EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. maj 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-90/20

Titel og kort sagsresumé

Apcoa Parking Danmark A/S (Forelagt af Højesteret)

Emne:

Momspligt vedr. kontrolgebyrer for overtrædelse af

parkeringsforskrifter.

Spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF

af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

fortolkes således, at kontrolgebyrer for overtrædelse af

forskrifter for parkering på privat grund udgør et vederlag

for en leveret ydelse, således at der foreligger en

momspligtig transaktion?

Stadt Duisburg

Emne:

Associeringsaftalen samt opholdsret for børn og forældre

som følge af børnenes ret til uddannelse i værtsstaten

Spørgsmål:

1. Indebærer tyrkiske børns krav i henhold til artikel 9,

første punktum, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af

19. september 1980 om udvikling af associeringen, herefter

»afgørelse nr. 1/80« uden yderligere betingelser også en ret

til ophold i værtsmedlemsstaten?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

a) Forudsætter et opholdskrav i medfør af artikel 9, første

punktum, i afgørelse nr. 1/80, at forældrene til de tyrkiske

børn, som begunstiges i henhold til denne bestemmelse,

allerede har erhvervet rettigheder i henhold til artikel 6, stk.

1, eller artikel 7 i afgørelse nr. 1/80?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret af

Kammeradvokaten)

Skattestyrelsen

Proces-

skridt

Dato

03.06.21

C-194/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelsesministeri

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

C-71/20

b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares

benægtende: Skal begrebet »lovlig beskæftigelse« som

omhandlet i artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80

fortolkes på samme måde som i artikel 6, stk. 1, i afgørelse

nr. 1/80?

c) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares

benægtende: Kan der opstå et opholdskrav for tyrkiske

børn i henhold til artikel 9, første punktum, i afgørelse nr.

1/80 allerede efter en lovlig beskæftigelse for den ene

forældrepart i værtsmedlemsstaten af (kun) tre måneders

varighed?

d) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares

benægtende: Følger der af de tyrkiske børns opholdsret

uden yderligere betingelser også en opholdsret for en eller

begge forældre, der har forældremyndigheden over dem?

Anklagemyndigheden mod VAS Shipping ApS

(forelagt af Østre Landsret)

Emne:

Arbejdstilladelse for tredjelandsbesætningsmedlemmer på

et skib, indflaget i medlemsstaten og ejet af en skibsreder,

der er statsborger i en anden EU-medlemsstat

Spørgsmål:

Er artikel 49 TEUF til hinder for en medlemsstats

lovgivning om, at tredjelandsbesætningsmedlemmer på et

skib, der er indflaget i medlemsstaten og ejet af en

skibsreder, der er statsborger i en anden EU-medlemsstat,

skal have arbejdstilladelse, medmindre skibet højst anløber

medlemsstatens havne 25 gange løbende regnet et år bagud

i tid?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Rigsadvokaten

Til orientering:

Søfartsstyrelsen

10.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-223/18

Titel og kort sagsresumé

Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo

mod Kommissionen

Påstande:

—

Principalt fastslås, at den anfægtede afgørelse er ulovlig,

eftersom den er affattet på engelsk og ikke på italiensk.

—

Søgsmålet tages

til følge, og Kommissionens foranstaltning annulleres, for så vidt som den

ikke er begrundet og således ikke er støttet på sikre bevismæssige

forudsætninger.

—

Det fastslås, at ordningen vedrørende tjenesteydelser af

almen økonomisk interesse og dermed de principper, der blev fastslået i

Domstolens dom i Altmark-sagen fra 2003 med hensyn til artikel 106

TEUF og 107 TEUF vedrørende anvendelsen af statsstøtte, gælder for det

italienske sundhedssystem. Der foretages derfor en undersøgelse af

regionen Lazios handlinger i forhold til den finansiering af offentlige

faciliteter, som skulle have fulgt de ved de ovennævnte forskrifter fastsatte

principper og derfor have begrænset betalingerne til offentlige

sundhedsfaciliteter til den forudberegnede kompensation for udgifter i

henhold til kriterierne i Altmark-dommen, nedsat til den såkaldte

gennemsnitsvirksomhed, og det fastslås, at den store finansiering udgør

overkompensation.

—

Det fastslås, at regionen Lazio skal betale

sagsøgeren i overensstemmelse med princippet om en

gennemsnitsvirksomhed og derfor også skal tage hensyn til stigninger i

lønomkostninger i relation til samtlige arbejdstagere, der arbejdede i den

pågældende institution fra 2005 til 2006, hvorved dette fastsættes som et

parameter for efterfølgende år.

—

Der sikres de deraf følgende retsvirkninger, og Kommissionen tilpligtes

at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, sammenholdt med bilag XI

til direktiv 2008/50/EF (1), idet årsgrænseværdien for nitrogendioxid

(NO2) i 26 områder til vurdering og kontrol af luftkvaliteten

(DEZBXX0001A det bymæssige område Berlin, DEZCXX0007A det

bymæssige område Stuttgart, DEZCXX0043S forvaltningsområdet

Tübingen, DEZCXX0063S forvaltningsområdet Stuttgart,

DEZCXX0004A det bymæssige område Freiburg, DEZCXX0041S

forvaltningsområdet Karlsruhe (uden bymæssige områder),

DEZCXX0006A det bymæssige område Mannheim/Heidelberg,

DEZDXX0001A det bymæssige område München, DEZDXX0003A det

bymæssige område Nürnberg/Fürth/Erlangen, DEZFXX0005S område

III Mittel- und Nordhessen, DEZFXX0001A bymæssigt område I (Rhein-

Main), DEZFXX0002A byområde II (Kassel), DEZGLX0001A det

bymæssige område Hamburg, DEZJXX0015A Grevenbroich

(brunkulsområde ved Rhinen), DEZJXX0004A Köln, DEZJXX0009A

Düsseldorf, DEZJXX0006A Essen, DEZJXX0017A Duisburg,

Oberhausen, Mülheim, DEZJXX0005A Hagen, DEZJXX0008A

Dortmund, DEZJXX0002A Wuppertal, DEZJXX0011A Aachen,

DEZJXX0016S by- og landområder i Nordrhein-Westfalen,

DEZKXX0006S Mainz, DEZKXX0007S

Worms/Frankenthal/Ludwigshafen, DEZKXX0004S Koblenz/Neuwied)

og timegrænseværdien for NO2 i to af disse områder (DEZCXX0007A det

bymæssige område Stuttgart, DEZFXX0001A bymæssigt område I (Rhein-

Main)) siden 2010 systematisk og vedvarende er blevet overskredet.

Interessent

Erhvervsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

skridt

Dom

Dato

02.06.21

C-635/18

Miljøministeriet

O-sag

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

C-57/19 P

Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod

Kommissionen (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 15.

november 2018, som blev meddelt Kommissionen den efterfølgende dag, i

sag T-793/14, Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd

mod Europa-Kommissionen, ophæves.

—Påstanden

om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014)5083

final af 23. juli 2014 om ikke at gøre indsigelser mod støtteordningen

vedrørende kapacitetsmarkedet i Det Forenede Kongerige tages ikke til

følge.

Subsidiært:

—Dom

afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 15. november

2018, som blev meddelt Kommissionen næste dag, i sag T-793/14,

Tempus Energy Ltd og Tempus Energy Technology Ltd mod Europa-

Kommissionen, ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på behandling af det andet

anbringende, der blev fremført i første instans.

Under alle omstændigheder tilpligtes sagsøgerne i første instans at betale

omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.

Freistaat Bayern mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Det

fastslås, at det første anbringende i stævningen for Retten er

ugrundet.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på behandling af de øvrige

anbringender.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

første instans og i forbindelse med appelsagen, eller subsidiært for det

tilfælde, at sagens hjemvises til Retten, udsættes afgørelsen med hensyn til

sagsomkostningerne i første instans og i forbindelse med appelsagen.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

03.06.21

C-167/19 P

Miljøministeriet

O-sag

03.06.21

C-326/19

Ministero dell'Istruzione, dell'Università e della Ricerca - MIUR e.a.

1) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,

at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset

kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og

CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af

ækvivalensprincippet, da til hinder for nationale bestemmelser, såsom

artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt

artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, hvorefter

universitetsforskere, ansat på grundlag af en treårig tidsbegrænset kontrakt,

som kan forlænges med to år, i henhold til artikel 24, stk. 3, litra a), i lov nr.

240/2010, efterfølgende ikke kan indgå et tidsubegrænset

ansættelsesforhold?

2) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,

at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset

kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og

CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af

ækvivalensprincippet, da til hinder for, at nationale bestemmelser, såsom

artikel 29, stk. 2, litra d), og stk. 4, i lovdekret nr. 81 af 15. juni 2015 samt

artikel 36, stk. 2 og 5, i lovdekret nr. 165 af 30. marts 2001, anvendes ved

den berørte medlemsstats nationale domstole på en sådan måde, at

personer, der er ansat af en myndighed på grundlag af en fleksibel

ansættelseskontrakt, der er omfattet af de arbejdsretlige regler, har ret til at

Beskæftigelsesministeriet

Økonomistyrelsen

O-sag

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

opretholde ansættelsesforholdet, mens en sådan ret generelt ikke

anerkendes personer, der er tidsbegrænset ansat af denne myndighed i

henhold til de forvaltningsretlige regler, og der (som følge af de

ovennævnte nationale bestemmelser) ikke eksisterer en anden effektiv

foranstaltning i den nationale retsorden med henblik på at sanktionere et

sådant misbrug over for disse ansatte?

3) Selv om medlemsstaterne ikke har en generel forpligtelse til at fastsætte,

at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal ændres til en tidsubegrænset

kontrakt, er § 5 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag til direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999, »Rådets direktiv om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og

CEEP«, med overskriften »Bestemmelser om misbrug«, herunder i lyset af

ækvivalensprincippet, da til hinder for […] nationale bestemmelser, såsom

artikel 24, stk. 1 og 3, i lov nr. 240 af 30. december 2010, hvorefter

forskere og universiteter kan indgå og forlænge tidsbegrænsede kontrakter

med en samlet varighed af fem år (tre år og eventuel forlængelse med to

år), idet indgåelsen af kontrakten er betinget af »detilgængelige

planlægningsressourcer med henblik på udførelse af forskning,

undervisning, undervisningsstøttende aktiviteter samt studenterservice«, og

forlængelsen heraf er betinget af »positiv vurdering af udført undervisning

og forskning«, uden at der fastsættes objektive og gennemsigtige kriterier

for at efterprøve, om indgåelsen og fornyelsen af sådanne kontrakter rent

faktisk opfylder et reelt behov, er egnede til at nå det forfulgte formål og er

nødvendige herfor, idet sådanne bestemmelser således indebærer en reel

risiko for misbrug af sådanne kontrakter og derfor er uforenelige med

rammeaftalens formål og effektive virkning?

C-624/19

K e.a.

1. Har artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF) direkte virkning inden for rammerne af søgsmål, hvori det gøres

gældende, at sagsøgerne udfører arbejde af samme værdi som deres

referencepersoner?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er testen (samme

kilde) med henblik på sammenlignelighed i artikel 157 TEUF forskellig fra

spørgsmålet om [arbejde af] samme værdi, og har denne test i bekræftende

fald direkte virkning?

Instituto Madrileño de Investigación y Desarrollo Agrario y

Alimentario

1. Kan indførelsen af en midlertidig kontrakt som f.eks. en vikarkontrakt til

dækning af en ledig stilling, som overlader kontraktens varighed til

arbejdsgiverens forgodtbefindende, idet sidstnævnte bestemmer, om

stillingen skal besættes, hvornår dette skal ske, samt i hvor lang tid

processen skal vare, anses for at være forenelig med den effektive virkning

af §§ 1 og 5 i bilaget til direktiv 1999/70?

2. Skal den forpligtelse, der følger af § 5 i bilaget til Rådets direktiv

1999/70/EF, om at fastsætte en eller flere af de bestemmelser, der er

fastlagt heri, for at undgå misbrug af midlertidige ansættelser, anses for at

være opfyldt i forbindelse med vikarkontrakterne til dækning af ledige

stillinger, idet der i henhold til retspraksis ikke er fastsat en maksimal

varighed af disse midlertidige ansættelsesforhold, de objektive

omstændigheder, der kan begrunde en fornyelse af disse, ikke er blevet

præciseret, og antallet af gange, som disse ansættelsesforhold kan fornys,

heller ikke er blevet fastsat?

3. Skades rammeaftalens formål og effektive virkning af den

omstændighed, at der i henhold til retspraksis i spansk ret ikke findes

effektive foranstaltninger til at forhindre og sanktionere misbrug med

hensyn til arbejdstagere med vikarkontrakter til dækning af ledige stillinger,

idet den maksimale varighed af disse ansættelsesforhold ikke er fastsat, og

disse aldrig bliver til tidsubegrænsede ansættelsesforhold eller

tidsubegrænsede ansættelsesforhold uden fastansættelse uanset deres

varighed, og arbejdstagerne ikke ydes godtgørelse, når kontrakterne

ophører, uden at forvaltningen afkræves en begrundelse for fornyelsen af

vikaransættelsen, når den ledige stilling ikke udbydes offentligt gennem

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

03.06.21

C-726/19

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

flere år, eller udvælgelsesproceduren forlænges?

4. Skal et tidløst ansættelsesforhold, hvis løbetid i henhold til praksis fra

Domstolens (Store Afdeling) dom af 5. juni 2018 i sag C- 677/16 er

usædvanlig lang og overladt til arbejdsgiverens forgodtbefindende uden

nogen begrænsning eller begrundelse, og hvor arbejdstageren ikke kan

forudse, hvornår den pågældende bliver opsagt, og som kan forlænges,

indtil den pågældende går på pension, anses for at være i overensstemmelse

med formålet med Rådets direktiv 1999/70/EF, eller skal dette

ansættelsesforhold anses for at udgøre et misbrug?

5. Kan den økonomiske krise i 2008 i henhold til Domstolens (Tiende

Afdeling) dom af 25. oktober 2018 i sag C-331/17 i teorien anses for en

begrundelse for, at der ikke findes nogen præventiv foranstaltning mod

misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1, som

kunne hindre eller modvirke, at varigheden af ansættelsesforholdet mellem

sagsøgeren og Comunidad de Madrid, er blevet forlænget fra 2003 til 2008,

hvor det blev fornyet og efterfølgende er blevet fornyet indtil 2016,

hvorved vikaransættelsen dermed er blevet forlænget i 13 år?

C-784/19

TEAM POWER EUROPE

Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse

af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at et vikarbureau, for at det kan

antages, at det normalt udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor det

er etableret, skal udføre en omfattende del af sin virksomhed med

udlejning af midlertidig arbejdskraft for brugervirksomheder, som er

etableret i den samme medlemsstat?

Flavourstream

Skal nomenklaturen, der er opført som bilag I til forordning nr. 2658/87,

som ændret ved gennemførelsesforordning 2016/1821, fortolkes således,

at produktet »AURIC GMO FREE«, som er genstand for den foreliggende

tvist, skal tariferes i KN-underposition 1702 90 95 eller KN-underposition

2912 49 00?

Beeren-, Wild-, Feinfrucht

1. Skal artikel 211, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EU-

toldkodeksen) (EUT 2013, L 269, s. 1) fortolkes således, at den kun finder

anvendelse på ansøgninger, hvis bevillingsperiode med tilbagevirkende

kraft ville gælde fra den 1. maj 2016?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-

toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om bevilling med

tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger inden den 1. maj 2016,

kun anvendes, hvis ansøgningen om bevilling med tilbagevirkende kraft

ganske vist blev indgivet inden de nye reglers ikrafttræden, men

toldmyndighederne for første gang afslog sådanne ansøgninger efter den 1.

maj 2016?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-

toldkodeksens artikel 211 for så vidt angår ansøgninger om bevilling med

tilbagevirkende kraft, hvis bevillingsperiode ligger inden den 1. maj 2016,

også anvendes, hvis toldmyndighederne har givet afslag på sådanne

ansøgninger allerede inden den 1. maj 2016 og også har givet afslag

derefter (med en anden begrundelse)?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, og det

tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 294, stk. 2, i

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om

indførelse af en EF-toldkodeks (gennemførelsesforordningen til

EFtoldkodeksen) (EFT 1993, L 253, s. 1) fortolkes således, at

a) en bevilling med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den oprindelige

bevillings gyldighedsperiode udløb, som fastsat i bestemmelsens stk. 3,

højst kunne meddeles således, at den gjaldt fra et år før datoen for

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

03.06.21

C-822/19

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

03.06.21

C-825/19

Toldstyrelsen

O-sag

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

ansøgningens indgivelse, og

b) skal kravet i bestemmelsens stk. 3 om, at der skal foreligge et

dokumenteret økonomisk behov og at ansøgningen ikke må være

forbundet med forsøg på bedrageri eller åbenbar forsømmelighed, også

skal være opfyldt ved en fornyelse af en bevilling i henhold til stk. 2?

C-833/19 P

Hamas mod Rådet (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-308/18 ophæves.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål, som er

genstand for denne appel.

—Sagsøgeren

i sag T-308/18 tilpligtes at betale de omkostninger, som

Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i første instans og i

forbindelse med den foreliggende appelsag.

Ministero della Giustizia

Er artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, artikel 10 TEUF og artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000, som fastsætter et forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, til hinder for, at en

medlemsstat kan fastsætte en maksimal aldersgrænse for adgang til

notarerhvervet?

Generálna prokuratura Slovenskej republiky

Skal rammeafgørelsens artikel 4, stk. 1, litra a), fortolkes således, at de heri

indeholdte kriterier kun er opfyldt, såfremt den domfældte har

familiemæssige, sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd i den

medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, i betragtning af hvilke det

med god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i den pågældende

medlemsstat kan lette vedkommendes sociale rehabilitering, og således at

den omhandlede EU-bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i

national lovgivning såsom § 4, stk. 1, litra a), i lov nr. 549/2011 (i den

udgave, som var i kraft indtil den 31.12.2019), som i disse tilfælde tillader at

anerkende og fuldbyrde en dom udelukkende på grundlag af det kun

formelt registrerede sædvanlige opholdssted i fuldbyrdelsesstaten uden at

tage højde for, hvorvidt den domfældte har konkret tilknytning til denne

stat, som kan lette vedkommendes sociale rehabilitering?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2, da fortolkes således, at den kompetente

myndighed i udstedelsesstaten også i det i rammeafgørelsens artikel 4, stk.

1, litra a), omhandlede tilfælde har pligt til inden fremsendelse af dommen

og attesten at forsikre sig om, at fuldbyrdelse af sanktionen i

fuldbyrdelsesstaten vil tjene formålet om at lette den domfældtes sociale

rehabilitering, og i denne sammenhæng også til at afgive de oplysninger,

der er blevet opnået i attestens del d), punkt 4, og særligt hvis den

domfældte i den i rammeafgørelsens artikel 6, stk. 3, omhandlede forstand

hævder at have konkrete familiemæssige, sociale eller arbejdsmæssige bånd

i udstedelsesstaten?

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal rammeafgørelsens

artikel 9, stk. 1, litra b), da fortolkes således, at der foreligger grunde til at

afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af en dom også i det i rammeafgørelsens

artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde såfremt der ikke

–

på trods af

høringen ifølge bestemmelsens stk. 3 og de eventuelle meddelte

supplerende oplysninger

–

er godtgjort dokumenterede familiemæssige,

sociale, arbejdsmæssige eller andre bånd, i betragtning af hvilke det med

god grund kan antages, at fuldbyrdelse af straffen i fuldbyrdelsesstaten kan

lette vedkommendes sociale rehabilitering?

Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf

1) Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF fortolkes således, at en

ordning som den, der findes i § 2, stk. 4, 1. punktum, i [Gesetz über den

Handel mitBerechtigungen zur Emission von Treibhausgasen

(Treibhausgas- Emissionshandelsgesetz) af 21. juli 2011 (lov om handel

med kvoter for drivhusgasemissioner)] (TEHG 2011), og hvorefter et

anlæg, der er godkendt i henhold til forbundsstatsloven om beskyttelse

Udenrigsministeriet

O-sag

03.06.21

C-914/19

Beskæftigelsesministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

O-sag

03.06.21

C-919/19

Justitsministeriet

O-sag

03.06.21

C-938/19

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

mod forurenende emissioner, også er omfattet af

emissionshandelsordningen for så vidt som denne godkendelse også

omfatter sekundære installationer, fra hvilke der ikke udgår

drivhusgasemissioner, er forenelig med denne bestemmelse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Følger det af de

retningslinjer for beregningen af den korrigerede kvote (»corrected

eligibility ratio«) for varme importeret fra anlæg, som ikke er omfattet af

emissionshandelsordningen, der er indeholdt i Europa- Kommissionens

skabelon og gældende for medlemsstaterne, at denne kvote også skal

anvendes på den samlede producerede varme i et anlæg, der er omfattet af

emissionshandelsordningen, når den importerede varme entydigt kan

henføres til en af flere identificerbare og særskilt registrerede

varmestrømme og/eller anlægsinterne varmeforbrug?

3) Skal artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU fortolkes således, at den afgørende varmeproces for den

varmebenchmarkede delinstallation vedrører en sektor eller delsektor, der

anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf.

Kommissionens afgørelse 2010/2/EU, når denne varme anvendes til

fremstilling af kulde, og kulden forbruges af et anlæg, der ikke er omfattet

af emissionshandelsordningen, i en sektor eller delsektor, der er udsat for

en betydelig risiko for kulstoflækage?

Er det afgørende for anvendeligheden af artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, om fremstillingen af kulde sker

inden for anlægsgrænserne for det anlæg, der er omfattet af

emissionshandelsordningen?

C-942/19

Servicio Aragonés de la Salud

1) Skal § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om

tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF,

fortolkes således, at den ret, som opnåelse af en stilling i den offentlige

sektor giver med henblik på anerkendelse af en bestemt tjenesteretlig

stilling i den stilling, også i den offentlige sektor, som hidtil er blevet

beklædt, er et ansættelsesvilkår, hvorefter forskelsbehandling mellem

ansatte med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte er udelukket?

2) Skal § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om

tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF,

fortolkes således, at begrundelsen for en forskelsbehandling mellem ansatte

med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte begrundet i objektive forhold

omfatter et mål om at undgå betydelige forstyrrelser og ulemper i form af

manglende kontinuitet personalet inden for et så følsomt område, som

levering af sundhedsydelser er, i forbindelse med den forfatningssikrede ret

til sundhedsbeskyttelse, således at det kan tjene som grundlag for at afslå at

bevilge en bestemt tjenestefrihed til dem, som opnår en tidsbegrænset

stilling, men ikke til dem, som opnår en fast stilling?

3) Er § 4 i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP om

tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70/EF

til hinder for en bestemmelse som den i artikel 15 i Real Decreto 365/1995

(kongeligt lovdekret nr. 365/1995) omhandlede, hvorefter varetagelse af en

stilling som midlertidig ansat tjenestemand eller kontraktansat med

tidsbegrænset ansættelse udelukkes fra de tilfælde, som gør det muligt at

opnå tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige

sektor, når den nævnte stilling skal anerkendes for dem, der beklæder en

fast stilling i den offentlige sektor, og er mere fordelagtig for en offentligt

ansat end andre tjenesteretlige stillinger, som den pågældende ville være

nødt til at søge for at kunne beklæde en ny stilling, som den pågældende er

blevet udnævnt til?

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

O-sag

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

C-35/20

Syyttäjä

1. Er EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF, artikel 21 i

forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) eller

unionsborgernes ret til at færdes frit på Unionens område til hinder for

anvendelsen af en national bestemmelse, hvorved en person (uanset om

vedkommende er unionsborger) ved trussel om straf pålægges en

forpligtelse til at medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt

rejsedokument, når vedkommende med en sportsbåd rejser fra en

medlemsstat til en anden gennem internationalt farvand uden at rejse ind

på en tredjestats område?

