Åbent brev til Folketingets medlemmer
København, den 18. juni 2021
Til Folketingets medlemmer
Undertegnede organisationer opfordrer Folketingets medlemmer til at undersøge
og bede deres nationale regering om dens holdning til reformen af EU-
fiskerikontrolforordningen
(EF) 1224/2009. I slutningen af juni forventes Danmarks
fiskeriminister, Rasmus Prehn, i forbindelse med EU-Rådets forhandlinger at nå frem til en
fælles EU-holdning til fremtiden for EU's fiskerikontrolsystem. En samling af regler, der,
hvis de er stærke og ambitiøse, vil være nøglen til at gennemføre den fælles fiskeripolitik,
realisere målene for den europæiske grønne pagt og støtte EU's forpligtelser til FN's 2030-
dagsorden.
Denne vigtige lovgivning er nødvendig for fiskere, beslutningstagere og civilsamfundet for
at forhindre ulovligt fiskeri, for at tælle den mængde fisk, der fjernes fra vores have, og
for at overvåge konsekvenserne af fiskeri på følsomme marine økosystemer. Som det ser
ud, sikrer smuthuller i den nuværende forordning opretholdelsen af ulovlige og ikke
bæredygtige fiskeriaktiviteter, hvilket truer livet i havet, og vi risikerer fremtidig
fødevareusikkerhed.
Vi, undertegnede organisationer, vil derfor gerne udtrykke
vores alvorlige bekymring med hensyn til den aktuelle retning af forhandlingerne
i EU-Rådet. De seneste kompromisforslag, der er offentliggjort af de afgående
tyske
og
kroatiske
formandskaber, mangler ambitioner om vigtige bestemmelser
og repræsenterer i nogle tilfælde en tilbageskridt i forhold til eksisterende regler,
hvilket kan underminere alle nylige fremskridt i forhold til opnåelsen af et
bæredygtigt fiskeri.
Vi opfordrer jer derfor til at anbefale jeres regering at indtage en mere aktiv rolle
i samarbejdet med det portugisiske formandskab for at gå videre mod et EU-
fiskerikontrolsystem, der håndhæves effektivt, anvendes ensartet og er
transparent.
Danmark har tidligere gået i front. Ved sidste års EU-
fiskerikvoteforhandlinger om Nordsøen, Skagerrak og Kattegat var Danmark det første
land i Europa, der forpligtede sig til at indføre elektronisk overvågning (REM) medkameraer
ombord på jomfruhummertrawlere. Målet er, at fiskerikontrollen inden for en periode på
3 år kan overvåge omkring 100 fartøjers overholdelse af landingsforpligtelsen med
kamera. Det er nu på tide at sikre, at Danmark, som EU's næststørste fiskeriproducent,
igen går forrest for at sikre vores fælles mål om bæredygtig fiskeriforvaltning.
Til dette formål beder vi jer som folketingsmedlemmer om at opfordre jeres regering til
at:
Afvise alle forslag om at øge den tilladte fejlmargen ved estimering af fangster,
da det vil undergrave de videnskabelige data, der er nødvendige for at evaluere