Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 692
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2021-17
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
1. juli 2021
Godkendelse af genanvendte PVC med ftalater DEHP (Plastic
Planet)
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt
om fornyet godkendelse af genanvendelse af blød PVC med indhold af
bis(2-ethylhexyl) ftalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget blev drøftet på et videomøde i REACH-komitéen d. 24. juni
med efterfølgende afstemning i skriftlig procedure med frist den 16. au-
gust 2021.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da
godkendelsen kun vedrører anvendelser, som ikke er dækket af den eksi-
sterende anvendelsesbegrænsning af DEHP.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problemati-
ske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer anvendel-
sen sig om oparbejdning af blød PVC som sekundært råstof og genan-
vendelse af blød PVC, og der findes ikke egnede alternativer til dette.
Anvendelse af ny PVC uden DEHP til produktion af produkter er ikke
et egnet alternativ, da den søgte godkendelse omhandler genanvendelse.
De beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger vurderes at være til-
strækkelige til at sikre arbejdstagere et beskyttelsesniveau, der svarer til
det danske og til at sikre den generelle befolkning via miljøet på bag-
grund af DEHP’s evne til at skade forplantningsevnen.
Stoffet har imid-
lertid også hormonforstyrrende effekter på mennesker og i miljøet. Disse
effekter er ikke vurderet i ansøgningen, da disse effekter ikke stod på
godkendelseslisten, da ansøger udarbejdede sin fornyede ansøgning om
godkendelse. Ansøger har juridisk krav på at modtage en godkendelse, da
REACH forordningen fastlægger, at ansøger skal modtage en godkendel-
se i de tilfælde, hvor der kan demonstreres sikker brug for de effekter,
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 692: Notat om komitésag om godkendelse af genanvendte PVC med ftalater DEHP (Plastic Planet)
2
som står på godkendelseslisten for stoffet. Kommissionen har ikke opda-
teret godkendelseslisten med stoffets hormonforstyrrende effekter, da
identifikationen som hormonforstyrrende har været udfordret ved EU-
Domstolen. Godkendelseslisten forventes derfor først opdateret i år
(2021) med stoffets hormonforstyrrende effekter. Regeringen agter på
den baggrund, at lægge afgørende vægt på, at godkendelsesperioden ikke
overstiger 5 år, så der gives den kortest mulige godkendelsesperiode, som
medfører, at ansøger med det samme skal udarbejde en ny ansøgning,
hvor konsekvenserne ved de hormonforstyrrende effekter vurderes. Re-
geringen vil ikke kunne støtte forslaget, medmindre dette krav imøde-
kommes.
Jeppe Kofod