EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Notat om delegeret retsakt til Folketingets Europaudvalg

Dato

3. november 2020

Europa-Kommissionens forslag til delegeret forordning om etablering af

en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligenspara-

thed (Smart Readiness Indicator)

Intet KOM-nr.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. oktober 2020 vedtaget en delegeret forordning

om etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelli-

gensparathed

”Smart Rediness Indicator”

(ordningen kaldes herefter bygningsindi-

katoren).

I retsakten fastsættes metoden og indholdet i bygningsindikatoren. Det fremgår så-

ledes, at bygningsindikatoren skal udgøre et slags certifikat, som via et procenttal

viser, hvor intelligent en bygning eller et teknisk system er i forhold til en ideel tilsva-

rende enhed om f.eks. energieffektivitet, indeklima og varmestyring. Det fremgår

endvidere, at bygningsindikatoren baseres på en fysisk registrering af en bygning.

Retsakten har en tæt sammenhæng med gennemførelsesforordningen om effektiv

gennemførelse af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelli-

gensparathed (Smart Readiness Indicator). Notat herom blev sendt til Folketingets

Europaudvalg den 31. august 2020. Heri fastsattes de nærmere rammer for imple-

mentering af bygningsindikatoren, herunder at det bliver frivilligt for medlemssta-

terne, om de vil bringe bygningsindikatoren i anvendelse.

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil bringe bygningsindikatoren i anven-

delse nationalt, og da denne beslutning først forventes truffet efter en testkørsel, vur-

deres forslaget ikke i sig selv at medføre lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser.

Regeringen er positiv over for forslaget og lægger vægt på, at det med forslaget

bliver muligt at tilpasse ordningen til en national kontekst. Regeringen støtter, at Rå-

det ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil 8 dage

fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund. Frist for indsigelse er

to måneder efter forordningens offentliggørelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. oktober 2020 vedtaget en delegeret forordning

om etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelli-

gensparathed ”Smart Rediness Indicator” (ordningen

kaldes herefter bygningsindi-

katoren).

Side 1/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Som led i udbredelsen af EU's Energiunion blev bygningsdirektivet ændret i 2018.

Det fremgår af ændringsdirektivet

, at Kommissionen via en delegeret retsakt skal

fastsætte metoden og indholdet i en bygningsindikator, og at rammerne for imple-

mentering af bygningsindikatoren skal fastsættes via en gennemførelsesretsakt.

Selvom de to retsakter er indbyrdes afhængige, er de dog formelt og materielt for-

skellige. Dette notat behandler den delegerede forordning.

Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller

Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den

pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet

og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at

de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to måneder på Europa-

Parlamentets eller Rådets initiativ.

Notat om Kommissionens gennemførelsesretsakt om effektiv gennemførelse af en

frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Re-

adiness Indicator) er oversendt den 31. august 2020 til Folketingets Europaudvalg.

Heri fastsattes de nærmere rammer for implementering af bygningsindikatoren, her-

under at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil bringe bygningsindikatoren

i anvendelse, at bygningsindikatoren evt. kan kobles med energimærket samt mulig-

hed for uforpligtende at teste bygningsindikatoren.

Det er Kommissionens hensigt, at medlemsstaterne skal kunne påbegynde testkør-

sel af bygningsindikatoren ultimo 2020.

3. Formål og indhold

I bemærkningerne til ændringen af bygningsdirektivet i 2018 blev det konstateret, at

digitaliseringen af energisystemet i EU hurtigt er ved at ændre energilandskabet i EU

fra integration af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar

til installationer med intelligente funktioner. Det blev endvidere bemærket, at der bør

gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er intelligensparate, samt

digitale løsninger i det bebyggede miljø, hvilket også vil fremme energieffektivitet.

For at fremme udbredelsen af intelligensparate bygninger blev det med vedtagelsen

af ændringsdirektivet i 2018 besluttet, at Kommissionen skulle fastsætte en byg-

ningsindikator.

Bygningsindikatoren skal være frivillig, og formålet med indikatoren er at måle byg-

ningers evne til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske

systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne til beboernes og el-nettets

Jf. artikel 10, stk. 10 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om

ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om

energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75-91.

Side 2/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

behov. Samtidig skal indikatoren bidrage til at forbedre energieffektiviteten og den

samlede ydeevne af bygninger, herunder også indeklima m.v. Bygningsindikatoren

skal endvidere øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien af bygnings-

automatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer. Ende-

lig skal indikatoren skabe bevidsthed hos beboerne om de reelle besparelser som

de nye forbedrede funktioner medfører.

Kommissionen angiver, at bygningsindikatoren i sig selv bør kunne medføre en ener-

gibesparelse på op til 5 pct. i 2050 på EU-plan.

Indhold

Ifølge den delegerede forordning skal bygningsindikatoren udgøre en fælles, frivillig

ordning. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere og anvende

bygningsindikatoren, men såfremt de gør, så skal den anvendes på den i retsakten

beskrevne måde. Medlemsstaterne kan dog til enhver tid beslutte sig for nationalt at

afskaffe bygningsindikatoren igen.

Den delegerede forordning fastsætter selve metoden for bygningsindikatoren, her-

under definitionen og de nærmere tekniske rammer. Det fremgår således, at byg-

ningsindikatoren baseres på en fysisk bygningsbesigtigelse, da betingelserne for en

databaseret metode endnu ikke vurderes at være til stede.

Det vil være op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvilke dele af bygningsmassen

bygningsindikatoren skal finde anvendelse på, og bygningsindikatoren vil alene vise

i hvilken grad en bygning opnår sit fulde potentiale og ikke sammenligne bygninger

på tværs.

Bygningsindikatoren består af et procenttal, som viser, hvor smart en bygning er i

forhold til en ideel bygning inden for samme bygningsklasse. Dette procenttal er et

gennemsnit af tallene i syv

”impact”-kategorier,

som er energibesparelse, fleksibilitet

for el-nettet, komfort, anvendelighed, sundhed, vedligeholdelse og information til bru-

geren. Tallene for hver

”impact”-kategori

er summen af point fra ni under-domæner,

som er opvarmning, køling, produktion af varmt vand, ventilation, belysning, dyna-

misk klimaskærm (f.eks. solafskærmning), elektricitet (f.eks. batterikapacitet, bil-la-

destandere samt overvågning/kontrol af energiforbrug og installationer. Hvert under-

domæne indeholder de forskellige services, der er i bygningen, og som hver scores

i forhold til to til fem funktionalitetsniveauer.

Funktionalitetsniveauerne er foruddefineret, ligesom det enkelte funktionalitetsni-

veaus betydning for

”impact”-kategorien

er fastsat i det servicekatalog, som ligger til

grund for bygningsregistreringen. Medlemsstaterne kan tilpasse servicekataloget til

nationale ønsker og behov.

Lidt forsimplet kan bygningsindikatoren beskrives som et certifikat, som tildeles en

bygning, lidt ligesom energimærket, og som baseres på ovenstående parametre.

Side 3/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Hvis der i den tekniske konstruktion af en bygning er tænkt meget på f.eks. sundhed,

energieffektivitet og/eller fleksibilitet til el-nettet, vil disse parametre få en høj score

og medvirke til, at bygningens samlede score bliver høj. Ifølge Kommissionen skulle

dette gerne medvirke til, at forbrugere m.fl. vil foretrække en bygning med høj score

og dermed motivere entreprenører etc. til at bygge eller renovere flere bygninger

mod en høj score.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en delegeret forordning, der udstedes i medfør af et allerede ved-

taget direktiv, vurderer regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler i Danmark om intelligente bygningsindikatorer, men der

findes en række certificeringsordninger i Danmark, som fx DGNB (Green Building

Council Denmark), der inkluderer smarte teknologier i vurdering af den enkelte byg-

ning.

7. Konsekvenser

Da det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere bygningsindikatoren,

medfører forslaget ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom beskyttelsesniveauet

ikke påvirkes.

8. Høring

Kommissionens forslag til delegeret forordning har sammen med Kommissionens

forslag til gennemførelsesforordning om effektiv gennemførelse af en frivillig fælles

EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed været sendt i fælles hø-

ring i perioden 30. juli- 6. august 2020 i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsy-

ningspolitik. Høringssvarene dækker således begge retsakter.

Der er modtaget følgende høringssvar:

Boligselskabernes Landsforening (BL) har telefonisk oplyst, at de meget gerne

ser, at såfremt bygningsindikatoren implementeres i Danmark, så bør der være fokus

på de økonomiske konsekvenser af ordningen, og den kan med fordel kobles med

f.eks. energimærkningsordningen.

