NOTAT til Folketingets Europaudvalg
Ændringen af den ungarske pædofililov af 8. juli 2021
Dato:
08.07.2021
Sagsnummer:
2020-5118
Bilag:
1
Den 8. juli 2021 trådte en ændring af bl.a. pædofililoven i kraft i Ungarn. Lovændringen
indebærer bl.a. betydelige forbud mod LGBTI-indhold i det ungarske uddannelsessy-
stem og i medierne. Lovændringen skal ses i sammenhæng med den generelle under-
gravning af demokratiske institutioner, den akademiske frihed, mediefriheden, civil-
samfundet og minoriteters rettigheder, som fortsat præger Ungarn. I dette notat be-
skrives lovændringens indhold, kontekst og de afledte reaktioner.
Lovændringens indhold
Lovændringen griber ind i en række områder. Det, der oprindeligt blev fremlagt som
en isoleret ændring af den ungarske pædofililov, blev sent i lovgivningsprocessen sup-
pleret med en række ændringer på andre områder, herunder 1) loven om beskyttelse af
børn, 2) loven om virksomhedsreklameringsaktivitet, 3) medieloven, 4) loven om fa-
miliebeskyttelse og 5) loven om offentlig uddannelse. Ud over at lovændringen dermed
politisk sammenkæder pædofili og LGBTI-personer, så indebærer den betydelige for-
bud mod LGBTI-indhold i uddannelsessystemet og i medierne ud fra et ønske om at
beskytte forældres ret til at bestemme over deres børns udvikling, herunder i spørgs-
målet om seksualitet. Følgende tre væsentlige elementer fra lovændringen kan fremhæ-
ves:
1. Uddannelsessystemet
Der indføres et forbud mod at undervise unge under 18 år i materiale, som
vedrører kønsidentitet, der afviger fra det biologiske køn ved fødslen, køns-
skifte eller homoseksualitet.
Samtidig oprettes et særligt register for undervisere, der får tilladelse til at un-
dervise i navnlig seksuel kultur, sex, seksuel orientering, seksuel udvikling og
enhver form for fysisk eller psykisk udvikling. Dermed gøres det forbudt for
alle andre at undervise i ovenstående emner. Lovændringen fastsætter ingen
kriterier, f.eks. særlige krav eller faglige kvalifikationer, for at blive registreret
som underviser.
Lovændringen vurderes på den baggrund at føre til en snæver og begrænset undervis-
ning i køn, kønsidentitet og seksuel orientering, som kan føre til øget stigmatisering af
LGBTI-personer. Samtidig forventes unge LGBTI-personers udvikling at blive be-
grænset betydeligt som følge af den manglende undervisning i kønsidentitet og seksuel
orientering, der afviger fra de traditionelle forståelser. Lovændringen indeholder desu-
den ingen garantier for at registrering af undervisere sker på et fagligt grundlag, hvilket
risikerer at føre til selektiv udvælgelse af de undervisere, som deler den ungarske rege-
rings forståelse af traditionelle familieværdier. Det kan også betyde, at organisationer,
som tidligere har været aktive inden for seksualundervisning, får begrænset deres mu-
ligheder for
–
eller helt udelukkes fra
–
at undervise børn og unge under 18 i disse
emner.
1