EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 465
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

47.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 25. juni 2020

kl. 14.00

vær. 2-133 + Microsoft Teams

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Jens Joel (S), Nils Sjøberg (RV), Jan E. Jørgensen

(V), Sofie Løhde (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Michael

Aastrup Jensen (V) og Victoria Velasquez (EL).

Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Flemming Møller Mortensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren vedr. rejsevejledning for rejser til EU-lande

EUU alm. del (19)

–

samrådsspørgsmål S

EUU alm. del (19)

–

svar på spm. 238 om, hvilke retningslinjer der foreligger for

udarbejdelsen og grundlaget for en rejsevejledning, fra udenrigsministeren

Samrådsspørgsmål S

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”

Ministeren bedes redegøre for, hvem der har besluttet den gældende rejsevejledning for

rejser til EU-lande og hvilket grundlag beslutningen er baseret på, herunder om grundla-

get adskiller sig fra tidligere grundlag.”

Den fungerende formand:

Velkommen i Europaudvalget til et åbent samråd med udenrigs-

ministeren. Ministeren er blevet spurgt om, om han vil redegøre for, hvem der har besluttet

den gældende rejsevejledning for rejser til EU-lande, og hvilket grundlag beslutningen er base-

ret på, herunder om grundlaget adskiller sig fra tidligere grundlag. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Eva Kjer Hansen.

Eva Kjer Hansen:

Tak for det. Det skal jeg gøre ganske kort, for spørgsmålet giver jo sig selv.

Men det er begrundet i, at der hersker meget stor forvirring om, hvornår man egentlig må det

ene, og hvornår man må det andet. Jeg forstår jo, at ministeren igen senere i dag vil bebude

ændringer i vejledningerne. Derfor synes jeg, at vi har brug for at få afklaret, hvad der egentlig

er op og ned i beslutningsprocessen omkring de forvirrende udmeldinger, der har været om

rejsevejledningen.

Side 1197

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Udenrigsministeren:

Tak til spørgeren, Eva Kjer Hansen, for at kalde mig i samråd om de

gældende rejsevejledninger. Jeg finder vigtigt, at vi får kommunikeret, så man kan se, hvad

der ligger bagved, og så man får svar på Eva Kjer Hansens spørgsmål. Tak i øvrigt til dem af

jer, som i også deltog i den tekniske briefing forud for samrådet. Der fik vi god anledning til at

gå i detaljer om, hvordan vi normalt arbejder.

Her på samrådet vil jeg svare på, hvordan det forholder sig med de gældende rejsevejlednin-

ger for rejser til EU-lande. Det er et oplagt spørgsmål, fordi der jo er meget, som endnu ikke

er, som det plejer at være. Særlig inden for EU er vi ikke vant til at se orange og røde rejsevej-

ledninger, men det har jo været tilfældet de sidste tre måneder. Det har også været tilfældet

for mange andre europæiske lande. Det siger lidt om, hvad det er for en unik tid, vi har stået i,

og som vi i høj grad stadig står i både i Europa og globalt.

Under normale omstændigheder har Udenrigsministeriet en individuel rejsevejledning for alle

de lande, hvor Danmark har en ambassade, samt for enkelte andre lande

–

i alt ca. 80. Der er

syv EU- og Schengenlande, hvortil vi normalt ikke har en rejsevejledning. Det er normalbille-

det. Fredag den 13. marts var imidlertid ikke normal på nogen måder. Det var en af de mest

dramatiske dage, jeg endnu har oplevet som udenrigsminister. Da måtte vi male hele verdens-

kortet orange og fraråde alle ikkenødvendige rejser til hele verden. Land efter land lukkede

ned. Rejserestriktionerne blev flere og flere

–

og strengere og strengere. Jeg tror ikke, at man

nogensinde før i verdenshistorien har set, at verden lukkede ned i en hast og et omfang, som

vi så i marts.

Vi kendte til risikoen for, at smitte kunne bringes ind i Danmark fra rejser i udlandet

–

det var

den måde, det kom ind på. Vi vidste, at danskere risikerede at strande i udlandet. Over hund-

redetusinde danskere var ude at rejse. Der måtte handles hurtigt og konsekvent. Alt andet

havde været uforsvarligt. Det var den situation, Danmark og verden stod i. Derfor malede vi

hele verden orange. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var den rette beslutning, også selv

om det var en svær beslutning. Virkeligheden svarede simpelt hen ikke længere til vores rej-

sevejledninger eller den metode, vi normalt bruger. Vi befandt os i en akut, global sundheds-,

sikkerheds- og rejsekrise. Danmark var et af de lande, der handlede hurtigst. Det står jeg fuldt

og fast ved. Mange andre lande fulgte i øvrigt efter Danmark. Vi handlede hurtigt og resolut, og

vores bekymring skulle snart vise sig at være velbegrundet. Tillad mig at komme med et par

eksempler. 3 dage senere måtte vi oprette en særlig taskforce i Udenrigsministeriet for at

hjælpe strandede danskere hjem fra Marokko, fordi luftrummet blev lukket ned med ultrakort

varsel. Man nåede simpelt hen ikke at komme ud. Og 3 dage senere igen kunne de to første

danske særfly hjælpe danskere hjem fra Marokko. Senere fulgte særfly til Italien, Filippinerne

og Peru. Vi pressede på i EU-systemet for at få et samarbejde op at stå for at hjælpe europæi-

ske borgere hjem. Det tog lidt tid, men det lykkedes, og det endte med at fungere rigtig godt alt

i alt.

De seneste måneder har vi stået i en helt ekstraordinær situation. Udenrigsministeriet har haft

én samlet global rejsevejledning. Den har været anvendt til at bede danskerne om at blive i

Side 1198

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Danmark. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip for at undgå at få smitte ind i Danmark. Det

er i sig selv et usædvanligt hensyn at skulle tage. Normalt handler vores rejsevejledninger om

danskernes sikkerhed ude i verden, men i coronatiden har vi haft et særskilt hensyn til dan-

skernes sikkerhed herhjemme, altså også sikkerheden for de danskere, der er blevet her-

hjemme, men som risikerer at blive smittet af danskere, der har været ude at rejse. Og må jeg

minde om, at vi jo fik smitten ind fra skiturister fra Norditalien og Østrig.

Den globale rejsevejledning er i foråret blevet fastsat som en del af regeringens samlede ind-

sats mod covid-19 i koordination med en lang række relevante danske myndigheder, herunder

også sundhedsmyndighederne. Udenrigsministeriet har aldrig tidligere haft en sådan generel

rejsevejledning gældende for hele verden. Vi har dog heller aldrig haft en bare tilnærmelsesvis

sammenlignelig situation med en global pandemi og nedlukning, som vi har set under covid-

19.

Mandag den 15. juni tog vi det første skridt hen mod en gradvis normalisering med åbning til

Island, Norge og Tyskland. Og nu tilsiger udviklingen, at vi kan begynde en egentlig genåbning

af Europa, som i øvrigt også er anbefalet af Kommissionen. Derfor præsenterede regeringen

torsdag i sidste uge en ny model for rejsevejledninger for EU- og Schengenlandene samt

Storbritannien. Det har været afgørende for regeringen at åbne med sikker grund under fød-

derne. Derfor har det selvfølgelig taget noget tid at finde en robust model med objektive kriteri-

er.

Alle hovedstæder i Europa har gjort sig samme overvejelser i den seneste tid: Hvordan åbner

vi rejsevejledningerne på en forsvarlig måde? Med den nye model kan vi lægge rejsevejled-

ningerne op ud fra sådan objektive, sundhedsfaglige kriterier og få automatik, når det kommer

til, om vi anbefaler danskerne at rejse eller ej i disse coronatider.

Den model indebærer, at Statens Serum Institut hver uge opdaterer sin liste over åbne lande

og karantænelande. Den liste udkommer i eftermiddag, og den anvendes både som grundlag

for de danske indrejserestriktioner, ind i Danmark, åbning af grænsen, og vores rejsevejled-

ninger for danskere, der påtænker at rejse ud af Danmark. Hvis et land har færre end 20 nye

smittetilfælde pr. uge pr. 100.000 beboere, vil det blive klassificeret som åbent. Hvis et åbent

land overstiger et kritisk niveau på 30 eller flere smittede pr. uge pr. 100.000 beboere, vil det

blive et karantæneland. Klassificeringen af åbne lande og karantænelande på baggrund af den

nye model er kun ét parameter i den vurdering, som Udenrigsministeriet foretager forud for

opdateringen af rejsevejledningen til et givet land. Hvis et land har betydelige indrejserestrikti-

oner og karantæneregler over for danske rejsende, vil rejsevejledningen kunne forblive oran-

ge, hvilket for tiden gælder Storbritannien og Irland.

Med andre ord går vi i EU tilbage til individuelle rejsevejledninger for hvert land, og på bag-

grund af den nye model kan vi lempe rejsevejledningerne for hovedparten af landene i EU og

Schengen. Når vi nu i så høj grad baserer de danske rejsevejledninger for Europa på sund-

hedsfaglige kriterier, er det fortsat og uden tvivl anderledes end tidligere. Det er simpelt hen,

Side 1199

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

fordi den globale covid-19-pandemi nødvendiggør et fortsat stærkt og særskilt sundhedshen-

syn. Normalt arbejder Udenrigsministeriets Borgerservice med individuelle rejsevejledninger

for de enkelte lande, men i den vurdering indgår en række også faglige aspekter som risiko for

terror, kriminalitet, transportforhold, lokale love og sædvaner samt sundhedsforhold. Rejsevej-

ledningerne udarbejdes med faglige input fra både danske ambassader og andre relevante

danske myndigheder, eksempelvis efterretningstjenesterne. Det nye i den kommende tid er, at

de sundhedsfaglige vurderinger vil have et markant stærkere fokus i den samlede vurdering

end tidligere. Og så vil usikkerhed om udlandsrejser forblive et grundvilkår en rum tid endnu,

fordi pandemien stadig væk er hos os.

Det er simpelt hen den verden, vi lever i nu, og som rejsevejledningerne nødvendigvis må af-

spejle. Men med den nye model har vi skabt klarhed om, hvilke faktorer vi ser på, når vi træffer

beslutninger, og hvornår vi træffer dem. Nu åbner vi for det meste af Europa, hvorefter der

selvfølgelig udestår en afklaring om, hvad der skal ske med resten af verden. Her har regerin-

gen stillet en model for åbning for turister fra visse tredjelande i sigte, og der pågår i øjeblikket

EU-drøftelser herom, og Folketinget vil selvsagt blive orienteret, når der er et konkret forslag

på bordet, og det kan komme til at gå hurtigt.

Afslutningsvis vil jeg blot understrege, at pandemien jo stadig raser for fuld styrke globalt.

Smittetallet er stigende på globalt plan. Hver uge sætter man nærmest ny rekord i antal ny-

smittede. Vi skal huske, at vi ikke er ude af krisen endnu. Derfor vejer forsigtighed og sund-

hedshensyn selvfølgelig rigtig tungt. Det er vigtigt, så vi ikke ender i en situation, hvor vi kom-

mer til at tage smitte med ind med risiko for at underminere den kæmpe indsats, danskerne

har gjort, mod covid-19, som gør, at vi står, hvor vi står i dag, nemlig et rigtig godt sted i Dan-

mark. Vi har passet på hinanden og passet på dem, der er svagest i vores samfund, dem, der

er mest sårbare, kronisk syge og ældre, som risikerer en fatal udgang, hvis de får covid-19.

Den indsats, vi har foretaget, og som er lykkedes, skal vi selvfølgelig ikke risikere at undermi-

nere. Derfor er det vigtigt at udvise forsigtighed.

Eva Kjer Hansen:

Tak til udenrigsministeren for at besvare samrådsspørgsmålet. Jeg er fuld-

stændig enig i, at det er rigtig vigtigt, at vi tænker på, hvordan vi kan beskytte hinanden aller-

bedst, og hvordan vi undgår unødvendig smitte. Det er dog også vigtigt at se på, hvilke beslut-

ninger der er blevet truffet undervejs, og om de har været rimelige overhovedet.

Derfor vil jeg gerne spørge udenrigsministeren om pressemødet den 29. maj, hvor udenrigs-

ministeren bebudede, at samtlige ikkenødvendige rejser med undtagelse af rejser til Island,

Norge og Tyskland frarådes til og med den 31. august. Hvor kommer datoen den 31. august

fra? Hvad var begrundelsen for, at man på det tidspunkt frarådede rejser helt frem til den 31.

august? Altså, hvad var beslutningsgrundlaget? Det glæder jeg mig til at høre svaret på.

Jeg vil samtidig gerne have at vide: Når nu man indførte det her såkaldte forsigtighedsprincip i

rejsevejledningerne, efter at man jo traf en politisk beslutning om at lukke ned den 13. marts,

Side 1200

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

sådan som vi fik oplyst under den tekniske gennemgang, hvem havde så vurderet det såkaldte

forsigtighedsprincip og truffet beslutning om, hvordan det skulle benyttes?

Det fører mig så over til at spørge: Hvorfor var det lige Island, Norge og Tyskland, der blev sat

i en særlig situation, og ikke Holland eller Finland eller andre lande omkring os? Hvorfor lige

netop de lande? Hvad var ministerens begrundelse for at træffe den beslutning?

Udenrigsministeren:

Til det første spørgsmål om den 29. maj: På det tidspunkt tilsagde for-

sigtighedsprincippet, at det var for tidligt og for risikabelt at lukke op for rejser til hele Europa.

Man kan sige, at udmeldingen skabte ro og overblik i forhold til den forestående sommerferie-

periode. Samtidig viste det sig heldigvis, at det lykkedes flere og flere lande ligesom Danmark

at holde smittetallet lavt, og at der tegnede sig et perspektiv med en samlet EU-tilgang. Vi lyt-

tede også senere til Folketingets partier og den private sektor. I midten og slutningen af maj

stod vi et sted, hvor pandemien jo stadig væk på mange måder rasede, og hvor ønsket både

gik på klarhed og samtidig forsigtighed.

I det tredje spørgsmål, nu tager jeg lige spørgsmålene i sammenhæng, blev der spurgt til:

Hvorfor åbne op for Tyskland, Norge og Island? Det var den tilgang, som de fleste europæiske

lande havde på daværende tidspunkt, altså en gradvis og forsigtig tilgang, hvor man i første

omgang kiggede på de nabolande, som man deler fysiske landegrænser med. Der kan man så

spørge: Hvad så med Island? Men de deler også grænse oppe i Nordatlanten med Grønland

og Færøerne, så der er også et særligt hensyn til rigsfællesskabet. Derfor var vores fokus i

første omgang at åbne op for de nabolande, hvor vi også på det tidspunkt kunne sige, at det

var sundhedsmæssigt forsvarligt at gøre det. Det var begrundelsen.

Der blev så spurgt til forsigtighedsprincippet. Det forsigtighedsprincip var allerede gældende,

inden vi den 13. marts måtte ændre vores rejsevejledning for hele verden, fordi det gik så

stærkt med pandemien med nedlukninger og restriktioner og danskere, der strandede derude,

og som var desperate for at komme hjem. Vi kunne forudse, at det kun ville blive værre hen

over marts og april måned. Derfor var der en klar anbefaling om ikke at rejse ud og i øvrigt og-

så en anbefaling til alle de danskere, der var derude, om at komme hjem så hurtigt som muligt,

så de ikke risikerede at strande. På det tidspunkt havde vi på danskerlisten over hundredtu-

sinde danskere ude i verden, og som jeg nævnte, lukkede Marokko sit luftrum. De restriktioner

så vi over alt i verden.

Så forsigtighedsprincippet handlede dels om at tage hensyn til, at danskerne ikke skulle stran-

de, dels det hensyn, som stadig væk gælder i dag, at man ikke skal bringe smitten med ind i

Danmark og risikere at underminere den gode indsats, som vi har foretaget i Danmark i forhold

til at få kontrol over covid-19. Og jeg må minde om, at den måde, vi fik smitten ind i Danmark

på, var via turister, der kom hjem fra skiferie. Og som jeg tror vi alle sammen har kunnet stude-

re nøje gennem de sidste mange måneder, er covid-19 en lumsk sygdom, idet der er en for-

sinkelse, fra man bliver smittet, til symptomer og værre ting viser sig. Derfor er det vigtigt at

være forsigtig, så man ikke risikerer, at sygdommen tager over, fordi man ikke handler i tide. Vi

Side 1201

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

har set nogle eksempler på lande og områder, hvor det har været tilfældet. Det vil vi gerne

undgå.

Eva Kjer Hansen:

Jeg spurgte såmænd bare til, hvem der vurderer forsigtighedsprincippet.

Det var det enkle spørgsmål. Og mit første spørgsmål var: Hvor kom datoen den 31. august

fra? Altså, hvorfor gik ministeren ud og gav en melding, som skulle vare helt frem til den 31.

august?