EjendomDanmark (ED) finder, at bygningsindikatoren udgør regulering af forhold,

som løses bedst på markedsvilkår, hvorfor ED ikke ser noget behov for at implemen-

tere bygningsindikatoren i Danmark.

Side 4/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)

Såfremt regeringen alligevel ønsker at implementere bygningsindikatoren i Danmark,

så understreger ED behovet for at gøre dette på frivillig basis jf. den valgfrihed hertil,

som bl.a. fremgår af forslaget til den delegerede retsakts art. 6, stk. 3.

Gøres ordningen obligatorisk vil der ifølge ED efter alt at dømme være tale om en

meget stor byrde, der efter EDs bedste overbevisning kun vil have en begrænset

effekt.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) er enige med Kommissionen i, at der er behov for at

øge opmærksomheden på, at energistyring og bygningsautomatik giver bygnings-

ejerne mulighed for at høste væsentlige energibesparelser og CO₂-reduktioner, og

TA bemærker, at det i forbindelse med klimapartnerskabet for bygge- og anlægssek-

toren blev beregnet, at der for de danske bygninger er et potentiale for CO₂-reduktion

på 0,51 millioner tons CO₂ i 2030 ved at styre energiforbruget intelligent så energi-

spild mindskes, og energien kan bruges, når den er grøn, rigelig og billig.

Bygningerne og deres tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, opvarm-

ningssystemer og ladeinfrastrukturer, rummer ifølge TA et stort potentiale for at bi-

drage med energi- og CO₂ besparelser og er en forudsætning for at lade bygnings-

massen levere fleksibilitet til energisystemet og sikre en optimal sektorkobling. Det

er endvidere ifølge TA vigtigt, at energiselskaber og de såkaldte aggregatorer bliver

tænkt ind, da det i høj grad er disse, der vil kunne høste fordelene ved bygningsindi-

katoren.

Ifølge TA er der generelt set et stort potentiale i en intelligent styring af energiforbru-

get. I enfamiliehuse og i etageboliger vurderes potentialet for varmebesparelser ved

intelligent styring at ligge på ca. 8 %, mens det for Handel & Service vurderes at

udgøre 14 %. I praksis vil effekten i høj grad afhænge, hvordan styringsteknologierne

anvendes. For at opnå de forventede energibesparelser og CO₂-reduktioner er det

ifølge TA væsentligt, at intelligente bygningsinstallationer ud over korrekt installering

jævnligt serviceres, så det sikres, at installationerne fungerer og anvendes som for-

ventet.

TA bemærker endvidere følgende:



Det er TAs indtryk, at bygningerne i Danmark generelt er udstyret med min-

dre bygningsautomatik end bygningerne i mange af vores europæiske na-

bolande, og dermed mindre end potentialet tilsiger.



Da bygningsindikatoren rummer et stort potentiale for at bidrage til den

grønne omstilling af energisystemet og bygningsmassen finder TA, at byg-

ningsindikatoren bør implementeres i Danmark.



Den danske oversættelse af ”Smart Readiness Indicator” til ”bygningsindika-

tor” er ikke særligt sigende for værktøjet og dets anvendelse. Derfor anbefa-

ler TA, at der udarbejdes en mere sigende titel på værktøjet.

Side 5/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



De største besparelsespotentialer for intelligente bygninger ligger i dag i

større bygninger, men der ses tendenser i markedet på, at der udvikles bru-

gervenlige integrerede systemer, der er målrettet private kunder og dermed

bliver relevante for mindre bygninger. Dette er en udvikling, som kan have

stor betydning for bygningernes rolle i energisystemet, og som derfor bør

understøttes. Implementeringen kan derfor som minimum målrettes større

bygninger og gradvist udvides til også at omfatte mindre bygninger i takt

med, at erfaringer bliver høstet, og de nødvendige kompetencer hos de re-

levante konsulenter bliver opbygget.

Det fremgår af forslagene, at reglerne kan evalueres 1. januar 2026. TA fin-

der, at der bør være krav om, at reglerne skal evalueres, ligesom evaluerin-

gen bør gennemføres tidligere, for at kunne foretage justeringer samt styrke

grundlaget for at dele erfaringer mellem medlemsstaterne.

TA finder, at der bør lægges særskilt vægt på, at bygningsindikatoren skal

medvirke til øget information om cybersikkerhed og derfor bør indeholde in-

formation om dette og om databeskyttelse.

