighed?

Side 1163

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Venstre mente ikke, at Danmark skulle gå enegang med elektronisk monitorering. Kamera-

overvågning var nødt til at blive enkel og administrativt ladsiggørlig for at sikre level playing

field. Partiet havde forberedt et skriftligt oplæg, som han læste op ad:

”Vi

skal lige have historikken på plads. Arbejdet med en ny kontrolforordning har været længe

undervejs. Første forelæggelse var i Europaudvalget i 2018. Formålet med forordningen var at

forenkle lovgivningsrammer og at reducere unødvendige administrative byrder, forbedring af

data, deling af oplysninger samt at fremme reel efterlevelse og ligebehandling af operatører

inden for og mellem medlemsstaterne. Det støttede vi i Venstre. Det var også forslag om ka-

meratiltag, men de var foreslået regionalt og risikobaseret

–

altså igen med udgangspunkt i

level playing field for dansk fiskeri og med udgangspunkt i en konkret risiko. I juli 2018 lød det

fra den daværende VLAK-regering, at der var forslag, som blev støttet. Formålet handlede om,

at der skulle skabes mere ensartede vilkår, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne

for at tilpasse kontrollen til de udfordringer, som eksisterer lokalt. Og i 2018 lød det, at regerin-

gen ville tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der var gennemført

en nærmere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Hvor er vi så i dag? Jo, der er vel tvivl om, hvorvidt der reelt bliver tale om en forenkling. Men

der er regnestykker, som viser, at der lempes, og det håber vi også bliver det endelige udfald.

Det er i hvert fald vigtigt for Venstre, at det bliver tilfældet. Ændrede regler om logbog, vilkår

for fartøjer under 12 m, sporbarhed mv. skal give mening, og reglerne skal også kunne efterle-

ves i virkeligheden; de skal generelt være mulige at håndtere for såvel fiskere som fiskerikon-

trollen. Formandskabets kompromisforslag indeholder løsninger på danske ønsker, men også

det modsatte. Det er således positivt, at der er fundet en fornuftig løsning på det såkaldte bulk-

problem, hvad angår tolerancetærskler i logbogen. Reglerne skal give mening og skal kunne

lade sig gøre i virkeligheden.

Hele diskussionen omkring kameraer er central. Den nuværende diskussion herhjemme viser

med al tydelighed, at dansk enegang ikke er en fornuftig vej at gå. Derfor støtter Venstre også

mandatet, som netop siger, at introduktionen af regler om elektronisk fjernovervågningssyste-

mer, herunder via CCTV-kameraer på EU-niveau, baseres på en risikobaseret tilgang, idet

man finder, at det samtidig bør skabes mulighed for lempelser af andre regler, f.eks. større

frihedsgrader i redskabsvalg. For Venstre er det afgørende, at der tale om en risikobaseret

tilgang, og at princippet om level playing field lægges til grund. Der må gælde samme regler

for fiskere i samme farvand eller for samme arter, uanset hvor man kommer fra. Og når rege-

ringen støtter en risikobaseret tilgang, så indebærer det helt naturligt, at et krav om kameraer

alene baseret på fartøjets størrelse ikke er i overensstemmelse hermed. I svar til Venstre har

regeringen oplyst, at et længdekrav ikke vurderes som værende risikobaseret. Ligeledes har

regeringen oplyst, at hvis der skal kameraer på fartøjer, så skal det følges af modgående lem-

pelser i andre regler.

Venstre finder det ligeledes vigtigt, at den kommende forordning ender med at være klarere og

mere effektiv, og at den reducerer administrative byrder både for fiskerne og for staterne. Ven-

stre er tilfreds med, at der lægges op til en mulighed for anvendelse af simple elektroniske

Side 1164

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

løsninger for sporing af fartøjer under 12 m og for elektronisk logbog for fartøjer under 10 m,

samt at der gives længere tid til tilpasning, nemlig 48 måneder fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Vi deler regeringens opfattelse af, at administrative bøder, som ikke kan ankes, er stærkt pro-

blematiske retssikkerhedsmæssigt, og at mandatet på dette punkt er meget skarpt.

Formålet med forordningen er grundlæggende positivt. Venstre forventer, at en forordning

skaber større klarhed om reglerne, og at der samtidig sker en reduktion i de administrative

byrder, og at datagrundlaget for fiskeriet forbedres og dermed også kan bidrage til en bedre

biologisk rådgivning. Endelig er det vigtigt, at vi nationalt fastholder princippet om level playing

field eksempelvis om kameraer, men det er jo selvfølgelig efterfølgende lige så meget en nati-

onal opgave og en beslutning, som ikke har noget med mandatet at gøre. Venstre støtter på

baggrund af ovenstående mandatet.”

Søren Egge Rasmussen

fandt forhandlingsoplægget diffust med for mange mellemregninger.

Det var centralt at få indført en elektronisk overvågning af fiskeriet. Havet er en del af det of-

fentlige rum, og fiskeressourcerne er fælles ressourcer, som fiskerne på visse vilkår har fået

lov til at udnytte. Det må betyder, at det skal kontrolleres, hvem der fanger fiskene og i hvilket

omfang. I EU-systemet virkede det lidt, som om formålet med kontrollen var at gøre den så

lempelig, at snyd ikke kan afsløres. Det var Enhedslisten utilfreds med, og han mente, at man

kunne favne den elektroniske overvågning langt mere positivt. Det var ikke kun et spørgsmål

om at kontrollere, hvad der bliver landet, men kontrollen kunne også bruges til en bedre sik-

kerhed til søs. Bl.a. kan man med kontrollen spore redskaber, der er gået tabt. Debatten om

kameraovervågning havde på mange måder været typisk: Fiskerne havde fået lov at fange

flere torsk, men dagen efter glemte de, at de havde fået noget, og så var de meget imod ka-

meraovervågning, som skal kontrollere, hvad der bliver landet, og i hvilket omfang landingsfor-

pligtelsen bliver overholdt. Det ville være godt, om regeringen ville kæmpe hårdere for, at fi-

skerikontrol også skulle gælde for fartøjer under 12 m, for 23 pct. af de europæiske fiskefang-

ster foregik fra mindre både. Man måtte sørge for et effektivt overvågningssystem, der ikke

fuldstændig var baseret på satellitovervågning, og som også kunne kontrollere de mindre far-

tøjer. Enhedslisten støttede en udbygget elektroniske kontrol.

Det var tankevækkende, at man af høringssvarene kunne læse, at Det Europæiske Fiskerikon-

trolagentur konstaterede, at størstedelen af fiskeriaktiviteter, der anvender aktive redskaber i

Nordsøen, havde en middel til meget stor risiko for, at landingsforpligtelsen ikke overholdes.

Hvordan sikrede man, at den blev overholdt? Hvordan ville ministeren være med til at sørge

for, at der kom større fremdrift i sikringen af den elektroniske overvågning af fiskeriet? Det

kunne som en bonus medføre, at den dyre fysiske fiskerikontrol med tiden kunne gøres billige-

re og dermed gøre fiskeriets regning mindre.

Peter Seier Christensen

undrede sig over, at Kommissionen mente, at forslaget ville medføre

en væsentlig omkostningsbesparelse, mens regeringen vurderede, at det ville føre til en mer-

udgift på 181 mio. kr. i perioden 2022-2025 og på 55 kr. fra 2026. De to skøn stemte ikke

overens.

Side 1165

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Desuden spurgte han, hvordan det var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at fiskeri-

agenturet ville få mulighed for ikke blot at operere i internationalt farvand, men også i nationale

farvande.

Morten Messerschmidt

hilste det velkomment, at man forsøgte at rense ud i

EU’s fiskeripoli-

tik, som han mente havde været ødelæggende gennem mange år. En del problemer så det

dog ikke ud, som om man håndterede, bl.a. tilmeldepligten, hvor fiskere uanset vejret kan ligge

i lange tider og vente på en kontrol, der viser sig grundløs. Kunne man indføre en kvalificering

af, hvornår tilmeldepligt kan bruges? Måske begrundet mistanke eller en eller anden form for

kompensation, når kontrollen viste sig at være uforholdsmæssig? Ministeren var selv inde på

det med strafsystemet, og at der nu blev indført en ankemulighed. Det var godt, men pointsy-

stemet gav nogle uforholdsmæssige sanktioner, der kunne stritte i alle retninger, og det var

ikke til at se, at man forsøgte at ændre det i forslaget.

