Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 738
Offentligt
2431149_0001.png
Europaudvalget
Referat af
17.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 28. januar 2021
kl. 11.00
vær. 2-133
Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-
thelsen (SF), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Jan E. Jørgen-
sen (V).
Transportminister Benny Engelbrecht.
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke og
midlertidige foranstaltninger med henblik på COVID-19 udbrud og om gyldigheden af
visse certifikater, licenser og tilladelser og udsættelse af visse periodiske kontroller og
træning i visse transportområder lovgivning, for referenceperioder efterfølgende
perioderne nævnt i Forordning (EU) 2020/698 (Omnibus II-forordningen)
Mandat til forhandling med Europa-Parlamentet
KOM (2021) 0025
KOM (2021) 0025
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20)
bilag 258 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (19)
bilag 762 (udvalgsmødereferat side 861 FO,
forhandlingsoplæg vedr. tidligere forslag forelagt 7/5-20)
Transportministeren:
Det drejer sig om Kommissionens forslag til den såkaldte Omnibus II-forord-
ning, som jeg forelægger som forhandlingsoplæg. Først vil jeg gerne takke udvalget for at udvise
fleksibilitet, så jeg kan forelægge denne sag for jer. Samtidig skal jeg beklage den sene fremsen-
delse af samlenotatet. Denne sag er endnu et eksempel på, hvordan det kan gå ekstremt stærkt
med covid-19-relaterede sager i Bruxelles.
Kommissionen præsenterede første gang forslaget mandag den 18. januar 2021, og det portugisi-
ske formandskab ønsker at opnå enighed om et mandat til at indlede forhandlinger med Europa-
Parlamentet allerede den 3. februar.
Forslaget har til formål at forlænge gyldighedsperioden for en række certifikater, licenser og tilladel-
ser på vejtransportområdet, jernbaneområdet og det maritime område, som ellers ville udløbe i pe-
rioden fra den 1. september 2020 til den 30. april 2021. Hertil foreslår Kommissionen, at man ud-
sætter visse periodiske kontroller i samme periode.
Side 495
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 738: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/1-21
17. europaudvalgsmøde 28/1 2021
Hovedformålet med de foreslåede ændringer er at imødekomme de udfordringer, som covid-19 har
forårsaget, og som umuliggør eller besværliggør fornyelse og forlængelse af gyldighedsperioden
for certifikater, licenser og tilladelser. Dette er både for at sikre, at transporterne ikke går i stå, hvil-
ket vil kunne få store konsekvenser for forsyningssikkerheden, og for at sikre en ensartet tilgang på
tværs af EU.
Forslaget vedrører som nævnt både vejtransportområdet, jernbaneområdet og det maritime om-
råde. Fælles for de tre områder er, at gyldigheden af diverse certifikater, licenser og tilladelser, som
udløber i perioden fra den 1. september 2020 til den 30. april 2021, forlænges med 7 måneder. Der
er altså tale om midlertidige foranstaltninger.
På vejtransportområdet gælder det for kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse af chauffører,
kørekort, kontrol af takografer, periodisk syn, fællesskabstilladelser, førerattester og i forbindelse
med kontrol af visse betingelser for opretholdelse af tilladelse.
På jernbaneområdet gælder det for jernbanevirksomhedernes sikkerhedscertifikat og infrastruktur-
forvalternes sikkerhedsgodkendelse, lokomotivførerlicenser og jernbanevirksomhedernes driftsli-
censer.
På det maritime område gælder det havnenes certifikater, sårbarhedsvurderinger og sikringspla-
ner, hvor det desuden foreslås at udsætte afholdelsen af de jævnlige sikringsøvelser.
Herudover gives myndighederne i medlemslandene på en række områder en længere frist for be-
handling af ansøgninger. Det gælder f.eks. for myndigheders behandling af tilladelse til internatio-
nal rutebuskørsel og ansøgninger om udstedelse af nye førerkort eller erstatningsførerkort til tako-
grafen. Der gives desuden mulighed for, at medlemslandene kan anmode Kommissionen om yder-
ligere fristforlængelse, såfremt de efter 30. april 2021 fortsat ikke ville kunne udføre de nødvendige
aktiviteter.
Hvis et medlemsland vurderer, at covid-19-situationen i landet ikke nødvendiggør brugen af forsla-
gets lempelser, eller hvis der er indført alternative nationale foranstaltninger, kan medlemslandet
vælge ikke at benytte sig af den enkelte bestemmelse i forslaget. Dette gælder alle forslagets be-
stemmelser undtagen artikel 6 og 13, der handler om henholdsvis adgang til erhvervstransport på
vej og tilladelser til at drive jernbanevirksomhed.
Regeringen er generelt positiv over for tiltag, der kan hjælpe med at afbøde de negative konse-
kvenser af pandemien for transportsektoren.
Regeringen kan derfor støtte forslagets intention om at skabe ensartede rammer for at afhjælpe de
problemer, covid-19 forårsager for transportsektoren.
Her i Danmark oplever vi ikke umiddelbart problemer med fornyelse af forskellige certifikater, bevi-
ser og tilladelser eller med at udføre de nødvendige kontroller. Ikke desto mindre anser regeringen
det for positivt, at der findes fælleseuropæiske løsninger, da der er tale om grænseoverskridende
transporter.
Regeringen finder det dog vigtigt, at forslagets tiltag kun udmøntes i det omfang, det er strengt
nødvendigt og kan begrundes i udviklingen af covid-19-pandemien. Dertil finder regeringen det vig-
tigt, at forslagets lempelser kun finder sted i det omfang, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Side 496
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 738: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/1-21
17. europaudvalgsmøde 28/1 2021
Regeringen finder det således positivt, at et medlemsland har mulighed for at undtage sig fra de
fleste individuelle bestemmelser i forslaget, hvis det pågældende medlemsland vurderer, at den ak-
tuelle covid-19-situation ikke nødvendiggør brugen af bestemmelserne, eller hvis der allerede er
indført alternative nationale foranstaltninger for at imødegå udfordringerne.
FO
På denne baggrund indstiller regeringen følgende: Regeringen støtter forordningsforslaget, idet
man lægger vægt på, at der er mulighed for ikke at benytte forslagets lempelser, såfremt det ikke
skønnes nødvendigt i Danmark.
Jan E. Jørgensen:
Tak for en god gennemgang. Venstre støtter forhandlingsoplægget.
Rasmus Vestergaard Madsen:
Enhedslisten kan sådan set også bakke op om den indstilling, mi-
nisteren netop har lagt frem. For os er det klart, at vi hele tiden bliver nødt til at være opmærk-
somme på, hvor meget vi forlænger de forskellige frister. Men vi føler os trygge ved, at ministeren
går til det med den holdning, at forlængelserne selvfølgelig skal være begrundet i den konkrete
pandemi, vi står i, og at de skal besluttes med udgangspunkt i, at det er sikkerhedsmæssigt for-
svarligt. Det kan vi godt bakke op om.
Anne Valentina Berthelsen:
Socialistisk Folkeparti bakker også op om forhandlingsoplægget, selv
om vi selvfølgelig har nogle bekymringer og ville sætte pris på, hvis ministeren løbende i denne dis-
kussion vil koordinere med fagbevægelsen. Vi kan sagtens se formålet og fornuften i forslaget, så
det er fint.
Transportministeren:
Tak for støtteerklæringerne og for de afgivne bemærkninger, som jeg fuldt
kan tilslutte mig. Jeg kan kun understrege nødvendigheden af, at det sikkerhedsmæssigt forsvar-
lige, som Rasmus Vestergaard Madsen henviste til, er helt afgørende.
Og som Anne Valentina Berthelsen nævner, er det selvfølgelig oplagt, at vi skal involvere alle fag-
lige i dette, både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det gør vi også løbende i de vurderinger, vi fore-
tager om eventuelle tiltag i Danmark. Det har vi rigtig god erfaring med. Det er i øvrigt mit klare ind-
tryk, at de synspunkter fra de faglige repræsentanter har fyldt meget i det forgangne år, hver gang
vi har overvejet tiltag. Vi har været forskånet for meget dramatiske tiltag, og vi har været heldige,
derved at vi ikke har været ude for ophobning af gods på de danske grænser; det har f.eks. været
et stort problem ved den polsk-tyske grænse.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlings-
oplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl. 11.11.
Side 497