EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 472: Notat samt høringssvar vedr. Kommissionens høring i forbindelse med evaluering af rammerne for krisehåndtering og indskydergaranti

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 472
Offentligt

NOTAT

16. april 2021

2021 - 5770

pbg

Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-

svar til Kommissionens høring i forbindelse med evaluering af ram-

merne for krisehåndtering og indskydergaranti

Europa-Kommissionen har den 26. januar 2021 igangsat en offentlig hø-

ring i forbindelse med evaluering af rammerne for krisehåndtering og ind-

skudsgarantiordninger med fokus på de tre EU retsakter: BRRD (direktiv

2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber ændret ved direktiv 2019/879/EU), SRMR

(forordning (EU) 806/2014 om ensartede regler og en ensartet procedure

for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for

rammerne af en fælles afviklingsmekanisme (SRM) og en fælles afvik-

lingsfond (SRF)) og DGSD (direktiv 2014/49/EU om indskudsgarantiord-

ninger). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande. SRMR omfatter alene

landene i det styrkede banksamarbejde (bankunionen).

I regeringens høringssvar vurderes det, at BRRD/ DGSD aktuelt indeholder

de rette værktøjer til at kunne afvikle banker i alle størrelser, mens det sam-

tidig sikres, at den finansielle stabilitet, skatteydernes og indskydernes

penge er beskyttet. Det fremhæves derudover, at de gældende rammer for

krisehåndtering og indskudsgarantiordninger generelt fungerer godt i Dan-

mark. Danmark har, inden for rammerne af EU-reglerne, i nogen udstræk-

ning en anden tilgang til at håndtere nødlidende banker end andre EU-

lande, idet disse banker, herunder også små og mellemstore nødlidende

banker, som udgangspunkt håndteres gennem afvikling frem for national

insolvens- og konkursbehandling. Afvikling i henhold til BRRD og SRMR

indebærer bl.a., at aktionærer og usikrede kreditorer skal tage tab på mindst

8 pct. af bankens passiver før brug af afviklingsfond og offentlige midler

(såkaldt bail-in) samt at en afviklingsmyndighed kan videreføre dele af den

nødlidende banks forretning mhp. at sikre, at indskydere fortsat har adgang

til deres penge. Behandles nødlidende banker omvendt gennem national

insolvensbehandling kan det i mange EU-lande medføre, at indskydere i en

periode mister adgang til deres penge samt en uens og nogle gange lempe-

ligere behandling af kreditorerne og større anvendelse af offentlige midler.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 472: Notat samt høringssvar vedr. Kommissionens høring i forbindelse med evaluering af rammerne for krisehåndtering og indskydergaranti

2/3

Det fremhæves også i høringssvaret, at der ud fra et bredere EU-perspektiv

stadig ses udfordringer i forhold til at opnå krisehåndteringsrammernes mål

om at minimere anvendelsen af offentlige midler til at håndtere nødlidende

banker og dermed bryde sammenhængen mellem krisehåndtering og stats-

finanser (det såkaldte bank-sovereign nexus).

En central problemstilling i dag er, at de tilgængelige værktøjer i BRRD,

fx brug af bail-in, ikke benyttes ensartet på tværs af alle EU-lande. For

bedre at kunne opnå formålet med krisehåndteringsrammerne opfordres

derfor til at også små og mellemstore banker i bankunionens deltagerlande

i højere grad inddrages under afviklingsmekanismen, at bail-in som ud-

gangspunkt benyttes i afviklingssituationer, og at der sikres tilstrækkelig

opbygning af passiver, der kan tage tab ifm. afvikling (såkaldt MREL-krav;

på dansk NEP-krav), herunder især subordineret MREL, dvs. passiver, der

ikke kan tilbagebetales før, at alle andre kreditorer og indskydere har mod-

taget deres krav (fx usikrede lån og egenkapital).

På den baggrund anføres det, at Danmark generelt er positive overfor mål-

rettede harmoniserende justeringer i krisehåndteringsrammerne for at sikre

øget ensartethed og effektivitet. Der skal dog fortsat sikres en passende

fleksibilitet, så det er muligt at bevare den danske tilgang til krisehåndte-

ring, hvor nødlidende banker som udgangspunkt afvikles kontrolleret, og

bankkunder dermed vil have uhindret adgang til deres konti og bankforret-

ninger, samtidig med, at der undgås brug af skatteydernes penge ifm. bank-

kriser.