Ifølge TA vil det være en fordel, at bygningsindikator-mærket integreres med

energimærkningsordningen for at reducere bygningsejernes omkostninger til

mærkningen. Det er TAs anbefaling, at der fokuseres på konsulenternes

kvalifikationer i forhold til bygningsinstallationer (og korrekte indstillinger),

samtænkning af de forskellige bygningsautomatikker og cybersikkerhed.

Det er ifølge TA vigtigt, at bygningsindikatoren får en udformning, så den

opleves som relevant for de danske bygningsejere og lejere. Dette mener

TA bl.a. kan ske ved med forbillede i bygningernes energimærke at give kon-

krete anbefalinger til forbedringstiltag, som kan give bygningen en bedre ra-

ting.

Endelig bemærker TA, at det fremgår af annexet til den delegerede retsakt,

at det gøres frivilligt at anføre en række informationer om bygningens aktu-

elle tilstand og eventuelle anbefalinger til, hvordan bygningen gøres mere

smart. Denne frivillighed vurderer TA sænker ordningens anvendelighed be-

tydeligt. TA finder således, at anbefalinger

–

på lige fod med de forslag til

forbedringsforslag, som findes i energimærkningen

–

er et afgørende vigtigt

skridt mod at sikre lavere energiforbrug og mindre CO₂ udledning. Herudover

giver det mulighed for god forbrugerinformation, særligt hvis det både går på

mulige tekniske opgraderinger og anvendelse eller service af de eksiste-

rende bygningsinstallationer. Ifølge TA er det endvidere oplagt, at forslag til

forbedring af cybersikkerhed kan indgå i anbefalingerne.

Dansk Industri Byg (DI) bemærker, at der er et stort uudnyttet potentiale ved data-

drevet bygningsdrift og ved at samtænke bygningers energiforbrug med forsynings-

sektoren. Derfor støtter DI etableringen af en fælles EU-ordning om etablering af en

bygningsindikator.

DI bemærker endvidere følgende:

Side 6/7

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Notat om delegeret retsakt vedr. etablering af en frivillig fælles EU-ordning om vurdering af bygningers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator)



Det fremgår af forslaget, at det er frivilligt for medlemsstaterne, om de natio-

nalt vil bringe bygningsindikatoren i anvendelse, og at det vil blive muligt at

foretage en testfase forud for denne beslutning. Det er en tilgang, som DI

støtter.

DI opfordrer til, at Danmark udnytter testfasen for at sikre det bedst mulige

udgangspunkt for at implementere bygningsindikatoren.

DI støtter etablering af en certificeringsordning for bygningsindikatoren, så

det skabes en ensartet test og monitorering af bygningers intelligenspara-

thed.

Ifølge DI skal det være frivilligt for private bygningsejere at søge at få certifi-

ceret bygninger i forhold til bygningsindikatoren.

DI støtter, at der udvikles en dansk version at selvvurderingsværktøjet, der

kan give bygningsejere et fingerpeg om deres bygningers intelligenspara-

thed. Selvvurderingsværktøjet skal ligeledes være frivilligt at bruge.

Endelig opfordrer DI til, at anvendelse af bygningsindikatoren kan tænkes

sammen med Danmarks langsigtede renoveringsstrategi for støtte til reno-

vering af bygningsmassen.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører oplyser, at de ikke har bemærkninger til hørin-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil være positive over for den delegerede forord-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv i forhold til, at bygningsejere m.fl. får bedre informati-

oner om bygningers egenskaber og funktioner. Regeringen er endvidere positiv over-

for, at bygningsindikatoren forventes at kunne fremme bygningers energieffektivitet,

indeklima m.v. Bedre energieffektivitet kan medføre et lavere energiforbrug og der-

med en reduktion af CO₂-udledningen fra bygningsmassen, såfremt dennes energi-

forbrug er fossilt.

Regeringen finder, at den foreslåede metode for bygningsindikatoren er hensigts-

mæssig. Ved denne vurdering har regeringen lagt vægt på, at medlemsstaterne

ifølge forslaget selv kan beslutte omfanget og indholdet af bygningsregistreringerne,

således at disse kan tilpasses en dansk kontekst. Som led i klimahandlingsplanerne

er det besluttet, at bygningsindikatoren skal testkøres i Danmark i løbet af 2021.

Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede

forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til

grund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 7/7