Udenrigsministeren:

Forsigtighedsprincippet kom jo som en fælles del af den samlede covid-

19-håndtering, hvor vi ville være forsigtige for at undgå at bringe smitte med ind i Danmark,

ligesom vi også lukkede vores eget samfund delvis ned, fordi det var det forsigtige og rigtige at

gøre på det tidspunkt for at undgå, at smitten ville sprede sig yderligere. Så det er et princip,

der har drevet regeringens beslutning, med henblik på at undgå, at pandemien kommer ud af

kontrol.

Datoen den 31. august var blev fastsat i maj ud fra et ønske om at skabe så meget klarhed

over sommerperioden som muligt. Man kan altid diskutere den nøjagtige dato. Andre lande

som Norge havde på det tidspunkt den 20. august som dato, indtil hvilken de frarådede ikke-

nødvendige rejser. En række lande, herunder Danmark, har så kunnet revurdere de her rejse-

vejledninger, fordi smitten er kommet mere under kontrol. Smittetallene har været bedre i Eu-

ropa, end vi på det tidspunkt troede de ville være, og det er jo positivt.

I den forbindelse er det vigtigt at sige, at også Europa-Kommissionen ændrede sin grundlæg-

gende tilgang med en meddelelse, som vistnok kom den 11. juni, som anbefalede åbning for

rejser i hele EU-/Schengenområdet

–

efter tidligere at have haft en mere gradvis åbning som

en hovedtilgang. På den måde justerede vi også vores model, og vi fik, som det blev nævnt i

det tekniske samråd, en model for, hvordan vi på sikker grund, kunne få sundhedsdata fra EU-

/Schengenlandene, sådan at vi kan åbne for rejser, vel vidende at det hviler på et grundlag

om, at der er styr på pandemien i de pågældende EU-/Schengenlande, som man åbner for

rejser til. Den model havde vi heller ikke tilbage i maj måned. Vi havde ikke sundhedsdata,

som på det tidspunkt kunne føre til en sådan model. Det har vi nu, og den model er så den

model, der træder i kraft her den 27. juni.

Michael Aastrup Jensen:

Tak til udenrigsministeren både for den tekniske gennemgang og

nu også besvarelsen her. Der er nogle ting, som stadig væk står hen i det uvisse for at sige

det mildt

–

undskyld jeg siger det. Det ene handler om dette forsigtighedsprincip. For man kan

godt forme alle mulige ord omkring det, men spørgsmålet er jo, hvem det er, der rent konkret

træffer beslutningen om, at det ud fra et forsigtighedsprincip så er de tre lande, som bliver

nævnt. Er det fagfolk i Udenrigsministeriet, som jo normalt har kompetencen til at foretage en

sådan vurdering, er det udenrigsministeren eller er det statsministeren, eller er det en helt fjer-

de person, som sidder og træffer den her beslutning? Der kan man nok så meget pakke det

ind i alle mulige ord uden at besvare spørgsmålet, men det er jo reelt det, vi har spurgt om, jeg

ved ikke hvor mange gange. Så det er ret interessant.

Side 1202

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

En anden interessant ting er de forskellige modeller, der blev udarbejdet af fagfolkene i Uden-

rigsministeriet, som jo er dem, som i årtier har haft ekspertisen til at lave rejsevejledninger.

Men under corona er der så åbenbart kommet en ny procedure, hvor det er en politisk beslut-

ning, der bliver truffet et eller andet sted

–

det er stadig uvist hvor. Er der lavet et konkret ud-

kast til de modeller af fagfolkene med ekspertisen, som så er blevet trumfet politisk, og hvad er

der helt konkret i de forskellige modeller i forhold til den beslutning, man så meldte ud, om, at

det nu var Tyskland, Norge og Island?

Grunden til, at jeg spørger, er jo, at det her ikke er for sjov. Én ting er, at man har lavet en mo-

del nu med objektive vurderinger. Problemet er jo bare, at en samlet dansk rejsebranche siger,

at løbet så at sige næsten er kørt. Da vi startede mødet her, kom der en nyhedsalarm ud om,

at charterselskabet Jet Time har fyret alle deres medarbejdere minus syv. Så det er jo ikke for

sjov. Hvis man virkelig ønsker, at der ikke skal være tusinder og atter tusinder af arbejdsløse i

den samlede danske rejsebranche, fortjener vi nogle klare svar og ikke mindst en vished om,

at det ikke bare var en stats- eller udenrigsministerens mavefornemmelse og politiske beslut-

ning, men at der lå faglige, sundhedsfaglige, vurderinger til grund for beslutningerne. Jeg må

indrømme, at jeg endnu ikke har fået svar, og nu har jeg spurgt alle mulige steder

–

Det Uden-

rigspolitiske Nævn, ved den tekniske gennemgang, og nu spørger jeg så også her som en lidt

naiv optimist, der håber at få klare svar.

Udenrigsministeren:

Måske har du ikke hørt det, men svaret er meget klart: I alle de større

beslutninger om covid-19 og det samlede beredskab er det regeringen, der har taget beslut-

ningen

–

f.eks. når vi har lavet grænserestriktioner eller et samlet beredskab fpr covid-19. Det

politiske ansvar hviler jo på enhver regering, der sidder i en ekstraordinær krisesituation, som

vi var i og stadig væk i et vist omfang er i. Så det er regeringen, der træffer beslutningerne.

Det, Michael Aastrup Jensen siger om, at forsigtighedsprincippet bare er ord, vil jeg erklære

mig fuldstændig uenig i. Det er faktisk et ret vigtigt princip om, at vi passer på det fremskridt,

som vi har fået mod covid-19 herhjemme i Danmark, fordi danskerne har ydet et kæmpe offer,

fordi de har fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, fordi de har vist samfundssind

–

den

kæmpe indsats, som betyder, at vi står her nu og ikke vil sætte situationen over styr. Og vi skal

også passe på hinanden, vi skal passe på de ældre, vi skal passe på de kronisk syge, vi skal

passe på folk, for hvem corona kan få fatale følger.

Så det ligger i forsigtighedsprincippet og på baggrund af de erfaringer, vi har gjort; vi fik jo

smitten ind fra rejsende på skiferie i Italien og Østrig. Det er bare for at minde om, hvordan

situationen var i marts. Denne sygdom er lumsk, og derfor kan man godt være ude at rejse,

komme hjem og måske være symptomfri, men stadig bære rundt på coronavirus, hvor man

kan smitte andre, eller hvor symptomerne kommer senere. Man skal vise rettidig omhu og for-

sigtighed, hvis man skal vinde over sygdommen. Det tror jeg står klart for alle, der har fulgt

med.

Side 1203

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Jeg synes ikke, det er for sjov. Det er gravalvorligt, når mennesker risikerer at dø af en syg-

dom, og derfor skal vi virkelig passe på hinanden. Der blev spurgt til fagfolk i Udenrigsministe-

riet og sundhed. Dette er først og fremmest en sundhedskrise. Den model, vi så har bygget op

nu i forhold til EU og Schengen, bygger på europæiske sundhedsdata indsamlet gennem Sta-

tens Serum Institut, hvormed vi nu kan få en model. Men vi skal være rimelig sikre på, at de

data, vi får, og de sundhedsmæssige overvejelser, der er, står på rimelig grund, sådan at vi

med åbning for rejser til andre lande ikke risikerer at bringe smitten med ind igen; det er jo vig-

tigt. Så det er ikke for sjov, og vi arbejdede som sagt benhårdt på at få en model.

Jeg er helt vidende om, at rejsebranchen er blandt de allerhårdest ramte, både i Danmark og

resten af verden. Den globale turisme mener man vil gå ned med 60-80 pct.

–

det er meget

alvorligt. Det er jo ikke, fordi nogen spekulerer i at holde rejsebranchen tilbage. Tværtimod tror

jeg, vi alle sammen kunne ønske, at vi levede i en mere normal verden, hvor man kunne rejse

igen, og hvor rejsebranchen kan leve af turister. Så det er ikke for sjov, at man træffer de valg,

man træffer her. Heldigvis har vi så i anden sammenhæng kunnet hjælpe rejsebranchen, og

der er også et spor med erhvervsministeren, hvor vi kigger udfordringerne for de brancher, der

er blevet ramt af denne forfærdelige krise.

Hvad ligger der i forsigtighedsprincippet? bliver der spurgt. Og man kan sige, at der kan være

en model, der hedder, at man ikke gør noget. Der kan være en model, hvor man siger, at vi

ikke vil lave om på ting; vi tænker bare, at vi ikke gør noget i forhold til rejser, vi går videre,

som om verden er uforandret. Vi kan gøre lidt, vi kan gøre mere, eller vi kan gøre meget. Vi

har fra regeringens side besluttet en forsigtig tilgang, og det står vi ved. Det er det, som vi har

kunnet se har virket, og man kan sige, at det er vigtigt, når man har med en ukendt pandemi at

gøre, at vise rettidig omhu og beslutte det tidligt, så man vinder over pandemien.