Konkret adresseres særligt følgende temaer i høringssvaret:

Public Interest Assessment.

Det fremgår, at Danmark støtter, at

præcisere definitionen af, hvornår det vurderes at være i såkaldt of-

fentlig interesse at foretage en kontrolleret afvikling af en nødli-

dende bank i henhold til reglerne i BRRD/SRMR (Public Interest

Assessment - PIA). Præciseringen skal bevirke, at små og mellem-

store banker i højere grad afvikles kontrolleret på tværs af EU. Der

lægges dog vægt på, at en præcisering af definitionen af PIA ikke

må være til hinder for den danske velfungerede krisehåndteringstil-

gang, hvor alle banker som udgangspunkt afvikles kontrolleret.

Statsstøttereguleringen for nødlidende banker.

Der påpeges et be-

hov for at ensrette Kommissionens Bankmeddelelse fra 2013 (om

statsstøttereglernes anvendelse på støtteforanstaltninger til fordel

for banker) med BRRD-reglerne, der indeholder princippet om bail-

in på mindst 8 pct. af passiver. Derudover påpeges det, at statsstøtte

i form af forebyggende rekapitalisering alene bør kunne anvendes i

undtagelsestilfælde og kun, hvis det er nødvendigt for at bevare sta-

biliteten i det finansielle system og den generelle økonomi.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 472: Notat samt høringssvar vedr. Kommissionens høring i forbindelse med evaluering af rammerne for krisehåndtering og indskydergaranti

3/3

Minimum Requirement for Eligible Liabilities.

Det fremføres, at der

på EU-niveau bør fastsættes MREL-krav for alle banker, herunder

også de små og mellemstore, som det er tilfældet i Danmark i dag.

Tilstrækkelig tilstedeværelse af nedskrivningsegnede passiver er

centralt for den praktiske anvendelighed af afviklingsplanerne. Der-

udover vil det øge muligheden for

–

og incitamentet til - at benytte

bail-in i praksis, at der er såkaldt fuld efterstillelse (subordination)

af de nedskrivningsegnede passiver, fx egenkapital og lån uden sik-

kerhedsstillelse.

Orderly Liquidation Tool (OLT).

Det fremgår, at der ikke ses et be-

hov for sådan et værktøj til at håndtere banker, der ikke opfylder

PIA og derfor ikke tages under afvikling, da vi i dag anvender værk-

tøjerne i BRRD til samme formål (BRRD-værktøjerne omfatter

blandt andet bail-in, mulighed for salg af hele eller dele af institut-

tet, anvendelse af et såkaldt broinstitut til at opretholde bankens kri-

tiske funktioner, mens der søges efter en tredjepart som køber m.v.).

Indføres et OLT, er det afgørende, at det ikke forringer BRRD-

værktøjerne, herunder muligheden for at anvende bail-in.

Indskydergaranti:

Det fremgår, at en evt. større rolle til indskyder-

garantier i krisehåndtering ikke bør ske på en måde, som indebærer

en svækkelse i brugen af de eksisterende værktøjer i BRRD, herun-

der bail-in, eller en svækkelse ift. at opretholde national beskyttelse

af fx pensionsmidler. Det fremgår, at Danmark generelt kan støtte

etableringen af en fælles indskydergarantiordning i bankunionen,

European Deposit Insurance Scheme (EDIS), som del af et bredere

kompromis for arbejdet med at styrke bankunionen. Det støttes at

EDIS kan udformes som en såkaldt hybridmodel, hvor indskyderne

beskyttes ved bl.a., at de nationale indskudsgarantifonde, hvis nød-

vendigt, kan opnå lån først fra en fælleseuropæisk fond og dernæst

fra de andre nationale indskudsgarantifonde i EU-landene. Der op-

fordres til at sikre, at medlemslande, der på et senere tidspunkt ind-

træder i bankunionen, kan indtræde i EDIS på samme vilkår som

eksisterende bankunionsmedlemmer.