Var det rigtigt forstået, at det ved overvågning med satellit var fiskerikontrollen i de lande, hvor

bådene er registreret, der skulle kontrollere? Dvs. at den hollandske fiskerikontrol skulle holde

øje med et hollandsk skib i dansk farvand? Hvad var i givet fald den hollandske fiskerikontrols

incitament til at sikre, at man ikke overfisker i danske farvande? Det burde være det land, der

oplever skaden, som har retten til at kontrollere.

Han spurgte også, hvordan det kunne være, at forsøget med kameramonitorering havde bredt

sig til Skagerrak, når aftalen oprindelig kun omfattede Kattegat.

Endvidere spurgte han, om ministeren var opmærksom på et forslag fra formanden for Læsø

Fiskeriforening om, at man simpelthen fredede torsken mod så ikke at have kameraovervåg-

ning. Og ville det i et vist omfang ikke løse problemerne? Alle var enige om, at torskebestan-

den er truet, men forslaget med det fangstredskab, der kaldes den svenske rist, som kan be-

grænse torsk som bifangst, var vist ikke gangbart i virkeligheden. Formanden for den svenske

fiskeriforening sagde i hvert fald, at risten ikke fungerer.

Endelig henviste han til, at man i Skotland havde indført et system, der kaldes real-time infor-

mation, som efter sigende skulle have standset torskebifangsten fuldstændigt. Den blev ikke

omtalt i samlenotatet. Skulle man skele i den retning?

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at Danmark gennem skiftende

regeringer havde haft den mest progressive fremadrettede tilgang til kameraovervågning, også

fordi kameramonitorering er den mest omkostningseffektive form for kontrol, og fordi den giver

en mulighed for at indsamle bedre data, der kan bidrage til at udarbejde mere langsigtede

prognoser, så fiskerne får bedre mulighed for at forholde sig til, hvad de har af indtjeningsmu-

ligheder og undgår penduludsving i kvoterne fra år til år. Han var enig med Kim Valentin i, at

man skulle sørge for, at kontrollen kom til at gælde på lige fod i alle lande. Det arbejdede rege-

ringen for. Det var også vigtigt at få udfaset dele af det gamle, dyrere kontrolregime, og kame-

ramonitoreringen måtte medføre lempelser af andre regler, for ellers ville reglerne bare ligge i

Side 1166

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

lag medføre yderligere omkostninger. Det var ikke selve kontrollen, der ville blive lempet, da

kontrolmidlerne ville blive mere effektive.

Han takkede Kim Valentin for Venstres skriftlige oplæg, og han var grundlæggende enig i de

problemstillinger, partiet ridsede op. Det var ganske rigtigt vanskeligt at se, at kontrolforordnin-

gen skulle være en forenkling på de enkelte områder. Netop derfor måtte man sørge for at

fjerne andre regler ved indførelsen af den pågældende kontrol. Regeringen havde fokus på

forenkling og systemer, som ikke ville medføre tunge omkostninger for små både og små fi-

skere. F.eks. skulle de ikke tvinges til satellitstyrede systemer, hvis kontrollen kunne klares

med en app. Han var helt enig i, at man skulle sørge for ens konkurrencevilkår

–

level playing

field.

Ministeren var enig i Søren Egge Rasmussens udsagn om, at fisk som udgangspunkt er en

fælles ressource, og at det gjaldt om at sikre den biologiske mangfoldighed og bestandenes

overlevelse, uden hvilken fiskerierhvervet i øvrigt ikke kan overleve. Det kunne kameramonito-

rering hjælpe med til. Da man ændrede reglerne i 2013, var udgangspunktet, at udsmid var

tilladt, men derefter ændrede man reglerne, så fiskerne skulle tage fisken med i land

–

både

for at undgå et stort spild af fiskeressourcer og for at registrere fangsten og bevare et overblik

over de enkelte bestande. Problemet var blot, at nogle lande i Europa ikke tænker på samme

måde og i hvert fald ikke var kommet frem til samme konklusion endnu. Derfor var diskussio-

nen om monitorering i EU-sammenhæng en kamp op ad bakke. Især de sydeuropæiske lande

var ikke interesserede i det. I øvrigt kunne han tilføje, at kameramonitorering ikke betød over-

vågning af den enkelte fisker. Optagelserne viser fiskernes hænder, men ikke personer eller

de dele af skibet, hvor der ikke landes og arbejdes med fisk.

Ministeren delte Peter Seier Christensens bekymringer over omkostningerne, ikke bare er-

hvervets, men også det offentliges. Regeringen mente, at kontrollen kunne udføres enklere og

billigere, end der var lagt op til. Kameramonitorering ville kunne føre ti en forenkling af mange

andre ellers belastende regler.

Svaret til Morten Messerschmidt lød, at hollænderne ikke ville komme til at kontrollere holland-

ske fiskere i dansk farvand. Det ville være den danske kontrol. Forslaget gik på, at man i EU

gerne ville have mulighed for, at EU-kontrollører kunne komme ind og kontrollere i nationalt

farvand. Regeringen mente, at kontrollen måtte ske i overensstemmelse med de almindelige

regler på området, hvorefter EU kun kan kan foretage kontroller i følgeskab med nationale

kontrollører.

Ministeren påpegede, at Morten Messerschmidts betragtninger om Kattegat ikke umiddelbart

havde noget med kontrolforordningen at gøre. Den handlede om aftalen for kvoterne i 2020,

som blev indgået i december 2019. EU ville ikke give Danmark en torskekvote i Kattegat, og

det ville betyde, at Læsøfiskerne ikke ville kunne fiske jomfruhummere og forskellige andre

fiskearter end torsk. Danmark blev da stillet over for to muligheder fra Kommissionens side:

Enten skulle Læsøfiskerne fiske med den svenske rist, et meget selektivt redskab, eller også

skulle der indføres et kameramonitoreringsprojekt. Fiskerne ville ikke have redskabet, og mini-

Side 1167

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

steren havde med mandat fra Folketinget valgt at sige god for kameraforsøget for at få en lille

torskekvote af hensyn til jomfruhummerfiskeriet.

Han takkede for henvisningen til forslaget fra Læsø Fiskeriforening. Regeringen var i gang

med at se på det, men han kunne sige, at der i hvert fald ikke ville være mulighed for at smide

torskene ud, som foreningen foreslog, for det var i strid med landingsforpligtelsen. Forslaget

om en app og forsøg med redskaber var til gengæld værd at kigge nærmere på. Men det hav-

de egentlig ikke noget med forordningen at gøre.

Søren Egge Rasmussen

var nysgerrig efter at høre, hvorfor den svenske rist var så upopulær

blandt fiskerne. Det kunne være rart at få alle nuancer frem.

Enhedslisten var i tvivl om holdningen til forhandlingsoplægget. Man kunne godt frygte, at den

elektroniske overvågning ville medføre en værre situation end den, man stod i aktuelt. Kunne

regeringen lægge afgørende vægt på, at det samlede resultat ikke blev dårligere end det,

Kommissionen havde fremlagt?

Nils Sjøberg

meddelte, at Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget. Han opfordrede

ministeren til i forhandlingerne at spille på, at ikke alle EU-lande er fiskerinationer, og fiskerina-

tionernes stemme måtte tillægges særlig vægt.

Morten Messerschmidt

fandt det ærgerligt, at det var de specifikt danske interesserer, der

var forsvundet i forhandlingerne. Han tolkede regeringens holdning som et

”ja, men”.

Dansk

Folkepartis var et ”nej, fordi”. Det var afgørende at fastholde den rent nationale kontrol og de

facto ens konkurrencevilkår. Regeringen burde være mere aggressiv i forhandlingerne ved at

true med at stemme nej og forsøge at finde et antal lande, som kunne udgøre et blokerende

mindretal.

Rasmus Nordqvist

var blevet nogenlunde betrygget af ministerens svar. Socialistisk Folke-

parti støttede mandatet.

Ministeren

påpegede over for Søren Egge Rasmussen, at Danmark var et af de lande, hvor

der var det stærkeste mandat til at arbejde for elektronisk monitorering. Danmark havde ved-

holdende været det land, der havde arbejdet for at få den form for kontrol indført generelt i EU.

Han mindede om, at også bulkproblematikken var løst, hvilket havde været en dansk prioritet

gennem mange år, ligesom reglerne for det rekreative fiskeri var blevet forenklet i forhold til

Kommissionens forslag. Med det foreliggende forslag ville der også blive lavet simplere elek-

troniske løsninger for sporing af fartøjer under 12 m. Endelig blev det muligt at videreføre nog-

le undtagelser omkring vejning, hvilket har stor betydning for fastholdelsen af aktiviteten i de

små danske havne. Det var dog vanskelige forhandlinger. I sidste ende ville der blive tale om

et samlet kompromis, og ministeren kunne ikke garantere, at alt ville blive bedre, men i sig selv

var det en forbedring at få tilpasset kontrolforordningen til den faktiske fiskeripolitik.

Side 1168

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Peter Seier Christensen

mente, at det var sværere end normalt at tage stilling til forhand-

lingsoplægget. Ministeren sagde en masse fornuftige ting, men erhvervets bekymringer var

meget voldsomme og blev tilsyneladende ikke adresseret i tilstrækkelig grad i det skriftlige ma-

teriale. Nye Borgerlige endte med ikke at bakke op om forhandlingsoplægget, men håbede, at

det ville lykkes ministeren at trække i den rigtige retning.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 1169

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Punkt 3. Uformel videokonference for EU’s miljø-

og klimaministre den 23. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 747 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren

oplyste, at man på mødet indkaldt af det kroatiske

formandskab skulle drøfte miljø-

og klimapolitikkens betydning for genopretningen af EU’s

økonomi efter covid-19. Den sag forelagde han til orientering. Desuden forelagde han forslaget

til europæisk klimalov som tidligt forhandlingsoplæg.

1. Miljø- og klimapolitikkens bidrag

til EU’s genopretning efter COVID-19



Udveksling af synspunkter

Videokonference 23/6-20 - miljø

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i

Kommissionens genopretningsplan for EU, der blev lanceret den 27. maj. Som jeg tidligere har

nævnt, er det vigtigt for regeringen, at genopretningsplanen fokuserer på tiltag, der kan sikre

fortsat grøn omstilling i EU og opnåelse af målet om klimaneutralitet senest i 2050. Det har jeg

fået 18 andre medlemslande til at støtte i en fælles erklæring til EU-Kommissionen. Vi er derfor

meget tilfredse med, at den grønne omstilling udgør en vigtig del af EU’s genopretningsplan,

og at den europæiske ”Green Deal” fortsat prioriteres højt. Green Deal er netop

en vækststra-

tegi, som kan stimulere økonomien og skabe beskæftigelse.

På det uformelle møde vil jeg benytte lejligheden til at udtrykke stærk støtte til, at miljø- og kli-

mapolitikken skal yde et markant bidrag til den grønne genopretning. Konkret ventes der at

være fokus på især biodiversitet, cirkulær økonomi og den europæiske klimalov. Ambitiøse

klimamål og regulering i EU fungerer som vigtige drivere for grøn vækst og job.

Regeringen støtter bl.a., at

EU’s plan for en forøgelse af EU’s 2030 klimamål

præsenteres i

september, og støtter som tidligere nævnt også Kommissionens forslag til en europæisk klima-

lov. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at der sker en grøn omstilling af transportsektoren

og arbejder i den forbindelse for en udfasning af benzin- og dieselbiler i EU fra 2030, herunder

højere CO

-standarder for vejtransporten. Der er gode mulige for grøn jobskabelse i takt med

omstillingen af transporten.

Cirkulær økonomi

kan i høj grad også bidrage til EU’s genopretning efter krisen. Det er

vigtigt,

at vi med genopretningen kickstarter den grønne omstilling og ikke vender tilbage til gamle

produktions- og forbrugsmønstre. Fra dansk side bakker vi derfor også op om Kommissionens

handlingsplan for den cirkulære økonomi, der skal sikre os mere bæredygtige produkter og

produktionsformer og en bedre udnyttelse af vores ressourcer.

Kommissionens biodiversitetsstrategi

fremhæves også som bidrag til jobskabelse i EU’s gen-

opretning. Fra dansk side ser vi mange positive elementer i strategien. Den sætter en ambitiøs

retning for Europa på naturområdet.

Side 1170

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Begge strategier er vigtige i bestræbelserne på, at EU skal omstilles til en moderne økonomi,

hvor økonomisk vækst afkobles ressourceforbruget samt afkobles fra indgriben i naturen. Stra-

tegierne understøtter også, at der ikke længere skal være nettoemissioner af drivhusgasser i

2050.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor langt handlingsplanen for cirkulær økonomi var nået. Desu-

den spurgte han, om regeringen støttede Kommissionens udkast til biodiversitetsstrategi.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at de to strategier hovedsagelig hørte un-

der miljøministerens ressort. Han kunne dog sige, at der var mange gode tanker i strategien

for cirkulær økonomi, som den aktuelt så ud, men et godt resultat kom til at afhænge af, hvor-

dan den blev fulgt op med lovgivning. Den nye hjemlige affaldsaftale udgjorde et eksempel på

noget, der kan være en hjørnesten i cirkulær økonomi, hvor man omdanner et problem

–

no-

get, man bare skal af med

–

til en ressource, der kan skabe vækst og job og spare samfundet

penge.

Søren Søndergaard

ønskede afklaret, hvad en bestemt formulering i samlenotatet om rege-

ringens holdning betød. Han henviste til side 10:

”Regeringen støtter Kommissionens forslag til

en europæisk klimalov, der lovfæster målet om klimaneutralitet senest i 2050 og arbejder for at

målet kommer til at gælde både EU og medlemslandene

…”. Hvordan skulle man tolke ”og” i

den formulering? Var det regeringen eller Kommissionen, der arbejdede for, at målet kom til at

gælde både EU og medlemslandene

–

samt i øvrigt alle de gode efterfølgende ting, der blev

nævnt?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

forklarede, at ordlyden betød, at det var ting, rege-

ringen kæmpede for. Kommissionen havde foreslået, at klimaneutralitet skulle gælde for hele

EU, men ikke for landene hver især. Regeringen mente, at det ville være bedre både at lade

den gælde for hele EU såvel som for alle medlemslande hver især. Dermed ville man undgå

kamp om byrdefordelingen, ligesom man ville undgå en situation, hvor nogle lande læner sig

lidt tilbage, mens andre gør arbejdet.

Side 1171

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet (”den

europæiske klimalov”)



Tidlig forelæggelse

KOM (2020) 0080

Videokonference 23/6-20 - miljø

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (19)

–

bilag 610 (udvalgsmødereferat side 779, senest behandlet i

EUU 28/2-20)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen har som et centralt element i ud-

møntningen af den europæiske

”Green Deal” fremsat et forslag til en europæisk klimalov.

Formålet med forslaget er at lovfæste målet om, at EU skal være klimaneutralt senest i 2050,

og at sikre, at EU’s politikker og sektorer bidrager hertil. Vi har selv

på nationalt plan indført en

dansk klimalov efter samme model. Det giver god mening, at EU får en tilsvarende lov, der kan

sikre, at EU holder kursen mod klimaneutralitet.

Regeringen finder, at der grundlæggende er tale om et godt forslag, som vi kan støtte, da det

–

ud over at gøre ambitiøse EU-målsætninger juridisk bindende

–

bl.a. også sikrer, at nye EU-

tiltag skal vurderes i forhold til klimaneutralitet.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget vedtages så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s

globale klimalederskab fastholdes. Regeringen vil samtidig fortsætte sit arbejde for, at vi opfyl-

der Parisaftalens 1,5 graders-målsætning.

Med forslaget fastsættes et kollektivt, bindende mål om, at EU senest i 2050 skal være klima-

neutralt. Regeringen arbejder for en ambitiøs og langsigtet klimaindsats på tværs af EU. Derfor

vil regeringen arbejde for, at målet om klimaneutralitet skal gøres juridisk bindende for både

EU og medlemsstaterne hver især. Hermed sikrer vi, at hver enkelt medlemsstat også kan

holdes ansvarlig for indsatsen. Dertil undgås en skæv byrdefordeling, hvor nogle lande skal

kompensere for, at andre lande kan fortsætte deres udledninger i længere tid.

Ifølge FN’s klimapanel skal verden i store træk ikke længere have menneskeskabte CO

udledninger efter 2050, hvis temperaturstigningerne skal holdes på 1,5 grader. Ud over at an-

dre drivhusgasser skal reduceres markant, vil der højst sandsynligt også være behov for nega-

tive udledninger.

Regeringen vil derfor arbejde for, at EU efter 2050

–

og efter at klimaneutralitet er opnået -

skal tilstræbe at nå netto-negative udledninger af drivhusgasser.

I forslaget er der for øjeblikket kun indsat en ”pladsholder” til EU’s 2030-mål.

Heri fremgår det,

at Kommissionen senest i september skal undersøge mulighederne for at øge det nuværende

mål til mellem 50 til 55 pct.

Side 1172

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Regeringen er af den opfattelse, at EU bør lede ved eksemplets magt. Derfor bør EU gå foran

og øge sit bidrag til Parisaftalen i form af EU’s 2030-mål.

Regeringen arbejder derfor for at få

indført et øget 2030-mål på mindst 55 pct. i forslaget. Det er vigtigt at få lagt pres på, at målet

reelt skrives ind i forslaget.

Jeg skal dog i den forbindelse fremhæve, at jeg ikke i dag beder om et mandat til selve 2030-

målet. Det vender jeg tilbage til, når Kommissionen har præsenteret sit forslag til et øget mål i

efteråret. Mandatet i dag handler om, at vi skal sikre, at målet kommer ind i klimaloven.

Samtidig er det vigtigt, at klimaloven skaber klarhed over vejen mod klimaneutralitet. Derfor vil

regeringen arbejde for, at klimaloven indeholder en proces for fastlæggelse af fremtidige kli-

mamål, der er kompatibel med Parisaftalen

–

og at dette sker i en proces, der følger den al-

mindelige beslutningsprocedure i Rådet. En sådan proces skal klarlægge kadencen for, hvor-

når man i EU skal tage beslutning om delmålene frem mod klimaneutralitet. Samtidig skal den

være i overensstemmelse med Parisaftalens femårige ambitionscyklus og indmeldelsen af

klimabidrag

– de såkaldte NDC’er.

I forslaget lægges der op til, at Kommissionen får beføjelser til at fastlægge en fælles EU-sti

–

en såkaldt ’trajectory’ –

mod klimaneutralitet. Den vil være fastlagt på et fælles EU-niveau, ta-

ge afsæt i et nyt 2030-mål og gå til klimaneutralitet i 2050. I fastlæggelse af stien skal der ta-

ges højde for en række principper som omkostningseffektivitet, retfærdighed og solidaritet.

Stien skal opdateres hvert 5. år i overensstemmelse med Parisaftalen. Ifølge Kommissionen vil

stien blive brugt som et monitoreringsværktøj til at

vurdere EU’s samlede indsats mod klima-

neutralitet, til at udvikle fremtidig politik og til at vurdere medlemsstaternes tiltag.

Regeringen vil først og fremmest arbejde for, at klimaloven kommer til at omfatte en proces for

fastlæggelse af delmål. Regeringen kan dog acceptere en fælles EU-sti, men lægger stor vægt

på, at denne ikke vedtages via delegerede retsakter. Regeringen finder, at en EU-sti vil udgøre

en potentiel væsentlig udvidelse af Kommissionens beføjelser. Den rette proces er derfor at

fastlægge en fælles EU-sti via den almindelige beslutningsprocedure.

Forslaget indeholder også bestemmelser om klimatilpasning. Regeringen er enig i, at der er

behov for at sikre fremskridt i forhold til at øge klimatilpasningsevnen og at udvikle samt im-

plementere klimatilpasningsstrategier. Regeringen vil dog arbejde for, at grundlaget for Kom-

missionens vurderinger af de nationale klimatilpasningsindsatser er i overensstemmelse med

dansk praksis, og at nationale myndigheder ikke pålægges nye omkostninger.

Regeringen vil desuden arbejde for, at klimaloven indeholder vejledende principper for omstil-

lingen. Dette omfatter bl.a., at omkostningseffektivitet gøres til et bærende princip, samt at lo-

ven indeholder et princip om non-backsliding. Et princip, som vi kender fra Parisaftalen og den

danske klimalov.

Side 1173

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Endvidere vil regeringen arbejde for, at der skabes klare rammer for, hvordan optag og lagring

kan integreres i EU’s klimaindsats. Det er vigtigt, da optaget af drivhusgasser i form af naturligt

dræn og andre former for dræn er centralt for at nå målet om klimaneutralitet.

Endelig er det vigtigt, at klimaloven holdes opdateret i samklang med den faktiske udvikling,

hvorfor regeringen også arbejde vil for, at loven kommer til at indeholde en revisionsklausul.

Rasmus Nordqvist

gav udtryk for skuffelse over forhandlingsoplæggets ordlyd. Der var en

masse støtte og ting, regeringen fandt vigtigt, og så arbejdede den for noget. Der manglede

tungere vægtninger. Vist skulle 2030-målet først på dagsordenen til september, men det ud-

gjorde dog en integreret del af de aktuelle drøftelser. Her mente Socialistisk Folkeparti, at re-

geringen allerede nu tydeligt burde signalere den danske holdning og lægge stor vægt på, at

målet blev øget til mindst 55 pct. Så hvad betød formuleringen

”Vi finder det endvidere

vigtigt,

at 2030-målet øges til mindst 55 pct.”? Han påpegede, at

”finde det vigtigt” ikke er

en stan-

dardformulering i de forhandlingsoplæg, der forelægges Europaudvalget. Hvordan ville rege-

ringen agere i forhandlingerne ud fra den formulering? Andre landes lovgivere lægger mærke

til formuleringerne i regeringens mandater, og en større vægtning kunne være med til at pres-

se de andre lande i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, som gerne så tallet komme hø-

jere op.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at der ikke var brugt en konventionel

vægtning, fordi det nøjagtige 2030-mål ikke var en del af det, han søgte om mandat til denne

gang. Formuleringen var blot inkluderet for at informere udvalget om, at regeringen arbejdede

videre med det. Ingen var efterhånden i tvivl om den danske holdning. Bl.a. havde man i inter-

nationale medier lagt mærke til det brev, som 19 medlemslande havde underskrevet på dansk

initiativ. Ministeren mente ikke, at han havde kapacitet i sig til at kæmpe kampen for ambitiøse

klimamål hårdere, end han allerede gjorde.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at der var langt mellem de konventionelle vægtninger i for-

handlingsoplægget generelt

–

de manglede ikke kun, hvad angik tallet for 2030-målet. Han

gentog Socialistisk Folkepartis ønske om, at regeringen allerede nu lagde stor vægt på, at må-

let blev mindst 55 pct.

Kim Valentin

gav udtryk for samme undren som Rasmus Nordqvist over formuleringerne i

forhandlingsoplægget. Kim Valentin havde endda været så meget i tvivl om, hvorvidt der over-

hovedet var tale om et forhandlingsoplæg, at han havde måttet spørge sekretariatet om det.

Venstre var dog generelt meget positivt indstillet over for oplægget og støttede det.

Venstre mente, at regeringen burde tone rent flag og gå efter et 2030-mål på 65 pct. Han min-

dede om, at de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet havde samme holdning

–

lige-

som i øvrigt de andre danske MEP’er. Hvad mente ministeren om det?.

Side 1174

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Venstre var negativt indstillet over for de delegerede retsakter. Partiet mente ikke, at Kommis-

sionen skal overlades mere magt, men at beslutningstagningen så vidt muligt skal foregå i de

nationale parlamenter. Det var i øvrigt uklart, hvordan man have tænkt sig, at doseringen skul-

le foretages mellem Kommissionen og de nationale parlamenter.