Jeg er glad for, at vi nu har en model, hvor vi kan åbne, for jeg forstår godt, at der er danskere,

som vil ud at rejse. Og det er faktisk af hensyn til de rejselystne danskere, at vi nu kan gå vide-

re og lave en model hen over sommeren. Det er af hensyn til vores egen indsats herhjemme,

at modellen er forsigtig. Og så ønsker jeg selvfølgelig, at vi skal hjælpe rejsebranchen, men vi

må jo tænke på, hvad der virker mod covid-19. Danskernes tryghed, sikkerhed og sundhed er

det første hensyn, vi må tage, og dernæst er kommer de andre hensyn, bl.a. til rejsebranchen,

som jeg deler spørgerens frustration over bliver ramt. Men hensynet må først og fremmest væ-

re til danskernes tryghed, sikkerhed og sundhed og vores samfund i kampen mod covid-19.

Sophie Løhde:

Selvfølgelig er hensynet til danskernes sundhed det allervigtigste, men jeg tror

også, der er mennesker, som godt kunne tænke sig, at de ikke unødvendigt skulle være blevet

fyret fra deres job, og det er jo skåret ind til benet, hvad en del af det her handler om. For alle

valg har nogle konsekvenser, også når regeringen

–

kan man sige

–

har valgt at overtage sty-

ringen af det, der plejer at være et myndighedsværktøj til at guide danskerne med rejsevejled-

ninger på baggrund af saglige, faglige vurderinger fra sundhedsmyndighederne og Udenrigs-

ministeriet. Nu har man så i stedet lagt sit eget politiske filter ned over det.

Side 1204

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

I forbindelse med den tekniske gennemgang inden samrådet bekræftede ministeren, at det

ikke var Udenrigsministeriet, som lavede en indstilling og anbefaling til regeringen om kun at

ændre rejsevejledningen til Tyskland, Island og Norge

–

det var ikke Udenrigsministeriet, der

gjorde det

–

der blev lagt forskellige modeller op til regeringen, som så traf sin beslutning, som

vi kender i dag, nemlig at der kun skulle ændres i rejsevejledningen for Tyskland, Island og

Norge. Jeg vil godt bede ministeren om at oplyse, hvordan den mest forsigtige model så ud i

indstillingen fra Udenrigsministeriet. Det er mit første spørgsmål.

Mit andet spørgsmål refererer også til pressemødet den 29. maj, hvor rejsevejledningen blev

ændret til Tyskland, Island og Norge, så man ikke længere frarådede ferierejser til de pågæl-

dende lande. De blev farvet gule frem for orange. Samtidig meddelte udenrigsministeren, at

først efter den 31. august ville regeringen tillade rejser til andre lande, og nu siger ministeren i

dag på samrådet, at den udmelding skabte ro og klarhed om sommerferien for danskerne. Det

skal jeg lige love for at den gjorde; det vil jeg give udenrigsministeren fuldstændig ret i. For den

skabte jo så meget klarhed, at alle gik hjem og droppede deres hidtidige ferieplaner for i stedet

at gå i sommerhus i Danmark eller Tyskland, Island, Norge. Samtidig har vi en rejsebranche,

som tilbagebetalte danskerne alle rejser til andre lande end de tre pågældende. Vi taler om

milliardbeløb, der er blevet tilbagebetalt. Så jeg tror, at de, der arbejder i rejsebranchen, finder

det mærkeligt, at det, der skulle fungere som en klarhed, senere blev ændret til total forvirring,

ved at man pludselig fuldstændig vendte på en tallerken og åbnede for en masse lande i Eu-

ropa

–

nu kan danskerne alligevel godt tage på sommerferie til Mallorca og andre steder. Ergo

har rejsebranchen tilbagebetalt beløb i milliardklassen, som de ikke havde behøvet tilbagebe-

tale, og mennesker blev fyret fra deres job uden grund, fordi man senere fuldstændig ændrede

sin den beslutning, som ikke havde hvilet på Udenrigsministeriets saglige, faglige indstilling,

men på regeringens egne mavefornemmelser om, hvad der skulle ske.

Derfor vil jeg også gerne spørge udenrigsministeren, om det i dag er en af de ting, som rege-

ringen vil betragte som en af de fejl, den har begået. Altså, regeringen har jo meldt ud, at den

ville komme til at begå fejl. Så vil jeg bare spørge: Var det en fejl, at man gjorde det her? Og vil

udenrigsministeren i så fald give en undskyldning til rejsebranchen og yde fuld erstatning og

kompensation for alle de rejser, der er blevet tilbagebetalt, som rejsebranchen ikke har en jor-

disk chance for at sælge til de samme danskere igen?

Ulla Tørnæs:

Jeg afventer faktisk svaret på det sidste, Sophie Løhde spurgte om. For jeg

hæftede mig ligesom hende ved, at statsministeren endnu en gang under den

–

tror jeg

–

timer lange afslutningsdebat, vi havde herinde forleden, gentog, at der selvfølgelig ville blive

begået fejl, og at der også er blevet begået fejl. Det bliver jo bare tom retorik eller et panser,

som man stiller op foran sig for at undgå at svare på, hvilke fejl der er begået.

Jeg håber meget, at regeringen her vil erkende, at den zigzagkurs, som glimrende er blevet

beskrevet af min kollega her, som regeringen har udsat danskerne for omkring rejsevejlednin-

gerne, i det mindste bør munde ud i en undskyldning til de tusinder af danskere, som har måt-

tet ændre deres ferieplaner med kort frist

–

med store konsekvenser til følge.

Side 1205

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Udenrigsministeren:

For det første vil jeg bare gerne lige forklare, hvordan rejsevejledninger

bliver udarbejdet. I Danmark har vi valgt, at når vi letter for indrejserestriktioner, altså det, at

andre landes borgere kan komme til Danmark, så afspejler vi det i, at vi også ændrer rejsevej-

ledningen for det pågældende land. Når vi har en forsigtig tilgang og en faseinddelt tilgang til

en åbning over for resten af verden

–

det har vi, og det står vi ved

–

for at undgå, at smitten

kommer ud af kontrol, så er det jo præcis den samme måde, vi har gjort det på nationalt. Efter

at vi delvis lukkede Danmark ned i marts måned, har vi også gradvis åbnet vores samfund

igen, og vi har kunnet fremrykke nogle af de faser, fordi smittetallet forblev relativt lavt. I for-

hold til de fremskrivninger, som SSI og andre er kommet med

–

I kan huske dem, de har været

offentligt tilgængelige

–

kan vi se, at det faktisk er gået bedre med at få styr på smitten i Dan-

mark, og så har vi fremrykket ting. Det samme er nu sket i forhold til i hvert fald resten af Eu-

ropa. Jeg tror ikke rigtig, det er i forhold til resten af verden, hvor der stadig er meget smitte,

men det er faktisk gået bedre, end man turde håbe på for bare en måneds tid siden, både

hvad angår smittetallet herhjemme, i nabolandene og i Europa generelt. Skulle vi så, fordi vi

på et tidspunkt har lavet en rejsevejledning, og siger, at det så nu er gået bedre, end vi turde

tro på, bare sige, at vi ikke laver noget om? Så har vi nu valgt

–

og vi har også kunnet lave en

model for det

–

at vi faktisk kan åbne og ikke fraråde ikkenødvendige rejser til de fleste euro-

pæiske lande, fordi det går bedre, og den model kan vi lægge frem, og det kan træde i kraft

den 27. juni. Det er jo positivt for danskere med rejselyst, så det er det, der ligger i det, og det

synes jeg er fair.

Jeg forstår godt rejsebranchen. Jeg har fuld sympati med, at der er mange mennesker, rejse-

branchen, turistbranchen, som er hårdt ramt i disse måneder. Derfor har vi også arbejdet med

forskellige former for hjælpeforanstaltninger og kommer fortsat til det. Derfor stimulerer vi øko-

nomien, og derfor har vi lavet en sommerpakke for Danmark. Så det er bevæggrunden, So-

phie Løhde. Man kunne selvfølgelig godt vælge at sige, at man bare fastholder en rejsevejled-

ning. Altså, rejsevejledninger bliver jo jævnligt opdateret og lavet om i lyset af, hvordan virke-

ligheden er derude, og det tror jeg at man skal notere sig.

