Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 501
Offentligt
2385154_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
27. april 2021
Kontor:
Sikkerhedskontor II
Sagsbeh: Sarah
Skafte-Vaaben-
gaard
Sagsnr.: 2021-0030-5844
Dok.:
1920873
Besvarelse af spørgsmål nr. 887 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 887 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. marts 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 501: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 887 og 888 vedr. EU-dommen om tele2 om loggede teleoplysninger
2385154_0002.png
Spørgsmål nr. 887 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af sin udtalelse i artiklen ”Regerin-
gen tvunget til at rette ind efter EU-dom: Ny plan giver krimi-
nelle lettere spil” fra Jyllands-Posten.dk den 23. marts 2021 om
fraværet af logning
”Det
kan i værste fald betyde, at mord eller
voldtægter ikke bliver opklaret” oplyse, hvor mange voldtægter
der er blevet opklaret på baggrund af logning?”
Svar:
Muligheden for at anvende loggede oplysninger er et helt centralt efterforsk-
ningsredskab for politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Oplysnin-
gerne kan bl.a. bruges til at belyse og fastlægge relevante personers færden
og kommunikation og til identifikation af mistænkte og eventuelle medger-
ningsmænd samt til at validere og underbygge kildeoplysninger.
Der føres ikke statistik over, hvorvidt loggede teleoplysninger har ført til
opklaring eller domfældelse i en sag.
Rigspolitiet har dog oplyst til Justitsministeriet, at der i 2019 blev indhentet
loggede teleoplysninger (teleoplysninger og udvidede teleoplysninger
1
) i alt
3.925 gange. De indhentede teleoplysninger i 2019 vedrørte en lang række
forskellige typer sager. Der blev indhentet teleoplysninger 67 gange i sager
om voldtægt (straffelovens § 216). Herudover blev der bl.a. indhentet tele-
oplysninger 627 gange i sager om grov narkokriminalitet (straffelovens §
191), 600 gange i sager om manddrab (straffelovens § 237) og 552 gange i
sager om groft tyveri (straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1). Det bemærkes,
at opgørelsen på sagskategorier er foretaget ud fra politiets journalplan.
Tallene bygger på udtræk fra et centralt elektronisk datagrundlag i Rigspo-
litiets Teledatasektion vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden
mv., og de er udarbejdet på samme grundlag som de opgørelser, som Rigs-
politiet årligt udarbejder til brug for Rigsadvokatens statistik over indgreb i
Det bemærkes, at der med ”teleoplysninger” menes oplysninger om, hvilke
telefoner eller
andre tilsvarende kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en bestemt
telefon eller andet kommunikationsapparat, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3. Med ”ud-
videde teleoplysninger” menes oplysninger om, hvilke telefoner
eller andre tilsvarende
kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der har været sat i forbin-
delse med andre telefoner eller kommunikationsapparater, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1,
nr. 4. Opgørelsen omfatter dog også sager, hvor der er sket indhentning af masteoplysninger
efter retsplejelovens regler om edition.
1
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 501: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 887 og 888 vedr. EU-dommen om tele2 om loggede teleoplysninger
meddelelseshemmeligheden og ransagninger i det foregående år. Opgørel-
serne er baseret på tal fra Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) og er der-
for behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.
Tallene omfatter ikke teleoplysninger indhentet af PET og Den Uafhængige
Politiklagemyndighed (DUP).
Side 3/3