Han spurgte, om det kunne være en idé at lade landene forpligte sig til klimaneutralitet, før

man udbetalte penge til dem fra Just Transition Fund. I givet fald havde man brug for nogle

indikatorer til at måle det med, men de nævnes slet ikke. Her var Venstre enige med Sociali-

stisk Folkeparti: Man skal være tydelig med sine krav i formuleringerne, så der er noget at

hænge landene op på. Hvad var regeringens holdning til det karbonbudget, som Europa-

Parlamentet aktuelt diskuterede.

Endelig spurgte han, hvordan man forholdt sig til sanktioner. Hvad ville man foretage sig over

for lande, der ikke overholder klimaloven?

Søren Søndergaard

var enig med Venstre i, at regeringen burde gå efter et 2030-mål på 65

pct. Han spurgte, om ministeren mente, at det stillede EU stærkere eller svagere forud for vin-

terens globale klimaforhandlinger, at EU endnu en gang udskød beslutningen om at hæve sin

klimamålsætning. Sendte det ikke et forkert signal?

Var ministeren desuden enig i, at man med en mindre reduktion på 50-55 pct. frem mod 2030

ville blive nødt til at reducere væsentligt hurtigere efter 2030 for at nå en målsætning om CO

neutralitet i 2050. Og hvad gjorde ministeren sig af tanker om, at resten af EU så ud til at have

en markant lavere klimaambition end Danmark? Var der gode grunde til det, eller udgjorde det

et problem?

Var ministeren endvidere enig i i Greenpeaces

betragtning om, at EU’s klimalov ikke satte

rammerne for, at EU kunne leve op til Parisaftalen.

Endelig spurgte han, om regeringen havde mulighed for at insistere på sin modstand mod de-

legerede retsakter. Der lod til at være bred modstand i Folketinget mod dem.

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget. Han var principielt

enig i, at procentsatsen skulle være så høj som muligt, men var dog mest optaget af, at det

vedtagne mål kunne blive til virkelighed. Det bedste måtte ikke blive det godes værste fjende.

Han mente således, at regeringens strategi var den rigtige, og i den forbindelse ville han gerne

rose ministeren for hans mangeårige indsats for klimaet. Med den in mente kunne man være

sikker på, at ministeren ville kæmpe ihærdigt for et ambitiøst resultat.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

mindede om, at diskussionen 10 år forinden ikke

havde handlet om procentsatser, men om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet var et

problem. I 2021 sad man pludselig med den grønneste kommission nogensinde, ligesom Rå-

Side 1175

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

det faktisk ikke længere var langt bagefter Europa-Parlamentet i alle klimaspørgsmål. Der var

sket kæmpestore fremskridt.

Når regeringen gik efter mindst 55 pct., selv om den selv gerne så et højere tal, var det ud fra

en strategisk overvejelse om, hvad der ville gøre mest gavn. Det var i denne sag af stor vigtig-

hed at danne alliancer og samle så mange lande som muligt om et ambitiøst mål.

Til Søren Søndergaard sagde han, at det nok ville blive svært for Kommissionen at fremlægge

et tal i deres impact assessment til september, som ikke var kompatibelt med en efterlevelse

af Parisaftalen. Regeringen ville da naturligvis både gå kritisk til den bagvedliggende argumen-

tation og sikre en proces til stadig modificering af den europæiske linje i takt med dels den vi-

denskabelige udvikling, dels det, landene uden for EU foretager sig.

Om sanktioner sagde han til Kim Valentin, at de var delt op i en række niveauer. Klimaloven

ville blive juridisk bindende, hvilket betød, at man ville kunne gøre brug af sanktionsmulighe-

derne i EU’s retlige system. Mange af midlerne fra Just Transition Fund

blev netop kanaliseret

via andre allerede eksisterende fonde, for at man kan anvende det juridiske, legalistiske setup,

herunder mulighederne for at sanktionere.

Han påpegede, at regeringen netop havde lagt stor vægt på, at vedtagelsen ikke ville foregå

via delegerede retsakter. I hvert fald på dette område ville det være for vidtrækkende at udde-

legere den form for indflydelse, og såvel Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste som Rådets

Juridiske Tjeneste havde vurderet, at delegerede retsakter på dette område ikke ville være i

overensstemmelse med Traktaten. Han tilføjede, at ingen lande så vidt vides havde givet ud-

tryk for at ville kæmpe for retsakterne, mens mange ville kæmpe imod dem. Så det var nok et

slagsmål, Danmark ville få held til at vinde.

Karbonbudgetter kunne ministeren godt sige visse positive ting om, men ikke desto mindre

havde han kæmpet imod dem. Mange eksperter havde påpeget, at de ikke udgør den mest

rationelle og omkostningseffektive måde at gøre tingene på. Det ville de facto ende med en

forhandling om sektormål, og da sådanne budgetterne ville skulle gælde i alle lande, ville det

være at undergrave Danmarks egen klimalov at kæmpe for dem.

Det var vigtigt for regeringen, at man sørgede for kongruens mellem EU’s klimalov

og målene i

Parisaftalen. Regeringen så gerne en model med delmål efter en fast procedure som i den

danske klimalov. Ideelt set burde EU have truffet beslutning om 2030-målene

forud for COP’en

i 2019. Men tidsplanen var måske ikke skredet så meget som frygtet, for nu hvor COP 2020

var blevet udsat på grund af covid-19, ville der måske blive tid til at implementere Kommissio-

nens impact assessment.

EU’s klimalov ville kunne mærkes

på 2030-målet, i og med at den

ville blive juridisk bindende.

Side 1176

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Kim Valentin

var bekymret over regeringens indstilling om, at genopretningsmidlerne skulle

bruges hurtigt, altså dvs. inden 2022 og ikke 2024. Var der ikke en fare for, at man dermed

brugte midlerne til kortsigtede eller måske endda, hvad man kunne kalde sorte projekter?

Med henvisning til Søren Søndergaards kommentar om delegerede retsakter sagde han, at

Venstre ikke ville modsætte sig, hvis regeringen efter Enhedslistens ønske ville skærpe sin

formulering om modstand mod delegerede retsakter.

Han accepterede fuldt ud ministerens forklaring om modstand mod karbonbudgettet.

Endelig spurgte han, hvordan klimalovens beslutninger så at sige kunne komme fra højbordet

ned til spisebordet. Man skulle huske på, at tingene først blev til virkelighed, når almindelige

mennesker, foreninger og virksomheder blev inddraget.

Rasmus Nordqvist

noterede sig Jens Rohdes ros til ministeren og ministerens ros af Kom-

missionen, men påpegede, at den danske klimalov ikke var blevet til virkelighed blot på grund

af tillid. Den var kommet, fordi nogle havde kæmpet hårdt for det og stået fast på nogle ting.

Han forstod stadig ikke, hvorfor tallene for 2030-målene ikke indgik i forhandlingsoplæggets

vægtninger. Hvorfor brugte regeringen formuleringen ”finder det vigtigt”, når nu den ikke indgår

i det konventionelle mandatsprog? Hvorfor ville ministeren i det mindste ikke overveje at kom-

me Socialistisk Folkeparti i møde, når nu vægtningen af det punkt betød så meget for partiet?

Søren Søndergaard

uddybede Enhedslistens principielle holdning til delegerede retsakter: De

gik imod den demokratiske legitimitet, hvorfor partiet mente, at regeringens modstand mod

dem burde være et afgørende punkt.

Til ministerens karakteristik af Kommissionen som den grønneste nogensinde bemærkede

han, at arbejdet med at forhindre lange dyretransporter nu havde stået på i 15 år uden rigtig at

komme nogen vegne. Med det ville han sige, at selv de bedste holdninger undertiden ikke fø-

rer til noget, når de er oppe imod store interesser af anden karakter. Mange gik således også

ind for grøn omstilling, mens en del andre ikke ville betale for det og derfor satte sig imod. Han

var med på, at holdningerne havde flyttet sig på 10-15 år; til gengæld var verden også kommet

tættere på afgrunden. Der var vel at mærke ikke ubegrænset tid tilbage at handle i. Jo tættere

på afgrunden, jo mere måtte regeringen insistere på de nødvendige krav. Det skulle ses i

sammenhæng med MFF’en.

Enhedslisten vurderede, at målene var for uambitiøse, og at det i

øvrigt ikke engang var sikkert, at man kunne nå de mål, der blev sat. Han mindede om, at

landbruget ikke have opfyldt målsætningerne i den foregående MFF. Det var nødvendigt, at

regeringen på vegne af et land som Danmark, som indså nødvendigheden af grøn omstilling,

at sætte foden ned og være anderledes tydelig og markant i sine indstillinger. Enhedslisten

kunne med de ord ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jens Rohde

frygtede ligesom Søren Søndergaard,

at MFF’en ikke blev grønnere, end det ak-

tuelt så ud til. Bl.a. derfor havde det netop været så vigtigt for Radikale Venstre at flytte rege-

Side 1177

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

ringens fokus fra rammen på 1 pct. af BNI. I stedet burde den have brugt sin politiske kapital

på at få indflydelse på indholdet. Det var således en selvmodsigelse, når Enhedslisten både

ville have budgettet så grønt og så lavt som muligt.

Over for Rasmus Nordqvist præciserede Jens Rohde, at han ikke havde rost ministeren for at

overbevise Socialistisk Folkeparti om at have blind tillid til ham. Men det betyder noget, når

regeringen skal ned til komplicerede forhandlinger i EU, at man taler hinanden op. Her ville

han gerne yde ministeren retfærdighed, for ingen i Bruxelles eller Strasbourg var i tvivl om mi-

nisterens holdninger på området efter de mange år. Det betød ikke, at Radikale Venstre ikke

gerne støttede stramme mandater. Partiet havde gerne set afgørende vægt på klima og miljø,

men man var også nødt til at respektere, at en sådan vægtning kan udgøre en tekniske forhin-

dringer i nogle forhandlingssammenhænge.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

supplerede Jens Rohde ved at sige, at han heller

ikke havde kaldt Kommissionen den grønneste nogensinde blot for at overbevise Rasmus

Nordqvist om, at han skulle have blind tillid til den. Man måtte dog anerkende, at Kommissio-

nen trods pres fra begge sider havde holdt fast i den grønne linje. Regeringen havde ikke de-

sto mindre en alenlang ønskeliste om, hvad Kommissionen burde gøre bedre. Øvelsen bestod

så i at finde ud af, hvad der var strategisk vigtigst, og hvad man kunne få mest ud af at bruge

mest energi på. Han noterede sig udvalgets ønsker til formuleringer i det forhandlingsoplæg,

der skulle forelægges senere, men de 55 pct. var ikke en del af dagens forhandlingsoplæg.

Formuleringen var blot medtaget for at understrege, at regeringen arbejdede for mindst 55

pct., selv om det ikke var på den officielle dagsorden til noget, der skulle tages beslutning om.

Angående modstanden mod de delegerede retsakter var regeringen endt med stor vægt, fordi

der ikke så ud til at blive brug for afgørende vægt. Og han ville ikke risikere at skulle sige nej til

en ambitiøs klimalov på det grundlag. Regeringen ville kæmpe imod de delegerede retsakter,

og det så ud til at blive en kamp, som Danmark ville vinde sammen med ligesindede kræfter.

Med udgangspunkt i Søren Søndergaards kommentar om dyretransporter fortalte ministeren,

at han havde mødt en del lobbyister i EU, som 10-15 år forinden aktivt forsøgte at ændre dan-

ske europaparlamentarikeres holdning i mindre klimavenlig retning, men som nu var blevet så

klimavenlige, at de endda støttede en CO

-reduktion på 70 pct. Dermed ville ministeren sige,

at han delte Søren Søndergaards kritiske sans, men ikke helt hans pessimisme.

Rasmus Nordqvist

understregede, at ingen skulle være i tvivl om Socialistisk Folkepartis op-

bakning til en god forhandlingsposition. På den anden side er det udvalgets rolle at føre par-

lamentarisk kontrol med regeringens EU-politik, og det er medlemmernes opgave at tage stil-

ling til ordlyden i et forhandlingsoplæg og finde ud af, om positionen er den rigtige. Partiet

fandt det vigtigt, at regeringen øvede et pres for et ambitiøst mål tidligt i processen. Derfor

burde regeringen lægge stor vægt på mindst 55 pct. Han håbede, at ministeren forstod ræ-

sonnementet og ville komme Socialistisk Folkeparti i møde.

Side 1178

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Jens Rohde

mindede om, at de lange dyretransporter stadig foregik, netop fordi der ikke er

åbenhed i Rådet. Han ærgrede sig over, at danske politikere om en hals havde travlt med at

afvise behovet for at ændre Traktaten og sige, at konferencen om Europas fremtid ikke skulle

føre til en gennemgribende revision af EU. Den manglende transparens i Rådet er netop en

fundamental systemfejl i EU. I Kommissionen og Europa-Parlamentet kan man få tingene

igennem på grund af åbenhed. Men i Rådet har ministre og regeringer let ved at miste gejsten

under forhandlingerne for så at vende hjem og give EU skylden for, at tingene ikke gik, som

man ville

–

ligesom man ikke kan se, hvem der stemmer hvad. Det var grunden til det efter-

slæb, man ser på nogle områder, især hvor der er store industriinteresser på spil. Heldigvis var

tingene ved at ændre sig, og argumentationen var ved at blive en anden, fordi man også kun-

ne se et forretningsmæssigt perspektiv i den grønne omstilling. Derfor burde man kalde gen-

opretningspakken for en nyopbygningspakke, for hvorfor skal man genopbygge et system,

man fundamentalt synes er forkert. Det handlede om at opbygge Europa på ny

–

nøjagtigt som

medlemmernes bedsteforfædre havde gjort efter to verdenskrige. Det var måske nok semantik

–

men ord betyder noget og er med til at udbrede en ny kultur, så man netop kunne få beslut-

ningerne fra højbord til spisebord, for nu at anvende Kim Valentins meget fine formulering.

Jens Rohde ville i øvrigt gerne rette en misforståelse: Afgørende vægt betyder ikke nødven-

digvis, at regeringen skal stemme imod

–

den kan også ringe hjem til udvalget og spørge om

lov til at få et nyt mandat, hvis det hidtidige mandat kompromitteres. Det var sådan, han tolke-

de det mandat, han selv gav.

Kim Valentin

var enig i, at der var sket vanvittig store fremskridt på 15 år. På den anden side

kunne man spørge sig selv, hvad vælgerne i 2019 mon havde sagt, hvis de havde fået at vide,

at det i 2020 stadig ville blive ved snakken på klimaområdet. De havde nok bedt kandidaterne

tage sig sammen og sagt, at der skulle gå mindre end et år, før talen blev til handling. Det

handlede med andre ord om at sørge for, at borgerne, husholdningerne og virksomhederne i

EU kom til at tage beslutninger i dagligdagen, der fører til klimaneutralitet. Staterne kan ikke

flytte dagsordenen alene, og det kan EU heller ikke. Men der manglede nogle rammer for, at

borgere, husholdninger og virksomheder kunne være med. Det var det, han mente med ud-

trykket ”fra højbord til spisebord”.

Hvilke former for opfølgning ville man forlange? Det var for

lang tid at vente 5 år på en status. Man måtte ikke bare lade tiden gå. Fint, at regeringen gerne

ville have hyppigere opfølgninger, men der måtte også hårde sanktioner til. Det ville såmænd

være til gavn for danske virksomheder, for de skulle måske nu øge deres produktionsomkost-

ninger og betale afgifter, og så var man nødt til at sikre, at det foregik på ens vilkår, hvor alle

virksomheder i EU efterlever reglerne.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

understregede over for Rasmus Nordqvist, at han

intet havde imod, når medlemmerne går til stålet over for regeringen. Men ministeren havde

nok en anden opfattelse af timingen. De 55 pct. var endnu ikke en del af det relevante mandat,

regeringen bad om. Han erklærede sig villig til at lytte bedre til de enkelte partier inden ud-

valgsmøderne.

Side 1179

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Han syntes godt om Jens Rohdes forslag om at kalde genopretningen for en nyopbygning.

Sproget betyder meget

–

også for muligheden for politisk opbakning. Det var ud fra en lignen-

de tankegang, at regeringen kaldte Green Deal for en vækststrategi. Også Kim Valentins ud-

tryk ”fra højbord til spisebord” var velanbragt.

På spørgsmålene om opfølgninger på klimaloven mindede han om, at det ofte drejer sig om at

igangsætte initiativer, som først får effekt mange år frem. Det gjaldt derfor om at finde den ret-

te balance mellem et implementeringsspor og et udviklingsspor. I den danske klimalov endte

det med, at man satte et mål for 2030 og aftalte, at der i 2025 skal sættes mål for 2035 og i

2030 mål for 2040. Klimarådet anbefalede i første omgang, at der ikke blev sat mål allerede for

2025, fordi man kunne risikere at træffe beslutninger, som ikke var rationelle på langt sigt i ly-

set af teknologiudviklingen m.m. Klimarådet mente dog, at man kunne sætte et indikativt mål

for 2025 med det politiske sigte at lægge et pres for at få sat gang i klimainitiativer. Men natu-

ren kan man ikke forhandle med, så der var ikke megen tid at spilde. Regeringen ville kæmpe

for en model i EU meget lig den danske

–

vel vidende, at den konkrete implementering ville

blive udfordret af nationalstaternes forskelligheder og de forskelligartede reguleringer af de

enkelte virkemidler.

Om sanktioner sagde ministeren, at der er stor forskel på at sanktionere det, der subsidieres,

over for det, der reguleres. Hans personlige holdning var, at Danmark burde placere sig i den

kategori af lande, der støtter stramme sanktioner, dog under indtryk af erhvervslivets syns-

punkter om fleksibilitet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor tallet for 2030-målet var skrevet ind i regeringens hold-

ning og i forhandlingsoplægget, når det ikke indgik i det, der skulle søges om mandat til. Og

hvorfor var det i øvrigt så svært for ministeren at komme Socialistisk Folkeparti i møde på dette

punkt? Var det så ikke netop en gratis omgang at gøre det. Rasmus Nordqvist sad ikke og

spillede poker, men gav blot åbent og ærligt udtryk for, hvad han var vigtigt i hans perspektiv,

så han undrede sig over ministerens tilgang.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

præciserede, at han ikke så godt kunne bede om

mandat til noget, der ikke skulle forhandles. På det forestående rådsmøde skulle der forhand-

les om, hvorvidt der skulle krives et mål ind. Men tallet ville ikke blive diskuteret, før ministeren

havde været tilbage i udvalget med et forhandlingsoplæg om den del. Han medgav, at oplæg-

gets formuleringer kunne have været mere restriktive; han havde blot

–

vanen tro

–

medtaget

formuleringer af mere strategisk art for at inddrage udvalget på et tidligt tidspunkt og for at hol-

de udvalget orienteret om regeringens arbejde.

Rasmus Nordqvist

savnede stadig et svar på, hvorfor tallet var nævnt i afsnittet om regerin-

gens holdning, når det ikke skulle diskuteres på rådsmødet. Udvalget var nødt til at tage stilling

til de vægtninger, der var nævnt i forhandlingsoplægget, og erfaringsmæssigt havde forhand-

lingsoplæggenes formuleringer det med at blive kopieret ind i fremtidige forhandlingsoplæg.

Det var ret afgørende for Socialistisk Folkeparti, at der blev lagt stor vægt på mindst 55 pct.

Side 1180

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Klima-, energi- og forsyningsministeren

forstod ikke Rasmus Nordqvists holdning. Han til-

bød helt at slette formuleringen, selv om det gik imod alt, hvad udvalget normalt efterspørger.

Jens Rohde

var meget imod at slette formuleringen.

Rasmus Nordqvist

præciserede, at han ikke havde bedt om at få formuleringen slettet, men

om at få den skærpet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

indvendte, at Rasmus Nordqvist netop havde

spurgt, hvorfor formuleringen var medtaget. Han gentog sin undren over, at et medlem pludse-

lig gav udtryk for at ville have restriktivt formulerede forhandlingsoplæg

–

sådan mente han

ikke, at det plejede at være, og ingen andre i lokalet gav udtryk for det ønske.

Jens Rohde

mente, at forhandlingsoplæggets formuleringer netop muliggjorde en mere per-

spektivrig samtale og forhindrede, at mødet blev for formalistisk og indsnævret.

Rasmus Nordqvist

anførte, at det i udvalget er ministerens talte ord, der tæller. Kunne mini-

steren derfor komme Socialistisk Folkeparti mundtligt i møde ved at forsikre om, at tallet for

2030-målet ville få en ordentlig vægtning, når ministeren ville komme for at bede om et man-

dat? Det var vigtigt for partiet, at der allerede nu blev lagt et pres på Kommissionen og de an-

dre lande for et ambitiøst mål.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at han kunne bekræfte, at hans mange-

årige synspunkter på klimaområdet var uændrede. Han ville fortsætte det ihærdige arbejde for

at få ambitiøse reduktionsmål igennem, som Danmark var kendt for.

Søren Søndergaard

forstod godt, at ministeren sagde, at sætningen

”Regeringen finder det

endvidere vigtigt, at EU’s 2030-mål

øges til mindst 55 pct.”

ikke indgik i mandatet. Det

havde

Enhedslisten ikke havde taget i betragtning, da partiet fandt frem til sin indstilling. Han var ikke

desto mindre uenig; ”mindst

pct.” gjorde det muligt, at resultatet blev 55 pct. og det var for

uambitiøst. Det ville Enhedslisten fremføre ved den kommende forelæggelse, hvilket ministe-

ren lige så godt kunne få at vide med det samme.

Rasmus Nordqvist

mente, at ministeren med sit seneste svar var kommet Socialistisk Folke-

parti i møde. Dermed kunne partiet støtte dagens forhandlingsoplæg. Rasmus Nordqvist un-

derstregede dog, at der ikke var tale om kværulanteri, og han var lidt ked af den måde, mini-

steren havde taget imod partiets ønske på.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

takkede for opbakningen. Søren Søndergaards

pointe noterede han sig. Da Danmark selv havde et reduktionsmål på 70 pct., gav det sig selv,

at regeringen også gik ind for et ambitiøst mål i EU, men han måtte gentage, at der også var

strategiske overvejelser at tage hensyn til. Der var nu en større gruppe lande, som støttede

Side 1181

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

mindst 55 pct. At det startede med at være en lille gruppe lande, viste måske, at den valgte

strategi ikke var helt på Månen. Det handlede om at danne alliancer, som landene fandt det

attraktivt at tilslutte sig.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, da kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1182

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Punkt 4. COVID-19-forslag om overgangsbestemmelser for arbejdsmaskiner



Sagen ventes vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0233

EUU alm. del (19)

–

bilag 747 (kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0233

–

bilag 1 (samlenotat)

Miljøministeren:

Kommissionen har fremlagt forslaget den 2. juni 2020. Forslaget forelægges

til orientering. Kommissionen har fremlagt forslaget for at adressere konsekvenser af covid-19-

krisen. Forslaget drejer sig om at forlænge en overgangsperiode med 1 år for lovlig omsætning

af overgangsmotorer og -maskiner til brug af ikke-vejgående maskiner. Produktionen af de

omfattede motorer endte ved udgangen af 2019, hvorefter det var muligt at installere dem indtil

den 30. juni 2020.

Både installeringen af dele og produktionen af nye motorer, der lever op til de nyeste standar-

der, er blevet forstyrret af krisen. Derfor er der behov for at forlænge overgangsperioden for de

allerede producerede motorer.

Forslaget blev stillet den 2. juni og er siden blevet hastebehandlet i Rådet. Europa-

Parlamentet har endnu ikke fastlagt en holdning.

Regeringen noterer sig, at forslaget ikke vurderes at medføre nævneværdige negative miljø-

konsekvenser. Dog er det også vigtigt for regeringen, at overgangen til de nyeste teknologi-

krav ikke bremses. Derfor arbejder regeringen for, at forlængelse af overgangsperioden be-

grænses til et halvt år. Den grønne omstilling skal ikke sættes på pause.

Regeringen har også lagt vægt på, at overgangsbestemmelserne alene skal omfatte over-

gangsbestemmelserne for effektkategorier, der er særligt påvirket af krisen, hvor deadline for

omsætning af overgangsmotorer udløber den 30. juni 2020.

