Den 7. maj 2021
FVM 043
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til delegeret retsakt om ændring af bilag III til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige
hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om justering af en række bestemmelser i
forordningen om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Der er tale om bestemmel-
ser, som imødekommer udviklingen i produktions- og afsætningsmønstre; som smidiggør registrerin-
gen på muslingeområdet; som stiller krav på vildtområdet, som svarer til generelle krav til håndte-
ring af slagtekroppe, og som imødekommer et ønske fra en række medlemslande om at indføre mulig-
hed for, at uhåndterbare, ”vilde” dyr kan slagtes uden for slagterierne.
Den delegerede retsakt vurde-
res generelt ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen kan støtte, at Rådet
ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nær-
værende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Forslaget er fremsat af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 853/2004 som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Par-
lamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan for-
længes med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet
træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvali-
ficeret flertal.
Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet og Europa-Parlamentet den 14. april 2021.
Formål og indhold
Forslaget omfatter en række justeringer af bestemmelserne i hygiejneforordningen 853/2004 for ani-
malske fødevarer. Visse af ændringerne er en konsekvens af forordning 2017/625 om offentlig kontrol,