EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 671
Offentligt

25-06-2021

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

4.6.2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske

screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en

økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentlig til mod-

virkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til

fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væ-

sentlig grad skader nogle af de andre miljømål

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 4. juni 2021 en delegeret forordning, som sup-

plerer forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme

af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen). Kommissionen

oversendte retsakten til Rådet og Europa-Parlamentet den 7. juni 2021.

Den delegerede retsakt finder anvendelse fra den 1. januar 2022, medmin-

dre Rådet og Europa-Parlamentet gør indsigelse mod retsakten senest den

8. oktober 2021 (med mulighed for 2 måneders forlængelse).

Taksonomiforordningen er en central del af Kommissionens handlingsplan

for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018. Forordningen etablerer et

klassifikationssystem, en såkaldt taksonomi, for bæredygtige økonomiske

aktiviteter, for at bestemme, i hvilken grad en investering er bæredygtig.

Kommissionen bemyndiges i taksonomiforordningen til at vedtage delege-

rede retsakter med tekniske screeningskriterier. De tekniske screeningskri-

terier skal fastsætte, hvilke økonomiske aktiviteter, der bidrager væsentligt

til et af seks fastlagte miljømål, uden at gøre væsentlig skade på de øvrige

miljømål. De tekniske screeningskriterier fastlægges med udgangspunkt i

krav fastlagt i taksonomiforordningen.

Denne delegerede forordning fastlægger tekniske screeningskriterier fsva.

miljømålene modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

For modvirkning af klimaændringer fokuseres der på sektorer og økono-

miske aktiviteter med det største reduktionspotentiale. Der fastsættes på

den baggrund tekniske screeningskriterier for 88 økonomiske aktiviteter i

9 sektorer. For tilpasning til klimaændringer fastsættes der herudover tek-

niske screeningskriterier i enkelte yderligere sektorer, således at der om-

fattes 95 økonomiske aktiviteter i 13 sektorer.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

2/33

Den delegerede forordning kan have positive indirekte miljømæssige kon-

sekvenser. Forordningen kan fremme investeringer i bæredygtige projek-

ter og bæredygtige investeringsfonde ved at give øget klarhed over, hvad

der kan betegnes som bæredygtigt.

Regeringen finder, at den delegerede retsakt er en vigtig del af arbejdet

med at udvikle et EU-klassifikationssystem for bæredygtige investeringer

ved at etablere klare definitioner af økonomiske aktiviteter, som bidrager

væsentligt til modvirkning af- og tilpasning til klimaændringer. Regeringen

kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod den delegerede retsakt, og vil

8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i juni 2020 forordning (EU) 2020/852

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (tak-

sonomiforordningen). Taksonomiforordningen er en central del af Kom-

missionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst fra 2018.

Forordningen etablerer et klassifikationssystem, en såkaldt taksonomi, for

bæredygtige økonomiske aktiviteter, for at bestemme, i hvilken grad en

investering er bæredygtig.

For at kunne blive klassificeret som bæredygtig skal en økonomisk aktivi-

tet bidrage væsentligt til mindst ét af følgende seks miljømål:

1) Modvirkning af klimaændringer

2) Tilpasning til klimaforandringer

3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4) Omstilling til en cirkulær økonomi

5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

En økonomisk aktivitet skal samtidig undgå at gøre væsentlig skade på de

andre miljømål. Endelig skal aktiviteten udøves i overensstemmelse med

en række minimumsgarantier, som omfatter OECD's retningslinjer for

multinationale selskaber og FN's vejledende principper om erhvervslivet

og menneskerettigheder, herunder grundlæggende principper og rettighe-

der fastsat i regi af Den Internationale Arbejdsorganisation og i de interna-

tionale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.

Økonomiske aktiviteter kan klassificeres som bidragende væsentligt til et

miljømål, enten hvis 1) aktiviteten i sig selv bidrager væsentligt til miljø-

målet, 2) aktiviteten gør det muligt for andre aktiviteter at yde et væsentligt

bidrag (såkaldt mulighedsskabende aktiviteter) eller 3) aktiviteten er en så-

kaldt omstillingsaktivitet.

Omstillingsaktiviteter vedrører kun miljømålet modvirkning af klimaændringer. Omstil-

lingsaktiviteter omfatter aktiviteter, som endnu ikke kan erstattes af teknologisk og øko-

nomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstillingen til en

klimaneutral økonomi. Omstillingsaktiviteter skal have drivhusgasemissioner svarende til

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

3/33

Kommissionen skal vedtage delegerede retsakter med tekniske screenings-

kriterier for, hvordan specifikke økonomiske aktiviteter kvalificeres som

bidragende væsentligt til miljømålene på baggrund af krav fastlagt i takso-

nomiforordningen. De tekniske screeningskriterier for miljømålene mod-

virkning af og tilpasning til klimaændringer vedtages ifølge taksonomifor-

ordningen senest den 31. december 2020 og for de øvrige miljømål senest

den 31. december 2021.

De tekniske screeningskriterier skal herefter revurderes regelmæssigt på

baggrund af den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Med taksonomiforordningen oprettes en platform for bæredygtig finansie-

ring sammensat af relevante interessenter og en medlemsstatsekspert-

gruppe vedrørende bæredygtig finansiering, som bl.a. rådgiver Kommissi-

onen om de tekniske screeningskriterier.

Der er ikke krav om, at virksomheders økonomiske aktiviteter skal efter-

leve de tekniske screeningskriterier, men taksonomiforordningen indehol-

der visse rapporteringsforpligtelser. For bæredygtige finansielle produkter

skal det fra 2022 oplyses, hvordan og i hvilket omfang de underliggende

investeringer kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige. Herudover skal

virksomheder omfattet af direktiv 2013/34/EU om ikke-finansiel rapporte-

ring (NFRD) fra 2022 rapportere om, hvordan og i hvilket omfang virk-

somhedens aktiviteter kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige.

En ekspertgruppe om bæredygtig finansiering nedsat af Kommissionen of-

fentliggjorde den 9. marts 2020 en rapport med anbefalinger til udformnin-

gen af de tekniske screeningskriterier for miljømålene modvirkning af og

tilpasning til klimaændringer.

Kommissionen godkendte principielt og offentliggjorde den 21. april 2021

en delegeret forordning supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske

screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

sammen med en meddelelse om at styre finansiering mod EU Green Deal

(KOM (2021) 188). Kommissionen vedtog retsakten formelt den 4. juni

2021, hvor alle sprogversioner forelå, og oversendte retsakten til Rådet og

Europa-Parlamentet den 7. juni 2021. Den delegerede retsakt finder anven-

delse fra den 1. januar 2022.

de bedste resultater i sektoren, skal ikke hindre lavemissionsalternativer og ikke føre til

fastlåsning af kulstofintensive aktiver. Omstillingsaktiviteter skal revurderes mindst hvert

tredje år.

Kommissionen har den 21. april 2021 fremsat forslag til at erstatte NFRD med et direktiv

om virksomheders rapportering om bæredygtighed (Corporate Sustainability Reporting

Directive

–

CSRD).

Rapporten er tilgængelig her: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/business_eco-

nomy_euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-re-

port-taxonomy_en.pdf

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

4/33

Europa-Parlamentet (med simpelt flertal) og Rådet (med kvalificeret fler-

tal) har mulighed for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakts ikraft-

trædelse senest den 8. oktober 2021 med mulighed for 2 måneders forlæn-

gelse.

3. Formål og indhold

Den delegerede forordning fastlægger tekniske screeningskriterier med be-

tingelser for, hvornår økonomiske aktiviteter kvalificeres som bidragende

væsentligt til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, og for,

hvornår disse aktiviteter ikke gør væsentlig skade på de øvrige miljømål i

taksonomiforordningen.

De tekniske screeningskriterier er fastlagt i henholdsvis bilag I og bilag II

til den delegerede forordning. Herunder beskrives kriterierne for økonomi-

ske aktiviteter, der bidrager væsentligt til miljømålene. Den delegerede for-

ordning indeholder ligeledes kriterier for, hvornår økonomiske aktiviteter

ikke gør væsentlig skade på de øvrige miljømål.

Tekniske screeningskriterier for modvirkning af klimaændringer

De tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, der bidrager

væsentligt til modvirkning af klimaændringer, fastsættes, så de reflekterer

behovet for at undgå eller reducere emissioner af drivhusgasser. Der foku-

seres derfor på sektorer og økonomiske aktiviteter med det største potenti-

ale for dette.

Der fastsættes på den baggrund tekniske screeningskriterier for 88 økono-

miske aktiviteter i følgende 9 sektorer:

1) Skovbrug, som kan bidrage til modvirkning af klimaændringer ved

at øge nettooptaget af CO

og tilvejebringe vedvarende energi.

2) Genopretning af vådområder, som har betydning for nedbringelse

af drivhusgasemissionerne og styrkelse af kulstofdræn.

3) Fremstillingsindustrien, som med ca. 21 pct. af EU's drivhusgas-

emissioner er den tredjestørste kilde til drivhusgasemissioner i EU.

4) Energisektoren, som står for ca. 22 pct. drivhusgasemissioner i EU

og ca. 75 pct., når energiforbruget i andre sektorer medregnes.

5) Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord-

og grundvand medfører relativt lave drivhusgasemissioner, men

kan bidrage til at nedbringe drivhusgasemissioner i andre sektorer.

6) Transport, som tegner sig for ca. 23 pct. af EU's drivhusgasemissi-

oner og står for en tredjedel af EU's energiforbrug.

7) Bygge- og anlægsvirksomhed, som tegner sig for ca. 40 pct. af

energiforbruget og ca. 36 pct. af CO

-emissionerne i EU og kan

således spille en vigtig rolle for modvirkning af klimaændringer.

8) Informations- og kommunikationssektoren, som tegner sig for en

stigende andel af drivhusgasemissionerne og har potentiale til at

nedbringe drivhusgasemissionerne i andre sektorer.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

5/33

9) Forskning, udvikling og innovation, som kan muliggøre, at andre

sektorer er i stand til at efterleve kriterierne for væsentlige bidrag

til modvirkning af klimaændringer.

Kommissionen har udskudt vedtagelsen af tekniske screeningskriterier for

landbrug for at sikre større sammenhæng med den fælles landbrugspolitik,

som er under revision. Kommissionen er fortsat i gang med at vurdere,

hvorvidt der kan etableres tekniske screeningskriterier for atomkraft, na-

turgas og enkelte yderligere økonomiske aktiviteter. Kommissionen vil

endvidere inden udgangen af 2021 gennemgå kriterierne for skovbrug og

bioenergi på baggrund af kommende EU-tiltag med relevans for disse ak-

tiviteter, herunder revisionen af direktivet om vedvarende energi.

Fsva. vurderingen af atomkraft har Kommissionen fået udarbejdet en tek-

nisk rapport fra Kommissionens forskningstjeneste, Det Fælles Forsk-

ningscenter (Joint Research Centre

–

JRC). JRC's rapport er under gen-

nemgang af to ekspertgrupper

bestående af uafhængige eksperter til ud-

gangen af juni. Disse bidrag vil understøtte Kommissionens efterfølgende

beslutning.

Der er fastsat tekniske screeningskriterier for, hvordan følgende økonomi-

ske aktiviteter bidrager væsentligt til modvirkning af klimaændringer.

1. Skovbrug

Økonomisk aktivitet

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

1) Aktiviteten er omfattet af en skovplant-

ningsplan og efterfølgende skovforvaltnings-

plan, aktiviteten følger bedste praksis på om-

rådet, indebærer ikke forringelse af arealer

med stort kulstoflager og forvaltningssyste-

met er i overensstemmelse med EU-regler til

due diligence- og lovlighed.

1.1 Skovplantning,

1.2

Rehabilitering og gen-

opretning af skove, her-

under genplantning af

skov og naturlig skov-

fornyelse efter en eks-

trem hændelse,

1.3

Skovforvaltning

og 1.4

Skovbevarelse

2) Der er for skovbedrifter over 13 hektar fo-

retaget en vurdering af klimamæssige fordele

ved aktiviteten.

3) Områdets skovstatus er garanteret.

4) Der foretages revision af, om aktiviteten

lever op til de tekniske screeningskriterier se-

nest to år efter aktivitetens begyndelse og

hvert tiende år herefter.

Ekspertgruppen om strålingsbeskyttelse og affaldshåndtering under artikel 31 i Eura-

tomtraktaten og Den videnskabelige komite om sundhed, miljø og nye risici.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

6/33

5) Revisionen kan foretages i grupper af be-

drifter.

2. Miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

2.1. Genopretning af

1) Aktiviteten er omfattet af en genopret-

vådområder

ningsplan og efterfølgende en forvaltnings-

plan.

2) Der er foretaget en vurdering af klimamæs-

sige fordele ved aktiviteten.

3) Områdets status som vådområde er garan-

teret.

4) Der foretages revision af, om aktiviteten

lever op til de tekniske screeningskriterier se-

nest to år efter aktivitetens påbegyndelse og

hvert tiende år herefter.

5) Revisionen kan foretages i grupper af be-

drifter.

3. Fremstilling

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

3.1. Fremstilling af ved-

Ingen yderligere kriterier.

varende energiteknolo-

gier

(mulighedsska-

bende aktivitet)

3.2. Fremstilling af ud-

Aktiviteten er i overensstemmelse med tekni-

styr til produktion og

ske screeningskriterier for fremstilling af

anvendelse af brint (mu-

brint (3.10) og udstyr til brug af brint.

lighedsskabende aktivi-

tet)

3.3. Fremstilling af la-

Aktiviteten lever op til specifikke kriterier

vemissionsteknologier

for forskellige transportmidler.

til transport (muligheds-

skabende aktivitet)

3.4. Fremstilling af bat-

Aktiviteten resulterer i betydelige drivhus-

terier (mulighedsska-

gasemissionsreduktioner inden for transport,

bende aktivitet)

energiopbevaring og andre industrielle an-

vendelser og genanvender udtjente batterier.

Økonomisk aktivitet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

7/33

3.5. Fremstilling af

energibesparende ud-

styr til bygninger (mu-

lighedsskabende aktivi-

tet)

3.6. Fremstilling af an-

dre lavemissionstekno-

logier (mulighedsska-

bende aktivitet)

3.7. Fremstilling af ce-

ment (omstillingsaktivi-

tet)

Aktiviteten lever op til specifikke kriterier for

forskellige produkter.

Aktiviteten indebærer betydelige vugge-til-

grav-drivhusgasemissionsreduktioner sam-

menlignet med det bedste alternativ.

Aktiviteten fremstiller grå cementklinker

med drivhusgasemissioner lavere end 0,722

tCO

e pr. ton grå cementklinker eller 0,469

tCO

e pr. ton cement produceret.

3.8. Fremstilling af alu-

Aktiviteten fremstiller:

minium (omstillingsak-

a) primæraluminium og overholder to af

tivitet)

følgende kriterier frem til 2025 og

herefter alle tre:

a. drivhusgasemissionerne over-

stiger ikke 1,484 tCO

pr. ton

fremstillet aluminium.

b. den gennemsnitlige kulstofin-

tensitet for indirekte drivhus-

gasemissioner overstiger ikke

100g CO

e/kWh

c. elforbruget i fremstillingspro-

cessen overstiger ikke 15,5

MWh/t A1.

b) sekundær aluminium.

3.9. Fremstilling af jern

Aktiviteten lever op til specifikke emissions-

og stål (omstillingsakti-

krav på de forskellige trin i fremstillingspro-

vitet)

cessen reduceret med mængden af emissioner

afsat til produktion af spildgasser.

3.10. Fremstilling af

Aktiviteten lever op til besparelser i vugge-

brint

til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 pct. for

brint og 70 pct. for brintbaserede syntetiske

brændstoffer

resulterende i emissioner la-

vere end 3 tCO

e/tH2.

3.11. Fremstilling af

Aktiviteten udleder under 1,141 tCO

e pr. ton

carbon black (omstil-

produceret af produktet.

lingsaktivitet)

3.12. Fremstilling af

Aktiviteten udleder under 0,789 tCO

e pr. ton

soda (omstillingsaktivi-

produceret af produktet.

tet)

I forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

8/33

3.13. Fremstilling af

Aktiviteten udleder under 2,45 MWh pr. ton

chlor (omstillingsaktivi-

klorin og de gennemsnitlige vugge-til-grav-

tet)

drivhusgasemissioner af elektricitet anvendt

ved chlorproduktionen er højst 100g

CO2e/kWh.

3.14. Fremstilling af or-

Aktiviteten har drivhusgasemissioner under

ganiske basiskemikalier

bestemte grænseværdier for forskellige kemi-

(omstillingsaktivitet)

kalier. Hvis kemikalierne er produceret fra

vedvarende råmaterialer, er emissionerne

mindst 27 pct. lavere end vugge-til-grav-driv-

husgasemissionerne ved produktion af kemi-

kaliet fra fossile brændstoffer.

3.15. Fremstilling af

Aktiviteten er enten fremstillet fra brint, der

vandfri ammoniak

opfylder de tekniske screeningskriterier for

fremstilling af brint (3.10), eller genvindes fra

spildevand.

3.16. Fremstilling af

Aktiviteten udleder under 0,038 tCO

e pr. ton

salpetersyre

(omstil-

salpetersyre.

lingsaktivitet)

3.17. Fremstilling af

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

plast i ubearbejdet form

a) Plasten i primær form er fremstillet

(omstillingsaktivitet)

ved mekanisk genanvendelse af plast-

affald.

b) Hvis mekanisk genanvendelse ikke er

muligt, er plasten i primær form frem-

stillet ved kemisk genanvendelse af

plastaffald, og vugge-til-grav-driv-

husgasemissionerne er lavere end til-

svarende fremstilling ved råmaterialer

af fossile brændstoffer.

c) Afledt af vedvarende råmaterialer og

har vugge-til-grav-drivhusgasemissi-

oner lavere end ved tilsvarende frem-

stilling ved fossile brændstoffer.

Anvendelse af biomasse efterlever lovgiv-

ningsmæssige kriterier for produktion heraf.

4. Energi

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

4.1. Elproduktion ved

Ingen yderligere kriterier.

hjælp af solcelletekno-

logi

Økonomisk aktivitet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

9/33

4.2. Elproduktion ved

Ingen yderligere kriterier.

hjælp af teknologi base-

ret på koncentreret sol-

energi (CSP)

4.3. Elproduktion fra

Ingen yderligere kriterier.

vindkraft

4.4. Elproduktion fra

Ingen yderligere kriterier.

havenergiteknologier

4.5. Elproduktion fra

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

vandkraft

a) Anlægget er et flodkraftværk og har

ikke kunstigt reservoir.

b) Anlæggets effekttæthed er over 5

W/m2

c) Vugge-til-grav-drivhusgasemissioner

under 100g CO

e/kWh.

4.6. Elproduktion fra

Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

geotermisk energi

emissioner under 100g CO

e/kWh.

4.7. Elproduktion fra

1) Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

vedvarende ikke-fossile

emissioner under 100g CO

e/kWh.

gasformige og flydende

brændstoffer

2) Reduktionsaktiviteter (f.eks. kulstofop-

samling) opfylder specifikke kriterier for for-

skellige reduktionsaktiviteter.

3) Der tages hensyn til lækager.

4) Anvendelse af biogas efterlever lovgiv-

ningsmæssige kriterier for produktion heraf.

4.8. Elproduktion fra

1) Land- og skovbrugsbiomasse efterlever

bioenergi

lovgivningsmæssige kriterier herfor.

2) Besparelsen af drivhusgasemissioner som

følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80

pct.

3) Ved brug af anaerob nedbrydning opfylder

fermentatet kriterierne i aktivitet 5.6 og krite-

rium 1 og 2 i aktivitet 5.7, hvor relevant.

4) Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse for in-

stallationer med indfyret termisk effekt under

2 MW, hvor der anvendes gasformige bio-

massebrændsler.

I forhold til metoden i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

10/33

5) Installationer med termisk indfyret effekt

fra 50 til 100 MW anvender højeffektive

kraftvarmeteknologier.

6) Installationer med termisk indfyret effekt

over 100 MW opnår enten elvirkningsgrad på

mindst 36 pct., anvender højeffektive kombi-

neret varme- og elproduktion eller opsamler

og lagrer kulstof.

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a) Systemet er det sammenkoblede euro-

pæiske system og dets underordnede

systemer.

b) Mere end 67 pct. af nylig aktiveret ka-

pacitet udleder under 100g CO

e/kWh

målt på livscyklusbasis.

c) Den gennemsnitlige emissionsfaktor

er under 100g CO

e/kWh målt på livs-

cyklusbasis.

Ingen yderligere kriterier.

4.9. Transmission og di-

stribution af elektricitet

(mulighedsskabende ak-

tivitet)

4.10. Lagring af elektri-

citet

(mulighedsska-

bende aktivitet)

Hvis aktiviteten omfatter kemisk energilag-

ring, opfylder lagringsmediet de tekniske

screeningskriterier for fremstilling af det til-

svarende produkt.

4.11. Lagring af termisk

Ingen yderligere kriterier.

energi (mulighedsska-

bende aktivitet)

4.12. Lagring af brint

Aktiviteten er enten opførelse af brintoplag-

(mulighedsskabende ak-

ringsfaciliteter, omdannelse af eksisterende

tivitet)

gaslagre til lagring af brint eller drift af brint-

oplagringsfaciliteter, hvor oplagret brint op-

fylder de tekniske screeningskriterier for

fremstilling af brint.

4.13. Fremstilling af

1) Land- og skovbrugsbiomasse efterlever

biogas og biobrændstof-

lovgivningsmæssige kriterier herfor.

fer til transport og af

flydende biobrændsler

2) Besparelsen af drivhusgasemissioner som

følge af anvendelsen af biomasse er mindst 65

pct.

3) Ved brug af anaerob nedbrydning af orga-

nisk materiale opfylder fermentatet kriteri-

erne i aktivitet 5.6 og kriterium 1 og 2 i akti-

vitet 5.7, hvor relevant.

I forhold til metoden i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

11/33

4) Hvor CO

der ellers ville blive udledt i

fremstillingsprocessen opfanges, transporte-

res og opbevares denne CO

i overensstem-

melse med de tekniske screeningskriterier

herfor.

4.14. Transmissions- og

1) Aktiviteten består enten af

distributionsnet for ved-

a) konstruktion eller drift af nye netværk

varende og kulstoffat-

til brint eller andre kulstoffattige gas-

tige gasser

ser,

b) omdannelse/omlægning af eksiste-

rende naturgasnet til 100 pct. brint el-

ler

c) modificering af gas netværk, der mu-

liggør integration af brint og andre

kulstoffattige gasser i netværket.

2) Aktiviteten omfatter lækagedetektion og -

reparation.

Aktiviteten opfylder et af følgende kriterier:

a) Anlæggelse og drift af rørledninger

opfylder lovgivningsmæssige krav for

effektive fjernvarme- og fjernkølesy-

stemer.

b) Renovering af rørledninger opfylder

lovgivningsmæssige krav til effektive

fjernvarme- og fjernkølesystemer in-

den for 3 år

c) Aktiviteten består af ændringer af la-

vere temperatursystemer eller avance-

rede pilotsystemer.

Aktiviteten opfylder lovgivningsmæssige

energieffektivitetskrav og det globale op-

varmningspotentiale (GWP) for kølemidlet

overstiger ikke 675.

Ingen yderligere kriterier.

4.15. Distribution

fjernvarme/-køling

4.16. Installation og

drift af elektriske var-

mepumper

4.17. Kraftvarmepro-

duktion af varme/køling

og elektricitet fra sol-

energi.

4.18. Kraftvarmepro-

duktion af varme/køling

og elektricitet fra geo-

termisk energi

4.19. Kraftvarmepro-

duktion af varme/køling

og elektricitet fra vedva-

Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

emissioner under 100gCO

e pr. 1kWh ener-

giproduktion.

1) Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

emissioner under 100g CO

e pr. 1 kWh ener-

giproduktion.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

12/33

rende ikke-fossile gas-

2) Reduktionsaktiviteter (f.eks. kulstofop-

formige og flydende

samling) opfylder specifikke kriterier for for-

brændstoffer

skellige reduktionsaktiviteter.

3) Der tages hensyn til lækager.

4) Anvendelse af biomasse efterlever lovgiv-

ningsmæssige kriterier for produktion heraf.

4.20. Kraftvarmepro-

1) Land- og skovbrugsbiomasse efterlever

duktion af varme/køling

lovgivningsmæssige kriterier herfor.

og elektricitet fra bio-

energi

2) Besparelsen af drivhusgasemissioner som

følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80

pct.

3) Ved brug af anaerob nedbrydning af orga-

nisk materiale, opfylder fermentatet kriteri-

erne i aktivitet 5.6 og kriterium 1 og 2 i akti-

vitet 5.7, hvor relevant.

4) Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse for

kraftvarmeanlæg med indfyret termisk effekt

under 2 MW, hvor der anvendes gasformige

biomassebrændsler.

4.21. Produktion af

Ingen yderligere kriterier.

varme/køling fra ter-

misk solvarme.

4.22. Produktion af

Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

varme/køling fra geoter-

emissioner under 100gCO

e/kWh.

misk energi

4.23. Produktion af

1) Aktiviteten har vugge-til-grav-drivhusgas-

varme/køling fra vedva-

emissioner under 100g CO

e/kWh.

rende ikke-fossile gas-

formige og flydende

2) Reduktionsaktiviteter (f.eks. kulstofop-

brændstoffer

samling) opfylder specifikke kriterier for for-

skellige reduktionsaktiviteter.

3) Der tages hensyn til lækager.

4) Anvendelse af biomasse efterlever lovgiv-

ningsmæssige kriterier for produktion heraf.

4.24. Produktion af

1) Land- og skovbrugsbiomasse efterlever

varme/køling fra bio-

lovgivningsmæssige kriterier herfor.

energi

I forhold til metoden i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

13/33

2) Besparelsen af drivhusgasemissioner som

følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80

pct.

3) Ved brug af anaerob nedbrydning af orga-

nisk materiale, opfylder fermentatet kriteri-

erne i aktivitet 5.6 og kriterium 1 og 2 i akti-

vitet 5.7, hvor relevant.

4) Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse for

varmeproduktionsanlæg med indfyret ter-

misk effekt under 2 MW, hvor der anvendes

gasformige biomassebrændsler.

4.25. Produktion af

Ingen yderligere kriterier.

varme/køling fra spild-

varme

5. Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord

og grundvand

Økonomisk aktivitet

5.1. Opførelse, udvi-

delse og drift af vandop-

samlings-, rensnings-

og forsyningssystemer

5.2. Fornyelse af vand-

opsamlings-, vandrens-

nings- og vandforsy-

ningssystemer

5.3. Opførelse, udvi-

delse og drift af opsam-

ling og rensning af spil-

devand

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

Aktiviteten har enten energiforbrug på højst

0,5 kWh pr. kubikmeter produceret vandfor-

syning eller lækageniveauet er højst 1,5 be-

regnet ved infrastrukturlækageindekset (ILI).

Aktiviteten reducerer enten systemets energi-

forbrug eller lækageniveau beregnet ved in-

frastrukturlækageindekset (ILI) med mindst

20 pct.

1) Aktivitetens energiforbrug er højst på 20-

35 kWh pr. personækvivalent (PE) afhængigt

af rensningsanlæggets kapacitet.

2) Ved opførelse eller udvidelse af et rens-

ningsanlæg, foretages en vurdering af direkte

drivhusgasemissioner.

5.4. Fornyelse af op-

1-3) Aktiviteten reducerer energiforbruget

samling og rensning af

med 20 pct. kWh pr. personækvivalent pr. år

spildevand

af opsamlet/renset spildevand.

4) Operatøren demonstrerer, at der ikke er

væsentlige ændringer i eksterne forhold, som

ville føre til en reduktion af energiforbruget.

5.5. Indsamling og

Aktiviteten har til formål at forberede gen-

transport af ikkefarligt

brug.

I forhold til metoden i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

14/33

affald i kildesorterede

fraktioner

5.6. Anaerob nedbryd-

1) Aktiviteten omfatter en plan for at mini-

ning af spildevandsslam

mere metanlækage på anlægget.

