Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 730
Offentligt
2430784_0001.png
Europaudvalget
Referat af
12.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 15. december 2020
kl. 15.00
vær. 2-133
Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Jens Rohde (RV),
Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Kim Va-
lentin (V), Ulla Tørnæs (V), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier
Christensen (NB).
Transportminister Benny Engelbrecht.
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Brexit beredskabsforslag på transportområdet i forbindelse med
overgangsperiodens udløb
Transportministeren:
Vi nærmer os meget snart overgangsperiodens udløb, og hvis EU og Stor-
britannien ikke har indgået en aftale inden da, vil det blive meget vanskeligt at udføre transport til
og fra Storbritannien. De tre forslag er derfor fremsat for at sikre en vis basal konnektivitet mellem
EU og Storbritannien i en midlertidig periode, ind til det forhåbentlig bliver muligt at få en aftale med
Storbritannien om de fremtidige forhold på plads.
Da forslagene skal finde anvendelse i forlængelse af overgangsperiodens udløb den 31. december
2020, er forslagene blevet hastebehandlet i Rådet. Selv om Kommissionen først fremsatte forsla-
gene i torsdags, vil Rådets formandskab anmode om mandat til at påbegynde trilogforhandlingerne
med Europa-Parlamentet på et COREPER-møde allerede i morgen.
Det er derfor, at jeg er hastet over til jer, så jeg kan nå at forelægge forslagene, inden de sendes
videre til forhandling med Europa-Parlamentet. Det er også derfor, at I først fik samlenotatet i går.
Forslagene er meget lig de forslag, som blev vedtaget i foråret 2019, da EU var bange for, at Stor-
britannien ville træde ud af EU uden en udtrædelsesaftale.
De tre forslag vedrører:
sikring af basale luftfartsrettigheder,
sikring af basal konnektivitet i vejtransporten og
sikring af, at visse sikkerhedscertificeringer fortsat kan anvendes i EU fly.
Side 419
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
FO
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler, der sikrer
basale luftfartsforbindelser ved udløbet af den overgangsperiode, som er nævnt i
aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den
Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab
Vedtagelse
KOM (2020) 0827
KOM (2020) 0827
bilag 1 (samlenotat side 2)
Transportministeren:
Forslaget om sikring af basale luftfartfartsforbindelser skal sikre, at der fort-
sat er mulighed for flyvninger mellem EU og Storbritannien. Hvis der ikke indgås en aftale inden
overgangsperiodens udløb, betyder det, at luftfartsselskaber ikke har mulighed for at flyve til og fra
Storbritannien uden begrænsninger.
Storbritannien er en meget stor luftfartsnation, og der er mange danskere, der rejser dertil som turi-
ster eller på forretningsrejse. Det er derfor også vigtigt, at flyforbindelser til en vis grad kan oprethol-
des. Ifølge Kommissionens umiddelbare beregninger udgjorde flytransport af passagerer mellem
EU-27 og Storbritannien i 2019, altså før covid-19, omkring 24 pct. af alle flyrejsende inden for EU.
For Danmarks vedkommende var det i 2019 omkring 11 pct. af alle udenrigsflyvninger, som gik til
og fra Storbritannien.
Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag, så vi kan forsøge at afbøde nogle af
de værste konsekvenser af Brexit. Forslaget er tidsbegrænset og udløber senest den 30. juni 2021.
Der er lagt op til, at britiske luftfartsselskaber kun skal tildeles de mest grundlæggende rettigheder
for fortsat at flyve med passagerer og gods mellem Storbritannien og EU. Ligeledes tillades der lidt
operationel fleksibilitet i form af for eksempel leasing og deling af flykoder.
Der er et vist ønske om at opretholde størst mulig status quo i de direkte flyvninger mellem Storbri-
tannien og EU. Men der vil være områder, hvor Storbritannien ikke er stillet lige så godt som før.
Det vil eksempelvis ikke længere være muligt for britiske flyselskaber at foretage såkaldte tredje-
landsflyvninger, f.eks. London
København
Tokyo, med mindre der er tale om nødvendige ope-
rationer, såsom transport af vacciner. Britiske flyselskaber vil heller ikke længere have mulighed for
at betjene flyruter internt i EU-27.
Det må forventes, at det vil påvirke luftfartsaktiviteten i Storbritannien. Særligt de helt store luft-
havne som London Heathrow, som er et transitpunkt for flytransport fra Europa og ud i verden.
Men begrænsningerne vil umiddelbart kun påvirke dansk luftfart meget lidt, da britiske selskaber
ikke varetager den type flyvninger i Danmark.
Det er et krav, at Storbritannien tildeler EU-luftfartsselskaber de samme rettigheder, som britiske
selskaber vil blive tildelt af EU. Kommissionen vil overvåge, at Storbritannien overholder dette.
Kommissionen vil desuden overvåge, om Storbritannien overholder principperne for fair konkur-
rence. Britiske luftfartsselskaber bør ikke kunne tilbyde en urimelig lav pris i forhold til EU-luftfarts-
selskaber, fordi de f.eks. ikke opfylder kravene om ordentlige arbejdsforhold for ansatte, miljøbe-
skyttelse eller passagerrettigheder.
Et element, som har særlig stor bevågenhed fra næsten alle medlemslande, herunder Danmark, er
spørgsmålet om kompetence til at forhandle luftfartsaftaler med tredjelande. Bekymringen går på
Side 420
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
en risiko for, at kompetence til at forhandle luftfartsaftaler med tredjelande permanent vil blive over-
draget til Kommissionen. Medlemslandene og herunder Danmark har rejst denne bekymring under
forhandlingerne i Rådet. Kommissionen har på den baggrund givet de nødvendige forsikringer om,
at kompetencen kun overdrages midlertidigt. Dette var også tilfældet ved det tidligere forslag, som
blev vedtaget i foråret 2019.
FO
På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:
Regeringen kan overordnet støtte forslagets intention om at finde en fælles løsning til at sikre ba-
sale luftfartsforbindelser mellem Storbritannien og EU i den særlige situation, hvor EU-retten ikke
længere finder anvendelse i Storbritannien og uden en aftale.
Regeringen lægger vægt på, at bestemmelser om flytrafikken mellem EU og det kommende tredje-
land Storbritannien gennemføres i en form, der ikke generelt tildeler EU kompetence til at fastsætte
trafikrettigheder i forbindelse med luftfartsaftaler med tredjelande med deraf følgende risiko for, at
kompetencen permanent overgår til EU.
Kim Valentin:
Venstre finder det vigtigt, at vi klargør overgangsordninger, også selv om det bliver
et hårdt Brexit, fordi vi selvfølgelig ikke kan have, at det hele går i stå
slet ikke på kort sigt og slet
ikke, når man tænker på Danmarks interesser, som er så store i Storbritannien. Venstre støtter re-
geringens forhandlingsoplæg.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at stille et spørgsmål til ministeren: Hvad er planerne ved et
hårdt Brexit? Jeg er klar over, at ministeren måske ikke har overblik over samtlige ministerier, men
kan ministeren forklare, hvad er det for en plan B, man arbejder med for hans eget område i over-
ordnede vendinger, hvis det skulle ende med et hårdt Brexit?
Søren Søndergaard:
Som jeg læser samlenotatet og forstår situationen, er der faktisk ret mange
lande, der har rejst kritik eller i hvert fald bekymring ved, at Kommissionen af bagvejen skulle få en
permanent indflydelse på dette område, og at man dermed overdrog suveræniteten i forbindelse
med forhandling af trafikrettigheder. Jeg forstår desuden, at Kommissionen selv er opmærksom på
det og har sagt, at det ikke er meningen. Jeg forstår endelig, at det heller ikke er regeringens hold-
ning, men at regeringen faktisk fastslår, at det er ikke må indebære
det hørte vi også i mandatet
at kompetence om trafikrettigheder overgår fra medlemslandene til EU. Så langt kan vi godt sige ja.
I mandatet lægger man vægt på, at det ikke sker. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke lægger afgø-
rende vægt på, at det ikke sker. Det burde jo være fuldstændig logisk taget i betragtning, at lan-
dene er imod og Kommissionen siger, at det ikke skal bruges sådan. Jeg vil bede ministeren for-
klare, hvorfor man ikke kan lægge afgørende vægt på noget, som er så oplagt, og være sikker på,
at det er i forhandlingsresultatet.
For alligevel er være ekstrem fleksibel vil jeg sige, at hvis ministeren nu har en ekstremt god be-
grundelse for, hvorfor man ikke vil lægge afgørende vægt på noget, man ellers finder helt afgø-
rende, kan Enhedslisten leve med det, hvis regeringen i en skrivelse garanterer over for Folketin-
get, at forslaget ikke kommer til at betyde, at kompetencen til at forhandle luftfartsaftaler overgives
til EU-Kommissionen permanent. Men en af de ting må vi få ud af det, for at vores fleksibilitet kan
række helt til at støtte forhandlingsoplægget.
Anne Valentina Berthelsen:
Socialistisk Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Side 421
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
Alex Ahrendtsen:
Det giver god mening, at vi hjælper vores venner i Storbritannien i overgangsfa-
sen efter udtrædelsen af EU, og umiddelbart kan Dansk Folkeparti støtte alle tre forhandlingsop-
læg. Men vi bliver nødt til at forvisse os om, at den midlertidige kompetenceoverdragelse faktisk er
midlertidig, og jeg har lidt svært ved at se, hvordan regeringen vil sikre dette. Jeg har ikke kunnet
læse det ud af samlenotatet og er heller ikke blevet klogere på det i ministerens tale. Om det er
nok, at regeringen sender en skrivelse til Europaudvalget, som Søren Søndergaard foreslog, ved
jeg ikke. Ministeren bliver nødt til at berolige os og fortælle, hvordan regeringen vil sikre, at kompe-
tenceoverdragelsen er midlertidig, og måske samtidig fortælle, hvor længe den varer.
Katarina Ammitzbøll:
Det er godt, at vi får sikret flyvningen mellem Danmark og Storbritannien
samt at vi fra dansk og europæisk side kan holde fast i det tætte og nære samarbejde og de er-
hvervsmæssige interesser, vi har med Storbritannien. Det Konservative Folkeparti støtter det første
forhandlingsoplæg.
Engelske flyselskaber kan ikke længere operere på det europæiske kontinent, med mindre det er
af kritisk karakter, som f.eks. transport af vacciner. Betyder det også, at lavprisselskaber som Ryan
Air og Easy Jet nu heller ikke kan operere i Europa fra f.eks. Kastrup Lufthavn?
Transportministeren:
På grund af den særlige forhandlingssituation holder Kommissionen kor-
tene utrolig tæt ind til kroppen. På transportområdet er det de tre forslag, der ligger nu, som er ho-
vedelementerne. På en række andre områder er der forskellige udeståender, hvor der vil være be-
hov for alternative løsninger i tilfælde af, at der ikke falder en aftale på plads. Jeg kan næsten fore-
stille mig, at jeg ikke er den eneste minister, der vil komme og bede om mandat, hvis der ikke op-
nås en aftale. Det håber jeg selvfølgelig, at der gør, for det vil være det bedst tænkelige for alle par-
ter.
Søren Søndergaard og Alex Ahrendtsen spørger begge til kompetence på det særlige område for
luftfartsaftalerne, hvor man fra Kommissionens side har fået en afgrænset og midlertidig overdra-
gelse af kompetence til at forhandle luftfartsaftaler med tredjelande. Det er helt nødvendigt at un-
derstrege, at EU’s øvrige medlemslande, ikke Storbritannien, har understreget, at man ikke ønsker
at overdrage kompetence til Kommissionen. Derfor har Kommissionen afgivet en erklæring om, at
de har hørt bekymringen, og givet de nødvendige forsikringer om, at kompetencen kun overdrages
midlertidigt og ikke vil have betydning for fremtidige forhandlinger med tredjelande. Det er eksplicit
skrevet i forslaget i en af artiklerne. Det er nok endnu bedre end en skriftlig erklæring fra regerin-
gen. Det forestiller jeg mig, at Søren Søndergaard vil være enig i, uden at jeg skal drage konklusio-
ner på Enhedslistens vegne. Det er på grund af denne erklæring, at vi har formuleret forhandlings-
oplægget, som vi har.
Til Katarina Ammitzbøll: Ryan Air er lokaliseret i Irland og er dermed ikke omfattet. Easy Jet har
ændret på nogle af sine organiseringer: hvor det tidligere har været et rent britisk selskab, har de
nu etableret sig i en række europæiske medlemslande formodentlig med henblik på ikke at blive
ramt af forslaget. Det er et meget godt eksempel på, hvad der sker, når tingene ikke er afklaret.
Markedet har reageret på forhånd på det her.
Søren Søndergaard:
Tak for en meget klart svar fra ministeren. Og netop fordi svaret er så klart,
at Kommissionen har tilkendegivet, at den ikke ønsker at bruge dette til at tiltage sig kompetence,
Side 422
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
som den ikke har i dag, er det derfor så uforståeligt, at ministeren ikke kan lægge afgørende vægt
på, at det ikke sker.
Det er to mulige grunde: Enten er det, fordi man ikke vil bruge ordet, selv om
”at lægge afgørende
vægt på”
jo er en del af vores ordforråd, og gør grin med udvalget. Ellers er det, fordi man åbner
for, at det rent faktisk kan ske, at man formulerer et svagere mandat end det, Kommissionen læg-
ger op til. Vi skal gøre det helt klart: Her behandler vi ikke Kommissionens udspil, men regeringens
forhandlingsoplæg. Jeg kan ikke forstå ideen bag det, at regeringens mandat er svagere end det,
som landene og Kommissionen er enige om skal ske.
Ministeren må gøre fuldstændig, som ministeren vil. Jeg synes bare, det ville være meget enkelt for
regeringen at sige, at den lægger afgørende vægt på det, hvis den er sikker på, at det ikke kommer
til at ske. Det andet åbner for en diskussion om, hvorfor man ikke vil lægge afgørende vægt på no-
get, som man helt klart erkender og siger og insisterer på aldrig skal komme til at ske. Så det er
bare en opfordring til ministeren om at være strengt logisk med hensyn til sin egen fremlæggelse,
som var god og korrekt.
Jens Rohde:
Det har sin egen skønhed, når både Dansk Folkeparti og Enhedslisten beder om
streng logisk argumentation, når nu absurditeterne og besværlighederne viser sig i forbindelse med
et lands beslutning om at trække sig ud af EU. Man skal huske, at begge partier ønsker Danmark
ud af EU, så god fornøjelse med det. Radikale Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Transportministeren:
Til Jens Rohde: På mange måder er det en absurd situation man står i, når
man skal lave nogle af de her ekstraordinære tiltag. Alene det at vi sidder her den 15. december,
for det er lige om lidt, at disse ting måske eller måske ikke skal træde i kraft, hvis ikke der kommer
en afklaring. Vi befinder os i et limbo, som bringer danske virksomheder og både britiske og dan-
ske statsborgere i en usikker situation.
Til Søren Søndergaard: Ud over en klar tilkendegivelse og forsikring fra Kommissionen foreligger
der en klar forsikring fra Rådets Juridiske Tjeneste om det her. Derfor føler jeg mig på ret sikker
grund. Man kan sige med al mulig respekt for udvalget, at det afgørende vel så må være, at der
ikke er udsigt til en afgivning af kompetence bortset fra i dette enkeltstående tilfælde. Man kan altid
diskutere, hvornår man skal kæmpe kampe. I denne sammenhæng er alle EU’s medlemslande
enige om, at det vil ikke være noget, der skal gives kompetence til.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-
læg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 423
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
FO
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om fælles regler til sikring af
basal konnektivitet i gods- og passagertransport ad vej ved udløbet af den
overgangsperiode, som er nævnt i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske
Atomenergifællesskab
Vedtagelse
KOM (2020) 0826
KOM (2020) 0826
bilag 1 (samlenotat side 9)
Transportministeren:
Formålet med dette forslag er på samme måde som i luftfartsforslaget at
sikre, at der kan opretholdes et vist minimum af kørsel mellem Storbritannien og EU i tilfælde af, at
der ikke indgås en aftale mellem Storbritannien og EU, inden udløbet af overgangsperioden. For-
slaget vedrører alene de transportmæssige udfordringer ved, at der ikke er indgået en aftale mel-
lem Storbritannien og EU og ikke f.eks. de toldmæssige udfordringer.
Forslaget er tidsbegrænset og udløber senest den 30. juni 2021. Hvis forslaget ikke bliver vedtaget,
vil mulighederne for at køre en dansk lastbil til og fra Storbritannien alene skulle baseres på de så-
kaldte CEMT-tilladelser, ligesom buskørsel skal ske på baggrund af Interbus-aftalen. CEMT-tilla-
delserne er et tilladelsessystem under International Transport Forum. Tilladelserne kan bruges til at
sikre transport mellem de 43 lande, som deltager i ordningen. Både Danmark og Storbritannien er
medlemmer. Interbus-aftalen er en aftale mellem EU, Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina,
Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Tyrkiet og Ukraine. Storbritannien tilslutter sig aftalen den
1. januar 2021. Aftalen omfatter alene lejlighedsvis kørsel og ikke rutekørsel, som derfor uden dette
forslag ikke vil kunne foretages efter udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020.
Kommissionen angiver meget tydeligt, at CEMT-tilladelsessystemet ikke er tilstrækkeligt til at sikre
vejgodstransport mellem Storbritannien og EU. I 2019 blev der transporteret 51 millioner ton gods
ad landevej mellem Storbritannien og EU. Kommissionen har derfor foreslået, at Storbritannien
skal tildeles rettigheder til at udføre bilateral vejtransport mellem Storbritannien og EU og vice
versa. Grundforudsætningen for at tildele rettighederne er, at Storbritannien giver vognmænd fra
EU de samme rettigheder. Kommissionen vil overvåge, at Storbritannien overholder dette. Hvis
Kommissionen vurderer, at det ikke er tilfældet, kan Kommissionen vedtage passende kompense-
rende foranstaltninger eller helt suspendere forordningen. Formålet med foranstaltningerne er at
sikre en balance mellem rettigheder og forpligtelser for vognmænd fra henholdsvis Storbritannien
og EU.
Kommissionen vil også overvåge, om Storbritannien overholder principperne for fair konkurrence
og EU-reglerne på det sociale og tekniske område. Det drejer sig bl.a. om reglerne for køre- og hvi-
letid, regler om vægt og dimensioner på køretøjer og reglerne for udstationering af arbejdstagere.
Her har Kommissionen også mulighed for at suspendere forordningen eller vedtage passende
kompenserende foranstaltninger, hvis det konstateres, at reglerne ikke bliver overholdt.
Kommissionens oprindelige forslag gav ikke mulighed for at udføre cabotagekørsel, men i forbin-
delse med forhandlingerne er der blevet introduceret en mulighed for at åbne op for en mindre ad-
gang til at udføre cabotage, som løbende bliver udfaset i forordningens levetid. Det er især begrun-
det i hensynet til at undgå kaos ved grænserne og muligheden for at fragte medicin m.v. i forbin-
delse med pandemien.
Side 424
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
FO
På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:
Regeringen støtter intentionen om at finde en midlertidig løsning, der sikrer den basale vejtransport
mellem Storbritannien og EU i tilfælde af den særlige situation, at der ikke indgås en aftale inden
udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020.
Regeringen lægger vægt på, at Storbritannien ikke bør gives flere rettigheder, herunder f.eks. mu-
lighed for at udføre cabotage, end højest nødvendigt.
Kim Valentin:
Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Anne Valentina Berthelsen:
Socialistisk Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg. Jeg
kunne godt tænke mig, at der blev sat flere ord på, hvordan man konkret vil sikre, at vi ikke får
store problemer med cabotagekørsel, mangel på passagerrettigheder og dårlige løn- og arbejdsfor-
hold i luftfarten. Ministeren kom til at bruge en enkelt vending, som jeg ikke brød mig om. Der blev
sagt, at man i disse overgangsordninger ikke ville have mere cabotagekørsel end højest nødven-
digt. Det kan have været en fortalelse, fordi jeg tror ikke, at hverken ministeren eller så mange an-
dre partier i Folketinget synes, at der er hensigtsmæssigt, at man får en masse cabotagekørsel,
heller ikke en andel der skulle være højst nødvendigt for situationen.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Katarina Ammitzbøll:
Det er godt, at man sikrer kørsel, men jeg synes, at ministeren sagde
”men
ikke i de toldmæssige udfordringer”. Kan ministeren uddybe, hvad det betyder, og hvilke toldmæs-
sige udfordringer der forventes f.eks. administration, lange køer og ventetider? Hvad kommer til at
betyde for Danmark og vores vareeksport?
Søren Søndergaard:
Enhedslisten støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Transportministeren:
Over for Anna Valentina Berthelsen er det vigtigt at understrege, at forord-
ningen kun gælder, hvis Storbritannien overholder de samme regler for fair konkurrence samt løn-
og arbejdsvilkår som os. Det vil sige, at der er en gensidighed. Kommissionen har håndtag til at
kunne suspendere, hvis det ikke er tilfældet.
Jeg vil gerne understrege, at vi helst havde set, at der ikke var mulighed for at udføre cabotage.
Det har vi sagt gentagne gange under forhandlingerne, men når det er sagt, er det vigtigt, at vi får
afsluttet forhandlingerne hurtigt, hvis det skal nå at have en chance for at træde i kraft i forlængelse
af overgangsperiodens ophør. Argumentet har været, at der ville kunne opstå endnu mere kø ved
britiske grænseovergange, hvis man ikke sikrede en vis grad af fleksibilitet. Med tanke på vigtighe-
den af at fastholde solidaritet og enighed i EU-kredsen kan vi i sidste ende acceptere et kompro-
mis, hvor retten til adgang til cabotage tillades i et begrænset omfang. Derfor lyder mandatet, som
det gør.
I dag er det sådan, at britiske lastbiler kan køre tre cabotageture i løbet af 7 dage. I forslaget er der
lagt op til, at man i de første 2 måneder køre to ture inden for 7 dage, og i de efterfølgende 3 måne-
der kan man så kun køre en tur i løbet af 7 dage. Dermed skalerer man ned allerede fra den 1. ja-
nuar med færre ture end i dag som en del af EU, og efter 2 måneder vil det blive skaleret yderligere
ned alene for at sikre, at man får kørt godset så effektivt som muligt.
Side 425
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
Til Katarina Ammitzbøll: De toldmæssige udfordringer er ikke en del af forslaget. Det ligger på et
andet område, og uden at skulle kloge mig alt for meget på spørgsmålet om told, så er det helt sik-
kert, at det kan udgøre rigtig mange udfordringer, ikke kun hvad angår godstransport. Det kræver
også, at man mander sig op, hvilket de danske myndigheder har gjort. Det vil desuden kunne
ramme nethandel, hvilket i den grad vil kunne mærkes af de danske forbrugere. Men det er som
sagt ikke mit ressort, så jeg skal lade være med at uddybe for meget; spørgsmålet kan i stedet ret-
tes til skatteministeren.
Jens Rohde:
Jeg vil lige spørge ministeren om baggrunden for hans udmeldinger om cabotage.
Det taler jo ind i det sprog, at cabotage skulle være ulovligt. Det er virkelig ikke godt. Der er jo en
grund til, at vi har cabotageregler. For det første at der er et regelsæt omkring kørsel i de enkelte
lande, og for det andet for at undgå tomme lastbiler på vejene. Hvis vi skal handle med briterne, er
der vel stadig en interesse i, at vi ikke har for mange tomme lastbiler på vejene. Eller hvad?
Transportministeren:
Hvad angår spørgsmålet om cabotage, er det rigtigt, at princippet er, at
man skal kunne konsolidere. Det indgår også i arbejdsformen
for EU’s indre marked,
men det er
netop pointen. Derfor kan vi ikke umiddelbart videreføre denne ret til et tredjeland, fordi det vil
kunne rykke, hvad andre tredjelande i givet fald kunne få ret til. Det kunne være Tyrkiet og Ukraine.
Det skal håndteres i et særskilt forhandlingsspor, netop for at sikre, at der ikke pr. 1. januar 2021
opstår endnu mere kaos på den britiske grænse.
Derfor foreslår man denne her nedskalering, hvor man gradvis udfaser muligheden for at udføre
cabotagekørsel og kun i en afgrænset periode. Alle forslagene er afgrænset til 6 måneder, men al-
lerede efter 5 måneder udfases denne mulighed, først to ture pr. uge og så en tur pr. uge. Det er
rigtigt, at det optimale ville være, at vi i god ro og mag fik indgået en aftale med Storbritannien om,
hvordan forholdene skal være. Vi har alle en interesse i at handle på kryds og tværs, også i fremti-
den. Det er min fromme forhåbning, at vi opnår en fælles forståelse om det.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-
læg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Side 426
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 730: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-20
12. europaudvalgsmøde 15/12 2020
FO
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse aspekter af
luftfartssikkerhed med hensyn til udløbet af overgangsperioden nævnt i aftalen om Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Unionen
Vedtagelse
KOM (2020) 0828
KOM (2020) 0828
bilag 1 (samlenotat side 18)
Transportministeren:
Hvis EU og Storbritannien ikke indgår en aftale inden overgangsperiodens
udløb, vil det have betydning for de designcertifikater, dvs. konstruktionscertifikater, for fly, som
Storbritannien skal overtage ansvaret for. Både selve designet af et fly eller dets dele og de virk-
somheder, som designer flyet, er typecertificeret. Flyet må ikke flyve uden sådan et certifikat, og
certifikatet skal være udstedt af en certificeret konstruktionsorganisation.
I EU er det det europæiske luftfartsagentur EASA, der udsteder certifikaterne. Uden en aftale vil
Storbritannien fremover selv skulle overtage rollen. Det betyder, at de fly, som allerede er typecerti-
ficerede af EASA, ikke længere må flyve i EU.
Forslaget skal derfor sikre en kontrolleret overgangsmekanisme, hvor EASA’s
certificering fortsat
er gyldig. Det er derfor et helt nødvendigt forslag, som regeringen er meget positivt indstillet over
for.
FO
På den baggrund er regeringens forhandlingsoplæg:
Regeringen støtter Kommissionens forslag.
Regeringen arbejder for, at den danske luftfartsbranche fortsat har adgang til produkter som reser-
vedele m.v. og derved forstyrres mindst muligt af Storbritanniens udtræden af EU.
Kim Valentin:
Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten ønsker at vise ekstrem fleksibilitet i disse for EU så alvorlige
tider. Derfor kan vi støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Anne Valentina Berthelsen:
Socialistisk Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Alex Ahrendtsen:
Det giver god mening, at vi hjælper vores venner i Storbritannien i overgangsfa-
sen efter udtrædelsen af EU. Dansk Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Jens Rohde:
Radikale Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-
læg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Mødet sluttede 15.43.
Side 427