2. Er EU-retten, navnlig artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF, artikel 21 i

forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) eller

unionsborgernes ret til at færdes frit på Unionens område til hinder for

anvendelsen af en national bestemmelse, hvorved en person (uanset om

vedkommende er unionsborger) ved trussel om straf pålægges en

forpligtelse til at medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt

rejsedokument, nårvedkommende rejser ind i den pågældende medlemsstat

fra en anden medlemsstat med en sportsbåd gennem internationalt farvand

uden at være rejst ind på en tredjestats område?

3. Såfremt EU-retten ikke udgør en hindring som omhandlet i det første og

det andet spørgsmål: Er den sanktion i form af dagbøder, der normalt

pålægges i Finland for at passere den finske statsgrænse uden at medbringe

et gyldigt rejsedokument, forenelig med proportionalitetsprincippet, som

fremgår af artikel 27, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF?

Jumbocarry Trading

1) Finder artikel 103, stk. 3, litra b), og artikel 124, stk. 1, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 9. oktober 2013 om indførelse

af en EF-toldkodeks anvendelse på en toldskyld, som er opstået før den 1.

maj 2016, og hvor forældelsesfristen ikke er udløbet på denne dato?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er

retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning til

hinder for denne anvendelse?

BalevBio

1) Skal punkt 3 a), i de Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende

den kombinerede nomenklatur i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 af 6. oktober 2015 om

ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif fortolkes således, at det med

henblik på tariferingen af produkter som de i hovedsagen omhandlede,

som består af forskellige materialer, altid er den position, som det efter

mængden (omfanget) dominerende materiale hører under, der er »den

position, der har den mest specificerede varebeskrivelse«, eller er denne

fortolkning kun mulig, hvis positionen selv fastsætter mængden (omfanget)

som det kriterium, der betegner varen mest specificeret og beskriver den

mest tydeligt og fuldstændigt?

2) Afhængigt af besvarelsen af det første spørgsmål og i lyset af de

forklarende bemærkninger til (det harmoniserede system) vedrørende

position 4410 og 4419, skal gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 da

fortolkes således, at position 4419 ikke omfatter varer af spånplader (fibre),

hvor bindemidlets vægt (termohærdende harpiks) overstiger 15% af

pladens vægt?

3) Skal gennemførelsesforordning (EU) 2015/1754 fortolkes således, at

varer som de i hovedsagen omhandlede, nemlig bægre, der er fremstillet af

et sammensat materiale med en andel på 72,33% af vegetabilske

træcellulosefibre og en andel på 25,2% af bindemidler (melaminplast), skal

tariferes i underposition 3924 10 00 i bilag I?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

03.06.21

C-39/20

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

03.06.21

C-76/20

Toldstyrelsen

O-sag

Dom

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

C-119/20

Lauku atbalsta dienests

Skal artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005, sammenholdt med andre bestemmelser heri og EU-

retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i

landdistrikter 2014-2020, fortolkes således, at:

1) en landbruger mister sin status som »ung landbruger«, alene fordi den

pågældende to år forinden har modtaget støtte til udvikling af små

landbrugsbedrifter, som er fastsat i forordningens artikel 19, stk. 1, litra a),

nr. iii),

2) disse bestemmelser tillader, at medlemsstaterne indfører en lovgivning,

hvorefter en landbruger ikke betales den i forordningens artikel 19, stk. 1,

litra a), nr. i), omhandlede støtte, hvis den pågældende allerede er blevet

tildelt den i artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii), omhandlede støtte,

3) en medlemsstat har beføjelse til at afslå at anvende kumulering af støtte

over for en landbruger, når den rækkefølge for kumulering, der er fastsat i

programmet for udvikling af landdistrikterne, som er aftalt med Europa-

Kommissionen, ikke er blevet overholdt?

ExxonMobil Production Deutschland

1. Er den CO2, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i forbindelse

med behandling af naturgas (i form af sur gas) i den såkaldte Claus-proces

ved udskillelse af indholdet af CO2 i naturgassen, emissioner, der som

omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU finder sted som følge af den i artikel 3, litra h), nr. v),

nævnte proces?

2. Kan CO2-udledninger som omhandlet i artikel 3, litra h), første

punktum, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, »finde sted som følge

af« en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO2 udledes i atmosfæren,

uden at der ved den proces, der finder sted i denne forbindelse, opstår

yderligere kuldioxid, eller forudsætter denne bestemmelse obligatorisk, at

den CO2, der udledes til atmosfæren, opstår første gang som resultat af

processen?

3. »Bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr. v), i Kommissionens

afgørelse 2011/278/EU et kulstofholdigt råmateriale, når den naturligt

forekommende naturgas i forbindelse med den såkaldte Claus-proces

anvendes til svovlproduktion, og den i naturgassen iboende CO2 herved

udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen iboende CO2 deltager i

den kemiske reaktion, der finder sted i processen, eller forudsætter

begrebet »brug« obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion,

der finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne?

4. Såfremt første og tredje spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilket

benchmark sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt et anlæg, der

er omfattet af emissionshandelsordningen, både opfylder kriterierne for at

udgøre en delinstallation med varmebenchmark og kriterierne for at

udgøre en delinstallation med procesemissioner? Har en ret til tildeling

med varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for

procesemissioner, eller har retten til tildeling for procesemissioner som den

mere specielle bestemmelse forrang frem for varmebenchmarket og

brændselsbenchmarket?

5. Såfremt første til fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Kan en ret til

mertildeling af gratis emissionskvoter for tredje handelsperiode efter

udløbet af tredje handelsperiode opfyldes med en ret til tildeling for fjerde

handelsperiode, hvis eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås

retsligt efter udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til

tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje handelsperiode?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

03.06.21

C-126/20

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

03.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

C-210/20

Rad Service e.a.

Er artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.

februar 2014, der vedrører adgangen til udnyttelse af andre enheders

kapacitet, sammenholdt med princippet om etableringsfriheden og

princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 49 og 56 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til hinder

for anvendelsen af den italienske lovgivning om udnyttelse af andre

enheders kapacitet og udelukkelse fra udbudsprocedurer, der findes i

artikel 89, stk. 1, fjerde punktum, i loven om offentlige kontrakter, dvs.

lovdekret nr. 50 af 18. april 2016, hvorefter den ordregivende myndighed

altid skal udelukke tilbudsgiveren fra en udbudsprocedure, hvis dennes

hjælpevirksomhed indgiver urigtige erklæringer angående eksistensen af

endelige straffedomme, som potentielt kan udgøre en indikation på en

alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet, uden at

tilbudsgiveren pålægges eller gives mulighed for at udpege en anden egnet

hjælpevirksomhed, som erstatter den førstnævnte, sådan som det derimod

er fastsat for de øvrige tilfælde, hvor de enheder, hvis kapacitet

tilbudsgiveren agter at basere sig på, ikke opfylder et relevant

udvælgelseskriterium, eller med hensyn til hvilke der foreligger

obligatoriske udelukkelsesgrunde?

Nordzucker e.a.

1. Finder det tredje kriterium, som Domstolen har opstillet i sin praksis for

anvendeligheden af princippet ne bis in idem, nemlig at det samme

beskyttede retlige gode skal være berørt, også anvendelse i tilfælde, hvor

konkurrencemyndighederne i to medlemsstater for de samme faktiske

omstændigheder og vedrørende de samme personer foruden de nationale

retsregler også skal anvende de samme EU-regler (i den foreliggende sag

artikel 101 TEUF)?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2. Foreligger der i et sådant tilfælde, hvor europæiske og nationale

konkurrenceregler anvendes parallelt, det samme beskyttede retlige gode?

3. Er det derudover relevant for anvendelsen af princippet ne bis in idem,

om den tidsmæssigt første bødeafgørelse, som blev vedtaget af

konkurrencemyndigheden i en medlemsstat, tog hensyn til de faktiske

indvirkninger af overtrædelsen af konkurrencereglerne i den anden

medlemsstat, hvis konkurrencemyndighed først derefter traf afgørelse i den

af denne førte konkurrencesag?

4. Foreligger der også i en sag, hvor det på grund af en af

procesdeltagernes deltagelse i det nationale kronvidneprogram kun er

muligt deklaratorisk at fastslå dennes overtrædelse af konkurrencereglerne,

en sag, som er underlagt princippet ne bis in idem, eller kan en sådan ren

konstatering af overtrædelsen ske uafhængigt af resultatet af en tidligere sag

vedrørende pålæg af en bøde (i en anden medlemsstat)?

Dansk Erhverv mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 6315 final af 4. oktober

2018 i statsstøttesag SA.44865 (2016/FC)

—

Tyskland

—

påstået

statsstøtte til grænsenære nordtyske drikkevareforhandlere, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Exxonmobil Petroleum & Chemical mod ECHA

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives

medhold.

—ECHA’s

afgørelse nr. ED/88/2018 om optagelse af særligt

problematiske stoffer på kandidatlisten for mulig optagelse i bilag XIV,

offentliggjort den 15. januar 2019, annulleres for så vidt som den vedrører

phenanthren.

—Det

Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

03.06.21

C-151/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

08.06.21

T-47/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Erhvervsministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Skatteministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.06.21

T-177/19

O-sag

Dom

09.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

T-302/19

Yanukovych mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 annulleres, for så vidt som

den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 annulleres, for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Yanukovych mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/354 annulleres, for så vidt som

den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 annulleres, for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Borborudi mod Rådet

Påstande:

—Rådets

afgørelse af 27. maj 2019 truffet i medfør af

gennemførelsesforordning (EU) 2019/855 om at opretholde sagsøgeren i

bilag IX til forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres.

—Rådet

tilpligtes at fjerne sagsøgeren fra bilag IX til forordning (EU) nr.

267/2012.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 26. april 2020 om

statsstøtte SA.56867 COVID 19

––

Tyskland Kompensation til Condor

Flugdienst GmbH for tab forårsaget af COVID-19-epidemien annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sagsøgeren har ligeledes fremsat anmodning om, at der træffes afgørelse

efter en fremskyndet procedure i henhold til artikel 23a i statutten for Den

Europæiske Unions Domstol.

Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod

Kommissionen (appel)

Påstande:

—Principalt

ophæves Rettens dom af 13. december 2018 i de

forenede sager T-339/16, T-352/16 og T-391/16, Ville de Paris, Ville de

Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen, og de søgsmål,

som er anlagt af Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de

Madrid, afvises.

—Subsidiært

ophæves domskonklusionen delvist, for så vidt som der

fastsættes en frist på 12 måneder beregnet fra tidspunktet, hvor dommen

får retsvirkning, inden for hvilken virkningerne af den ved dommen

annullerede bestemmelse opretholdes, og det fastslås samtidig, at

virkningerne af den annullerede bestemmelse opretholdes indtil

vedtagelsen af den nye forordning, der skal erstatte disse bestemmelser.

—Sagsøgerne

i sagen for Retten tilpligtes under alle omstændigheder at

betale sagsomkostningerne i appelsagen.

CF et DN

1. Er artikel 15, litra c), og artikel 2, litra f), i direktiv 2011/95/EU til

hinder for en fortolkning og anvendelse af en bestemmelse i national ret,

hvorefter en alvorlig og individuel trussel mod en civilpersons liv eller

fysiske integritet som følge af vilkårlig vold i forbindelse med væbnet

konflikt (i den forstand, at en civilperson alene som følge af sin

tilstedeværelse i det berørte område vil løbe en reel risiko for at være udsat

for en sådan trussel) i de tilfælde, hvor truslen ikke er specifikt rettet mod

denne person på grund af specielle omstændigheder ved den pågældendes

situation, kun kan foreligge, såfremt der allerede er konstateret et minimum

af civile ofre (døde og sårede)?

2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Skal vurderingen af, om

der vil indtræde en trussel i denne forstand, foretages på grundlag af en

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

09.06.21

T-303/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

09.06.21

T-580/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

09.06.21

T-665/20

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

09.06.21

C-177/19 P

C-178/19 P

C-179/19 P

Miljøministeriet

O-sag

10.06.21

C-901/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

10.06.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 555: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/5-21

helhedsbetragtning af alle sagens omstændigheder? I benægtende fald:

Hvilke andre EU-retlige krav stilles der til denne vurdering?

C-94/20

Land Oberösterreich

1) Skal artikel 11 i direktiv 2003/109/EF fortolkes således, at den er til

hinder for en national bestemmelse som § 6, stk. 9 og 11, i

oberösterreichisches Wohnbauförderungsgesetz (Oberösterreichs lov om

boligstøtte, oöWFG), som giver EU-borgere, statsborgere i en EØS-stat og

familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en

social ydelse i form af boligstøtte uden dokumentation af

sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere med status som

fastboende udlænding som defineret i direktiv 2003/109/EF kræver

grundlæggende tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt

måde, når denne boligstøtte har til formål at afbøde urimelige belastninger

som følge af boligudgifter, men et eksistensminimum (herunder

boligbehov) også skal sikres gennem yderligere en social ydelse

(behovsorienteret minimumssikring i henhold til oberösterreichisches

Mindestsicherungsgesetz (Oberösterreichs lov om minimumssikring) for

personer i social nød?

2) Skal forbuddet mod »direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund

af race eller etnisk oprindelse« i henhold til artikel 2 i direktiv 2000/43/EF

fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som

oöWFG’s § 6, stk. 9 og 11, som

giver EU-borgere, statsborgere i en

EØSstat og familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF

mulighed for en social ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden

dokumentation af sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere

(herunder tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding

som defineret i direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende

tyskkundskaber, som skal dokumenteres på en bestemt måde?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Skal forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i henhold til artikel 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at det er til hinder for en national bestemmelse som oöWFG’s § 6,

stk. 9 og 11, som giver EU-borgere, statsborgere i en EØS-stat og

familiemedlemmer som defineret i direktiv 2004/38/EF mulighed for en

social ydelse (boligstøtte i henhold til oöWFG) uden dokumentation af

sprogkundskaber, men for tredjelandsstatsborgere (herunder

tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding som

defineret i direktiv 2003/109/EF) kræver grundlæggende tyskkundskaber,

som skal dokumenteres på en bestemt måde?

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

10.06.21