EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Notat om fortsat opretholdelse af danske særregler vedr. nitrit i kødprodukter

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 60
Offentligt

NOTAT

Fødevarer og Veterinær

J.nr. 2020-17962

Ref. SEROE

Dato: 06-11-2020

Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg om fortsat op-

retholdelse af danske særregler vedrørende nitrit i kødprodukter

Indledning

Danmark har siden 23. maj 2008 haft en særstatus i forhold til anvendelsen af nitrit i kødprodukter,

idet Kommissionen med henvisning til miljøgarantien i TEUF artikel 114, stk. 4, har godkendt Dan-

marks gentagne anmodninger om at opretholde strengere danske regler.

Den tildelte særstatus er betinget af en række kriterier og er tidsbegrænset. Hidtil er særstatus blevet

forlænget fire gange, senest frem til 8. maj 2021. Såfremt de danske særregler ønskes opretholdt her-

efter, skal dette meddeles EU-Kommissionen senest den 8. november 2020.

Baggrund

Med henvisning til videnskabelige risikovurderinger påberåbte den danske regering sig miljøgaran-

tien, jf. EF-traktatens artikel 95, stk. 4, (nu TEUF artikel 114, stk. 4), efter vedtagelsen af direktiv

95/2/EF af 20. februar 1995

. Dette skete for at sikre, at Danmark kunne opretholde de hidtidige dan-

ske regler for blandt andet nitrit og nitrat i kødprodukter. De gældende danske bestemmelser var fast-

sat i fuld overensstemmelse med de udtalelser om anvendelse af nitrit og nitrat i kødprodukter, som

Den Videnskabelige Komite for Levnedsmidler ”SCF” (nu Den Europæiske Fødevaresikkerhedsauto-

ritet ”EFSA”), fremlagde i 1990 og 1995.

Kommissionen konkluderede i sin beslutning 1999/830/EF af 26. oktober 1999, at selv om de natio-

nale bestemmelser om betingelserne for anvendelse af sulfitter, nitritter og nitrater i levnedsmidler,

som Danmark havde notificeret, havde til formål at beskytte menneskers sundhed, var de ikke begrun-

dede, da de ikke var strengt nødvendige for at nå dette mål. Hvad angår nitritter og nitrater lagde

Kommissionen i den forbindelse vægt på, at de restriktive grænseværdier, som Danmark havde notifi-

ceret, ikke i tilstrækkelig grad opfyldte det teknologiske behov for konservering af kødprodukterne.

Kommissionen påpegede endvidere, at Danmark ikke havde forelagt dokumentation, der kunne be-

grunde bekymringen for overskridelse af ADI (acceptabel daglig indtagelse) for nitrit og nitrat.

Danmark fik ved EU-Domstolen i den efterfølgende såkaldte madsminkesag (C-3/00, Danmark mod

Kommissionen) medhold i, at Kommissionen ikke havde taget skyldigt hensyn til disse videnskabelige

udtalelser. Danmark opretholdt herefter de nationale regler for at sikre det ønskede beskyttelsesniveau

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farve-

stoffer og sødestoffer

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf.

38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Notat om fortsat opretholdelse af danske særregler vedr. nitrit i kødprodukter

baseret på den videnskabelige rådgivning, og Kommissionen fremlagde forslag til en revision af de

pågældende regler. Dette udmøntede sig i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5.

juli 2006 om ændring af direktiv 95/02/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler

Danmark stemte imod forslaget, der for så vidt angår nitrit ikke var i fuld overensstemmelse med den

videnskabelige rådgivning fra SCF (1990) og (1995) samt en ny EFSA udtalelse fra 2003. Danmark

påberåbte sig på denne baggrund med brev af 21. november 2007 igen miljøgarantien, da man stadig

ikke fandt EU’s lovgivning om nitrit som fødevaretilsætningsstof sundhedsmæssig forsvarlig og tekno-

logisk begrundet.

Kommissionen afgjorde sagen ved beslutning af 23. maj 2008. I beslutningen anerkendte Kommissi-

onen, at Danmark i sin ansøgning havde fremlagt synspunkter og data, som gjorde, at traktatens be-

stemmelser om sundhedsmæssige begrundelser og påvirkninger af det indre markeds funktion var op-

fyldt, således at Kommissionen i overensstemmelse med traktatens bestemmelser kunne anerkende

opretholdelse af de nationale danske regler. Kommissionen tilføjede imidlertid, at det ikke kunne ude-

lukkes, at der efterfølgende ville ske ændringer af sundhedsmæssig karakter fx udbrud af botulisme

(pølseforgiftning) eller ændringer i det danske forbrugsmønster, som betød, at betingelserne ikke læn-

gere ville være opfyldt. Derfor accepterede Kommissionen kun en opretholdelse af de danske regler i

en toårig periode og fastlagde, at Danmark skulle overvåge udviklingen i to år og herefter ville have

mulighed for at indgive en ny ansøgning i tide og for at fremlægge yderligere relevante oplysninger om

det forhold, at anvendelse af de grænser, der var fastsat i direktiv 2006/52/EF, ikke førte til det kræ-

vede beskyttelsesniveau og ville medføre en acceptabel risiko for menneskers sundhed.

Kommissionens efterfølgende afgørelser

Danmark søgte den 20. november 2009 om forlængelse af opretholdelsen af de nationale danske reg-

ler, da udviklingen i forbrugsmønstret og i behovet for konservering herunder risikoen for botulisme

ikke havde ændret sig nævneværdigt. De tidligere anførte begrundelser for at opretholde danske sær-

regler var således uforandrede. Kommissionen traf den 25. maj 2010 afgørelse i sagen og godkendte

Danmarks anmodning for en periode på fem år at regne fra afgørelsens vedtagelsesdato. Afgørelsen

blev offentliggjort i EUT nr. L247/55 af 21. september 2010.

Kommissionen betingede sig, at Danmark hvert andet år i denne periode rapporterede status til Kom-

missionen og herefter indgav en ny ansøgning, hvis de danske regler skulle videreføres. Danmark søgte

den 22. november 2014 om forlængelse af opretholdelsen af de nationale danske regler. Kommissionen

traf den 22. maj 2015 afgørelse i sagen og godkendte Danmarks anmodning for en periode på tre år at

regne fra afgørelsens vedtagelsesdato. Afgørelsen blev offentliggjort i EUT nr. L130/10 af 28. maj 2015.

Kommissionen fastlagde, at Danmark skulle overvåge udviklingen, rapportere status til Kommissio-

nen hvert andet år og herefter indgive en ny ansøgning, hvis de danske regler ønskedes videreført.

Danmark søgte den 10. november 2017 om forlængelse af opretholdelsen af de nationale danske regler.

Kommissionen traf den 8. maj 2018 afgørelse i sagen og godkendte Danmarks anmodning for en peri-

ode på tre år regnet fra afgørelsens vedtagelsesdato. Afgørelsen blev offentliggjort i EUT nr. L 118/7 af

14. maj 2018.

Kommissionen har med forordning nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samlet reglerne for

anvendelse af alle tilsætningsstoffer. Reglerne for anvendelse af nitrit beskrevet i direktiv 2006/52/EF er videreført i forord-

ning 1333/2008 uden væsentlige ændringer. Betingelser for anvendelse af tilsætningsstoffer er nu beskrevet i EU-listen over

tilsætningsstoffer, som pr. 1. juni 2013 har erstattet den danske fortegnelse over tilsætningsstoffer, Positivlisten.

Side 2 af 5

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade

• 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Notat om fortsat opretholdelse af danske særregler vedr. nitrit i kødprodukter

Kommissionen betingede sig, at Danmark efter to år i denne periode indsamlede og indberettede data

om forbrug af kødprodukter i Danmark, om bekæmpelse af botulisme samt om import af kødprodukter

fra andre medlemsstater til Kommissionen.

Danmark har med notat af 3. april 2020 indberettet disse data til Kommissionen.

Data i notatet af 3. april 2020 viser, at udviklingen i forbrugsmønstret ikke har ændret sig væsentligt.

Danskernes kødforbrug er ikke stigende men stabilt. Dette gælder også forbruget af kødpålæg, som

tilsættes nitrit. Botulisme relateret til kødprodukter er ikke forekommet i Danmark siden 1980. Ende-

lig er importen af kødprodukter fra andre EU-lande med enkelte udsving stadig stigende.

Sundhedsmæssige vurderinger

Nitrit anvendes til at konservere kødprodukter, herunder at beskytte mod botulisme (pølseforgiftning)

som er en alvorlig fødevareforgiftning. Ved anvendelsen af nitrit i kødprodukter kan der dannes nitro-

saminer. Flere af disse er genotoksiske og carcinogene, det vil sige arveanlægsforandrende og kræft-

fremkaldende, hvorfor der ikke kan etableres et acceptabelt indtagelsesniveau.

Kommissionen har i beslutningen af 8. maj 2018 anerkendt, at Danmark har de nødvendige sundheds-

mæssige begrundelser for at fastholde de lavere niveauer, og at den nødvendige beskyttelse mod botu-

lisme er opretholdt.

Kommissionen tilføjede imidlertid, at konklusionerne var baseret på de på det tidspunkt aktuelt fore-

liggende oplysninger om Danmarks evne til at undgå botulisme på trods af de lavere mængder af nitrit

i kødprodukter og på det indtagsmønster, som gør, at anvendelse af direktivets regler (nu forordnin-

gens) kan medføre en stigning i den danske befolknings eksponering for nitrit og dermed for nitrosa-

miner.

Kommissionen fandt ikke, at det med tilstrækkelighed kunne forudses, om disse faktorer ville ændre

sig markant i tidens løb og fandt derfor, at tilladelsen burde begrænses til en tre-årig periode. Inden

for denne periode skulle Danmark overvåge situationen med hensyn til botulisme og ændringer i ind-

tagsmønstret samt import af kødprodukter. På det grundlag ville Danmark således ved udløbet af den

3-årige periode kunne fremlægge en fornyet ansøgning om at opretholde de nationale regler.

Overvågning i Danmark

Der er siden 1980 registreret 10 tilfælde af botulisme i Danmark. Ingen af disse tilfælde skyldtes bak-

teriedannelse i kødprodukter. De danske regler om anvendelse af nitrit i kødprodukter anses således

stadig for at udgøre en fuldt tilstrækkelig beskyttelse mod fødevareforgiftninger.

Ved opgørelse af de senest foreliggende data for indtag og import af kødprodukter ses, at:

•

Langt størstedelen af forbruget af kødprodukter, som må tilsættes nitrit stammer fra produk-

ter, hvor der kun må tilsættes 60 mg/kg. Derfor vil en ændring af reglerne svarende til EU-

reglernes 150 mg/kg kunne betyde en ganske betydelig stigning i indtaget af nitrit, og de heraf

følgende nitrosaminer.

Opretholdelsen af de danske regler ikke indebærer hindringer for importen fra øvrige fælles-

skabslande.

•

Side 3 af 5

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade

• 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Notat om fortsat opretholdelse af danske særregler vedr. nitrit i kødprodukter

Ny risikovurdering fra EFSA og opdateret risikovurdering fra DTU

Den 15. juni 2017 offentliggjorde den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en ny risiko-

vurdering af nitrit. Kommissionen har hidtil tilkendegivet, at man på baggrund af denne risikovurde-

ring ønsker at tage EU-reglerne op til revurdering.