I forhandlingerne har vi sammen med især Sverige og Frankrig forsøgt at modarbejde ønsker

til mere fleksibilitet eller udvidelse af forslaget. Den linje vil vi selvfølgelig holde fast i.

Samlet set kan vi acceptere forslaget, idet vi arbejder for, at overgangsperioden begrænses til

et halvt år.

Der var ingen kommentarer til forelæggelsen.

Side 1183

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

Punkt 5.

Uformel videokonference for EU’s

undervisningsministre den 23. juni 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 747 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren:

Det kroatiske EU-formandskab har indkaldt til en ufor-

mel videokonference for EU-landenes undervisningsministre den 23. juni om implikationerne af

coronavirus på uddannelsesområdet. Videokonferencen er den fjerde af sin slags, siden coro-

nakrisen startede. Bid mærke i datoerne: De forrige fandt sted den 12. marts, den 14. april og

den 18. maj. Jeg orienterede udvalget om deres indhold, da jeg sidst besøgte udvalget den 15.

maj for at forelægge den seneste videokonference.

1. Imødegåelse af Covid-19-krisen på uddannelsesområdet, læringspunkter og mulige

veje frem



Politisk drøftelse

Videokonference 23/6-20 - uddannelse m.v.

–

bilag 1 (samlenotat)

Børne- og undervisningsministeren:

Emnet for denne videokonference er, hvilke lærings-

punkter landene kan tage med sig fra coronakrisen

–

og mulige veje frem. Her vil jeg først ori-

entere om status over den danske genåbning af alle uddannelser på grundskole-, ungdoms-

uddannelses- og voksenniveau.

Derudover vil vi fra dansk side fremhæve, at den pludselige overgang til virtuel undervisning

viste os, at vi i den grad har et omstillingsparat system i Danmark, som hurtigt kunne tackle

overgangen til en undervisning og en fagdidaktik, der skulle foregå på en anden måde end

måske nogensinde tidligere. Omstillingen kom ikke af sig selv, men skyldtes i høj grad en

kæmpestor indsats fra landets undervisere, pædagoger og ledere, som måtte omlægge un-

dervisning og pasning af børn fra at foregå i et klasselokale til i stedet at foregå virtuelt.

Erfaringerne har understreget, at tæt samarbejde og tillid til interessenterne og lærerprofessio-

nen er en forudsætning for, at det hele kan lykkes. Jeg bøjer mig i støvet over alt det, den

samlede sektor har kunnet levere hen over de seneste måneder. Men som det har vist sig, kan

digital undervisning ikke erstatte fysisk fremmøde undervisning i et klasselokale. Digital under-

visning giver således ikke på samme måde mulighed for at arbejde med relationer, hvilket ud-

gør en stor del af undervisningens dannelsesmæssige dimension. Det gælder derfor om at se,

hvad denne undervisningsform kan og ikke kan, hvorved vi kan få taget det bedste fra begge

verdener. Det er dog stadig for tidligt at sige noget om, hvad vi helt konkret kan tage med os

videre. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor taget initiativ til en større fælles videns-

opsamling på tværs af sektoren.

Da vi åbnede for, at de danske børn og unge kunne komme tilbage i skole, åbnede vi med

mange restriktioner og mange krav, herunder et afstandskrav. Det gjorde vi for at begrænse

smitten med coronavirus. De har i sagens natur medført store udfordringer på skolerne

–

bl.a.

hvad angår, hvor mange elever der kan samles i klasserne. Der har vist sig store forskelle i

betingelserne for, hvad man har haft at arbejde med. Selv inden for samme kommuner er sko-

Side 1184

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

lebygningerne ofte så forskellige, at det, der har sagtens har kunnet lade sig gøre på en be-

stemt skole, ikke under nogen omstændigheder har kunnet lade sig gøre på naboskolen. Ud-

fordringerne har vi netop derfor lagt op til blev løst lokalt, og det er mit indtryk, at man under de

givne betingelser generelt har udført opgaven helt utrolig godt.

I perioden med coronavirus har vi indtil videre lært, at tingenes tilstand kan ændre sig fra det

ene øjeblik til det andet. Vi kan allerede i morgen stå i en anden situation, end vi gør i dag. Af

den grund er det for tidligt i dette øjeblik at sige noget om, hvordan det kommende skoleår i

Danmark vil tage sig ud. Det bliver snart meldt ud, men det kan vel at mærke ændre sig hele

tiden

–

selv mens vi sidder til møde her

–

blot så medlemmerne er opmærksomme på det.

Men hovedmålet er selvfølgelig, at undervisningen skal være så tæt på det normale som over-

hovedet muligt.

På det videregående uddannelsesområde vil vi orientere om, at vi forventer at genåbne institu-

tionerne til august. I den forbindelse vil vi fremhæve den nyligt indgåede aftale om, at der nati-

onalt afsættes midler til at oprette 5000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021. Vi vil derudover

orientere om, at også Uddannelses- og Forskningsministeriet har sat et projekt i gang, der skal

opsamle aktuelle erfaringer med onlineundervisning på de videregående uddannelser under

coronakrisen.

Jens Rohde

bad ministeren uddybe, hvad mødet konkret skulle bruges til på europæisk plan

–

set i lyset af, at skoleområdet ikke er et EU-anliggende. Var det regeringens hensigt at opret-

te en fælles vidensbank

–

eller hvordan så det videre perspektiv ud?

Kim Valentin

fandt det udmærket, at landene delte erfaringer, men det rigtig interessante var,

hvad man ville gøre for at være beredt fremover

–

hvordan beredskabet skulle se ud og hvad

kriterierne for iværksætning af tiltag skulle være, når der igen måtte komme en virus, hvortil

man ikke fra begyndelsen havde en vaccine eller en behandling.

Endvidere påpegede han, at bedste praksis i det ene land

–

man kunne tage Grækenland

–

sandsynligvis ikke også er bedste praksis i det andet

–

f.eks. Danmark. De enkelte lande har

bl.a. alt for forskellige strukturer. Dermed ikke sagt, at landene ikke kan lade sig inspirere af

hinanden og hver især kan implementere, hvad der måtte passe ind i det hjemlige system.

Men EU er netop god til at formidle viden over grænserne. Han foreslog derfor, at landene til

gengæld for de ressourcer, de afsatte, stillede et krav til EU om, at EU skulle organisere og

sortere i de mange erfaringer og initiativer, så den samlede viden blev mere brugbar på tværs

af landene.

Børne- og undervisningsministeren

karakteriserede coronakrisens rådsmøder som de bed-

ste internationale møder, hun havde deltaget i; den direkte erfaringsudveksling mellem lande,

der alle sad med de samme nye områder, havde bidraget til at gøre møderne meget konkrete

og umiddelbart brugbare. Møderne havde bibragt hende meget nyttig viden om, hvordan de

enkelte lande grebet genåbningerne an, hvad genåbningerne havde resulteret i, om der havde

Side 1185

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 458: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/6-20

45. europaudvalgsmøde 19/6 2020

været større forældreprotester og hvordan man i givet fald havde håndteret dem

–

blandt me-

get andet. Hun vurderede, at det nok havde været mindre effektivt, hvis man i stedet for de

mange direkte erfaringsudvekslinger havde ladet EU om at udvikle en fælles bedste praksis,

som i øvrigt først ville ligge klar længe efter krisen.

Også erfaringer fra det forestående møde ville sandsynligvis kunne indgå konkret som input til

drøftelser i den parlamentariske følgegruppe. Ministeren mente, at det var et ubekvemt tids-

punkt at drøfte den nære fremtids initiativer på, fordi de ville blive offentliggjort inden for kort tid

med bidrag fra alle Folketingets partier. Hvad angik mikroudbrud på skoler specifikt, kunne hun

dog pege på, at der allerede i et stykke tid havde foreligget klare og koncise anvisninger fra

Sundhedsstyrelsen, som var blevet udviklet gennem et forbilledligt samarbejde i sektorpart-

nerskaber.

Jens Rohde

glædede sig over at høre ministeren tale så begejstret og engageret om europæ-

isk erfaringsudveksling. Det kunne mange andre lære noget af.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.03.

Side 1186