NOTAT
25. juni 2021
2021 - 9447
miy
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar til Kommissi-
onens tredje undersøgelse om medlemsstaternes anvendelse af de
Midlertidige rammebestemmelser for statslige støtteforanstaltninger
til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (Tem-
porary Framework)
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) iværksatte den 1. juni
2021 en undersøgelse blandt medlemsstaterne vedrørende Temporary
Framework. Undersøgelsen er todelt og indeholder dels et kvalitativt ele-
ment i form af et spørgeskema og dels et kvantitativt element vedr. faktisk
tildelt støtte i de enkelte medlemsstater i forbindelse med covid-19-udbrud-
det. Undersøgelsens kvalitative del har frist for besvarelse den 16. juli
2021. Regeringen har udarbejdet svar herpå.
Kommissionen spørger i deres undersøgelse bl.a. ind til om medlemssta-
terne finder, at der er behov for forlængelse og tilpasning af Temporary
Framework, så det vil være muligt at tildele støtte i en periode efter den 31.
december 2021, hvor den nuværende Temporary Framework udløber.
Det skal desuden bemærkes, at Temporary Framework er EU-retlige ram-
mebestemmelser, som fastlægger mulighederne for at tildele visse former
for Covid-19-relateret statsstøtte. Der kan således godt fastsættes strengere
regler om f.eks. frister for støttetildeling på nationalt plan.
Regeringens høringssvar
Regeringen har fire hovedpointer i sit høringssvar til Kommissionen.
For det første at støttelofterne i TF 3.1 og TF 3.12 bør hæves, så det er
muligt at give mere støtte til økonomisk trængte virksomheder under disse
bestemmelser.
For det andet bliver det fremhævet i høringssvaret, at den danske regering
mener, at reglerne i Temporary Framework bør ændres, således at støtte
under Temporary Framework kan ydes pr. CVR-nummer og ikke det så-
kaldte brede EU-retlige virksomhedsbegreb, der hver en virksomhed defi-
neres som alle enheder som de jure eller de facto kontrolleres af samme
enhed. Erhvervsordførerne er tidligere blevet orienteret om det EU-retlige
virksomhedsbegreb og betydningen for de danske kompensationsordninger
ved Erhvervsministeriets notat af 10. maj 2021.