EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 685: Brev samt delrapport 2 om national evaluering af databeskyttelsesreglerne

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 685
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. juni 2021

Databeskyttelseskontoret

Abulfaz Melikov

2020-790-0757

2050314

Notits

muligheder for at omorganisere Datatilsynet

1. Baggrund

Justitsministeriet har på baggrund af samråd I den 4. marts 2021 i Europaud-

valget udarbejdet denne notits om mulighederne for at omorganisere Data-

tilsynet og bl.a. udskille Datatilsynets vejledningsfunktion til en anden myn-

dighed, således at der kan opnås en højere grad af fokus på vejledningen om

databeskyttelsesreglerne.

2. Databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen er en EU-forordning, som gælder umidde l-

bart i hver medlemsstat. Forordningen indeholder bl.a. krav om, at der etab-

leres en tilsynsmyndighed, som skal være ansvarlig for at føre et uafhængigt

tilsyn med anvendelsen af forordningen.

Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. detaljerede regler om tilsyns-

myndighedens organisering (artikel 51-54), hvilke opgaver tilsynsmynd ig-

heden skal varetage (artikel 57), samt hvilke beføjelser tilsynsmyndighede n

har (artikel 58). Det er navnlig indholdet af disse regler, der har betydning

for, om Datatilsynets opgaver og beføjelser kan udskilles til en anden myn-

dighed.

Databeskyttelsesforordningens artikel 51, stk. 1, fastslår, at der skal etable-

res en eller flere tilsynsmyndigheder, som skal være ansvarlig for at føre et

uafhængigt tilsyn med anvendelsen af forordningen.

Side 1/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 685: Brev samt delrapport 2 om national evaluering af databeskyttelsesreglerne

I Danmark suppleres databeskyttelsesforordningen af databeskyttelses lo-

ven, som fastsætter, at det er Datatilsynet og Domstolsstolsstyrelsen, der va-

retager opgaven som uafhængige tilsynsmyndigheder, jf. databeskyttelses-

lovens §§ 27 og 37.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 52, stk. 1, udøver tilsynsmyn-

digheden sine opgaver, jf. artikel 57, og sine beføjelser, jf. artikel 58, i fuld

uafhængighed.

Kravet om fuld uafhængighed indebærer, at tilsynsmyndigheden ikke kan

være underlagt instruktion om, hvordan tilsynets opgaver skal varetages, el-

ler hvordan tilsynet skal udøve sine beføjelser. En anden myndighed kan

f.eks. ikke instruere tilsynsmyndigheden i, hvordan tilsynsmyndighede n

skal tilrettelægge udførelsen af sine opgaver.

Tilsynsmyndighedens opgaver er reguleret i databeskyttelsesforordninge ns

artikel 57, stk. 1. Ordlyden af artikel 57, stk. 1, indebærer, at tilsynsmynd ig-

heden ikke kan undlade at varetage enkelte opgaver, som er opregnet i be-

stemmelsen. Efter bestemmelsen skal tilsynsmyndigheden bl.a. føre tilsyn

med og håndhæve anvendelsen af forordningen, jf. stk. 1, litra a, og fremme

offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og ret-

tigheder i forbindelse med behandling af persondata, jf. stk. 1, litra b. Op-

regningen af opgaver er ikke udtømmende, da det fremgår af artikel 57, stk.

1, litra v, at tilsynsmyndigheden

kan ”udføre enhver anden

opgave i forbin-

delse med beskyttelse af personoplysninger”.

Som det fremgår af delrapport af 29. januar 2021 (delrapport I) om national

evaluering af databeskyttelsesreglerne (EUU Alm. del, bilag 269, 2020-21),

fortolker Datatilsynet reglerne i forordningens artikel 57, stk. 1, således, at

tilsynet i medfør af forordningen bl.a. har til opgave at yde konkret vejled-

ning.

Tilsynsmyndighedens beføjelser er reguleret i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 58, stk. 1-3. Bestemmelsen fastsætter, at en tilsynsmyndighed

skal have nærmere oplistede undersøgelsesbeføjelser, korrigerende beføjel-

ser samt godkendelses- og rådgivningsbeføjelser. Efter disse bestemmelser

kan der f.eks. udstedes advarsler, jf. stk. 2, litra a, eller gives påbud, jf. stk.

2, litra c. Det bemærkes, at det fremgår af ordlyden af artikel 58, stk. 1-3, at

en tilsynsmyndighed skal have

alle

de oplistede beføjelser.

Side 2/3

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 685: Brev samt delrapport 2 om national evaluering af databeskyttelsesreglerne

Det følger desuden af forordningens præambelbetragtning nr. 129, at til-

synsmyndighederne i hver medlemsstat bør have samme opgaver og effek-

tive beføjelser for på den måde at sikre et ensartet tilsyn og en ensartet hånd-

hævelse af databeskyttelsesforordningen i EU.

3. Justitsministeriets overvejelser og vurdering

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 1, og 58, stk. 1-

3, at hver tilsynsmyndighed skal have de opgaver og beføjelser, der følger

af bestemmelserne. Når en myndighed er udpeget som uafhængig tilsyns-

myndighed efter databeskyttelsesforordningen, vil den således skulle vare-

tage disse opgaver og have de anførte beføjelser.

Forordningen kræver således, at hver tilsynsmyndighed har et vist minimum

af opgaver og beføjelser.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være

foreneligt med forordningen at udskille opgaver eller beføjelser fra Datatil-

synet som tilsynsmyndighed til en anden myndighed. Det vil således efter

Justitsministeriets vurdering være i strid med forordningens krav, hvis man

udskiller vejledningsfunktionen fra Datatilsynet. Det samme gælder bl.a. til-

synets adgang til at udstede advarsler eller påbud.

Databeskyttelsesforordningen er efter Justitsministeriets vurdering dog ikke

til hinder for, at en anden myndighed end Datatilsynet (og Domstolsstyre l-

sen) yder konkret vejledning om databeskyttelsesreglerne.

Merværdien ved en sådan ordning må dog forventes at blive meget begræn-

set i forhold til den konkrete vejledning, som Datatilsynet allerede yder og

bruger betydelige ressourcer på. Efter Justitsministeriets opfattelse er der en

betydelig synergi forbundet med, at det er den samme myndighed, der yder

konkret vejledning og fører tilsyn med overholdelse af reglerne, da denne

myndighed må antages at have en bedre forståelse og fornemmelse for ,

hvordan reglerne finder anvendelse i praksis. Samtidig vil der med en sådan

ordning være risiko for divergerende opfattelser mellem den anden vejled-

ningsmyndighed og Datatilsynet af, hvordan reglerne skal forstås, som vil

kunne mindske værdien af den yderligere vejledning, som myndigheden kan

give.

Side 3/3