Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 58
Offentligt
2274707_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg om optag af drivhusgasser
i EU’s kli-
mamål for 2030 og tilgang til landbrug og LULUCF i EU
Dato
5. november 2020
Folketingets Europaudvalg har i forbindelse med samråd den 7. oktober 2020 om
forelæggelse af miljørådsmødet den 23. oktober 2020 bedt klima-, energi- og forsy-
ningsministeren
redegøre for optag af drivhusgasser i EU’s klimamål for 2030
og
tilgangen til landbrug og LULUCF i EU.
Optag af drivhusgasser i EU’s klimamål
for 2030
Europa-Kommissionen har den 17. september 2020 offentliggjort en meddelelse
om styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030. Meddelelsen indeholder et for-
slag til at opjustere EU’s klimamål
for 2030 til mindst 55 pct. i forhold til niveauet i
1990, der dækker både udledninger og optag af drivhusgasser. Det foreslås blandt
andet, at udledninger og optag af drivhusgasser i jorder og skove (LULUCF) skal
tælle fuldt med i beregningen af 2030-klimamålet på linje med andre sektorer. Dette
er ikke tilfældet
i den nuværende beregning af EU’s 2030-klimamål.
LULUCF-sek-
toren indgår dog i EU’s klimaregulering
fra 2021, dels gennem en forpligtelse for
alle medlemsstater til at sikre, at kulstofbalancen i jorder og skove ikke forringes i
perioden 2021-2030, dels gennem medlemsstaternes adgang til at generere så-
kaldte LULUCF-kreditter fra forbedringer i kulstofbalancen efter nærmere bestemte
opgørelsesregler. LULUCF-kreditter kan i begrænset omfang anvendes til målopfyl-
delse af medlemsstaternes reduktionsmål i de ikke-kvotelagte sektorer. Endvidere
lægges der op til, at optag fra teknologiske processer også kan tælle med i
EU’s kli-
mamål for 2030. Dette kan eksempelvis ske ved at indfange og lagre CO
2
(CCS) fra
bæredygtige kulstofkilder eller direkte fra atmosfæren.
Kommissionen plan for landbrug og LULUCF i EU
I Kommissionens meddelelse lægges der op til en mere integreret tilgang til at re-
ducere landbrugets udledninger samt at reducere udledninger og øge optag i jorder
og skove. Endvidere åbnes der op for på kort sigt at forøge ambitionsniveauet i LU-
LUCF-forordningen og sikre mere robuste opgørelsesregler. Samtidig udtrykker
Kommissionen ønske om med tiden at regulere landbrug og LULUCF i en fælles
landsektorsøjle. Det er endnu uvist, om Kommissionen vil foreslå lande- og sektor-
specifikke reduktionsmål inden for en potentiel landsektorsøjle. Sideløbende vil
Kommissionen undersøge en række fælleseuropæiske tiltag, som skal sikre driv-
husgasreduktioner i landbruget. Kommissionen vil præsentere en række konkrete
forslag til revision af den gældende klima- og energilovgivning
herunder LULUCF-
forordningen og aftalen om fordeling af indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer
i
sommeren 2021 for at indfri et opjusteret klimamål for 2030.
Side 1/1