2) Produceret biogas bruges enten direkte til

produktion af elektricitet eller varme eller op-

graderes til biometan til naturgasnettet eller

anvendes som brændstof eller som råmateri-

ale i den kemiske industri.

5.7. Anaerob nedbryd-

1) Aktiviteten omfatter en plan for at mini-

ning af bioaffald

mere metanlækage på anlægget.

2) Produceret biogas bruges enten direkte til

produktion af elektricitet eller varme eller op-

graderes til biometan til naturgasnettet eller

anvendes som brændstof eller som råmateri-

ale i den kemiske industri.

3) Bioaffald sorteres og indsamles i fraktio-

ner.

4) Fremstillet fermentat bruges som gødning.

5) Andelen af fødevare- og foderafgrøder an-

vendt som råprodukt er højst 10 pct. af råpro-

duktet

5.8. Kompostering af

1) Bioaffald sorteres og indsamles i fraktio-

bioaffald

ner.

2) Produceret kompost anvendes som gød-

ning, som opfylder lovgivningsmæssige krav

til gødningsmaterialer.

5.9. Materialenyttiggø-

Aktiviteten omdanner mindst 50 pct. af det

relse fra ikkefarligt af-

ikkefarlige affald til sekundære råmaterialer.

fald

5.10. Opsamling og an-

1) Deponeringsanlægget er ikke blevet åbnet

vendelse af gas fra de-

efter 8. juli 2020.

poneringsanlæg

2) Deponeringsanlægget er permanent lukket.

3) Produceret gas anvendes til produktion af

elektricitet eller varme som biogas, opgrade-

res til biometan til naturgasnettet eller bruges

som brændstof eller råvarer i den kemiske in-

dustri.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

15/33

4) Metanemissioner fra deponeringsanlægget

er underlagt lovgivningsmæssige krav til

kontrolprocedurer.

5.11. Transport af CO

1) Aktiviteten fører ikke til CO

lækager over

(mulighedsskabende ak-

0,5 pct. af den transporterede CO

-masse.

tivitet)

2) Transporteret CO

leveres til et permanent

opbevaringssted, der opfylder de tekniske

screeningskriterier for lagring af CO

3) Passende lækagedetekteringssystemer an-

vendes.

4) Aktiviteten kan omfatte installation af ak-

tiver, der forbedrer et eksisterende net.

5.12. Permanent geolo-

1) Der er udført en vurdering af, om den geo-

gisk lagring af CO2 un-

logiske formation er egnet til lagring af CO

der jorden

2) Der er passende lækagedetekteringssyste-

mer og der foreligger en overvågningsplan.

3) Forberedende forskning af lagringslokali-

teter og drift af lagringsanlæg er i overens-

stemmelse med lovgivningsmæssige krav og

standarder.

6. Transport

Økonomisk aktivitet

6.1. Mellembyspassa-

gertransport med jern-

bane (omstillingsaktivi-

tet, hvis aktiviteten har

-emissioner)

6.2. Godstransport med

tog (omstillingsaktivitet,

hvis aktiviteten har

-emissioner)

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

Tog og personvogne har ingen direkte CO

emissioner fra udstødning, når de kører på

spor med den nødvendige infrastruktur, og

anvender en konventionel motor, hvor en så-

dan infrastruktur ikke er tilgængelig.

1) Tog og vogne har ingen direkte CO

emissioner fra udstødning, når de kører på

spor med den nødvendige infrastruktur, og

anvender en konventionel motor, hvor en så-

dan infrastruktur ikke er tilgængelig.

2) Tog og vogne er ikke beregnet til transport

af fossile brændstoffer.

6.3. Transport i byer og

Køretøjet har ingen direkte CO

-emissioner

forstæder, personbefor-

fra udstødning.

dring ad landevej (om-

stillingsaktivitet, hvis

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

16/33

Aktiviteten omfatter indtil 31. december 2025

køretøjer i klasse M2 og M3, som er i over-

ensstemmelse med den seneste EURO VI-

standard.

6.4. Drift af personligt

1) Fremdriften skyldes brugerens fysiske ak-

mobilitetsudstyr, cykel-

tivitet og/eller en emissionsfri motor.

logistik

2) Mobilitetsanordningen må benyttes på

samme offentlige infrastruktur som cykler el-

ler fodgængere.

6.5. Transport med mo-

Køretøjer i klasse M1 og N1 har specifikke

torcykler, personbiler

emissioner under 50g CO

pr. km indtil 31.

og lette erhvervskøretø-

december 2025. Herefter er specifikke CO

jer (omstillingsaktivitet,

emissioner nul.

hvis aktiviteten har

-emissioner)

Køretøjer i klasse L har nul CO

-emissioner

fra udstødning.

6.6. Vejgodstransport

1) Køretøjer i klasse N1 har nuludstødningse-

(omstillingsaktivitet,

missioner. Køretøjer i klasse N2 og N3 er lov-

hvis aktiviteten har

givningsmæssigt defineret som tunge nule-

-emissioner)

missionskøretøjer, hvis det er teknologisk og

økonomisk muligt at opfylde den lovgiv-

ningsmæssige definition.

aktiviteten har

emissioner)

2) Køretøjer er ikke beregnet til transport af

fossile brændstoffer.

6.7. Transport af passa-

Fartøjer har ingen direkte CO

-emissioner fra

gerer ad indre vandveje

udstødning.

(omstillingsaktivitet,

hvis aktiviteten har

Indtil 31. december 2025 omfattes hybridfar-

-emissioner)

tøjer, der anvender mindst 50 pct. energi fra

brændstoffer uden direkte CO

-emissioner fra

udstødning.

6.8. Transport af gods af

1) Fartøjer har ingen direkte CO

-emissioner

indre vandveje (omstil-

fra udstødning.

lingsaktivitet, hvis akti-

viteten

har

Hvor dette ikke er teknologisk og økonomisk

emissioner)

muligt at efterleve, har fartøjer indtil 31. de-

cember 2025 direkte CO

-emissioner fra ud-

stødning, der er 50 pct. lavere end gennem-

snittet for tunge køretøjer.

2) Fartøjer er ikke beregnet til transport af

fossile brændstoffer.

6.9. Ombygning af far-

1) Indtil 31. december 2025 reducerer om-

tøjer til passager- og

bygningen fartøjets brændstofforbrug med

godstransport ad indre

mindst 10 pct.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

17/33

vandveje (omstillings-

aktivitet)

6.10. Sø- og kysttrans-

port af gods, fartøjer til

havneoperationer

hjælpevirksomhed (om-

stillingsaktivitet, hvis

aktiviteten har

emissioner)

2) Fartøjer er ikke beregnet til transport af

fossile brændstoffer.

1) Fartøjer har ingen direkte CO

-emissioner

fra udstødning.

Indtil 31. december 2025 omfattes hybridfar-

tøjer, der anvender mindst 25 pct. energi fra

brændstoffer uden direkte CO

-emissioner fra

udstødning.

Indtil 31. december 2025 omfattes fartøjer,

der anvendes til visse kyst- og nærsøtjenester,

som har direkte CO

-emissioner fra udstød-

ning 50 pct. lavere end gennemsnittet for

tunge køretøjer, hvis det ikke er teknologisk

og økonomisk muligt at have nul direkte

-emissioner fra udstødning.

Indtil 31. december 2025 omfattes fartøjer,

der har energieffektivitet 10 pct. under EEDI-

kravene, hvis fartøjerne kan sejle på brænd-

stoffer uden direkte CO

-emissioner fra ud-

stødning.

2) Fartøjer er ikke beregnet til transport af

fossile brændstoffer.

6.11. Sø- og kysttrans-

1) Fartøjer har ingen direkte CO

-emissioner

port af passagerer (om-

fra udstødning.

stillingsaktivitet, hvis

aktiviteten har

Hvor dette ikke er teknologisk og økonomisk

emissioner)

muligt opfylde, omfattes indtil 31. december

2025 hybridfartøjer, som anvender mindst 25

pct. energi fra brændstoffer uden direkte

-emissioner fra udstødning eller har ener-

gieffektivitet 10 pct. under EEDI-kravene,

fartøjerne kan sejle på brændstoffer uden di-

rekte CO

-emissioner fra udstødning.

6.12. Ombygning af far-

1) Aktiviteten reducerer brændstofforbrug

tøjer til gods- og passa-

med mindst 10 pct. Kriteriet gælder indtil 31.

gertransport ad vand-

december 2025.

veje (omstillingsaktivi-

tet)

2) Fartøjer er ikke beregnet til transport af

fossile brændstoffer

6.13. Infrastruktur til

Infrastrukturen er beregnet til personlig mo-

personlig mobilitet, cy-

bilitet eller cykellogistik, herunder fortov, cy-

kellogistik (muligheds-

kelstier, fodgængerzoner, elektriske ladestati-

skabende aktivitet)

oner og brinttankstationer til personlige mo-

bilitetsanordninger.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

18/33

6.14. Infrastruktur til

jernbanetransport (mu-

lighedsskabende aktivi-

tet)

1) Infrastrukturen er enten elektrificeret, der

er en plan for elektrificering for infrastruktu-

ren, , er infrastruktur, som ikke er en del af

TEN-T-nettet eller større jernbanebanelinjer

(indtil 2030), eller er beregnet til at flytte gods

eller passagerer mellem transportformer.

2) Infrastrukturen er ikke beregnet til trans-

port eller lagring af fossile brændstoffer.

1) Infrastrukturen er enten beregnet til drift af

køretøjer uden CO

-emissioner fra udstød-

ning, flytning af gods mellem transportfor-

mer, eller er beregnet til offentlig personbe-

fordring i byer og forstæder.

