Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 648
Offentligt
2417688_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
18. juni 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-718/19
Titel og kort sagsresumé
Ordre des barreaux francophones et germanophone
e.a. (ophør af opholdsret)
Emne:
Udsendelse af unionsborgere
Spørgsmål:
1) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af
29. april 2004 om […] fortolkes således, at den er til
hinder
for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres
familiemedlemmer anvender bestemmelser, der svarer til
de bestemmelser, der for så vidt angår
tredjelandsstatsborgere udgør gennemførelsen af artikel 7,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 »om fælles standarder
og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold«, dvs.
bestemmelser, der gør det muligt at pålægge
unionsborgeren eller et medlem af dennes familie
forebyggende foranstaltninger for at undgå enhver risiko
for, at den pågældende vil forsvinde inden for den frist til
at forlade området, som er blevet fastsat for
vedkommende, efter at der er truffet en afgørelse om at
bringe opholdsretten til ophør af hensyn til den offentlige
1
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Proces-
skridt
Dom
Dato
22.06.21
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0002.png
orden, eller under forlængelsen af denne frist?
2) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af
29. april 2004
om […] fortolkes således, at den er til hinder
for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres
familiemedlemmer, som ikke har efterkommet en
afgørelse, hvorved opholdsretten er blevet bragt til ophør
af hensyn til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed,
anvender en bestemmelse, der er identisk med den
bestemmelse, som anvendes på tredjelandsstatsborgere, der
befinder sig i den samme situation, med hensyn til den
maksimale varighed af den periode, hvori der kan ske
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse, dvs. otte
måneder?
C-719/19
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
(udsendelse)
Emne:
Retsvirkningerne af en udsendelsesafgørelse
Spørgsmål:
Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets
direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv
64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,
75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF
og 93/96/EØF (EUT L 158, som berigtiget i EUT 2004 L
229 og EUT 2007 L 204) fortolkes således, at en i henhold
til denne artikel truffet afgørelse om udsendelse af en
unionsborger fra værtslandets område er blevet
gennemført og ikke længere har retsvirkninger, når
unionsborgeren påviseligt er udrejst fra værtstatens område
inden for den i afgørelsen fastsatte frist for frivillig udrejse?
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har denne
unionsborger ved en umiddelbar tilbagevenden til
værtslandet den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF
omhandlede ret til ophold i indtil tre måneder, eller kan
værtslandet træffe en ny afgørelse om udsendelse for at
forhindre, at unionsborgeren hver gang kommer ind i
værtslandet for en kort periode? Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal
unionsborgeren i dette tilfælde da opholde sig uden for
værtslandets område i et bestemt tidsrum, og hvor langt er
dette tidsrum?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
22.06.21
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0003.png
C-793/19
C-794/19
SpaceNet m.fl. (logning)
Emne:
De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere at lagre
trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af
kriminalitet (logning)
Spørgsmål:
Skal artikel 15 i direktiv 2002/58/EF i lyset af artikel 7, 8
og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder på den ene side og
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 4 i traktaten om Den
Europæiske Union på den anden side fortolkes således, at
den er til hinder for en national bestemmelse, som
forpligter udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester til at lagre trafik og
lokaliseringsdata for slutbrugerne af disse tjenester, når
denne forpligtelse ikke forudsætter nogen specifik
anledning i lokal, tidsmæssig eller geografisk henseende
genstanden for pligten til at lagre data i forbindelse med
levering af offentligt tilgængelige telefontjenester
herunder formidling af sms-, multimedie- eller lignende
beskeder samt ubesvarede eller forgæves opkald
er følgende data:
telefonnummeret eller en anden identitet for den, der
ringer op, og den forbindelse, der ringes til, samt ved om-
og viderestilling enhver anden involveret forbindelse
dato og klokkeslæt for begyndelse og afslutning af
forbindelsen henholdsvis
i forbindelse med formidling af
sms-, multimedie- eller lignende beskeder
tidspunkterne
for afsendelse og modtagelse af beskeden med angivelse af
den anvendte tidszone […]
der er sikret en effektiv beskyttelse af de lagrede data
mod risici for misbrug samt mod enhver uberettiget
adgang, og
de lagrede data kun må anvendes til at forfølge særligt
grove straffelovsovertrædelser og til at afværge en konkret
fare for en persons liv og helbred eller frihed eller for
forbundsstatens eller en delstats beståen, med undtagelse af
den internetprotokoladresse, som er tildelt abonnenten til
en internetbenyttelse, og som det er tilladt at anvende i
forbindelse med en stamdataoplysning
(»Bestandsdatenauskunft«) med henblik på forfølgelse af
enhver form for strafbare handlinger, for at afværge en fare
for den offentlige sikkerhed og orden samt for at opfylde
efterretningstjenesternes opgaver?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
24.06.21
C-140/20
Commissioner of the Garda Síochána m.fl.
Emne:
Generel/universel ordning for lagring af data og
foreneligheden heraf med artikel 15, stk. 1, i direktiv
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
24.06.21
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0004.png
C-433/20
2002/58/EF samt Chartret
Spørgsmål:
(1) Er en generel/universel ordning for lagring af data
selv om den er undergivet strenge begrænsninger med
hensyn til lagring og adgang
i sig selv i strid med artikel
15 i direktiv 2002/58/EF som fortolket i lyset af chartret?
(2) Kan den nationale ret i forbindelse med undersøgelsen
af, om en national foranstaltning, der er gennemført i
henhold til direktiv 2006/24/EF, og som fastsætter en
generel ordning for lagring af data (med forbehold af den
nødvendige strenge kontrol med hensyn til lagring og/eller
adgang), skal anses for uforenelig med EU-retten, og
navnlig ved vurderingen af, om en sådan ordning er
forholdsmæssig, tage hensyn til den omstændighed, at
tjenesteudbydere lovligt kan lagre data til deres egne
kommercielle formål, og kan det kræves, at de lagrer data
af hensyn til den nationale sikkerhed, som ikke er omfattet
af bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF?
(3) Hvilke kriterier skal den nationale ret anvende i
forbindelse med vurderingen af, om en national
foranstaltning om adgang til lagrede data er forenelig med
EU-retten, og navnlig chartret, når den undersøger, om en
sådan adgangsordning sikrer den krævede forudgående og
uafhængige kontrol, som Domstolen har fastlagt i sin
praksis? Kan en national ret i denne sammenhæng ved en
sådan bedømmelse tage hensyn til, om der foreligger en
efterfølgende eller uafhængig domstolsprøvelse?
[…]
Austro-Mechana
Emne:
Adgang til lagringsmedie-vederlag for trejdemænd, som
besidder servere, der stiller lagerplads til rådighed for
cloud-computing for ikke-kommercielle formål.
Spørgsmål:
Spørgsmål 1: Skal udtrykket »på ethvert medium« i artikel
5, stk 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse
aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet fortolkes således, at det også
omfatter servere, som besiddes af tredjemænd, der (til
formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle)
stiller lagerplads på disse servere til rådighed for fysiske
personer (kunder) til privat brug, [org. s. 2] som kunderne
anvender til reproduktion ved arkivering (»cloud
computing«)?
Spørgsmål 2: Såfremt dette spørgsmål besvares
bekræftende: Skal den i spørgsmål 1 nævnte bestemmelse
fortolkes således, at den finder anvendelse på en national
lovgivning, hvorefter ophavsmanden har ret til et rimeligt
vederlag (lagringsmedie-vederlag), såfremt:
det for så vidt
angår et værk (der er blevet udsendt i radioen, stillet til
rådighed for almenheden eller optaget på et i kommercielt
øjemed fremstillet lagringsmedium) vedrørende hvilket det
på grundlag af dets karakter må påregnes, at det til egen
eller privat brug vil blive reproduceret, idet det arkiveres på
et »lagringsmedium af enhver art, der er egnet til en sådan
reproduktion og markedsføres i indlandet i
forretningsmæssigt øjemed mod vederlag«,
og den i
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
MF
07.07.21
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0005.png
spørgsmål 1 beskrevne arkiveringsmetode anvendes med
henblik herpå?
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0006.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-682/18
C-683/18
Titel og kort sagsresumé
YouTube, Cyando
1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste, gennem
hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet indhold til
rådighed for almenheden uden rettighedshavernes samtykke, en
overføringshandling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv
2001/29/EF, når
uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser eller
kontrollerer den,
operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må
lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,
driften af tjenesten giver operatøren indtægter,
tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har
kendskab til, at også en betydelig mængde ophavsretskrænkende
indhold, er tilgængelig (over 9 500 værker),
operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen
søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som
operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i
linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om
filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte indhold,
operatøren ved udformningen af det vederlag for downloading,
som han betaler afhængigt af efterspørgslen, skaber et incitament
til at uploade ophavsretligt beskyttet indhold, som brugere ellers
kun kan få adgang til mod betaling og
indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt øger
sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til regnskab for
krænkelser af ophavsretten?
b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting
tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i et
omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder den
aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste udøver,
under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder ind
under anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, i direktiv
2000/31/EF?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det
konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og
kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige
aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel 14, stk. 1, i
direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige aktiviteter eller
informationer?
Latvijas Republikas Saeima
1) Bør begrebet »behandling af personoplysninger vedrørende
straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede
sikkerhedsforanstaltninger« i artikel 10 i forordning 2016/679,
fortolkes således, at det omfatter behandling af oplysninger om de
point, som førere pålægges for færdselsforseelser i henhold til den
omtvistede bestemmelse?
2) Uanset svaret på det første spørgsmål, kan bestemmelserne i
forordning 2016/679, navnlig princippet om »integritet og
fortrolighed«, jf. nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, litra f),
fortolkes som et forbud mod, at medlemsstaterne fastsætter, at
oplysninger om de point, der pålægges førere for
færdselsforseelser, er tilgængelige for offentligheden, og at de
pågældende oplysninger kan behandles ved at videregives?
3) Bør 50. og 154. betragtning til, artikel 5, stk. 1, litra b), og
Interessent
Forbrugeromdbudsmanden
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
22.06.21
C-439/19
Justitsministeriet
Transport- og
Boligministeriet
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
Miljøministeriet
O-sag
Dom
22.06.21
6
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0007.png
artikel 10 i direktiv 2003/98/EF samt artikel 1, stk. 2, litra cc), i
forordning 2016/679 fortolkes således, at de er til hinder for en
ordning i en medlemsstat, der tillader videregivelse af oplysninger
om de point, der pålægges førere for trafikforseelser, med henblik
på videreanvendelse?
4) Såfremt nogen af de ovennævnte spørgsmål besvares
bekræftende, skal princippet om EU-rettens forrang og
retssikkerhedsprincippet da fortolkes således, at det kan være
tilladt at anvende den omtvistede bestemmelse og opretholde
dens retsvirkninger, indtil forfatningsdomstolens endelige
afgørelse bliver retskraftig?
C-550/19
Obras y Servicios Públicos et Acciona Agua
Det første spørgsmål: Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen
vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,
UNICE og CEEP, som blev indarbejdet i fællesskabsretten ved
Rådets direktiv 1999/70 og direktiv 2001/23, fortolkes således, at
artikel 24, stk. 2, i den kollektive overenskomst i byggebranchen
bestemmer, at bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra a), første
afsnit, i lov om arbejdstageres rettigheder ikke finder anvendelse
uanset varigheden af den generelle kontrakt i forbindelse med et
enkelt byggeri, idet arbejdstagerne bevarer deres status som »faste
byggearbejdere« såvel i disse tilfælde som i tilfælde af
virksomhedsoverdragelse som omhandlet i artikel 44 i lov om
arbejdstageres rettigheder eller subrogation som omhandlet i
artikel 27 i den omhandlede generelle overenskomst, idet der ikke
foreligger nogen objektiv begrundelse for at tilsidesætte den
nationale lovgivning, hvor artikel 15, stk. 1, litra a), i lov om
arbejdstageres rettigheder bestemmer, at »disse kontrakter [...] ikke
[kan] have en varighed på over tre år, der kan forlænges med tolv
måneder ved en national kollektiv brancheoverenskomst eller ved
en kollektiv brancheoverenskomst på et lavere niveau; efter disse
forlængelser opnår arbejdstagerne status af fastansatte
arbejdstagere i virksomheden«?
Det andet spørgsmål: Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende
tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og
CEEP, som blev indarbejdet i fællesskabsretten ved Rådets
direktiv 1999/70 og direktiv 2001/23, fortolkes således, at artikel
24, stk. 5, i den kollektive overenskomst i byggebranchen
bestemmer, at forskellige stillinger i medfør af to eller flere faste
byggekontrakter med den samme virksomhed eller en gruppe af
virksomheder inden for den i artikel 15, stk. 5, i lov om
arbejdstageres rettigheder fastsatte periode eller frist ikke
resulterer i, at den i den nævnte bestemmelse omhandlede status
opnås i disse tilfælde såvel som i tilfælde af
virksomhedsoverdragelse som omhandlet i artikel 44 i lov om
arbejdstageres rettigheder eller subrogation som omhandlet i
artikel 27 i førnævnte kollektive overenskomst, idet der ikke
foreligger nogen objektiv begrundelse for at tilsidesætte den
nationale lovgivning, hvor artikel 15, stk. 5, i lov om
arbejdstageres rettigheder bestemmer, at »arbejdstagere, der med
eller uden afbrydelse i en periode på 30 måneder har været ansat i
mere end 24 måneder i den samme eller i forskellige stillinger
inden for samme virksomhed eller samme koncern, og som har
indgået mindst to tidsbegrænsede kontrakter, uanset om der er
tale om direkte ansættelse eller ansættelse gennem et vikarbureau,
og uansetom samme eller forskellige kontraktvilkår for midlertidig
ansættelse har fundet anvendelse, skal anses for at være fastansat,
medmindre andet er foreskrevet i denne artikels stk. 1, litra a), og
stk. 2 og 3. Bestemmelserne i det foregående afsnit finder også
anvendelse ved virksomhedsoverdragelse eller subrogation på de
ved lov eller kollektiv overenskomst fastsatte betingelser«?
Det tredje spørgsmål: Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/23
fortolkes således, at den er til hinder for den omstændighed, at det
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
24.06.21
7
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0008.png
i henhold til den kollektive overenskomst i byggebranchen
udelukkes, at de rettigheder og forpligtelser, som den nye
virksomhed eller enhed, der skal udføre den af
entreprisekontrakten omhandlede aktivitet, skal overholde,
begrænses til udelukkende de rettigheder og forpligtelser, der
følger af den sidste kontrakt, som arbejdstageren har indgået med
den virksomhed, som udtræder af kontrakten, hvilket ikke udgør
en objektiv begrundelse for at tilsidesætte den nationale
lovgivning, hvor artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder
bestemmer, at subrogation omfatter alle rettigheder og
forpligtelser, hvilke ikke er begrænset til den sidste kontrakt?
C-559/19
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Påstande:
—Det
fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger, sammenholdt med direktivets artikel 1, litra a),
og punkt 2.1.2 i bilag V hertil, direktivets artikel 5, sammenholdt
med punkt 2.2 i bilag II hertil, samt direktivets artikel 11, stk. 1,
artikel 11, stk. 3, litra a), c) og e), og artikel 11, stk. 4, idet det ikke
har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge
forringelsen af tilstanden af grundvandsforekomsterne i området
Doñana, da det ikke foretog en yderligere karakterisering af de
forekomster, som udgør en risiko, ligesom det ikke fastlagde de
nødvendte foranstaltninger, og idet det i indsatsprogrammet for
vandområdeplanen for vandområdet Guadalquivir ikke indførte
de grundlæggende og supplerende, passende foranstaltninger.
—Det
fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med
artikel 7, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke har
vedtaget de foranstaltninger, der er egnede til at undgå
forringelsen af de naturtyper og de levestederne for arter, for
hvilke de her omtalte områder blev udpeget (ZEPA/LIC
ES0000024 Doñana, ZEPA/LIC ES6150009 Doñana Norte y
Oeste og ZEPA ES6150012 Dehesa del Estero og Montes de
Moguer).
—Kongeriget
Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
DB Netz
1. Skal forordning nr. 913/2010, særligt for så vidt angår de
opgaver, som med denne forordnings artikel 13, stk. 1, artikel 14,
stk. 9, og artikel 18, litra c), er henlagt til ledelsesudvalget for en
godstogskorridor, fortolkes således, at ledelsesudvalget for en
godstogskorridor er bemyndiget til selv at fastsætte proceduren
for indgivelse af ansøgning til den i forordningens artikel 13, stk.
1, omtalte one-stop-shop om tildeling af infrastrukturkapacitet og
som i det aktuelle tilfælde
i denne forbindelse kræve, at der
skal benyttes et elektronisk bookingsystem, eller er den
pågældende procedure omfattet af de generelle bestemmelser i
artikel 27, stk. 1 og 2, sammenholdt med pkt. 3, litra a), i bilag IV
til direktiv 2012/34/EU, således at dette alene kan reguleres af de
af en godstogskorridor berørte infrastrukturforvaltere i deres
respektive netvejledninger?
m.fl.
StWL Städtische Werke Lauf a.d. Pegnitz
1. Er begrebet »sendes« som omhandlet i artikel 2, andet
punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF opfyldt, når en
meddelelse ikke sendes fra en bruger af en elektronisk
kommunikationstjeneste til en anden bruger gennem en
tjenesteudbyder til den anden brugers elektroniske »adresse«, men
som følge af åbning af en kodeordsbeskyttet internetside for en e-
mailkonto automatisk vises af adservere på bestemte, hertil
beregnede felter i e-mail-indbakken tilhørende en bruger, som
udvælges efter et tilfældighedsprincip (indbakkereklame)?
2. Forudsætter hentning af en meddelelse som omhandlet i artikel
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
O-sag
Dom
24.06.21
C-12/20
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
24.06.21
C-102/20
Forbrugerombudsmanden
O-sag
GA
24.06.21
8
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0009.png
2, andet punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF, at modtageren,
efter at have opnået kendskab til, at der foreligger en meddelelse,
gennem en bevidst hentningskommando udløser en
programteknisk indstillet overføring af meddelelsesdata, eller er
det tilstrækkeligt, hvis meddelelsens visning i en emailkontos
indbakke udløses ved, at brugeren åbner den kodeordsbeskyttede
internetside for sin e-mailkonto?
3. Foreligger der også elektronisk post som omhandlet i artikel 13,
stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, når en meddelelse ikke sendes til en
konkret individuel modtager, som er fastlagt allerede før
overføringen, men vises i indbakken tilhørende en bruger, som er
udvalgt ud fra et tilfældighedsprincip?
4. Foreligger der kun anvendelse af elektronisk post til direkte
markedsføring som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktiv
2002/58/EF, når der konstateres en byrde for brugeren, som er
mere vidtgående end en gene?
5. Foreligger der kun individuel markedsføring, som opfylder
kriterierne for en »henvendelse« som omhandlet i bilag I, nr. 26),
første punktum, til direktiv 2005/29/EF, hvis en kunde kontaktes
ved hjælp af et medium, der normalt anvendes til individuel
kommunikation mellem en afsender og en modtager, eller er det
tilstrækkeligt, hvis
som det er tilfældet for den markedsføring,
der er genstanden for hovedsagen
en individuel relation
etableres ved, at reklamen vises i indbakken for en privat e-
mailkonto og dermed i et område, hvor kunden forventer
meddelelser, der er rettet individuelt til ham?
C-110/20
Regione Puglia
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30.
maj 1994 fortolkes således, at det er til hinder for en national
lovgivning som den omhandlede, der på den ene side fastsætter, at
tildeling af en tilladelse til efterforskning af kulbrinter i et område
af en bestemt størrelse og i en bestemt periode
i den
foreliggende situation et område på 750 kvadratkilometer i seks år
udgør den optimale løsning, og på den anden side tillader, at
disse grænser kan overskrides ved, at en og samme aktør kan
meddeles flere efterforskningstilladelser i tilstødende områder,
forudsat at tildelingen er resultatet af adskilte administrative
procedurer?
Aurubis
1. Er betingelserne i artikel 3, litra d), i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU for gratistildeling af emissionskvoter opfyldt på
grundlag af en delinstallation med varmeemissionsværdi, når der i
et anlæg til produktion af nonferrometaller i henhold til bilag I til
direktiv 2003/87/EF i en flammesmelteovn til produktion af
primærkobber anvendes et svovlholdigt kobberkoncentrat og den
ikkemålelige varme, der er nødvendig til smeltning af
kobbermalmen i koncentratet, i det væsentlige genereres ved
oxidering af svovlet i koncentratet, idet kobberkoncentratet både
anvendes som råstofkilde og som brændbart materiale til
varmeproduktionen? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende: Kan en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter
for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode
opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis
eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter
udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til
tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje
handelsperiode?
Global Silicones Council m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
Den anfægtede retsakt annulleres i henhold til artikel
263 TEUF.
Det fastslås, at bilag XIII til REACH-
forordningen og/eller relevante bestemmelser i dette bilag (særligt
punkt 1.1.2 og/ eller 1.2.2) er ulovlige og uanvendelige i det
foreliggende tilfælde i henhold til artikel 277 TEUF, for så vidt
som de hindrer eller fordrejer en gyldig bedømmelse af og/eller
konklusion vedrørende egenskaberne ved D4 og D5;
I tilfælde
af, at: a) Det Europæiske Kemikalieagenturs (»ECHA«)
Energistyrelsen
O-sag
GA
24.06.21
C-271/20
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
GA
24.06.21
T-226/18
Miljøministeriet
O-sag
Dom
30.06.21
9
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0010.png
T-519/18
T-265/19
T-635/19
Medlemsstatsudvalgs
udtalelse af april 2015; b) ECHA’s Udvalg
for Risikovurderings udtalelse af marts 2016; c) ECHA’s Udvalg
for Socioøkonomisk Analyses udtalelse af juni 2016; d) ECHA’s
PBT- ekspertgruppes konklusioner/afgørelser af november 2012;
og/eller relevant ECHA-vejledning ikke anses for forberedende
retsakter, der førte til vedtagelsen af den anfægtede retsakt,
fastslås, at disse retsakter er ulovlige og uanvendelige i henhold til
artikel 277 TEUF.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Der træffes sådanne andre foranstaltninger, som findes
påkrævet.
Global Silicones Council m.fl. mod ECHA
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren
gives medhold.
Den anfægtede afgørelse (1) annulleres, for så vidt som de tre
stoffer Octamethylcyclotetrasiloxan (»D4«),
Decamethylcyclopentasiloxan (»D5«) and
Dodecamethylcyclohexasiloxan (»D6«) er opført på kandidatlisten
over særligt problematiske stoffer.
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse med hensyn til
opførelsen af et eller to af disse stoffer på kandidatlisten.
Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger,
som findes påkrævet.
Italien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 12. februar
2019 C(2019) 869, meddelt den 13. februar 2019, om udelukkelse
fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har
afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres.
Fondazione Cassa di Risparmio di Pesaro m.fl. mod
Kommissionen
Påstande:
—Det
fastslås og konstateres, at Europa-
Kommissionen er ifaldet erstatningsansvar uden for kontrakt, idet
den gennem ulovlige instrukser, som blev meddelt de italienske
nationale myndigheder, hindrede, at Fondo interbancario italiano
per tutela dei depositi rekapitaliserede Banca delle Marche.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale erstatning for det af
sagsøgerne lidte tab, som opgøres i henhold til de nedenfor
nævnte kriterier eller fastsættes med et beløb, som Retten finder
rimeligt.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Kommissionen mod European Food m.fl. (appel)
Påstande:
—Dom
afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling)
den 18. juni 2019 i de forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-
704/15, European Food m.fl. mod Kommissionen, ophæves.
—Det
første anbringendes første led og det andet anbringendes
første led, der er fremsat i sag T-704/15, forkastes.
—Det
andet anbringendes første og andet led, der er fremsat i sag
T-624/15 og sag T-694/15, forkastes.
—De
forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15 hjemvises
til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der
ikke allerede er blevet vurderet.
—Afgørelsen
om sagsomkostningerne i første instans og under
appelsagen udsættes.
Wiener Landesregierung (Révocation d'une assurance
denaturalisation)
1. Er en situation, hvor en fysisk person, der, som
revisionsappellanten i hovedsagen, har givet afkald på sit
statsborgerskab i en medlemsstat i Den Europæiske Union
og
dermed på sit unionsborgerskab
for at opnå statsborgerskab i en
anden medlemsstat i overensstemmelse med et tilsagn om
tildeling af statsborgerskab i den anden medlemsstat, som denne
person har ansøgt om, og hvor den pågældendes mulighed for at
generhverve unionsborgerskabet efterfølgende bortfalder som
følge af, at dette tilsagn tilbagekaldes, efter sin natur og sine
konsekvenser omfattet af EU-retten, således at EU-retten skal
overholdes ved tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2. Er de kompetente nationale myndigheder, herunder i givet fald
de nationale domstole, i forbindelse med afgørelsen om
Miljøministeriet
O-sag
Dom
30.06.21
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri
O-sag
Dom
30.06.21
Energistyrelsen
O-sag
Dom
30.06.21
C-638/19 P
Miljøministeriet
O-sag
GA
01.07.21
C-118/20
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
01.07.21
10
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0011.png
T-267/20
T-268/20
T-269/20
C-428/19
tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling af statsborgerskab i
medlemsstaten forpligtet til at fastslå, om tilbagekaldelsen af
tilsagnet, hvorved muligheden for generhvervelse af
unionsborgerskabet bortfalder, henset til følgerne for den berørte
person ud fra et EU-retligt synspunkt er forenelig med
proportionalitetsprincippet?
Arbuzov mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020
om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/370 af 5. marts 2020
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og
organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så
vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne
omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
Pšonka mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020
om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2020/370 af 5. marts 2020 om
gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse
retsakter vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne
omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
Pšonka mod Rådet
Påstande:
Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020
om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive
foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Ukraine og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/370 af 5. marts 2020
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og
organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så
vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne
omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.
Rapidsped
1) Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 96/71/EF, sammenholdt med
artikel 3 og 5 i samme direktiv og arbejdslovens § 285 og § 299,
fortolkes således, at ungarske arbejdstagere kan indlede en sag
mod deres ungarske arbejdsgivere ved de ungarske domstole med
påstand om overtrædelse af direktivet og af den franske
lovgivning om mindsteløn?
2) Skal diæter, som er bestemt til at dække udgifter i forbindelse
med en arbejdstagers udstationering til udlandet, anses for at
udgøre en del af lønnen?
3) Er en praksis, hvorefter arbejdsgiveren, når der er opnået en
besparelse beregnet ud fra den tilbagelagte strækning og
brændstofforbruget, i henhold til et skema betaler føreren af en
transportvogn et tillæg, som ikke er en del af den løn, der er
fastsat i den pågældendes ansættelseskontrakt, og af hvilket der
ikke betales skat eller sociale bidrag, i strid med artikel 10 i
forordning nr. 561/2006/EF? Brændstofbesparelsen tilskynder
imidlertid førere af transportvogne til at køre på en måde, som
kan bringe færdselssikkerheden i fare (f.eks. ved at køre i frigear så
længe som muligt i nedadgående retning).
4) Finder direktiv 96/71/EF anvendelse på international
godstransport, navnlig henset til at Europa-Kommissionen har
indledt en traktatbrudsprocedure mod Frankrig og Tyskland for
anvendelse af lovgivningen om mindsteløn på
vejtransportsektoren?
5) Såfremt et direktiv ikke er blevet gennemført i den nationale
lovgivning, kan det da i sig selv skabe forpligtelser for
privatpersoner og dermed i sig selv udgøre grundlaget for et
søgsmål mod en privatperson i en tvist, som er anlagt ved en
national domstol?
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
07.07.21
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
07.07.21
Udenrigsministeriet
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
07.07.21
Udenrigsministeriet
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
08.07.21
11
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0012.png
C-973/19
C-120/20
C-32/20
C-166/20
Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für Güterverkehr
Skal artikel 8, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009
fortolkes således, at der også foreligger en international transport i
den nævnte bestemmelses forstand, når denne transport finder
sted inden for rammerne af en transport i henhold til artikel 1, stk.
5, litra d), i forordning (EF) nr. 1072/2009?
Koleje Mazowieckie
1) Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/14 EF af 26. februar 2001, navnlig direktivets artikel 4, stk.
5 og artikel 30, stk. 1, 3, 5 og 6, fortolkes således, at disse
bestemmelser er til hinder for, at en jernbanevirksomhed kan
fremsætte et erstatningskrav over for en medlemsstat med
henvisning til en fejlagtig gennemførelse af direktivet i en
situation, hvor en del af erstatningskravet udgøres af for meget
betalt afgift for brug af jernbaneinfrastrukturen, uden at
tilsynsorganets afgørelse først har været genstand for retslig
prøvelse?
2) Er princippet om, at retten til erstatning i henhold til EU-retten
for fejlagtig anvendelse af EU-retten, og især for en mangelfuld
eller manglende gennemførelse af et direktiv, er betinget af, at den
tilsidesatte retsnorm tillægger borgerne rettigheder, at
tilsidesættelsen er tilstrækkeligt kvalificeret (i form af en åbenbar
og alvorlig tilsidesættelse af en medlemsstats skønsbeføjelse ved
gennemførelse af direktivet), og at der er en direkte
årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen og den lidte skade, til
hinder for, at en medlemsstat indfører bestemmelser i national ret,
der i sådanne tilfælde giver ret til erstatning under mindre
restriktive betingelser?
Getin Noble Bank (Polen)
1. Skal artikel 2, artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1 og 3, og artikel 19,
stk. 1, andet afsnit, i Traktaten om Den Europæiske (herefter
»TEU«), sammenholdt med artikel 47, stk. 1 og 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(herefter »chartret«), artikel 267, stk. 3, TEUF, chartrets artikel 38
og artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april
1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L
95, s. 29) fortolkes således, at et organ, hvori en person har sæde
når denne person for første gang eller ved et efterfølgende tilfælde
er udpeget til dommer (ved en højere retsinstans) af et politisk
organ under den udøvende magt i en stat, som er karakteriseret
ved en totalitær, udemokratisk og kommunistisk styreform (Rada
Państwa Polskiej Rzeczypospolitej Ludowej) (Folkerepublikken
Polens statsråd) efter anmodning fra justitsministeren i denne stat
er en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, i
henhold til EU-retten, navnlig når henses til
1) manglen på gennemsigtighed med hensyn til
udnævnelseskriterierne,
2) muligheden for at afskedige en dommer til enhver tid,
3) dommerstandens manglende deltagelse i
udnævnelsesproceduren, eller
4) [manglen på] relevante offentlige myndigheder oprettet ved
demokratiske valg, hvilket kan skade den tillid, som domstolene
skal indgyde i et demokratisk samfund?
2. Har den omstændighed, at udpegelsen til dommer i
efterfølgende stillinger (ved en højere retsinstans) kunne finde
sted som følge af anerkendelsen af en rimelig tjenesteperiode
(anciennitet) samt på grundlag af en vurdering af arbejdet udført i
den stilling, som denne person var blevet udnævnt til
i hvert
fald første gang
af et politisk organ, sådan som beskrevet i det
første spørgsmål og på baggrund af proceduren beskrevet i dette
spørgsmål, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal
indgyde i et demokratisk samfund, betydning for besvarelsen af
det første spørgsmål? M.fl.
Lietuvos Respublikos sveikatos apsaugos ministerija
1) Skal artikel 10, litra b), i direktiv 2005/36/EF, når
bestemmelsen fortolkes i lyset af direktivets formål som beskrevet
i artikel 1, fortolkes således, at den finder anvendelse, når en
person ikke har opnået et uddannelsesbevis, fordi den pågældende
muligvis har opfyldt de krav, der stilles for at opnå de
erhvervsmæssige kvalifikationer, i flere EU-medlemsstater i stedet
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
08.07.21
Transport- og
Boligministeriet
O-sag
Dom
08.07.21
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
GA
08.07.21
Miljøministeriet
Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer, og Fiskeri
Søfartsstyrelsen
O-sag
Dom
08.07.21
12
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0013.png
for i en enkelt medlemsstat? I en sådan situation, hvor en person
ikke har erhvervet et uddannelsesbevis, fordi den pågældende
muligvis har opfyldt de krav, der stilles for at opnå de
erhvervsmæssige kvalifikationer, i flere EUmedlemsstater i stedet
for i en enkelt medlemsstat, skal kapitel I (Generel ordning for
anerkendelse af uddannelsesbeviser) i afsnit III i direktiv
2005/36/EF da fortolkes således, at den institution, der
anerkender kvalifikationer, er forpligtet til at vurdere indholdet af
alle de dokumenter, som dem pågældende har fremlagt, og som
kan dokumentere erhvervsmæssige kvalifikationer, samt vurdere,
om de opfylder de krav, der i værtsmedlemsstaten er fastsat for
opnåelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, og om nødvendigt
anvende udligningsforanstaltninger?
2) I en situation som i den foreliggende sag, hvor appellanten
muligvis har opfyldt de fornødne krav til opnåelse af de
erhvervsmæssige kvalifikationer som farmaceut som omhandlet i
artikel 44 i afsnit 7 i kapitel III i direktiv 2005/36/EF, men hvor
disse krav er blevet opfyldt i flere EU-medlemsstater i stedet for i
en enkelt medlemsstat, og hvor appellanten derfor ikke er i
besiddelse af et uddannelsesbevis, der dokumenterer
erhvervsmæssige kvalifikationer som fastsat i punkt 5.6.2 i bilag V
til direktiv 2005/36/EF, skal artikel 45 TEUF og 49 TEUF og
chartrets artikel 15 da fortolkes således, at de forpligter de
kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten til at vurdere
appellantens erhvervskompetencegivende uddannelse og til at
sammenligne den med den erhvervsuddannelse, der kræves i
værtsstaten, og ligeledes til at vurdere indholdet af de fremlagte
dokumenter, der kan dokumentere erhvervsmæssige
kvalifikationer, samt vurdere, om de opfylder de krav, der i
værtsmedlemsstaten er fastsat for opnåelse af de erhvervsmæssige
kvalifikationer, og om nødvendigt anvende
udligningsforanstaltninger?
C-178/20
Pharma Expressz
1. Følger det af artikel 70-73 i direktiv 2001/83, at et lægemiddel,
der kan udleveres uden recept i en medlemsstat, også skal anses
for et lægemiddel, der kan udleveres uden recept i en anden
medlemsstat, selv om det pågældende lægemiddel hverken er
omfattet af en markedsføringstilladelse eller er blevet klassificeret
i denne anden medlemsstat?
2. Kan en kvantitativ restriktion, der gør muligheden for bestilling
og udlevering af et lægemiddel, som ikke er omfattet af en
markedsføringstilladelse i en medlemsstat, men er omfattet af en
sådan tilladelse i en anden [EØS-medlemsstat], betinget af, at der
foreligger en recept og en erklæring fra lægemiddelmyndigheden,
selv om lægemidlet er registreret som ikke-receptpligtigt
lægemiddel i den anden medlemsstat, begrundes i hensynet til
beskyttelsen af menneskers liv og sundhed som omhandlet i
artikel 36 TEUF?
IB
Når det som i det foreliggende tilfælde af de faktiske
omstændigheder fremgår, at en af ægtefællerne tilbringer sit liv i to
medlemsstater, kan den pågældende da anses for at have sit
sædvanlige opholdssted, som omhandlet i artikel 3 i forordning
nr. 2201/2003 og i forbindelse med anvendelsen af denne artikel,
i to medlemsstater, således at retterne i begge medlemsstater har
kompetence til at træffe afgørelse om skilsmissen, hvis
betingelserne i denne artikel er opfyldt i disse to medlemsstater?
Sanresa
1) Skal artikel 18, stk. 2, artikel 56, stk. 1, første afsnit, litra b), og
artikel 56, stk. 1, andet afsnit, artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra
a), samt artikel 58, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/24 og artikel
3 og 6 samt andre bestemmelser i forordning nr. 1013/2006
(sammen eller hver for sig, men uden begrænsning) fortolkes
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
Dom
08.07.21
C-289/20
Social- og Ældreministeriet
O-sag
GA
08.07.21
C-295/20
Miljøministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
08.07.21
13
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 648: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse 18/6-21
2417688_0014.png
således, at et samtykke givet til en erhvervsdrivende, hvilket er
nødvendigt for at overføre affald fra en medlemsstat i Den
Europæiske Union til en anden, skal kvalificeres som et krav til en
tjenesteydelseskontrakts gennemførelse og ikke som et krav
vedrørende retten til at udøve en aktivitet?
2) Hvis det nævnte samtykke til overførsel af affald skal anses for
et udvælgelseskriterium for leverandører (egnethed til at udøve det
pågældende erhverv), skal gennemsigtighedsprincippet og
princippet om fair konkurrence i artikel 18, stk. 1, første og andet
afsnit, i direktiv 2014/24, artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), og
artikel 58, stk. 2, andet afsnit, i samme direktiv, den frie
bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, således som
anført i artikel 26, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, samt artikel 7 og 9 i forordning nr. 1013/2006
(sammen eller hver for sig, men uden begrænsning), da fortolkes
og anvendes på en sådan måde, at betingelserne for det offentlige
udbud vedrørende affaldshåndteringsydelser, navnlig hvad angår
frister for indgivelse af bud, skal indeholde betingelser for
nationale og udenlandske leverandører, der ønsker at transportere
affald på tværs af EUmedlemsstaternes grænser, som giver
mulighed for ubegrænset deltagelse i sådanne udbudsprocedurer,
og de skal bl.a. have ret til at fremlægge det nævnte samtykke, hvis
det er givet på en dato, der ligger efter fristen for indgivelse af
bud? M.fl.
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
14