Så bliver der spurgt til, hvad der var beslutningsgrundlaget i regeringen osv. Det kan vi godt gå

ind og debattere, men man kan sige, at det var et fælles oplæg fra flere ministerier, og den

mest forsigtige mulighed fra at holde

–

man kan sige

–

hele verden lukket fortsat. Det kunne vi

selvfølgelig godt have valgt. Men det, som man vælger, som selvfølgelig er mindre forsigtigt i

sin natur, er at starte gradvist med at åbne over for Tyskland, Norge, Island, og så kan vi så,

hvor vi står nu, åbne over for det meste af Europa i forhold til indrejserestriktioner og deraf og-

så ændre vores rejsevejledning for udrejse. Det er jo positivt, at vi står der, og det tillader jeg

mig at glæde mig over som udenrigsminister, men maner også til besindighed. For det er klart,

at man med denne model også risikerer

–

det skal man også være pinligt bevidst om

–

at nog-

le lande lukker ned igen, hvis de overstiger incidenskriteriet f.eks. Så kan SSI opdatere sine

tal, og så kan vi risikere, at lande lukker ned. Så vi kommer til at leve i en usikker verden.

Usikkerhed er blevet et grundvilkår i coronatiden både herhjemme og ude i Europa, og det af-

Side 1206

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

spejler modellen. Men nu er vi, hvor vi er, og jeg glæder mig da over, at vi kan åbne for rejser

til det meste af Europa her den 27. juni.

[Lydudfald] ... og om det var en fejl. Altså, vi kan sikkert alle sammen diskutere, om der er be-

gået fejl. Jeg mener ikke, det er en fejl, at vi, fordi smittetallene er bedre herhjemme og i resten

af Europa, revurderer vores rejsevejledninger, på baggrund af at vi også har ændret indrejse-

restriktioner, sådan at vi nu kan have en model, så man kan åbne tidligere for udrejseer, end vi

havde forventet. Det mener jeg ikke er nogen fejl, men et forsøg på at vise behørigt hensyn til

alle de nødvendige balancer, herunder at de danskere, der har ro og lyst til at rejse, også får

nogle gode redskaber og vejledninger til det.

Eva Kjer Hansen:

Jeg synes jo, det er ærgerligt, at ministeren cykler rundt omkring tingene på

den måde i stedet for at prøve at svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Jeg skal så prøve at

spørge på denne måde: Har ministeren fortrudt, at han kom til at nævne datoen den 31. au-

gust, med det store kaos derude til følge? For folk havde jo tillid til, at de skulle rette ind efter

det, regeringen meldte ud, og nu står man med en branche, som er fuldstændig rundt på gul-

vet, og hvor det har store økonomiske konsekvenser, og når ministeren nu udmærket forstår

rejsebranchen og har sympati for rejsebranchen, vil ministeren så også tage ansvar for det

kaos, beslutningerne har medført? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Jeg forstår, at det er regeringen, der har truffet de her beslutninger,

og det har man gjort ud fra et forsigtighedsprincip, og ministeren siger, at det er et meget vig-

tigt princip. Jeg spurgte under den tekniske gennemgang til, hvad forsigtighedsprincippet bety-

der, og jeg fik faktisk at vide, at det overhovedet ikke var defineret. Men det kan være, uden-

rigsministeren kan gøre mig klogere på, hvad det er, man i regeringen sidder og vurderer ud

fra, når man vurderer på baggrund af forsigtighedsprincippet. Hvilke elementer indgår? Eller

sidder ministrene der med hinanden og siger, at min mavefornemmelse siger sådan og min

mavefornemmelse siger sådan, og det kalder man så et forsigtighedsprincip? Altså, hvad er de

konkrete ting, der indgår i den der vurdering med forsigtighedsprincippet, og som har ført til, at

regeringen traf de beslutninger, den gjorde?

Kim Valentin:

Tak til ministeren for forsøg på svar indtil videre. Den 11. marts stod vi jo i en

situation, hvor der var noget, der væltede ind over os. Man kan sige, at Danmark generelt kom

i en tilstand af, at vi frygtede morgendagen, og derfor blev vi jo nødt til at gøre noget; det var vi

rimelig enige om, at man var. Man kan sige, at en masse af de beslutninger, der blev taget på

det tidspunkt, blev taget på basis af frygt og forsigtighed, som blev lagt ind over de her beslut-

ninger, men måske med for lidt viden. Nu ved vi meget mere, end vi gjorde den 11. marts om,

hvad der sker, og derfor er det måske mere rigtigt i dag at bruge viden end frygt som parame-

ter for at tage beslutninger. Derfor er sådan noget som åbenhed utrolig vigtigt i den her sam-

menhæng, og en af de ting, Venstre har slået på hele tiden, er, at vi skal være åbne om bag-

grunden for beslutningerne og de modeller, der ligger til grund, for det lærer vi også af frem-

over.

Side 1207

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Nogle af de vejledninger, der er kommet efterfølgende, har jeg så nogle spørgsmål til, for hvis

jeg stod som rejsebranche og kiggede på det her, ville jeg sige: Har jeg overhovedet en forret-

ning? Nu ser jeg fremad, og jeg kigger på de rejsevejledninger med åbne lande og karantæne-

lande og grænseværdier på henholdsvis 20 og 30 smittede pr. 100.000 indbyggere pr. uge, og

hvis jeg forstår det rigtigt, bedømmer man nu i fremtiden, i forhold til hvor stor hældningen på

kurven er

–

ikke så meget, hvor man er på kurven, altså hvor mange smittetilfælde, der er i de

her lande, men sådan set hvordan hældningen på kurven er. Og der kunne jeg godt tænke mig

at høre, hvorfor man har valgt lige den model. Hvorfor indgår antal smittede ikke i modellen?

Det må vel også være af betydning, hvor man er på kurven, og hvor mange smittede der er i

det land, man er i

–

har det overhovedet været overvejet? Jeg spørger, fordi vi har en rejse-

branche derude, som skal vænne sig til at agere i et helt nyt rum, hvor man skal tilrettelægge

rejser for danskerne og vide, hvad man skal gøre, hvis nu der kommer en anden eller tredje

bølge eller en ny virus. Så hvorfor har man valgt lige denne model? Det skal de jo agere ud

fra.

Så har jeg et spørgsmål om åbenhed: Hvilke modeller var på banen undervejs? Kan ministe-

ren af hensyn til fremtidige beslutninger ikke løfte sløret for det?

–

og for, hvorfor man valgte

forsigtighedsprincippet i stedet for et andet princip?

NOT

Udenrigsministeren:

Først vil jeg svare Eva Kjer Hansen. Når man laver en rejsevejledning

og en samlet indsats, kan man jo vælge at blive ked af, at tingene går bedre, end man havde

turdet håbe på

–

eller man kan vælge at glæde sig over det. Det sidste gør jeg. Jeg glæder

mig over, at vi havde mulighed for at revidere vores rejsevejledninger og indrejserestriktioner,

fordi Europa står et bedre sted i pandemien nu, end vi gjorde midt i maj. Og det er ikke ene-

stående for Danmark; i alle europæiske hovedstæder har man ændret og fremrykket sine for-

skellige faser, ligesom Kommissionen har ændret sin tilgang. Jeg nævnte, at Kommissionen

den 11. juni kom med en anbefaling om at åbne til alle EU- og Schengenlande, fordi der er

kommet så meget styr på smittesituationen i Europa. Ved ændring af rejsevejledningerne vejer

det hensyn naturligvis tungt, at rejselystne danskere på forsvarlig vis kan rejse. I andre lande

har man også ophævet restriktioner og ændret rejsevejledninger med kort varsel. Jeg sender

gerne en oversigt over til udvalget, hvis der er interesse for det.

Om rejsebranchen og hele diskussionen om forsigtighedsprincippet vil jeg gerne understrege,

at normale rejsevejledninger udarbejdes af hensyn til folks sikkerhed, når de rejser til en desti-

nation, og informerer om risici for terrortrusler, sundhedstrusler, overfald, færdselsulykker, alt

det, man kender. Det anderledes og nye i covid-19-krisen, er kriterier, der hedder: Jamen, man

risikerer ikke bare sin egen sikkerhed, når man er ude og bliver smittet med en sygdom, men

man risikerer også at tage den sygdom med hjem og genstarte en pandemi i den danske be-

folkning. Det er jo nyt. Det er ikke den måde, man har lavet rejsevejledninger på før, altså at

man skal beskytte danskere, der ikke rejser, mod at blive ofre for, at nogle rejser og tager no-

get farligt med hjem. Og der er covid-19 en dum sygdom

–

som jeg har sagt flere gange

–

vi var nødt til at have en forsigtig tilgang til det. Så det er det klare svar til Kim Valentin

–

og vi

er faktisk fuldstændig enige om den 11. marts, som Kim Valentin refererer til, eller den 13.

Side 1208

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

marts for den sags skyld, hvor jeg anbefalede alle danskere at komme hjem så hurtigt som

muligt, fordi verden lukkede ned i en hast og i et omfang, som vi aldrig har set før. Der var nok

nogle, der på det tidspunkt tænkte, at det var lige lovlig dramatisk, at udenrigsministeren stod

der og sagde det. Men jeg kan love for, at vores telefoner i Udenrigsministeriet blev rødglø-

dende, og vores liste over danskere, der havde brug for hjælp, eksploderede i de følgende

uger og måneder, og vi har brugt enorme kræfter på at hjælpe danskere hjem, som ikke havde

drømt om, at de skulle stå i sådan en situation

–

fra krydstogtskibe til lande overalt på kloden i

Asien, Latinamerika, Afrika osv. Så jeg er enig i, at man på det tidspunkt var nødt til at træffe

en politisk beslutning ud fra rettidig omhu og forsigtighed. Der havde vi ikke meget viden om,

hvordan sygdommen ville influere vores liv og samfund. Nu står vi heldigvis et andet sted, og

en af årsagerne til, at vi også kunne åbne i Danmark, er vel, at vi efterhånden har relativt god

kontrol, og at vi ved, hvad der skal til, når sygdommen blusser op igen. Vi har set det i Hjør-

ring, hvor tallene eksploderer

–

hvad gør man så? Man får opsporet smittekæder og får isole-

ret det og får håndteret det. Vi ser det i Tyskland i øjeblikket i nogle kommuner, vi har set det i

Kina, vi ser det mange andre steder. Så vi har en anden viden

–

så det er jeg faktisk enig med

dig i

–

og derfor kan vi reagere anderledes; derfor kan vi godt åbne mere. Og det er jo det,

man ser afspejlet i både vores nationale åbning og i åbningen til resten af verden.

Åbenhed var det andet, Kim Valentin var inde på. Den model, vi har lagt frem, bygger på

sundhedsfaglige data fra SSI, som fortæller os i Udenrigsministeriet, hvilke lande der ud fra en

sundhedsmæssig vinkel er åbne, og hvilke lande der er karantænelande. Og så kan vi åbne

for rejser til de åbne lande, tilsat de kriterier, som vi normalt har i udenrigstjenesten, altså

f.eks. sikkerhed og færdsel og de andre ting, som vi bruger andre myndigheder til at indsamle

informationer om, forretningstjenesten osv.

Men nu har vi en model, som er åben, også om kriterierne. Og angående de sundhedsmæssi-

ge kriterier, Kim Valentin er inde på, er jeg simpelt hen nødt til at henvise til SSI, lægerne og

de sundhedsfaglige myndigheder for en forklaring på, hvorfor man har valgt denne model, alt-

så ud fra den sundhedsmæssige faglighed. For vi reflekterer det, som sundhedsmyndigheder-

ne gør. Og det er det nye

–

nu har vi rent faktisk også en model for, hvordan vi gør. Og så vil

jeg også bare lige nævne, at modellen med incidenskriterier

–

20 pr. 100.000 pr. uge i gen-

nemsnit over 14 dage, det kan være forskellige niveauer af sikkerhed

–

er en model, som vi

har set en række andre europæiske lande, i hvert fald i 10 eller 11 lande, hvis modeller minder

om vores på det område. Så er der også nogle, der har endnu flere kriterier

–

jeg skal ikke re-

degøre for dem her, for det er meget teknisk. Incidensmodellen er således faktisk en model, vi

ser. Sundhedsmyndighederne har så tilsat en model i forhold til test og sikkerhed i testregimer

i de lande, hvor vi indsamler data. Og så er der også en sikkerhedsventil, så hvis der sker no-

get, kan man også indstille, at man lukker ned for et land eller gør et land til karantæneland.

Det er nogle af de ting, der ligger ovre hos sundhedsmyndighederne. Så jeg er faktisk enig

–

åbenhed er vigtigt, og det er det, som regeringen også bestræber sig på med den nye model,

vi har lagt frem.

Side 1209

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

Michael Aastrup Jensen:

Der er jo en frustration over, at tiden går, og at vi ikke får svar. Alt-

så, nu har jeg siddet i Folketinget i over 15 år, og jeg kender godt den her taktik; ministeren

kan bare trække tiden ud, for så regner man med, man når bagkanten, og så når man ikke at

besvare de forskellige spørgsmål. Men så kan jeg bare sige: Fint, så indkalder vi bare til et nyt

samråd, for det her er så vigtigt, at vi bliver nødt til at få nogle klare svar. Så udenrigsministe-

ren bestemmer selv, om der er behov for et nyt samråd eller ej, nemlig ved, om han ønsker at

besvare de spørgsmål, vi stiller, eller ej

–

og ved ikke at omforme det med alle mulige ord om

alt muligt, vi ikke spørger om.

Så lad os komme tilbage til det, det hele drejer sig om. Allerførst siger udenrigsministeren, at

rejsevejledningerne afspejler virkeligheden i de pågældende lande, citat slut. Det var præcis,

hvad udenrigsministeren svarede tidligere

–

det kan man bare gå tilbage og se. Og det er jo

præcis forkert, i forhold til før man lavede de objektive vurderinger. Altså, det er jo lodret for-

kert. Derfor er kernen i alt, hvad vi sidder og diskuterer lige i øjeblikket, nemlig ikke, om man

skal være forsigtig, ikke om, at sundhed ikke er vigtigere end andet, men nemlig, om det er

faglige og sundhedsmæssige vurderinger, der danner grundlag for, om danskerne anbefales

at rejse til et pågældende land eller ej. Dér var problemet jo, at da udenrigsministeren aflyste

sommerferien for den samlede danske rejsebranche og sagde, at der først ville ske noget nyt

den 31. august, var det på en mavefornemmelse, altså en politisk beslutning, der åbnede for,

at man kunne rejse til Tyskland, Norge og Island. Og hvad angår alle andre lande, nemlig lan-

de med et lavere smittetryk end Danmark og lande, der havde det samme smittetryk som

Danmark, stod der imod sundhedsfaglige argumenter, at man anbefalede ikke at rejse til de

pågældende lande. Det er jo ikke at afspejle virkeligheden.

Så det er jo forkert, hvad udenrigsministeren siger, og det er det, der er hele kernen i alt, hvad

vi diskuterer. Kernen er jo ikke, om vi synes, danskerne skal passes på; kernen er jo ikke, om

vi ikke også synes, vi skal være forsigtige; kernen er, om det skal være sundhedsfaglige vur-

deringer, eller om det skal være statsministeren eller udenrigsministeren, der politisk har en

eller anden form for mavefornemmelse, som kan beslutte, hvilke lande vi skal rejse til.

Derfor må jeg også bare komme til kernen endnu en gang: Hvad er det, der har forandret sig

fra, at man først gik ind og traf den her beslutning om at åbne til de tre lande, til nu bagefter at

komme med de objektive kriterier? Hvorfor kunne man ikke lave de objektive kriterier den-

gang? De objektive kriterier ville jo stadig væk have vist, om det havde været farligt at rejse til

nogle af de pågældende lande. De objektive kriterier betyder jo ikke, man bare kan rejse,

hvorhen man har lyst til. Derfor forstår jeg

–

og med mig en samlet dansk rejsebranche

–

sta-

dig ikke, hvorfor de objektive kriterier ikke kunne være kommet fra begyndelsen. Derfor vil jeg

spørge om det, udenrigsministeren ikke ville svare på før: Har ministeren ikke fortrudt, at han

aflyste sommerferien og lagde grunden til, at den danske rejsebranche kan gå konkurs?

Jens Joel:

Jeg vil egentlig starte der, hvor også Kim Valentin startede, altså med det sidste

spørgsmål, i forhold til den ret store forskel, der er, på det, som Michael Aastrup Jensen kalder

fra starten af, og så det sted, vi er i dag. For når vi bevæger os ind et sted, hvor vi faktisk har

Side 1210

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

data, og hvor sundhedsmyndighederne kan opstille nogle retningslinjer, så giver et mening at

tale om et objektivt kriterium. Men udenrigsministeren sagde, at det er en politisk beslutning,

og at regeringen har taget ansvaret, og nu er der rigtig mange af medlemmerne her i udvalget,

som har spurgt, hvorfor det er en politisk beslutning og ikke en saglig, faglig vurdering, som

det plejer at være? Og dér vil jeg bare spørge ministeren: Hvordan skulle dem, der plejer at

lave rejsevejledninger, have lavet en saglig, faglig vurdering i marts og april?

Som jeg forstår det, må det jo have være en ny metode, man skulle udvikle. Det er vel i høj

grad også på basis af nogle data, man ikke har fra de lande. Når man er vant til at vurdere, om

der er risiko for terror eller risiko for at blive overfaldet, og man så lige pludselig skal begynde

at forholde sig til, hvor stor risiko der er for at blive smittet, så er det jo svært at etablere en

saglig, faglig praksis med Michael Aastrup Jensens ord fra starten af. Og det er vel det, der er

kernen. Kan ministeren ikke prøve at sige, hvad det var, man, om man så må sige havde at

gribe i ud over det politiske ansvar, som man tog der i starten?

Sophie Løhde:

Jeg vil gerne stille de samme to spørgsmål, som jeg stillede før. Ministeren

svarer på mange ting

–

bare ikke på det, jeg spurgte om, nemlig hvordan den mest forsigtige

model, som Udenrigsministeriet indstillede til regeringen, så ud. Vi ved jo, at Udenrigsministe-

riet ikke kom med en indstilling om og anbefaling til regeringen om kun at ændre rejsevejled-

ningen til Tyskland, Island og Norge. Det har vi fået bekræftet i den tekniske gennemgang før

samrådet her. Men vi ved ikke, hvordan Udenrigsministeriets mest forsigtige model så ud.

Hvad gik den ud på? Den bedes ministeren redegøre for eller oversende til udvalget, hvis mi-

nisteren ikke ønsker at redegøre for den mundtligt.

I forhold til den retoriske finte, ministeren forsøger at lave med: Spørg fru Sophie Løhde, om

det var en fejl, at man i forhold til rejsevejledningerne kunne åbne tidligere, fordi det gik bedre,

må jeg bare sige: Come on, minister; der er jo ikke nogen, der ikke glæder sig over, at det går

bedre. Jeg spørger: Var det en fejl, at man den 29. maj påstod, at man kunne se 3 måneder

frem og meddele danskerne og den danske rejsebranche, at der er lukket; I kommer ikke ud at

rejse, rejser skal aflyses og alle pengene tilbagebetales, for der sker først noget efter den 31.

august? Var det en fejl, når regeringen nu ser tilbage, og såfremt det var en fejl, vil regeringen

så sige undskyld til danskerne og ikke mindst til rejsebranchen og de mange mennesker, som

har mistet deres job på grund af det milliardtab, som rejsebranchen led uden grund? Og vil

regeringen i så fald yde fuld erstatning til rejsebranchen?

Udenrigsministeren:

Nu påstår Michael Aastrup Jensen, at der skulle være en eller anden

interesse for mig i at trække tiden ud og ikke give klare svar. Vi kender jo hinanden, og der er

også en anden finte, som jeg har lagt mærke til, at Michael Aastrup Jensen er god til at bruge

–

ikke fordi jeg bruger den finte

–

men det er at sige, at man ikke svarer på spørgsmålene, når

man faktisk

har

svaret på spørgsmålene. Så gentager han, at man ikke har svaret på spørgs-

målene. Det er fint. Det kan vi godt lave sådan nogle christiansborgfinter med. Det tror jeg ikke

rigtig, at man bliver klogere af. Jeg har redegjort meget klart for, hvilken situation vi stod i i

marts og frem, og jeg er glad for, at vi traf beslutning om at gøre verden orange og bede dan-

Side 1211

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

skerne om at komme hjem og være forsigtige med at rejse. Jeg tror, at det er noget af det, der

har været med til at få styr på pandemien. Og i øvrigt var det ikke noget, Danmark bare gjorde.

Det var noget, en række lande gjorde. Så den politiske beslutning, vi traf dengang, står jeg

ved.

Så bliver der diskuteret sundhedsfaglige input. Det er da fuldstændig rigtigt, at vi også lever i

en verden, hvor sundhedsdata, specielt i andre lande, har udviklet sig over tid. Testregimer har

udviklet sig over tid. Smitteinddæmning og opsporing i andre lande har udviklet sig over tid.

Det har det også gjort i Europa. Og jeg vil bare sige, at der, hvor vi står nu, siger vores sund-

hedsmyndigheder, SSI, at de har en model, så man med rimelig fast grund under fødderne

kan sige, at nu kan vi godt åbne for mange europæiske lande. Det er jo så ikke alle lande, man

åbner til. Når man foretager vurderingerne, ser man stadig på, om kvaliteten i testregimet er i

orden i de lande osv. Så der er jo stadig nogle udfordringer med sundhedsdata. Men det der

med at forestille sig, som også Jens Joel beskrev, at man fra starten af kunne have en model

fra hele verden i forhold til sundhedsdata og rejser osv., så ville vi i givet fald

–

ud fra det, jeg

kender til det

–

være måske det eneste land i hvert fald i Europa, som havde det. Så den situa-

tion stod vi ikke i.

Hr. Michael Aastrup Jensen spørger: Kunne man have gjort det anderledes? På det tidspunkt i

maj måned begyndte vu at åbne med en klar prioritering om først at åbne for vores eget sam-

fund og se, hvordan smitteudviklingen var, hvorefter vi gradvist ville begynde at åbne til nabo-

landene. Kunne man have gjort mere eller mindre? Måske. Sophie Løhde spørger

–

det vil jeg

gerne svare på, og hvis jeg ikke har svaret før, beklager jeg

–

Hvad var den mest forsigtige

model? Det var at gøre ingenting. Det var jo fortsat ikke at ændre rejsevejledningen. Det hav-

de været den mest forsigtige model, som også var en option, som vi kunne have valgt i rege-

ringen, men vi valgte en anden model. Vi valgte at åbne for Tyskland og Norge og Island, hvor

vi havde rimelig sikkerhed for, at der var styr på smittesituationen. Der er svære hensyn at ta-

ge og et dilemma om økonomien og turistbranchen og et ønske om at få tyske turister til Dan-

mark. Man må finde en balance. Hvor meget skal man åbne? Vi vil gerne have gang i turisme-

industrien, men vi vil ikke sætte vores kamp mod covid-19 over styr. Det er nogle reelle di-

lemmaer, regeringen står i. Det vedkender jeg mig gerne.

Også til Jens Joel: Den model, der nu er kommet, baserer sig på sundhedsmyndighederne.

For første gang kan vi lave denne model sammen med SSI, der giver data til os, og som kan

karakterisere lande som åbne eller som karantæneramte. Det gode ved den model er, at den

hviler på objektive kriterier, og at den har en automatik i sig. Det vil sige, at vi nu har besluttet

en model, som så ligger ovre hos de relevante myndigheder. Faren er selvfølgelig

–

og der

skal nok komme udfordringer

–

at et land kan lukke ned. Eller hvis vi ikke åbner til Portugal. De

seneste tal i sidste uge viste noget, og så kan det være, at der er nogle, der synes, at det ikke

er rimeligt. Men nu er der en objektiv model, som vi kan styre efter på den sundhedsmæssige

del fra Udenrigsministeriets side. Og alle de andre ting gælder stadig. Jeg er glad for, at vi kan

stå der nu. Igen vil jeg gerne understrege, at det er meget nemt at være mandagstræner. Det

tror jeg i det hele taget det er i den her situation. Hvis vi havde vidst, hvor vi stod med smitte-

Side 1212

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

tallene for to måneder siden eller en måned siden, havde vi så handlet anderledes? Helt givet.

Men hvem kunne vide det? Så man kan sige, at selvfølgelig har forsigtighed en pris, men det

kunne jo også være, at det, hvis vi havde været uforsigtige, havde haft en meget højere pris.

Man kan sige, at det samlet set er lykkedes os godt, hvis man kigger på vores coronabered-

skab i Danmark. Jeg møder ikke mange af mine kolleger fra resten af verden, som ikke med

misundelse kigger mod Danmark og den måde, vi har håndteret coronakrisen på. Og det var

med forsigtighed. Der var ikke tid til at vente på evidens på det tidspunkt

–

Kim Valentin var

inde på det

–

i marts måned. Der havde man ikke evidens. Man var nødt til at handle, hvis

man skulle undgå, at vi kunne ende som Norditalien eller Spanien, hvor det desværre gik rigtig

galt.

Så til Sophie Løhde omkring rejsebranchen: Igen, jeg kan godt forstå den udfordring, rejse-

branchen er i, og det er også noget, vi kigger på. Der kører også et spor hos erhvervsministe-

ren om at se på, hvordan man kan hjælpe den hårdt ramte branche. Det er den jo ikke kun på

grund af restriktioner, men det er også

–

hvis man tager charterbranchen

–

fordi mange vælger

ikke at rejse. Der er også mange mennesker, der stadig er bekymret for, hvordan situationen

er derude. Og man skal huske

–

og det skal vi også huske i vores rejsevejledninger

–

at vi går

fra orange til gul. Vi går ikke dermed ind i en grøn situation, hvor verden er normal. Vi vil såle-

des stadig gerne have, at alle udviser ekstrem forsigtighed, og man må også advare dansker-

ne om, at de kan risikere at komme til steder, hvor man indfører restriktioner, og de dermed

kan risikere at strande. De risici er der stadig. Men jeg håber, at dette giver branchen nogle

muligheder. Men igen, vi skal alle sammen passe på, at vi ikke sætter vores kamp mod covid-

19 over styr.

Nils Sjøberg:

Jeg vil gerne spørge til valget af, hvilke lande man åbnede til. Jeg synes, det var

ret væsentligt, at man selvfølgelig besluttede det for Tysklands, Norges og Islands vedkom-

mende, men i f.eks. New Zealand var der ikke nogen smitte. Hvorfor kiggede man ikke på li-

sten over hvilke lande

–

eller gjorde man det, vil jeg nærmere spørge

–

hvor der ikke var no-

gen smitte, før man besluttede sig for, hvilke lande man ville åbne til?

Ulla Tørnæs:

Nu kan jeg forstå på ministerens besvarelse af de foregående spørgsmål, at den

zigzagkurs, vi har været vidne til, ikke var nogen fejl, hvorfor danskerne ikke skal have nogen

undskyldning. Det var tværtimod en bevidst politisk beslutning, må man forstå på det, der er

blevet sagt under samrådet her.

Jeg har tre spørgsmål. Nu hørte vi, at den mindst forsigtige model, som blev forelagt regerin-

gen af Udenrigsministeriet, var ikke at foretage sig noget. Hvad var så den mindst forsigtige?

Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål, jeg gerne vil stille, handler om, at nu har der været, tror jeg, sådan lidt

forskellige opfattelser af, hvilken dato vi rent faktisk tager udgangspunkt i. For mig er det den

29. maj, der er vigtig i denne drøftelse, men mine kolleger har måske en anden opfattelse. Og

jeg vil bare spørge angående den model, som man nu bruger med objektive data som grund-

Side 1213

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

lag for, hvilke lande danskere kan rejse til, og hvilke lande man ikke kan rejse til: Var det muligt

ud fra eksisterende data at lave den model den 29. maj

–

ja eller nej?

Så vil jeg også spørge til det her med, at når nu man endelig er gået over til at lave en model,

hvor man bruger objektive data, hvorfor går man så ikke ud over EU- og Schengenlande, altså

Australien, New Zealand, Singapore, Israel, som er lande, som jo har været langt mindre ramt

af covid-19 end Europa?

Udenrigsministeren:

Til Nils Sjøberg vil jeg sige, at jeg godt kan forstå spørgsmålet, når det

eksempelvis gælder New Zealand, som jo klarede sig rigtig godt, og som jeg tror på et tids-

punkt erklærede sig coronafrit. Det første svar handler om, at vi valgte nabolande, og det var

den tilgang, som var den generelle tilgang i Europa, altså at de andre europæiske lande også

først og fremmest valgte deres nabolande, fordi der er en fælles fysisk grænse. Og det har

også ud fra en økonomisk betragtning stor betydning, at man kan rejse ind og ud af de lande.

Men det andet er så, og det gælder faktisk stadig væk i dag, at New Zealand f.eks. ikke tillader

indrejse. Det gør Australien vist stadig heller ikke, og Storbritannien kræver karantæne. Så der

kan være indrejserestriktioner, som gør, at vi godt kan åbne, uden at det vil ændre praksis, og

vi er nødt til at råde danskerne, for hvis man ikke tillader indrejse, kan vi heller ikke sige, at

man kan rejse til det og det land, for så ville det medføre nogle komplikationer. Men jeg kan

godt forstå, at du spørger.

Jeg vil bare sige, og det er også et svar på Ulla Tørnæs’ tredje spørgsmål, som jeg kan tage i

samme runde, og som handler om tredjelande, hvor regeringen har sagt, at vi meget gerne

også vil have en model, som bygger på det, vi har lavet nu her i forhold til objektivitet og auto-

matik, sundhedsfaglige input, den her afklaring. Vi må bare sige, at det er en kæmpe udfor-

dring, for det er over 160 lande, vi taler om. De medlemmer, der var til stede ved den tekniske

briefing, vil vide, at vi ikke har rejsevejledninger, heller ikke før corona, til alle verdens lande,

men her er der nok behov for, at vi også ser på, hvordan EU håndterer tilgangen til tredjelan-

de. Blandt EU-landene drøfter en model, hvor man kan have en vis fælles tilgang til tredjelan-

de. Det tror jeg vil være klogt. Hvert land træffer nationale beslutninger i sidste ende, både

hvad angår rejsevejledninger og indrejserestriktioner, og derfor ser man også en række for-

skellige måder at håndtere det på. Det gælder også rejsevejledningen. Nu sagde jeg incidens-

kriteriet, og jeg kunne nævne lande, som har mange flere kriterier oven i det, Østrig f.eks.,

Norge har også, så der er en variation. Men vi har bestemt et ønske om at åbne for tredjelan-

de på en sikker måde, og nogle af de lande, du nævner, f.eks. Australien og New Zealand, er

jo ud fra en coronabetragtning relativt sikre lande, som situationen ser ud p.t.

Ulla Tørnæs spørger, hvad det mindst forsigtige er. Det må vel i virkeligheden være, at man

åbner for rejser til alle lande. Det kunne man godt vælge at gøre

–

at sige, at det ikke betyder

noget. Vi ved, hvad det mest forsigtige er, men hvad det mindst forsigtige er, står ikke nogen

steder. Man kan sige, at når man diskuterer en beslutning, handler det også om, hvad det

egentlig er, der er den realistiske tilgang til det, og det var at åbne for nabolandene

–

som sagt

en tilgang, som de andre europæiske lande også havde på daværende tidspunkt. Jeg har selv

Side 1214

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 465: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/6-20

47. europaudvalgsmøde 25/6 2020

f.eks. deltaget i samtaler med den tyske udenrigsminister Heiko Maas, hvor Tyskland havde

samlet nabolandene for at høre, hvordan man håndterer covid-19, forud for at tyskerne skulle

gøre deres stilling op og sådan noget. Så det var meget det, der var billedet dengang.

Så spørger Ulla Tørnæs, om man den 29. maj kunne have en model baseret på objektive data

fra sundhedsmyndighederne. Nej, det kunne man ikke. Man kunne ikke den 29. maj lave den

model, som vi har i dag. Det er først i dag, ECDC har givet data for f.eks. testregimer, og det

er en vigtig ting, for hvis vi skal kunne stole på de data, der kommer, og som bygger på inci-

dens, altså hvor mange smittede pr. 100.000 pr. uge, skal man også stole på, at der er nogle

testregimer, som er rimelig præcise, for ellers giver det ikke så meget mening.

Eva Kjer Hansen:

Tak til ministeren for at deltage i det her samråd. Jeg ved jo, at ministeren

nu skal ud at fortælle den undrende offentlighed om de nye rejsevejledninger

–

sådan har jeg i

hvert fald forstået det. Jeg skal også lige sige, at jeg gerne vil rose ministeren for nu at have

fundet nogle objektive kriterier at træffe beslutninger ud fra. Jeg opfatter det jo lidt, som at man

er ved at vende tilbage til, at det skal være den faglige rådgivning og nogle objektive kriterier

frem for ministrenes egne mavefornemmelser, der skal gøre sig gældende, når der skal udar-

bejdes vejledninger til danskerne.

Men jeg kan jo konstatere, at der sådan set ikke er givet svar på alle de spørgsmål, der er ble-

vet stillet. Derfor vil jeg simpelt hen bare foreslå, at vi slutter nu, og at vi så genoptager samrå-

det i næste uge. Vi har behov for at finde ud af, hvorfor datoen 31. august var et fikspunkt for

ministeren

–

hvem der har foreslået det, og om ministeren blev advaret imod at se 3 måneder

frem. Og der blev jo slet ikke svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det var en fejl eller ej. Mini-

steren kan jo så bruge tiden på at reflektere over, om ministeren vil sige, at det er en af de fejl,

der er begået, om han vil tage ansvar for den beslutning og dermed jo også helt klart tage an-

svar for det kaos, der råder i rejsebranchen nu.

Vi har heller ikke fået svar på, hvad der er sket fra den 29. maj og frem til nu, som gør, at man

nu kan ændre tingene. Så mit forslag er simpelt hen med tak for seancen nu her, at vi genop-

tager samrådet på et senere tidspunkt.

Den fungerende formand:

Jeg vil sige tak til udvalget og tak til ministeren for dette åbne sam-

råd.

Mødet sluttede kl. 15.15.

Side 1215