EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 327 om sociale klausuler, fra erhvervsministeren

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 487
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

23. april 2021

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 327 alm. del stillet af udvalget den 12 februar

2021 efter ønske fra Karsten Hønge (SF).

Spørgsmål:

Med henvisning til samrådet den 4. februar 2021 om anvendelse af sociale

klausuler på offentlige danske byggerier, jf. ERU alm. del

–

samråds-

spørgsmål A, bedes ministeren besvare følgende:

a) Hvad vil regeringen gøre for, at sociale klausuler om lærlinge i ud-

budskontrakter på byggerier, bliver klare og entydige, og lettere at

håndtere for offentlige bygherrer?

b) Hvilken dialog har regeringen haft med Europa-Kommissionen om

sociale klausuler?

c) Forhindrer EU-regler, at lærlingeklausuler forudsætter, at beskæf-

tigelsen finder fysisk sted på byggepladsen i Danmark?

d) Er regeringen bekendt med den østrigske kvoteordning for medi-

cinstuderende, som skal sikre, at der uddannes tilstrækkeligt mange

østrigske læger? Og er en lignende regel mulig i Danmark for lær-

linge på offentlige byggerier?

Der henvises til Europa-Kommissionens pressemeddelelse af 17.

maj 2017: ”Free movement of students: Commission closes infrin-

gement case against Austria”,

https://ec.europa.eu/commis-

sion/presscorner/detail/en/IP_17_1282

Svar:

Jeg har besvaret spørgsmålene i den rækkefølge, de er stillet i:

a) Sociale klausuler er ofte et godt redskab til at sikre, at virksomhe-

der, som det offentlige handler med, påtager sig et samfundsansvar.

Det er ordregiverne selv, der fastlægger og formulerer klausulerne.

Regeringen har igangsat en evaluering af udbudsloven, hvor

spørgsmålet om brugen af sociale klausuler er et emne.

Endvidere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december

2018 opdateret sin vejledning om sociale klausuler. Vejledningen

beskriver blandt andet, hvordan sociale klausuler om uddannelses-

og praktikaftaler kan formuleres og indgå i et udbud. De retlige

rammer for brugen af sociale klausuler bliver også gennemgået i

vejledningen.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 327 om sociale klausuler, fra erhvervsministeren

I opdateringen af vejledningen blev retningslinjerne

for ”følg-eller-

forklar”-princippet

også justeret, således at minimumsgrænsen for,

hvornår ordregiver skal benytte sociale klausuler eller offentligt

forklare, hvorfor der ikke benyttes sociale klausuler, blev sænket

fra 10 mio. kr. til 5 mio. kr. Derudover blev det præciseret i ret-

ningslinjerne for ”følg-eller-forklar”-princippet,

at ordregivere skal

følge op på, om et kontraktvilkår er opfyldt.

b) Regeringen har løbende haft dialog med EU-kommissær for det in-

dre marked, Thierry Breton, om Danmarks bekymringer over en

fremtidig mangel på faglært arbejdskraft. Erhvervsministeren har

bl.a. drøftet udfordringer i efteråret 2020. Derudover har den på da-

værende tidspunkt fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen, i

februar 2021 sendt et brev til Breton. Heri påpegede han, at det i

nogle tilfælde synes vanskeligt at stille krav om oprettelse af lær-

lingepladser i forbindelse med offentlige udbud. Han opfordrede

EU-Kommissionen til at styrke vejledningen om betingelserne for,

at offentlige ordregivere kan stille krav om lærepladser i forbin-

delse med udbud.

Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kontaktet EU-

Kommissionens tjenestegren med henblik på at afklare, hvilke be-

grænsninger EU-udbudsreglerne opstiller for varetagelsen af blandt

andet sociale hensyn.

c) Jeg har forelagt spørgsmålet for Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, der oplyser som følger:

Det er muligt at stille krav om den geografiske placering af lærlin-

ges arbejdssted, forudsat at kravet bl.a. er sagligt og objektivt samt

proportionalt. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte

udbud, hvordan et lærlingekrav kan formuleres.

Ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod at diskriminere på

baggrund af nationalitet indebærer, at det i offentlige kontrakter

ikke vil være muligt at stille specifikke lærlinge- eller uddannelses-

krav, som en udenlandsk ordregiver alene som følge af nationalitet

ikke kan leve op til, eller som er indirekte diskriminerende.

Indirekte diskrimination kan konkret fremtræde som foranstaltnin-

ger, der gælder for alle uanset nationalitet, men som i praksis har

væsentlig forskellig betydning for nationale og udenlandske til-

budsgivere. Foranstaltninger, som virker diskriminerende, er kun

tilladt, hvis de er begrundet i saglige og objektive hensyn, og i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 327 om sociale klausuler, fra erhvervsministeren

d) Jeg er blevet gjort bekendt med den østrigske kvoteordning for me-

dicinstuderende via den sag, der henvises til i spørgsmålet. Jeg har

i den forbindelse forelagt sagen og spørgsmålet for Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, der oplyser som følger:

Den østrigske kvoteordning handler om medlemsstaternes mulig-

heder for at begrænse adgangen til hinandens videregående uddan-

nelser og handler som udgangspunkt ikke om offentlige udbud og

reglerne herom.

Den østrigske kvoteordning for uddannelsespladser på medicin- og

odontologistudiet kan ikke direkte sammenlignes med lærlingekrav

i offentlige udbud, da den østrigske sag handler om øremærkede

pladser på uddannelsesinstitutionerne og beskyttelseshensynet til

den offentlige sundhed.

Spørgsmålet

”om en lignende regel er mulig”

forstås som et spørgs-

mål om, hvorvidt det er muligt gennem sociale klausuler at stille

krav om, at en vis andel af lærepladserne ved et offentligt byggeri

skal opfyldes med lærlinge, som er knyttet til en dansk uddannel-

sesinstitution.

Enhver foranstaltning, der direkte eller indirekte diskriminerer og

dermed resulterer i forskelsbehandling af tilbudsgivere på bag-

grund af nationalitet, er som det klare udgangspunkt i strid med ud-

budsretten og det traktatmæssige forbud mod diskrimination på

baggrund af nationalitet.

Den østrigske sag illustrerer dog, at EU-Kommissionen

–

ganske

vist i en sag uden for udbudsretten og om borgere

–

anerkender, at

medlemslandene i konkrete situationer kan gennemføre foranstalt-

ninger, der indebærer indirekte diskrimination, hvis dette er objek-

tivt begrundet og foranstaltningen desuden er egnet til at sikre, at

det legitime mål nås, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt

for at opnå målet. I den konkrete sag fandt Kommissionen at den

østrigske kvoteordning var objektivt begrundet og proportional i

forhold til målet om beskyttelse af det østrigske sundhedssystem.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering at en ord-

ning, hvor man forpligter ordregivere til gennem sociale klausuler

at stille krav om, at en vis andel af lærepladserne ved et offentligt

byggeri skal udgøres af lærlinge, som er knyttet til en dansk uddan-

nelsesinstitution som udgangspunkt vil anses for at indebære for-

skelsbehandling af tilbudsgiverne. Det vil derfor være afgørende

for en sådan ordning, at den kan begrundes i objektive samfunds-

mæssige hensyn. Det fremstår ikke klart om den østrigske sag åbner

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 327 om sociale klausuler, fra erhvervsministeren

op for mulighederne for at undtage foranstaltninger, der indebærer

diskrimination, udelukkende ud fra et hensyn om at sikre bestemte

typer af arbejdskraft, eller om det ligeledes er et krav, at den pågæl-

dende arbejdskraft er nødvendig for at sikre den offentlige sundhed.

Ovenstående afgørelse ændrer dog ikke ved, at enhver foranstalt-

ning også skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup