EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Notat om intervention i sagerne for EU-Domstolen C-156/21 og C-157/21 vedr. retsstatsmekanismen

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 573
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

–

orientering om intervention i sa-

gerne for EU-Domstolen C-156/21, Ungarn mod Parlamentet og Rådet,

og C-157/21, Polen mod Parlamentet og Rådet

Indledning og baggrund

Ungarn og Polen har ved stævninger indleveret den 11. marts 2021 anlagt sager ved

EU-Domstolen mod Europa-Parlamentet og Rådet med påstand om annullation af

forordning 2020/2092

, der fastsætter og regulerer den såkaldte retsstatsmekanisme.

Forordningen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i december 2020, og Po-

len og Ungarn stemte som de eneste medlemslande imod vedtagelsen af forordningen.

Forordningen er vedtaget med hjemmel i artikel 322, stk. 1, litra a TEUF.

Med retsstatsmekanismen er det

første gang i EU’s historie,

at EU-lovgiver etablerer

en kobling mellem retsstatsprincippet og EU’s budget. Det fremgår af forordningen,

at Kommissionen

–

når det konstateres, at tilsidesættelser af retsstatsprincippet i en

medlemsstat påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige øko-

nomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle in-

teresser på en tilstrækkelig direkte måde

–

kan aktivere retsstatsmekanismen ved at

foreslå foranstaltninger, som vedtages af Rådet.

Tilsidesættelserne af retsstatsprincippet kan f.eks. vedrøre den korrekte funktion af de

myndigheder, der gennemfører Unionens budget, af de myndigheder, der foretager

finansiel kontrol, overvågning og revision, eller af efterforskende og retsforfølgende

myndigheder i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af svig, herunder

skattesvig, korruption og andre overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennem-

førelsen af Unionens budget eller med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

Tilsidesættelserne kan f.eks. også vedrøre effektiv domstolsprøvelse udøvet af uaf-

hængige domstole af de nævnte myndigheders handlinger eller undladelser, eller andre

situationer eller anden adfærd fra myndigheders side, som er relevant i forbindelse med

den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Uni-

onens finansielle interesser.

Foranstaltningerne kan f.eks. udgøre suspension af beta-

linger, forbud mod indgåelse af nye retlige forpligtelser, suspension af godkendelsen af

programmer, eller en reduktion i forfinansiering.

Det fremgår af konklusionsteksten fra mødet i Det Europæiske Råd den 10.-11. de-

cember 2020

, at Kommissionen først kan aktivere mekanismen, når Kommissionen

har udarbejdet retningslinjer for dens anvendelse.

Europa-Parlamentets

Enhed:

JTEU / EUP

Sagsbehandler:

Joachim Munkstrup

Dato:

31. maj 2021

Sagsnummer:

2019 - 45720

og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en

generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en

generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 4, stk. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en

generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 4, stk.2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en

generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget, artikel 5, stk. 1.

https://www.consilium.europa.eu/media/47345/1011-12-20-euco-conclusions-da.pdf

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Notat om intervention i sagerne for EU-Domstolen C-156/21 og C-157/21 vedr. retsstatsmekanismen

Det fremgår samtidig, at retningslinjerne skal tage højde for EU-Domstolens dom,

såfremt retsstatsmekanismen prøves ved EU-Domstolen. Den situation er nu

–

med

Ungarn og Polens annullationssøgsmål

–

aktuel. Retssagerne blev offentliggjort i EU-

tidende den 19. april 2021.

Såvel Ungarn som Polen har nedlagt påstand om, at forordning 2020/2092 annulleres

i sin helhed, og Ungarn har nedlagt subsidiære påstande om, at en række enkeltbestem-

melser i forordningen annulleres. Til støtte for annullering i sin helhed, gør Ungarn

overordnet set gældende;



forordningen mangler fornøden hjemmel,

forordningen er i strid med artikel 7 TEU sammenholdt med en række trak-

tatbestemmelser om kompetencefordeling og kompetencetildeling, bl.a. ved at

omgå proceduren fastlagt i artikel 7 TEU, og

forordningen er i strid med de generelle EU-retlige principper om retssik-

kerhed og om retsreglernes klarhed.

Til støtte for de subsidiære påstande om delvis annullation gør Ungarn navnlig gæl-

dende, at bestemmelserne er i strid med proportionalitetsprincippet, retssikkerheds-

princippet, princippet om lighed mellem medlemsstaterne, forordningens retsgrundlag

og artikel 7 TEU.

Polen gør først og fremmest gældende, at forordningen ikke kan vedtages med hjem-

mel i artikel 322, stk. 1, litra a TEUF, og at EU-lovgiver dermed har overskredet sine

kompetencer. Subsidiært

–

såfremt Domstolen måtte finde, at EU-lovgiver havde

kompetence til at vedtage forordningen

–

gør Polen gældende, at forordningen skulle

have været vedtaget på grundlag af en anden hjemmel. Mere subsidiært at forordningen

bl.a. er i strid med traktaternes protokol nr. 2 om nærhedsprincippet og proportiona-

litetsprincippet, retssikkerhedsprincippet, artikel 7 TEU, princippet om kompetence-

tildeling, princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, samt at begrundelsen for

forslaget til forordningen er utilstrækkelig. Det anføres også, at vedtagelsen af meka-

nismen udgør magtmisbrug ved reelt at have til formål at omgå proceduren efter artikel

7 TEU.

Regeringens interesse i de forelagte sager

Regeringen vil intervenere i sagerne til støtte for Europa-Parlamentet og Rådet, idet

der fra dansk side er interesse i, at retsstatsmekanismen forsvares ved EU-Domstolen,

og at retssagerne afgøres hurtigst muligt med henblik på klarhed om det juridiske

grundlag, således at mekanismen kan tages i anvendelse.

Der lægges i den forbindelse vægt på, at retsstatsprincippet

er afgørende for EU’s tro-

værdighed. Der er tale om et grundlæggende, bærende princip for EU-samarbejdet i

form af helt basale demokratiske spilleregler, som alle EU-lande har tilsluttet sig, og

som er et klart krav ved optagelse. Overholdelse af retsstatsprincippet er en nødvendig

grundforudsætning for samarbejdet og den gensidige tillid

mellem EU’s medlemslande.

En overtrædelse af retsstatsprincippet har også helt konkrete, praktiske konsekvenser

for danske interesser. Der er flere eksempler på, at stigende politisk indflydelse på

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 573: Notat om intervention i sagerne for EU-Domstolen C-156/21 og C-157/21 vedr. retsstatsmekanismen

domstole og retlige organer i enkelte EU-lande har medført ulige behandling af danske

virksomheder til fordel for lokale konkurrenter. Det risikerer at få konsekvenser for

danske arbejdspladser.

Det var under forhandlingerne om vedtagelsen af retsstatsmekanismen afgørende for

regeringen, at retsstatsmekanismen etablerede en kobling mellem retsstatsprincippet

og EU’s budget.

Dét lykkedes, blandt andet på baggrund af en aktiv dansk forhand-

lingsindsats.

Det ligger i naturlig forlængelse heraf, at regeringen også deltager i de nu anlagte rets-

sager, hvor mekanismen er til prøvelse, og dermed støtter de sagsøgte, Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, og bakker op om, at mekanismen er i overensstemmelse med EU-

retten.

Europa-Parlamentet har oplyst, at Parlamentet vil anmode Domstolen om, at sagerne

behandles efter den fremskyndede procedure. Rådets juridiske tjeneste har derimod

oplyst, at man fra Rådets side ikke forventer at anmode om fremskyndet procedure.

Når sagens karakter kræver det, kan Domstolens præsident beslutte at undergive en

sag en fremskyndet procedure, der på visse punkter fraviger Domstolens sædvanlige

procesreglement.

Beslutningen vil normalt blive truffet efter anmodning fra sagsøge-

ren eller sagsøgte og efter at have hørt modparten, den refererende dommer og gene-

raladvokaten.

For direkte sager er de væsentligste forskelle ved at anvende den frem-

skyndede procedure følgende:



Fristerne kan og vil sædvanligvis være kortere end sager, der behandles efter

den almindelige procedure,

og stævning og svarskrift kan kun suppleres med

replik og duplik, hvis præsidenten efter at have hørt den refererende dommer

og generaladvokaten finder det nødvendigt.

Intervenienter kan kun afgive et skriftligt indlæg, hvis præsidenten efter at have

hørt den refererende dommer og generaladvokaten finder det nødvendigt.

10 11



Retsstatsmekanismen kan reelt ikke aktiveres, før EU-Domstolen har afsagt dom i sa-

gerne, der giver Parlamentet og Rådet medhold i, at der ikke er grundlag for at annul-

lere forordningen. Af den årsag, samt af hensyn til hurtigst muligt at opnå klarhed om

det juridiske grundlag, vil regeringen opfordre Rådets juridiske tjeneste til at anmode

om fremskyndet procedure.

Statutten for Den Europæiske Unions Domstol, artikel 23a, samt Domstolens procesreglement, arti-

kel 133-136.

Domstolens procesreglement, artikel 133.

Statutten for Den Europæiske Unions Domstol, artikel 23a.

Domstolens Procesreglement, artikel 134, stk. 1.

Domstolens Procesreglement, artikel 134, stk. 2.

Såfremt alle intervenienter afgiver indlæg i en sag, kan dette forlænge sagsbehandlingstiden, bl.a.

som følge af, at indlæggene skal oversættes.