2) Infrastrukturen er ikke beregnet til trans-

port eller lagring af fossile brændstoffer.

1) Infrastrukturen er enten beregnet til drift af

fartøjer uden direkte CO

-emissioner fra ud-

stødning, levering af strøm, udførelse af hav-

neoperationer uden direkte CO2-emissioner

fra udstødning eller flytning af gods mellem

transportformer.

6.15. Infrastruktur, der

muliggør kulstoffattig

vejtransport og offentlig

transport (muligheds-

skabende aktivitet)

6.16. Infrastruktur, der

muliggør kulstoffattig

transport ad vandveje

(mulighedsskabende ak-

tivitet)

2) Infrastrukturen er ikke beregnet til trans-

port af fossile brændstoffer.

6.17. Kulstoffattig luft-

1) Infrastrukturen er enten beregnet til drift af

havnsinfrastruktur (mu-

luftfartøjer uden CO

-emissioner fra udstød-

lighedsskabende aktivi-

ning, levering af strøm eller udførelse af luft-

tet)

havnsoperationer uden direkte CO

emissioner fra udstødning.

2) Infrastrukturen er ikke beregnet til trans-

port eller lagring af fossile brændstoffer.

7. Bygge- og anlægsvirksomhed og fast ejendom

Økonomisk aktivitet

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

7.1. Opførelse af nye

1) Bygningens primærenergibehov (PED) er

bygninger

mindst 10 pct. lavere end tærsklen for næsten

energineutrale bygninger (NZEB).

2) Bygninger større end 5000 m2 undersøges

for lufttæthed og termisk integritet og disse

bygningers globale opvarmningspotentiale

(GWP) beregnes.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

19/33

7.2. Renovering af eksi-

Renoveringen opfylder de gældende krav til

sterende bygninger (om-

større renoveringer eller fører til en reduktion

stillingsaktivitet)

i primærenergibehovet (PED) på mindst 30

pct.

7.3. Installation, vedli-

Aktiviteten består af foranstaltninger, der,

gehold og reparation af

hvor relevant, er klassificeret i de to bedste

energibesparende ud-

energieffektivitetsklasser iht. forordning

styr

(mulighedsska-

(EU) 2017/1369 om rammer for energimærk-

bende aktivitet)

ning, herunder isolering, energibesparende

vinduer, døre eller lyskilder, højeffektive

vand-, varme, ventilations- og klimaanlæg,

og vand- og energibesparende køkken- og sa-

nitetsvandinstallationer som fsva. brusere og

brusehaner har maksimalt vandgennem-

strømning på 6 l/min.

7.4. Installation, vedli-

Ingen yderligere kriterier.

gehold og reparation af

ladestationer til elektri-

ske køretøjer i bygnin-

ger (og parkeringsplad-

ser, der hører til bygnin-

ger)

(mulighedsska-

bende aktivitet)

7.5. Installation, vedli-

Aktiviteten omfatter termostater, energi-/lys-

gehold og reparation af

styringssystemer, målere til gas, varme, kø-

instrumenter og anord-

ling og elektricitet eller facade- og tagele-

ninger til måling, regu-

menter med solafskærmning og solstyring.

lering og kontrol af byg-

ningers energimæssige

ydeevne (mulighedsska-

bende aktivitet)

7.6. Installation, vedli-

Aktiviteten omfatter solcellesystemer, solvar-

gehold og reparation af

meanlæg, varmepumper som bidrager til mål

vedvarende energitek-

for vedvarende energi, vindmøller, solfan-

nologier (mulighedsska-

gere, varme- eller elenergilagringsenheder,

bende aktivitet)

højeffektive mikrokraftvarmeværk og varme-

vekslere.

7.7. Erhvervelse og

1) Bygninger opført før 31. december 2020,

ejerskab af bygninger

har som minimum en energiattest i A. Alter-

nativt er bygningen inden for de øverste 15

pct. af den nationale eller regionale bygge-

masse udtrykt som operationelt primærener-

gibehov (PED) påvist ved passende doku-

mentation, der som minimum sammenligner

aktivet ift. den nationale og regionale bygge-

masse opført før 31. december 2020, og som

minimum skelner mellem beboelses- og er-

hvervsejendomme.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

20/33

2) Bygninger opført efter 31. december 2020

opfylder de tekniske screeningskriterier for

opførelse af nye bygninger.

3) Store erhvervsejendomme har et system til

overvågning af den energimæssige ydeevne.

8. Information og kommunikation

Økonomisk aktivitet

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

8.1. Databehandling,

1) Aktiviteten har gennemført alle relevante

webhosting og lignende

praksisser for energieffektivitet i den seneste

serviceydelser (omstil-

version af den europæiske adfærdskodeks om

lingsaktivitet)

energieffektivitet eller i CEN-CENELEC do-

kument CLC TR50600-99-1.

2) Det forklares, hvorfor ikke-anvendte prak-

sisser ikke anses for relevante.

3) Det globale opvarmningspotentiale (GWP)

for kølemidler overstiger ikke 675.

8.2. Datadrevne løsnin-

1) Teknologien anvendes hovedsagelig til le-

ger til reduktion af driv-

vering af data og analyser, der muliggør re-

husgasemissioner (mu-

duktion af drivhusgasemissioner.

lighedsskabende aktivi-

tet)

2) Teknologien giver betydelige besparelser

i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sam-

menlignet med den bedste alternative løs-

ning/teknologi, hvis sådanne allerede er til-

gængelige på markedet.

9. Liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter

Kriterier for væsentligt bidrag til modvirk-

ning af klimaændringer

9.1. Tæt på markeds-

1) Forskningen er dedikeret til en eller flere

forskning, udvikling og

økonomiske aktiviteter, som der er fastsat

–innovation

(mulig-

tekniske screeningskriterier for.

hedsskabende aktivitet)

2) Forskningen muliggør at økonomiske akti-

viteter opfylder de tekniske screeningskrite-

rier.

3) Forskningen har til formål at skabe løsnin-

ger, der endnu ikke er på markedet og forven-

tes at præstere bedre ydeevne ift. vugge-til-

Økonomisk aktivitet

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

21/33

grav-drivhusgasemissioner end de bedste

kommercielt tilgængelige teknologier.

4) Hvis teknologien mv. allerede muliggør at

en økonomisk aktivitet lever op til de tekni-

ske screeningskriterier, fokuserer forsknin-

gen på udvikling af teknologier mv. med nye

betydelige fordele, såsom lavere emissioner

eller omkostninger.

5) Hvis aktiviteten er dedikeret til økonomi-

ske aktiviteter betegnet som mulighedsska-

bende iht. taksonomiforordningen, er forsk-

ningen medvirkende til, at disse aktiviteter bi-

drager til reducere emissioner eller væsentligt

forbedre deres teknologiske og økonomiske

anvendelighed.

6) Hvis aktiviteten er dedikeret til økonomi-

ske aktiviteter betegnet som transitionsaktivi-

teter iht. taksonomiforordningen, er forsknin-

gen medvirkende til, at disse aktiviteter udfø-

res med væsentligt lavere emissioner.

7) Hvis aktiviteten er på TRL 8 eller over, be-

regnes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner.

Hvis aktiviteten er på TRL 6 eller 7, evalueres

vugge-til-grav-drivhusgasemissioner i for-

enklet form.

9.2. Forskning, udvik-

1) Forskningen afstedkommer innovation in-

ling og innovation inden

den for opsamling af CO2 i atmosfæren.

for direkte luftopsam-

ling af CO

(muligheds-

2) Forskningen har potentiale til at reducere

skabende aktivitet)

drivhusgasemissioner ved kommercialise-

ring.

7) Hvis aktiviteten er på TRL 8 eller over, be-

regnes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner.

Hvis aktiviteten er på TRL 6 eller 7, evalueres

vugge-til-grav-drivhusgasemissioner i for-

enklet form.

Aktiviteten udgøres af tekniske høringer i for-

bindelse med forbedring af bygningers ener-

gimæssige ydeevne, akkrediterede energisyn

og vurdering af bygningers energimæssige

ydeevne, administration af energi, kontrakter

om energimæssig ydeevne og energitjenester

leveret af energitjenesteselskaber (ESCO'er).

9.3. Liberale tjeneste-

ydelser i forbindelse

med bygningers energi-

mæssige ydeevne (mu-

lighedsskabende aktivi-

tet)

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

22/33

Tekniske screeningskriterier for tilpasning til klimaændringer

De tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter, der bidrager

væsentligt til tilpasning til klimaændringer, fastsættes, så de reflekterer, at

klimaændringer kan påvirke alle sektorer i økonomien og sikrer, at aktivi-

teterne ikke gør væsentlig skade på andre miljømål. Der fastsættes derfor

tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, hvor der også

er kriterier for væsentlig modvirkning af klimaændringer. Herudover fast-

sættes der tekniske screeningskriterier for finansielle aktiviteter, undervis-

ning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, kunst og kultur og rekre-

ation. I fremtiden udvikles der kriterier for øvrige aktiviteter.

De tekniske screeningskriterier tager højde for kontekstafhængigheden af,

hvilke behov og løsninger, der er relevante for at sikre mod klima- og vejr-

relaterede katastrofer. De tekniske screeningskriterier kræver, at der udfø-

res en vurdering af relevante klimarisici, og at der implementeres tiltag, der

reducerer de vigtigste risici identificeret eller reducerer konsekvenserne for

mennesker, naturen eller aktiver ved klimarelaterede hændelser.

Der stilles herudover en række krav til de anvendte tiltag. Tiltagene skal a)

ikke skade modstandsdygtigheden af andre mennesker, natur, kulturarv,

aktiver eller økonomiske aktiviteter, b) så vidt muligt favorisere naturba-

serede løsninger, c) være konsistente med lokale, sektorelle, regionale eller

nationale tilpasningsplaner, d) måles mod prædefinerede indikatorer og e)

efterleve kriterier for ikke at gøre væsentlig skade.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens retsakt.

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede forordning følger af taksonomiforordningen, hvori det

fremgår, at hensigten med forordningen ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene hver for sig, da investeringer i finansielle produkter

i høj grad går på tværs af grænser. Det er på den baggrund regeringens

vurdering, at den delegerede forordning er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke regler i dansk ret for, hvad der forstås som miljø- og klimamæs-

sigt bæredygtige investeringer eller finansielle produkter.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning vil have direkte virkning i medlemsstaterne.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

23/33

Den delegerede forordning forventes ikke at have direkte statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning kan have samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet den forventes at bidrage til en fælles forståelse for, hvad der udgør

bæredygtige økonomiske aktiviteter og derved understøtte flere bæredyg-

tige investeringer. Flere bæredygtige investeringer kan have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, omkostningerne ved klima-

og miljømæssig belastning reduceres, fx lavere sundhedsomkostninger

pga. forurening eller færre økonomiske tab pga. mere ekstreme vejrfor-

hold. I det omfang taksonomiforordningen bidrager til, at der investeres

mere i bæredygtige investeringer på bekostning af andre investeringer, der

er mere rentable (samme risiko og højere forventet afkast), kan det medføre

et samfundsøkonomisk tab. Omvendt kan taksonomiforordningen bidrage

til at tiltrække flere investeringer samlet set, hvilket totalt kan øge det sam-

fundsøkonomiske output.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede forordning forventes at have indirekte erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. Positive erhvervsøkonomiske konsekvenser kan følge

af reducerede omkostninger for investorer til at identificere bæredygtige

investeringer og for virksomheder til at opnå finansiering til bæredygtige

aktiviteter. Negative erhvervsøkonomiske konsekvenser følger af, at virk-

somheder, der udbyder bæredygtige finansielle produkter, skal offentlig-

gøre information om, i hvilket omfang produktet lever op til kriterierne i

taksonomien, og af at de største virksomheder skal rapportere om, hvordan

og i hvilket omfang deres aktiviteter kvalificeres som miljømæssigt bære-

dygtige ifølge taksonomien.

Andre konsekvenser

Den delegerede forordning kan have positive indirekte miljømæssige kon-

sekvenser. Forordningen kan fremme investeringer i bæredygtige projekter

og bæredygtige investeringsfonde ved at give øget klarhed over, hvad der

kan betegnes som bæredygtigt.

8. Høring

Forslagene er sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finan-

sielle sektor, EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbru-

gerspørgsmål og EU-specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsynings-

politik med frist for bemærkninger den 16. juni 2021.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Industri, Danske

Maritime, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Ener-

ginet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, Landbrug & Føde-

varer, Miljøbevægelsen NOAH og Ørsted.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

24/33

Dansk Energi finder det generelt positivt, at der udarbejdes præcise defini-

tioner af, hvad der kan karakteriseres som bæredygtige investeringer, da

disse definitioner bidrager til bekæmpelse af greenwashing og hjælper til,

at kapital bevæger sig mod investeringer, der er deklareret som bæredyg-

tige. DE værdsætter hensigten med at ensarte og udarbejde fællesstandar-

der gennem taksonomien.

DE har en generel bekymring omkring processerne til den delegerede rets-

akt og de tilhørende tekniske screeningskriterier, der skal opfyldes ude hos

virksomhederne. Det er afgørende, at den videre implementering af reg-

lerne lægger vægt på, at de mere byrdefulde forhold fortolkes, så omfanget

af detaljeniveauets indhold står mål med udbyttet. Dermed bør en unødig

kompleksitet undgås i de tekniske screeninger, da den højst vil bidrage til

en mere bureaukratisk proces, som giver en ubetydelig merværdi. Dette

gælder især det tilfælde, hvis reglerne udvides til mindre virksomheder,

som hverken har organisationen eller det korrekte datagrundlag til at efter-

leve de omfangsfulde regler.

DE bemærker, at nogle af DEs største og mest progressive medlemmer

hvad angår bæredygtighed (ESG), udtrykker, at det bliver både meget res-

sourcekrævende og teknisk meget svært at opgøre, hvorfor Dansk Energi

kan være bekymrede for, hvordan andre medlemmer, herunder de mellem-

store, der nok vil være omfattet, kommer til at håndtere det. De mellem-

store (og små) koncerner, der har mange forretningsområder under moder-

selskabet, har et meget komplekst datamateriale at opgøre, fx mht. nøgle-

indikatorer i relation de første to klima- og miljømål.

DE finder det vigtigt at notere, at det ikke er fordi disse mellemstore virk-

somheder ikke er i gang med at omstille sig og arbejder proaktivt for den

grønne dagsorden

–

det gør de absolut. Det er blot et udtryk for, at ikke alt

der tæller, kan tælles.

DE bemærker, at det som nævnt er positivt, at den delegerende retsakt ska-

ber klare definitioner af bæredygtighed. Omvendt er den delegerede retsakt

omfattende i både indhold og metode men har stadig efterladt væsentlige

uklarheder. DE vil gerne understrege, at den forholdsvis sammenpressede

proces gør, at virksomhederne der skal implementere reglerne, fortsat har

behov for nødvendig vejledning så virksomhedernes organisationer er gea-

ret til at kunne rapportere på korrekt vis.

I den forbindelse opfordrer DE til, at der er en tæt dialog mellem industrien

og de danske og europæiske myndigheder, som kan bidrage til, at problem-

stillinger bliver identificeret og afklaret i fællesskab. I de tilfælde, hvor der

findes utilsigtede negative forhold, bør der fra myndighedernes side være

forståelse for en fleksible implementering, hvis formål er et fælles ønske

om at få uhensigtsmæssige forhold afbødet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

25/33

Dansk Industri (DI) hilser udmøntningen af tekniske screeningskriterier for

taksonomiens to første miljømål velkommen og opfordrer regeringen til at

stemme for retsakten.

DI bemærker, at

EU’s grønne omstilling og bæredygtige udvikling i bre-

dere forstand kræver massive investeringer,

som EU’s medlemslande

ikke

kan løfte alene. Der er behov for markant flere private investeringer i bæ-

redygtighed, hvis Europas grønne ambitioner skal realiseres. DI ser i den

sammenhæng taksonomien som et væsentlig nyt værktøj til at guide inve-

storer til at investere i en mere bæredygtig retning.

DI finder, at det for danske virksomheder er afgørende, at der snarest mu-

ligt kommer klarhed om taksonomiens tekniske indhold, herunder også de

tilhørende rapporteringskrav. DI opfordrer derfor regeringen til at støtte

den foreliggende delegerede retsakt.

DI har forståelse for, at retsakten er et resultat af en kompliceret politisk

proces, der har ført til indgåelse af kompromisser undervejs. DI er ligeledes

bekendt med den kritik, som dette har afledt fra nogle sider. DI peger i den

forbindelse på, at taksonomiens indhold løbende vil blive opdateret dels i

forhold til de tekniske screeningskriterier, der i dag er indeholdt i taksono-

mien, og dels i forhold til at udvide taksonomien til at omfatte nye økono-

miske aktiviteter.

DI bemærker, at for danske virksomheder er det væsentligste for nuvæ-

rende, at der skabes klarhed over taksonomiens tekniske indhold således,

at virksomhederne kan forberede sig på taksonomiens ikrafttrædelse den 1.

januar 2022.

DI ser frem til fortsat samarbejde med regeringen i forbindelse med det

igangværende arbejde med at udvikle screeningskriterier for taksonomiens

resterende fire miljømål.

Danske Maritime

anser helt overordnet EU’s klassifikationssystem til at

fremme investeringer i bæredygtig vækst og bidrage til en klimaneutral

økonomi (taksonomi) for at være et nyttigt værktøj til fremadrettet at sikre

bæredygtighed ved finansiering af skibe og andre maritime aktiver. Det

gælder også for EU forordning 2020/852 og de tilknyttede retsakter.

Danske Maritime har med tilfredshed noteret sig, at klassifikationssyste-

met anerkender skibsbygning, retrofit, reparation og vedligehold af skibe

som økonomiske aktiviteter hos den europæiske maritime industri, der

medvirker til at sikre overgangen til en klimaneutral maritim transportsek-

tor.

Danske Maritime bemærker, at EU's taksonomi og den tilknyttede regule-

ring bør være målbaseret og baseret på principper, der er tydelige, veldefi-

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

26/33

nerede, teknisk forsvarlige, og som opfylder kriteriet om teknologi neutra-

litet. Reguleringen bør revideres ofte/efter behov, da udviklingen inden for

bæredygtighed og samfundets generelle syn på hvilke aktiviteter og adfærd

der er acceptable, ændrer sig hurtigt i disse år. Danske Maritime vil følge

gennemførelsen af de enkelte retsakter og deres virkning på den maritime

industri tæt for derved at sikre, at de nævnte kriterier er opfyldt.

Dansk Skovforening tilkendegiver, at det er positivt, at skovbrug er en af

de økonomiske aktiviteter, der af EU-kommissionen betragtes som rele-

vant og vigtig i forhold til klimabæredygtige investeringer. Dog finder

Dansk Skovforening, at det er uklart, præcis hvilken betydning forordnin-

gens nye fælles kriterier vil få for danske skovejere.