EFSA konkluderer, at grænseværdien for det acceptable daglige indtag (ADI) af nitrit (og nitrat) tilsat

til kød og andre fødevarer er sikker. Nitrit anvendt som tilsætningsstof til fødevarer overskrider dog

ADI for eksponerede børn. Hvis alle kilder til nitrit (og nitrat) tages i betragtning overskrides ADI for

alle aldersgrupper.

EFSA peger endvidere på risikoen ved dannelsen af nitrosaminer fra nitrit og evidensen vedrørende

sammenhængen mellem forarbejdet kød og forekomsten af mavekræft samt forekomst af tyktarms-

kræft.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet (DTU) opdatere deres risikovurdering fra 2007

(samt opdateringer fra 2014 og 2017), og har den 17. august 2020 modtaget en opdateret risikovurde-

ring.

DTU’s primære bekymring knytter sig til dannelsen af de kræftfremkaldende og genotoksiske (arve-

anlægsforandrende) nitrosaminer i saltede kødprodukter. Øges den tilsatte mængde af nitrit, øges ri-

sikoen for dannelse af nitrosaminer i disse produkter og dermed faren for forbrugernes sundhed.

DTU refererer også til den stigende epidemiologiske evidens vedrørende sammenhængen mellem for-

arbejdet kød og forekomsten af mavekræft samt forekomst af tyktarmskræft. Selvom sygdommenes

årsager

ikke er fuldstændig klarlagt, bestyrker det DTU’s mangeårige bekymring for brugen af nitrit

som tilsætningsstof til kød.

Overordnet set bekræfter DTU sin hidtidige sundhedsmæssige bekymring for dannelsen af nitrosami-

ner fra anvendelsen af nitrit til kødprodukter, og fastholder, at dannelsen af nitrosaminer hænger sam-

men med den tilsatte mængde af nitrit.

Kommissionen har med et arbejdsdokument i juli 2020 indledt forhandlingerne af reviderede EU-

grænseværdier for nitrit og evt. nitrat. Danmark vil arbejde for at fremtidige reviderede grænseværdier

for nitrit i kødprodukter fastsættes så lavt som muligt under hensyntagen til det teknologiske behov og

forbrugersikkerheden.

Da forhandlingerne kun lige er blevet indledt, og det derfor ikke er sandsynligt, at de afsluttes inden

den nuværende danske tilladelse til at opretholde særregler udløber den 8. maj 2021, er der forhåbning

om, at Kommissionen vil være indstillet på at forlænge Danmarks tilladelse til danske nationale regler

for nitrit i en ny periode.

Regeringens holdning

Regeringen ønsker ikke at gennemføre lovgivning, som ikke følger den videnskabelige rådgivning, og

derfor ikke er sundhedsmæssigt forsvarlig. Den overvågning, som Kommissionen har anmodet Dan-

mark om at gennemføre, viser, at de sundhedsmæssige betragtninger, som hidtil er gjort gældende,

stadig gælder fuldt ud, og på ingen måde svækkes af data fra den gennemførte overvågning i perioden

2018-2020. Hertil kommer, at de opdaterede data tydeligt viser, at de danske regler ikke udgør en

hindring for samhandlen med de omhandlede produkter, som med enkelte udsving i stadig stigende

omfang importeres til Danmark.

Side 4 af 5

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade

• 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: Notat om fortsat opretholdelse af danske særregler vedr. nitrit i kødprodukter

Regeringen finder derfor, at der er grundlag for igen at påberåbe sig miljøgarantien med henblik på at

kunne opretholde det ønskede beskyttelsesniveau i Danmark for så vidt angår anvendelse af nitrit i

kødprodukter.

Regeringen vil meddele Kommissionen, at Danmark ønsker at få miljøgarantien vedrørende de natio-

nale regler for anvendelse af nitrit i kødprodukter forlænget i overensstemmelse med det ovenfor an-

førte.

Side 5 af 5

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade

• 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk