Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 664
Offentligt
2421647_0001.png
Den 23. juni 2021
MIM 063
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) om ændring af
gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne: 2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline,
amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron, clofentezin, clomazon,
cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol, diflufenican,
dimethachlor, etofenprox, fenoxaprop-P, fenpropidin, fludioxonil, flufenacet,
fosthiazat, indoxacarb, lenacil, MCPA, MCPB, nicosulfuron, paraffin oil
1
, penconazol,
picloram, propaquizafop, prosulfocarb, quizalofop-P-ethyl, quizalofop-P-tefuryl, svovl,
tetraconazol, tri-allat, triflusulfuron og tritosulfuron.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår at forlænge udløbsdatoen for 38 aktivstoffer, hvor godkendelsen i henhold til
forordning 1107/2009 udløber mellem oktober 2021 og december 2021. Hvis forslagene bliver
vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget med 1 år.
Forlængelserne er en konsekvens af, at den igangværende genvurdering ikke er færdiggjort, samt en
udskydelse af fornyelsesprogrammet pga. forsinkelser. Forslaget forventes behandlet på et
videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 5.
6. juli 2021, og
efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli 2021. Der er ingen væsentlige
administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale
administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med chlormequat,
clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dicamba, difenoconazol, diflufenican,
fenoxaprop-P, fludioxonil, indoxacarb, MCPA, picloram, propaquizafop, prosulfocarb, svovl og
triflusulfuron skal forlænges. Forslagene har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Sagen kan dog potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke
opnås enighed om forlængelse af de 17 aktivstoffer, hvor der på nuværende tidspunkt er godkendte
midler med disse stoffer i Danmark. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt,
da stofferne er godkendt i EU i dag. Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for
nogle af de pågældende aktivstoffer for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at
gennemføre revurderingsprogrammerne. Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at
1
Dækker over fire forskellige CAS numre: 64742-46-7, 72623-86-0, 97862-82-3 og 8042-47-5.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 664: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for diverse aktivstoffer (2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron m.fl.)
forlænge godkendelsesperioden for cypermethrin og indoxacarb, da der for disse stoffer allerede
foreligger vurderinger fra EFSA, der viser en uacceptabel risiko.
Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet man:
-
lægger afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for cypermethrin og indoxacarb ikke
forlænges, da der for disse stoffer allerede nu foreligger en EFSA-konklusion i forbindelse
med EU-revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø.
-
lægger vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om inden for 6 måneder efter
publikation af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) konklusioner at
fremsætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af de pågældende aktivstoffer.
Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til
afstemning så snart som muligt, efter at Kommissionens vurderingsrapporter foreligger,
særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Baggrund
Kommissionen har forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af
godkendelsesperioden for 38 aktivstoffer.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen
ændrede forslag, eller inden for en måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 5. og 6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli
2021.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af 38 aktivstoffer, der tidligere har været
optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer.
Grunden til, at der foreslås en forlænget godkendelse, er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne og at sørge for, at der er tilstrækkelige
ressourcer til vurdering og afgørelse mht. stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber mellem
oktober 2021 og december 2021. Det forventes, at Kommissionen vil foreslå en midlertidig
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 664: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for diverse aktivstoffer (2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron m.fl.)
2421647_0003.png
forlængelse af disse aktivstoffer på 1 år, med henblik på at fremskynde revurderingerne og derefter
tage stilling til yderligere mulighed for forlængelse.
Aktivstoffer stoffer, som foreslås forlænget, hvor der er godkendt midler i Danmark
(anvendelsesområder er angivet) hvor der i forbindelse med revurderingen foreligger en EFSA-
konklusion:
1.
Cypermethrin, anvendes til insektbekæmpelse i flere forskellige afgrøder. Der foreligger en EFSA
konklusion, der har vist, at der ikke er sikker anvendelse i forhold til bier og leddyr, som f.eks.
insekter. Vurderingen for vandorganismer viser, at for at opnå en sikker anvendelse kræves mere
end 95 % reduktion i afdrift ved hjælp af risikobegrænsende foranstaltninger. Opnåelse af en så
høj grad af risikobegrænsning vurderes urealistisk. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er
vist sikker anvendelse, for så vidt angår miljø i forhold til vandorganismer, bier og leddyr for de
anvendelser, der er vurderet i EU.
2. Indoxacarb, anvendes til insektbekæmpelse i flere forskellige afgrøder. Der foreligger en EFSA
konklusion, der viser, at der ikke er sikker anvendelse i forhold til sundhed for nogle anvendelser,
og der er ikke sikker anvendelse for vilde pattedyr og honningbier for alle anvendelser. Desuden
er grundvandsvurderingen ikke færdiggjort.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer, hvor der er
midler godkendt i Danmark), og hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger en
EFSA-konklusion:
3. 2-phenylphenol
4. 8-hydroxyquinoline
5. Bifenox
6. Chlormequat anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs.
7.
Chlorotoluron
8. Deltamethrin anvendes til insektbekæmpelse i korn.
9. Dicamba anvendes til ukrudtsbekæmpelse i græsplæner.
10. Difenoconazol anvendes til svampebekæmpelse i korn, æbler og andre afgrøder.
11. Diflufenican anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn.
12. Dimethachlor
13. Etofenprox
14. Fenpropidin
15. Fosthiazat
16. MCPA anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn og andre afgrøder.
17. MCPB
18. Nicosulfuron
19. Paraffin oil
20. Penconazol
21. Picloram anvendes til ukrudtsbekæmpelse i raps.
22. Propaquizafop anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige afgrøder.
23. Prosulfocarb anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn og andre afgrøder.
24. Quizalofop-P-ethyl
25. Quizalofop-P-tefuryl
26. Svovl anvendes til svampebekæmpelse i kernefrugt og andre afgrøder.
27. Tetraconazol
28. Tri-allat
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 664: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for diverse aktivstoffer (2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron m.fl.)