Dansk Skovforening finder dette problematisk, da der fra investorside ved

forordningens vedtagelse må forventes at blive stillet krav om efterlevelse

af dens kriterier for bæredygtighed ved større investeringer i fx den træin-

dustri, som aftager skovenes produkter.

Dansk Skovforening noterer, at forordningens snævre kriterier for bære-

dygtigt skovbrug adskiller sig markant fra definitionen af bæredygtigt

skovbrug i EU’s direktiv for vedvarende energi,

hvilket risikerer at betyde

forøgede dokumentationskrav og bureaukrati for skovejere.

Dansk Skovforening er af den overbevisning at de nye kriterier, der kan

fortolkes bredt, samlet set bryder med nærhedsprincippet i traktaten om

Den Europæiske Union, der fastslår at skovpolitik er en national kompe-

tence. I stedet bør anvendes kriterier baseret på den allerede anvendte de-

finition af bæredygtigt skovbrug i EU tidligere forhandlet på plads mellem

medlemslandene.

Dansk Skovforening anbefaler på den baggrund en indsigelse fra dansk

side imod retsakten.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) velkommer den delege-

rede forordning og er taknemmelige for, at retsakten reflekterer nogle af

DANVAs anbefalinger. DANVA er dog stadig bekymret for, at nogle tek-

niske screeningskriterier ikke tager hensyn til lokale forhold. DANVA op-

fordrer derfor Kommissionen til at overvåge effekten af de tekniske scree-

ningskriterier på kapitalflow til vand- og affaldssektoren og foretage juste-

ringer ved revisionen af kriterierne om tre år.

Ift. aktivitet 5.1 (Opførelse, udvidelse og drift af vandopsamlings-, rens-

nings- og forsyningssystemer) finder DANVA, at en grænseværdi på 0,5

kWt pr. kubikmeter er et udgangspunkt, men foreslår, at der i fremtiden

tages hensyn til forskelle i geografi og produktionsmetoder samt at der an-

vendes flere indikatorer. DANVA finder tilgangen vedrørende lækageni-

veauet passende og i overensstemmelse med drikkevandsdirektivet, som

trådte i kraft i januar 2021.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

27/33

Ift. aktivitet 5.2. (Fornyelse af vandopsamlings-, vandrensnings- og vand-

forsyningssystemer) er DANVA skeptisk over for kravet om 20 pct. reduk-

tion i energiforbrug, idet DANVA finder, at næsten ingen projekter vil

være i stand til at efterleve dette. DANVA foreslår, at der i fremtiden an-

vendes en 20 pct. (eller lavere) grænse på projektniveau.

Ift. aktivitet 5.3. (Opførelse, udvidelse og drift af opsamling og rensning af

spildevand) finder DANVA, at forskellige niveauer for energiforbrug ba-

seret på behandlingskapacitet er fornuftigt som en foreløbig tilgang.

DANVA er dog bekymret for, at der ikke er tilstrækkelige data bag græn-

seværdierne og kategorierne og foreslår, at Kommissionen gennemgår,

hvorvidt niveauerne er passende. Endvidere finder DANVA, at biogas/bio-

metan skal have samme status som øvrige energiformer nævnt i kriterierne.

Ift. aktivitet 5.4 (Fornyelse af opsamling og rensning af spildevand) stiller

DANVA spørgsmål ved det tekniske rationale for at øge kravet om ener-

giforbrug til 20 pct. frem for 10 pct. som i et tidligere udkast til retsakten,

men velkommer muligheden for at se på projektniveau. DANVA ser gerne

en klarere definition af termen "projekt".

Energinet ser positivt på EU-taksonomien for bæredygtige aktiviteter, da

den via tærskelværdier for klima- og miljø specifikt, og sociale minimums-

garantier på bæredygtighed mere bredt, sætter standarden for hvad bære-

dygtige aktiviteter er. Det vil give mulighed for at kommunikere Energi-

nets bæredygtighed og sammenligne med andre virksomheder.

Energinet bemærker, at det er en betydelig udfordring, at lovgivningen bli-

ver til og skal fortolkes i samme moment, som den skal implementeres.

Energinets forretning er kompleks og såvel de sektorspecifikke og mere

generelle tærskelværdier af relevans for Energinet er ganske omfattende. I

den sammenhæng er det også en udfordring for implementeringen, at tær-

skelværdier for naturgasrelaterede aktiviteter endnu ikke er fastlagt.

Energinet hilser taksonomiens transparens velkommen; også selv om Ener-

ginet som statsejet virksomhed opererer under andre vilkår og har andre

forpligtelser end andre store virksomheder omfattet af taksonomien.

Energinet bemærker, at direkte mål for offentlige virksomheders bæredyg-

tighed fastlagt gennem lovgivning og myndighedspålæg vurderes at være

nødvendige for at supplere taksonomiforordningens klassificering og sam-

menligningsgrundlag på tværs af sektorer og selskaber i nabolande.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at den delege-

rede forordning ikke i sig selv medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet, men henviser til, at de egentlige administrative konsekven-

ser følger af Kommissionens delegerede forordning supplerende artikel 8 i

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

28/33

forordning (EU) 2020/852 vedrørende indhold og fremlæggelsen af oplys-

ninger, som virksomheder omfattet af direktivet om ikkefinansiel rappor-

tering skal offentliggøre.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er vigtigt, at der ved den fremti-

dige indarbejdelse af landbrugsområdet sker en ajourføring af denne første

udgave af taksonomien således at de fulde klima-, vandmiljø- og øvrige

bæredygtighedseffekter af fx at afgasse husdyrgødningen bliver tilgodeset.

L&F bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt, at Danmark aktivt arbej-

der for, at det er VE-direktivets klimaeffekter, der lægges til grund, så fx

anvendelse af biogas i den tunge transport, hvor elektrificering ikke bliver

en praktisk og økonomisk mulighed inden for en lang årrække, fremmes

ved at det er well-to-wheel betragtningen af drivhusgasemissionen i VE-

direktivet, der anvendes frem for tail-pipe vurderingen.

Miljøbevægelsen NOAH finder, at forordningen på ingen måde tager det

opgør med brugen af biomasse til energi, som ellers var forventeligt efter

de sidste 15 års dokumentation af manglende bæredygtighed samt mang-

lende evne til at modvirke klimaforandringerne forbundet med stor-skala

anvendelse af bioenergi. Dette uanset om det gælder el-produktion. varme-

produktion, kombineret el- og varmeproduktion, biogas eller biobrænd-

stoffer.

NOAH bemærker, at forordningen ikke sikrer imod, men bidrager snarere

til en voldsom overudnyttelse af jord- og plantesystemerne, herunder det

organisk bundne kulstof og biodiversiteten.

NOAH bemærker, at det endda ser ud til, at når det gælder skovdrift, at den

europæiske skov-lobby haft succes med at påvirke forordningen, så deres

sektor ikke skal reguleres.

NOAH finder, at bioenergi ikke bør regnes som en vedvarende energikilde

–

og især bør biomasse baseret på skovtræ overhovedet ikke figurere på en

liste over energiformer, der kan være støtteberettigede.

NOAH finder det uforståeligt, at alle de nævnte former for anvendelse af

bioenergi er vurderet til at have et potentiale for at nedbringe udledningen

af klimagasser og til at opfylde kriteriet om ikke at gøre væsentlig skade,

ikke mindst i lyset af at EU’s egen forskningsenhed Joint Research Centre

i år har udgivet: “The use of woody biomass for energy production in the

EU”, der peger på, at næsten ingen former for træproduktion til bioenergi

kan anvendes uden at kompromittere både klima og biodiversitet

–

og der-

med EU’s Green Deal.

NOAH bemærker, at der er en diskrepans imellem forordningens betoning

af på den ene side, at de gennemførte tilpasningsløsninger ikke må have

“en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers,

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

29/33

naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af

modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici” og at de skal begunstige

naturbaserede løsninger

–

og så på den anden side at acceptere netop løs-

ninger, der er i modstrid med disse fordringer.

NOAH henviser til, at det beskrives i forordningen, at krav til bæredygtig-

hed vil være et væsentligt redskab, og at disse krav skal fastlægges i for-

bindelse med revisionen af RED II. NOAH finder, at der dog er intet, der

tyder på, at kravene vil blive så strikse, at de reelt forhindrer, at biosfærens

evne til fortsat at binde atmosfærisk kulstof undermineres, og at biodiver-

siteten forringes. Dertil kommer, at så længe forbruget er alt for stort

–

endda voksende

–

så hjælper det ikke, at den biomasse og det træ, vi bruger

i EU, eventuelt kan siges at være bæredygtigt i en eller anden udstrækning.

For det bidrager til det overordnede og øgede forbrug af biomasse (som

også sker også til andre formål) og dermed også til ændringer i arealanven-

delsen og den øgede udtagning af træ fra skovene.

NOAH bemærker, at vi står midt i en situation, hvor hurtig handling i for-

hold til klimaet er en absolut nødvendighed og i den situation tyder alt nu

på, at EU undlader at træffe de nødvendige beslutninger, der kan forhindre

at jord- og plantesystemernes

–

og især skovenes

–

evne til at binde kulstof

mindskes. Tværtimod vil den blåstempling af bioenergi, som den forelig-

gende forordning præsenterer, bidrage til at biosfærens organiske pulje

mindskes og emissionerne øges.

NOAH bemærker, at forordningen legitimerer kommende investeringer i

energiproduktion baseret på biomasse, og at de europæiske befolkninger

næppe vil acceptere, at det, der præsenteres som en løsning på klimaforan-

dringerne, viser sig at være det modsatte.

NOAH håber, at Danmark vil afvise denne forordning.

Ørsted finder det positivt, at der udarbejdes definitioner for, hvad der er

bæredygtigt. Behovet for finansiering af bæredygtige aktiviteter vil ikke

mindst fremadrettet være betydeligt, og integriteten omkring hvad der er

bæredygtige aktiviteter er essentiel for investorer og dermed også for ener-

gisektoren i almindelighed og for Ørsted i særdeleshed.

Ørsted bemærker, at Kommissionen i vid udstrækning har søgt at anvende

internationale/globale standarder, og at dette er vigtigt også i forhold til det

videre arbejde, idet bæredygtighedsområdet i høj grad har et globalt per-

spektiv.

Ørsted understreger videre, at det er vigtigt, at der ved den videre imple-

mentering af reglerne lægges vægt på, at mere byrdefulde forhold fortolkes

på en måde, så omfang og detaljeret indhold står mål med formål og ud-

bytte.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

30/33

Ørsted konkluderer overordnet, at taksonomien om bæredygtige aktiviteter

er en hensigtsmæssig lovgivningsmæssig ramme til fremme af bæredygtig

investeringer og langsigtet innovation henimod en dekarbonisering, elek-

trificering og digitalisering af økonomien. Ørsted bemærker, at det forhold

at der også er ’huller i osten’ ikke

ændrer ved, at der grundlæggende er tale

en regulering med positive perspektiver for energisektoren.

Ørsted bemærker, at denne delegerede retsakt er meget omfattende i sit

indhold og metode, hvilket generelt er godt, men reglerne efterlader også

en række væsentlige uklarheder.

Ørsted understreger, at den sammenpressede proces og relativt korte tid til

implementering gør, at Ørsted fortsat identificerer forhold, hvor mere ved-

ledning er nødvendig. Ørsted skal derfor anbefale, at der er en tæt dialog

mellem industrien og både danske og europæiske myndigheder mhp. at få

uklarhederne identificeret og afklaret.

Ørsted fremhæver, at i det omfang, der identificeres utilsigtede negative

forhold, bør der være fleksibilitet i implementeringen samt et fælles ønske

om at få disse uhensigtsmæssige forhold afbødet, om fornødent foretage

en målrettet teknisk tilpasning af reglerne. Bestemmelsernes omfang bør

–

sammenholdt med uklarhederne

–

også åbne mulighed for en fasemæssig

implementering ud fra en ’opfyld eller forklar’ tilgang, såfremt det kan de-

monstreres at ’best efforts’ har fundet sted.

Ørsted bemærker, at et eksempel på et væsentligt, uklart forhold knytter

sig til aktiviteter omfattet af taksonomien, som finder sted uden for EU.

Ørsted finder, at aktiviteter uden for EU ud fra et ækvivalensprincip gene-

relt bør opgøres baseret på EU-taksonomiens tekniske kriterier, således at

fx en vindmøllepark i USA også er bæredygtig, selvom amerikanske regler

fx af historiske årsager ikke er identiske med europæiske regler. Ørsted

finder, at en afklaring af dette forhold bør tilkendegives fra Kommissio-

nens side snarest muligt.

Ørsted bemærker, at et andet eksempel som kan have indflydelse på, hvor

byrdefuld overholdelsen kan blive, er kravet om scenarie-analyser (Annex

I, Appendix A), som vil blive meget omfattende, hvis ikke scenarieanaly-

serne af potentielle klimaindvirkning skal forstås som at de kan afstemmes

i forhold til risikoen.

Ørsted bemærker, at et tredje eksempel er kravene til at foretage vurdering

af de sociale minimumsgarantier, hvor det også vil være væsentligt, om

vurderingen kan foretages på baggrund af risikobilledet. For eksempel er

risikoen for børnearbejde meget lille i Danmark men kan give god mening

at analysere nærmere i forhold til leverandørkæden.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

31/33

Ørsted bemærker afslutningsvist, at det er vitalt, at reglerne ses i sammen-

hæng med den øvrige regulering, som reglerne er en del af, herunder of-

fentliggørelsesforordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation),

udkast til delegeret forordning vedr. art. 8 under taksonomien, forslag vedr.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og EU’s Green

Bond Standard samt de standarder, der er under udvikling i regi af Euro-

pean Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). Ørsted fremhæver,

at uden den fornødne konsistens mellem den delegerede retsakt og disse

øvrige regler med tilhørende standardisering, vil overholdelsen blive pro-

blematisk både for energisektoren og for de øvrige aktører, som er under-

lagt krav, der baserer sig på den delegerede retsakt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre EU-landes offentlige tilkendegivelser om

den delegerede forordning. Det forventes umiddelbart ikke, at der vil være

kvalificeret flertal i Rådet for at gøre indsigelse mod den delegerede for-

ordning.

En gruppe lande ventes at støtte Kommissionens delegerede forordning,

idet de lægger vægt på, at de tekniske screeningskriterier udformes i over-

ensstemmelse med taksonomiforordningens krav om at være evidensbase-

rede og så brugbare som muligt.

En anden gruppe lande ventes at lægge vægt på, at ambitionsniveauet i de

tekniske screeningskriterier er for højt. En tredje gruppe lande ventes at

lægge vægt på, at der bør fastsættes tekniske screeningskriterier for atom-

kraft og naturgas.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod vedtagelsen af den

delegerede retsakt.

Regeringen støtter stærkt taksonomiforordningen, som har til hensigt at

skabe definitioner af, hvad der er en bæredygtig investering. Dette vil gøre

det lettere for investorer at identificere bæredygtige investeringer og finan-

sielle produkter, og derved bidrage til at øge de bæredygtige investeringer,

som er nødvendige for at nå EU's mål om klimaneutralitet i 2050.

Regeringen finder det vigtigt at minde om, at der ikke er tale om EU-

regulering af, hvilke økonomiske aktiviteter virksomheder m.v. kan udføre

eller hvad investorer må investere i. Der er derimod tale om et værktøj,

som skaber gennemsigtighed om økonomiske aktiviteters bæredygtighed.

Regeringen finder, at den delegerede retsakt er en vigtig del af arbejdet

med at udvikle et EU-klassifikationssystem for bæredygtige investeringer

ved at etablere klare definitioner af økonomiske aktiviteter, som bidrager

væsentligt til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

32/33

Regeringen støtter, at de tekniske screeningskriterier er udviklet på linje

med kravene i taksonomiforordningen og omfatter økonomiske aktiviteter

i de sektorer, hvor der er det største potentiale for at reducere udledningen

af drivhusgasser. De tekniske screeningskriterier skal navnlig være ambi-

tiøse, evidensbaserede og brugbare for at finde hurtig og bred anvendelse i

de finansielle markeder og samtidig begrænse administrative byrder for fi-

nansielle og ikke-finansielle virksomheder.

Regeringen støtter endvidere, at de tekniske screeningskriterier vil blive

opdateret jævnligt, så der kan tages hensyn til den seneste viden, teknologi,

regulering. Jævnlige opdateringer skal også sikre, at taksonomien forbliver

konsistent med kursen mod at begrænse temperaturstigninger til 1,5 grader.

Endvidere skal jævnlige opdateringer sikre, at virksomheders, investorers

mv. erfaringer med anvendelsen af de tekniske screeningskriterier inddra-

ges.

Regeringen støtter i den forbindelse, at kriterierne for biomasse og skov-

brug revideres, herunder for at tage højde for revisionen af direktivet om

vedvarende energi, og at der udarbejdes tekniske screeningskriterier for

landbrugsaktiviteter, når den igangværende revision af den fælles land-

brugspolitik er afsluttet.

Regeringen bemærker, at Kommissionen har valgt at lade kriterierne i den

delegerede forordning afspejle den nuværende regulering i direktivet om

vedvarende energi, men at disse vil blive revideret, når revisionen af dette

direktiv er færdigforhandlet. Fra dansk side vil der ifm. revisionen af di-

rektivet om vedvarende energi

blive arbejdet på, at EU’s bæredygtigheds-

kriterier kommer til at flugte med de politisk vedtagne danske kriterier.

Regeringen noterer sig, at den delegerede forordning ikke omfatter tekni-

ske screeningskriterier for naturgas og atomkraft, idet Kommissionen fort-

sat er i gang med at vurdere, hvorvidt der kan etableres tekniske scree-

ningskriterier for disse aktiviteter og overvejer at vedtage en separat dele-

geret retsakt herom.

Regeringen understreger, at en enhver inklusion af naturgas skal være i

overensstemmelse med kravene til tekniske screeningskriterier i taksono-

miforordningens artikel 19 og de specifikke kriterier til tekniske scree-

ningskriterier for transitionsaktiviteter, som defineret i taksonomiforord-

ningens artikel 10, stk. 2. Det gælder navnlig, at de tekniske screeningskri-

terier skal være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation, at prin-

cippet om teknologineutralitet skal overholdes, og at de økonomiske akti-

viteter skal støtte omstillingen til en klimaneutral økonomi og undgå at føre

til en fastlåsning af emissionsintensive aktiviteter.

Regeringen betragter ikke konventionel atomkraft som en bæredygtig eller

vedvarende energikilde og vil i forbindelse med en eventuel kommende

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Notat om delegeret retsakt vedr. supplerende taksonomiforordningen fsva. tekniske screeningskriterier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

33/33

delegeret retsakt under taksonomiforordningen arbejde for, at atomkraft

ikke betragtes som en bæredygtig økonomisk aktivitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Tak-

sonomiforordningen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 29. september 2019.