Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 667
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
Kontor
EKN
25. juni 2021
KOMITÉSAG
Fornyet godkendelse af lav-risiko aktivstoffet calciumcarbonat
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende udkast til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 10428/2021 om fornyet godkendelse af lav-risiko aktivstoffet calci-
umcarbonat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om æn-
dring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for
planter, dyr, fødevarer og foder den 5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat
til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli 2021.
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neu-
tralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i EU. Miljøstyrelsen vurderer, at
der er vist sikker anvendelse som lavrisiko aktivstof for så vidt angår
sundhed og miljø for anvendelse ved påsmøring. For anvendelse ved
udsprøjtning vurderer Miljøstyrelsen, at sikkerheden ikke kan vurderes,
fordi der ikke er fastsat en sundhedsmæssig referenceværdi.
Regeringen agter på den baggrund: 1) At støtte Kommissionens forslag
om fornyet godkendelse af calciumcarbonat som aktivstof til de i EU
søgte anvendelser (påsmøring og udsprøjtning), idet der lægges afgøren-
de vægt på, at der indsendes bekræftende data, så der kan fastsættes
sundhedsmæssige referenceværdier for at kunne vurdere sikkerhed ved
udsprøjtning. 2) Hvis aktivstoffet skal godkendes som lavrisiko aktivstof,
lægges der afgørende vægt på, at den fornyede godkendelse som lavrisiko
aktivstof kun gælder for anvendelse ved påsmøring og ikke udsprøjtning.
Jeppe Kofod