2421647_0004.png
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer hvor der er
midler godkendt i Danmark) for stoffer, der er under revurdering af EFSA med henblik på afklaring af
hormonforstyrrende egenskaber:
29. Amidosulfuron
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
30. Clofentezin
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
31.
Clomazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i raps, kartofler og andre afgrøder.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
32. Daminozid anvendes til vækstregulering i prydplanter.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
33. Fenoxaprop-P anvendes til ukrudtsbekæmpelse i korn og andre afgrøder.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
34. Fludioxonil anvendes til svampebekæmpelse ved bejdsning i korn og kartofler.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
35. Flufenacet
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
36. Lenacil
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
37. Triflusulfuron anvendes til ukrudtsbekæmpelse.
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
38. Tritosulfuron
Der foreligger endnu ikke en EFSA konklusion i forbindelse med revurderingen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget/forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer ligger mellem oktober 2021 og december 2021 i
henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er
direkte gældende i Danmark.
4
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 664: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for diverse aktivstoffer (2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron m.fl.)
2421647_0005.png
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges.
Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, inden for
ressortministeriets egne rammer. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om
forlængelse til følgende aktivstoffer: chlormequat, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin,
dicamba, difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-P, fludioxonil, indoxacarb, MCPA, picloram,
propaquizafop, prosulfocarb, svovl og triflusulfuron da der på nuværende tidspunkt er godkendt
midler med disse stoffer i Danmark. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at estimere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det afhænger af, om der søges om dispensationer til anvendelse
af stofferne i Danmark, eller af om der er alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Det bemærkes, at der for stofferne cypermethrin og indoxacarb allerede nu foreligger en EFSA
konklusion i forbindelse med EU-revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller
miljø.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget. Der er indkommet høringssvar fra Dansk
Planteværn, som støtter den overordnede holdning om at forlænge godkendelsesperioden for en række
aktivstoffer, men ønsker specifik støtte til forslag om forlængelse af godkendelsesperioden for
cypermethrin og indoxacarb. Dansk Planteværn finder ikke, at der er taget stilling til, om der kan vises
sikker anvendelse af stofferne og ønsker en ekspertdrøftelse i SCoPAFF-regi. Dansk Planteværn ønsker
derfor, at godkendelsesperioden for de to stoffer også forlænges, så vurderingen kan færdiggøres, og
der kan tages stilling til sikker anvendelse. Dansk Planteværn påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at
de to aktivstoffer skal stå i vejen for godkendelse af de øvrige stoffer og opfordrer til, at DK arbejder
for, at Kommissionen vil opsplitte forslagene, så problematiske stoffer ikke skal blokere for forlængelse
af andre stoffer. Desuden mener Dansk Planteværn, at det vil få alvorlige konsekvenser for dansk
landbrugsproduktion, hvis ikke de øvrige stoffers godkendelse forlænges og kritiserer, at der potentielt
pålægges erhvervet at søge om dispensationer for en lang række produkter.
Som reaktion på ovenstående bemærkes det, at Miljøministeriet tidligere har rejst forslaget om at
opdele forlængelserne over for Kommission, som dog ikke ønskede at ændre den nuværende praksis.
5
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 664: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for diverse aktivstoffer (2-phenylphenol, 8-hydroxyquinoline, amidosulfuron, bifenox, chlormequat, chlorotoluron m.fl.)
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne, og forlænge godkendelsesperioden for nogle af de nævnte stoffer.
Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet man:
- lægger afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for cypermethrin og indoxacarb ikke
forlænges, da der for disse stoffer allerede nu foreligger en EFSA konklusion i forbindelse med
EU-revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø.
- Yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om inden for 6
måneder efter publikation af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)
konklusioner at fremsætte forslag om godkendelse eller ikke godkendelse af de pågældende
aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer
til afstemning så snart som muligt, efter at Kommissionens vurderingsrapporter foreligger,
særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Et lignende notat omfattende chlorotoluron, clomazon, daminozid, deltamethrin, fludioxonil,
flufenacet, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb og tritosulfuron har været oversendt til
Folketingets Europaudvalg, samt Miljø- og Fødevareudvalget d. 1. juli 2020.
Et lignende notat omfattende amidosulfuron, bifenox, clofentezin, cypermethrin, dicamba,
difenoconazol, diflufenican, fenoxaprop-p, fenpropidin, lenacil, nicosulfuron, paraffinolie, picloram,
svovl og triflusulfuron har været oversendt til Folketingets Europaudvalg, samt Miljø- og
Fødevareudvalget d. 18. september 2020.
Der er tidligere oversendt grundnotat om aktivstoffet cypermethrin til Folketingets Europaudvalg den
18. november 2020, hvor Danmark lægger op til en ikke-fornyet godkendelse, da der ikke kan vises
sikker anvendelse.
Der er tidligere oversendt grundnotat om aktivstoffet indoxacarb til Folketingets Europaudvalg den 12.
oktober 2018, hvor Danmark lægger op til at støtte Kommissionens forslag om ikke-fornyelse.
Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6