Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2270630_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 24. juli
2020 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken effekt det ville have på BNP og de offentlige finan-
ser i Danmark, såfremt Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de
samme pensionsrettigheder som Italien, herunder ret til at gå på pension som 62-
årig efter 38 år på arbejdsmarkedet?
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at det ikke er muligt at foretage en fuld bereg-
ning af virkningen på de offentlige finanser ved at indføre samme pensionsret-
tigheder i Danmark, som gælder i Italien. Det skal ses i sammenhæng med, at der
er tale om betydelige og helt grundlæggende forskelle i opsparings- og pensionssy-
stemerne mellem de to lande.
Det danske pensionssystem er grundlæggende baseret på tre søjler:
Offentlige pensioner: Dækker over folkepension med mulighed for pensions-
tillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Dertil kommer muligheden
for at indbetale til efterløn samt ret til tidlig pension for personer med 42 år el-
ler flere på arbejdsmarkedet.
1
Arbejdsmarkedspensioner og ATP: Dækker over overenskomstaftalte indbeta-
linger til pensionsordninger samt lovpligtige indbetalinger til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP).
Privattegnede pensionsordninger: Dækker over privattegnede ratepensioner og
engangsydelser samt aldersopsparing.
Pensionssystemet i Italien er ikke bygget op på samme måde, men har også ele-
menter af et pay-as-you-go system (lige som folkepensionen i Danmark). Her er
ydelserne grundlæggende offentlige, men under den betingelse, at man har indbe-
talt bidrag i en periode på mindst 20 sammenhængende år. Dertil kommer, at om-
fanget af ydelserne afhænger af, hvor store bidrag man har indbetalt. Bidragene og
1
Beregningerne til indeværende svar tager udgangspunkt i
DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af
dansk økonomi.
Dette blev offentliggjort før aftale om ret til tidlig pension blev indgået, og derfor indgår ret til
tidlig pension ikke i beregningerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 311 om effekten å BNP og de offentlige finanser i Danmark, hvis Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de samme pensionsrettigheder som Italien, fra finansministeren
2270630_0002.png
Side 2 af 4
forrentningen heraf udgør dog kun en del af ydelsen. En del af ydelsen betales af
det offentlige. Det er ikke umiddelbart muligt at lave en tilsvarende opgørelse for
danske lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, idet den enkeltes pensi-
onsydelse således bl.a. afhænger af bidragsadfærden gennem et helt arbejdsliv. Ar-
bejdsmarkedsdeltagelsen og opsparingsadfærden er i dansk kontekst foretaget ud
fra andre præmisser.
2
Italien har en tidlig pensionsordning, hvor både berettigelse og ydelse er baseret
på antal aktive år på arbejdsmarkedet. For nuværende er det muligt at gå på tidlig
pension i Italien i en alder af 62 år, hvis man har været 38 år på arbejdsmarkedet.
Det skal bemærkes, at ovenstående aldersgrænse og aktivitetsperiode for tidlig
pension i Italien er midlertidig, og kun gælder for perioden 2019 til 2021. Fra 2022
er det ved lov bestemt, at kravet til aktivitetsperioden hæves til 42 år og 10 måne-
der for mænd og 41 år og 10 måneder for kvinder.
For så vidt angår beskæftigelsesfrekvenser i Italien, er der foretaget illustrative be-
regninger af virkningen, hvis det antages, at den aldersbetingede generelle beskæf-
tigelsesadfærd i Danmark er lig den italienske. Som udgangspunkt for beregningen
er det forudsat, at de danske beskæftigelsesfrekvenser fordelt på 5-års aldersinter-
valler i 2025 er lig det tilsvarende italienske niveau i de seneste foreliggende data
(2019).
Generelt vil beregningen indebære en betydelig nedjustering af beskæftigelsesfre-
kvenserne skønnet i den seneste mellemfristede fremskrivning for alle aldersgrup-
per. Beregningen af de økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usik-
kerhed,
jf. nærmere nedenfor.
Bl.a. er den særdeles følsom i forhold til, hvad der læg-
ges til grund vedrørende de personer som overgår fra beskæftigelse til enten at
modtage offentlige ydelser eller være selvforsørgende. Det er beregningsteknisk
antaget, at disse personer overgår til at være på fx dagpenge, førtidspension og
selvforsørgelse mv. svarende til, hvordan fordelingen er i Danmark på nuværende
tidspunkt.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer i den erhvervsaktive alder (15-64 årige)
er som nævnt generelt lavere i Italien end i Danmark. Forskellen er særlig høj
blandt kvinder, hvor godt 50 pct. af 15-64 årige kvinder i Italien er i beskæftigelse
ifølge Eurostat - sammenlignet med 73 pct. i Danmark. Blandt mænd er de tilsva-
rende beskæftigelsesfrekvenser på hhv. 68 pct. i Italien mod 78 pct. i Danmark.
Forskellen i beskæftigelsesgrad er størst blandt personer under 30 år og over 60
år,
jf. tabel 1.
Disse forskelle afspejler en lang række forskelle i både økonomiske forhold
fx
uddannelsessammensætning, skatte- og arbejdsmarkedsregler, daginstitutionstil-
bud mv.
samt forskelle i præferencer og familiestrukturer mv. Herunder skal det
også bemærkes, at flere personer går på pension inden den generelle pensionsalder
2
For en detaljeret gennemgang af det italienske pensionssystem se
Peer review on Italy
Fiche on pensions
(Mini-
stry of Economy and Finance, november 2019).
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 311 om effekten å BNP og de offentlige finanser i Danmark, hvis Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de samme pensionsrettigheder som Italien, fra finansministeren
2270630_0003.png
Side 3 af 4
i Italien, hvilket bl.a. kan henføres til udbredte muligheder for tidlig pension,
jf.
Peer review on Italy
Fiche on pensions
(Ministry of Economy and Finance, november
2019).
Tabel 1
Beskæftigelsesfrekvenser i 2019
Pct.
DK
15 til 64-årige
15 til 19-årige
20 til 24-årige
25 til 29-årige
30 til 34-årige
35 til 39-årige
40 til 44-årige
45 til 49-årige
50 til 54-årige
55 til 59-årige
60 til 64-årige
65 til 69-årige
70 til 74-årige
75,0
42,2
66,2
72,6
81,9
85,0
86,2
86,5
84,0
82,1
59,3
22,0
8,2
Samlet
ITA
59,0
3,7
32,8
56,3
68,5
72,5
74,4
74,2
72,3
65,2
41,7
13,4
4,0
DK
72,0
45,1
65,1
69,3
76,5
80,3
82,5
83,3
81,0
79,9
52,5
12,9
4,1
Kvinder
ITA
50,1
2,6
27,4
49,4
58,5
61,3
63,3
63,8
60,8
53,9
34,0
9,3
1,8
DK
78,0
39,4
67,3
75,8
87,1
89,5
89,8
89,7
87,0
84,3
66,2
31,6
12,6
Mænd
ITA
68,0
4,8
37,6
62,9
78,4
83,7
85,6
84,8
84,2
77,2
50,0
17,9
6,5
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er regnet som pct. af af befolkningen.
Kilde: Eurostat.
I sammenligningen af tallene skal man være opmærksom på, at der ikke er korrige-
ret for forskelle i fx konjunktursituationen i 2019 i henholdsvis Danmark og Ita-
lien. EU-kommissionen skønnede i sine landerapporter, at Danmark i 2019 be-
fandt sig i en omtrent neutral konjunktursituation, mens kommissionen skønnede
at Italien havde flere ledige ressourcer, svarende til at beskæftigelsen ville kunne
vokse uden at det gav anledning til uholdbare stigninger i lønstigningstakten.
3
Dette bør medtages i vurderingen af forskellene.
Hvis de aldersbetingede beskæftigelsesfrekvenser i Danmark var som i Italien,
ville det svare til, at beskæftigelsen ville være ca. 500.000 fuldtidspersoner lavere i
2025 end forudsat i
DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk øko-
nomi.
Det svarer til en nedgang på knap 20 pct. Det vurderes, at BNP vil falde i
omtrent samme størrelsesorden.
2020 European Semester: Country Reports. EU-Kommissionen. Kommissionen skønnede et outputgab på
ca. nul procent for Danmark og et beskedent negativt outputgab for Italien i 2019.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 311 om effekten å BNP og de offentlige finanser i Danmark, hvis Danmark havde samme beskæftigelsesfrekvens og de samme pensionsrettigheder som Italien, fra finansministeren
Side 4 af 4
Det vurderes skønsmæssigt at give en forværring af den offentlige saldo med i
størrelsesordenen ca. 200 mia. kr. (2021-niveau) i 2025 svarende til knap 9 pct. af
BNP alene ved at sætte beskæftigelsesfrekvensen i Danmark som i Italien.
Der er ikke indregnet afledte virkninger på de offentlige driftsudgifter som følge
af ændringen i beskæftigelsesfrekvenserne, ligesom der heller ikke er indregnet æn-
dringer i timeproduktiviteten.
Det skal understreges, at de ovenfor anførte virkninger skal tolkes med betydelig
varsomhed, idet en nedgang i beskæftigelsesfrekvensen i denne størrelsesorden er
ukendt farvand og eventuelt vil have afledte effekter, som der ikke kan tages højde
for.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister