Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 663
Offentligt
2421623_0001.png
Den 23. juni 2021
MIM 060
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyet
godkendelse af mikroorganismen
Purpureocillium lilacinum
stamme 251
som
aktivstof
, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismen Purpureocillium lilacinum stamme 251 gives fornyet
godkendelse som aktivstof i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler
(Komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at mikroorganismen forbliver opført på
bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet
frist den 9. juli 2021. Der er ikke godkendt midler med mikroorganismen Purpureocillium lilacinum
stamme 251 i Danmark. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for
regioner, kommuner, staten eller erhvervet. Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i EU. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist
sikker anvendelse for sundhed og miljø. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens
forslag om fornyet godkendelse af Purpureocillium lilacinum stamme 251.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om
fornyet godkendelse af mikroorganismen
Purpureocillium lilacinum
stamme 251 jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 663: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af mikroorganismen Purpureocillium lilacinum stamme 251 som aktivstof
2421623_0002.png
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli
2021.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af mikroorganismen
Purpureocillium
lilacinum
stamme 251 som aktivstof iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Mikroorganismen er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (den europæiske fødevaresikkerheds
autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af mikroorganismen som aktivstof
iht. forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet teknisk rapport over risikovurderingen for mikroorganismen. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge EU-Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
mikroorganismen ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at
mikroorganismen opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse,
dvs. at det er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Purpureocillium lilacinum
stamme 251
Anvendelsesområde
Bekæmpelse af nematoder i tomat og agurk i drivhuse og på
friland i EU i central og syd-zonen
Når mikroorganismer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national
opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, mikroorganismen indgår i, kan godkendes
til brug i den pågældende stat. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede
principper” samt den viden om aktivstoffet, der er opnået
ved vurderingen. Denne vurdering er
sammenfattet i den vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende
mikroorganismen, skal der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt
hensyn til visse risici. Det kan for eksempel være risikoen for udvaskning til grundvandet af
aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil
endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 663: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af mikroorganismen Purpureocillium lilacinum stamme 251 som aktivstof
Gældende dansk ret
Mikroorganismen
Purpureocillium lilacinum
stamme 251 er allerede godkendt i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark. Der er ikke
godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende
Purpureocillium lilacinum
stamme 251 i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil mikroorganismen fortsat være opført på bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser
for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vil kun have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om
godkendelse af midler indeholdende
Purpureocillium lilacinum
stamme 251 i Danmark. Godkendelser
af midler er gebyrbelagte og vil derfor medføre mindre omkostninger for ansøgeren. Hvis et middel
godkendes, må det antages, at det har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da mikroorganismen
allerede er godkendt i EU, og da der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark.
Fremtidige konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en fornyet godkendelse af
mikroorganismen i henhold til forordning 1107/2009 vil afhænge af, om der konkret søges om nye
godkendelser af midler med det pågældende aktivstof i Danmark og af den efterfølgende nationale
vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.
Mikroorganismer og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er ikke omfattet af
klassificeringsreglerne under CLP-forordning (EF) Nr. 1272/2008. Miljøstyrelsen stiller krav om, at
alle mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler påføres sætningen: ”Indeholder
Purpureocillium
lilacinum
251; kan udløse en allergisk reaktion”.
Purpureocillium lilacinum
er en naturligt og almindeligt forekommende mikroorganisme. På
baggrund af risikovurderingen kan det konkluderes, at mikroorganismen ikke er toksisk, patogen eller
infektiøs over for mennesker og hvirveldyr. Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for
sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende for de repræsentative anvendelser.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø.
Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at
Purpureocillium lilacinum
251 bør opnå fornyet godkendelse,
men ikke kan godkendes som lavrisiko stof, da der ikke er indsendt studier, der undersøger
Purpureocillium lilacinum
251 følsomhed over for antimikrobielle midler og derfor ikke opfylder
kriterierne for et lavrisiko aktivstof med hjemmel i artikel 22 og punkt 5 af Annex II til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse i
henhold til i artikel 4, stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der
er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 663: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af mikroorganismen Purpureocillium lilacinum stamme 251 som aktivstof
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget. Det har ikke givet anledning til
bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag er det usikkert, om der vil
være kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstoffet
Purpureocillium lilacinum
251. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om fornyet
godkendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4