Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 602
Offentligt
2413116_0001.png
Til medlemmer i Europaudvalget
Jeg tillader mig hermed at rette jer en henvendelse i Europaudvalget. Political Festival of Europe bliver et
nyt folkemødeformat i Mariager, som I kender fra Bornholm, blot med europæisk fortegn.
Political Festival of Europe i Mariager afholdes første gang den 25. august til den 28. august 2022. Political
Festival of Europe er for alvor ved at finde sin form; Et folkemøde, som potentielt kommer til at få stor
betydning for Europa.
Overskrifterne på den første Political Festival of Europe vil bestå af to ben:
-
Future of Europe
Folkemødeformen kan blive det vigtigste instrument til at skabe inddragelse på tværs af den
europæiske befolkning, på tværs af landegrænser og på tværs af vores mange mangfoldige
kulturer i Europa.
Folkemødets uformelle mødeform mellem europæiske borgere, politikere og organisationer vil
skabe et nyt perspektiv på og dimension i europæernes engagement i europæisk politik, og vil få
indflydelse på udvikling af demokrati og fællesskab
-
50-års jubilæet for Danmarks indtræden i EF
Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972, stemte et flertalt af danskerne ”ja” til medlemskab af
EF. 50-året for afstemningen, er en af de absolut vigtigste begivenheder i efterkrigstidens
Danmarkshistorie. Det skal have en flot folkelig fejring, og en markering af 50-året. Det kan vi lave i
skønne Mariager til næste år i forbindelse med Political Festival of Europe
I januar overtog jeg stafetten som festivaldirektør, efter at Mariagerfjord Kommune valgte at give
folkemødet i Mariager luft under vingerne. I tæt samarbejde med Den Danske Europabevægelse, med
Stine Bosse som formand for vores bestyrelse, et kulturpartnerskab, med Nordjyllands største
kulturinstitution Musikkens Hus, og Mariagerfjord Kommune, som har fået ideen, og lagt det finansielle
opstartsgrundlag i samarbejde med Region Nordjylland, er vi kommet rigtig godt fra start, og er i fuld
gang med at skabe interesse omkring Political Festival of Europe på tværs af kontinentet.
Men det afgørende for folkemødet er, at Europaudvalget ser de samme perspektiver og muligheder i
folkemøde, som vi gør. Vi har brug for Europaudvalget opbakning og deltagelse på folkemødet i Mariager
næste år, så Political Festival of Europe kan blive virkeliggjort
Vi håber derfor, at I vil være med til at skabe interesse omkring projektet, så vi kan få en flot pallette af
spændende politiske personligheder til Mariager. Lægge kimen til mere borgerinddragelse, interesse,
samt udvikling af demokrati og fælleskab i Europa. Fejre Danmarks 50-år med en folkefest i Mariager.
Derfor vil jeg gerne bede om foretræde for Europaudvalget, og præsentere Political Festival of Europe, og
I, som medlemmer af Europaudvalget, kan stille supplerende spørgsmål. Jeg håber hermed, at vi har vakt
jeres interesse for vores henvendelse?
Med venlig hilsen
Henrik Th. Andersen
CEO
Political Festival of Europe
Torvet 1
9550 Mariager
Mobil +45 81 72 51 00
Mail: [email protected]