EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

13. november 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-718/19

Titel og kort sagsresumé

Ordre des barreaux francophones et germanophone

e.a. (ophør af opholdsret)

Emne:

Udsendelse af unionsborgere

Spørgsmål:

1) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004 om […] fortolkes således, at den er til

hinder

for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres

familiemedlemmer anvender bestemmelser, der svarer til

de bestemmelser, der for så vidt angår

tredjelandsstatsborgere udgør gennemførelsen af artikel 7,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 »om fælles standarder

og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold«, dvs.

bestemmelser, der gør det muligt at pålægge

unionsborgeren eller et medlem af dennes familie

forebyggende foranstaltninger for at undgå enhver risiko

for, at den pågældende vil forsvinde inden for den frist til

at forlade området, som er blevet fastsat for

vedkommende, efter at der er truffet en afgørelse om at

bringe opholdsretten til ophør af hensyn til den offentlige

orden, eller under forlængelsen af denne frist?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

16.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

2) Skal EU-retten, og nærmere bestemt artikel 20 og 21 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004

om […] fortolkes således, at den er til hinder

for en national lovgivning, der på unionsborgere og deres

familiemedlemmer, som ikke har efterkommet en

afgørelse, hvorved opholdsretten er blevet bragt til ophør

af hensyn til den offentlige orden eller offentlige sikkerhed,

anvender en bestemmelse, der er identisk med den

bestemmelse, som anvendes på tredjelandsstatsborgere, der

befinder sig i den samme situation, med hensyn til den

maksimale varighed af den periode, hvori der kan ske

frihedsberøvelse med henblik på udsendelse, dvs. otte

måneder?

C-719/19

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

(udsendelse)

Emne:

Retsvirkningerne af en udsendelsesafgørelse

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets

direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres

og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF

og 93/96/EØF (EUT L 158, som berigtiget i EUT 2004 L

229 og EUT 2007 L 204) fortolkes således, at en i henhold

til denne artikel truffet afgørelse om udsendelse af en

unionsborger fra værtslandets område er blevet

gennemført og ikke længere har retsvirkninger, når

unionsborgeren påviseligt er udrejst fra værtstatens område

inden for den i afgørelsen fastsatte frist for frivillig udrejse?

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, har denne

unionsborger ved en umiddelbar tilbagevenden til

værtslandet den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF

omhandlede ret til ophold i indtil tre måneder, eller kan

værtslandet træffe en ny afgørelse om udsendelse for at

forhindre, at unionsborgeren hver gang kommer ind i

værtslandet for en kort periode?

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal

unionsborgeren i dette tilfælde da opholde sig uden for

værtslandets område i et bestemt tidsrum, og hvor langt er

dette tidsrum?

C-505/19

Bundesrepublik Deutschland

Emne:

Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

19.11.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Mundtlig

forhandling

16.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

databeskyttelse på området for Interpols arbejde.

Spørgsmål:

a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt

med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes

således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande

omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem

regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken

Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise

afvikling af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af

20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)

på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når

en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,

efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder

navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat

pengebeløb?

[…]

f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som

indgår i en til Den Internationale

Kriminalpolitiorganisation

–

Interpol

–

af tredjelande

indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med

efterlysningen formidler en anholdelses- og

udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en

anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,

herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?

C-445/19

Viasat Broadcasting UK (ulovlighedsrenter, TV2)

Emne:

TV2 og spørgsmålet om ulovlighedsrenter

Spørgsmål:

1) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

CELF-dommen, også i en situation som den foreliggende,

hvor den ulovlige statsstøtte udgjorde public service-

kompensation, der efterfølgende er fundet forenelig med

det indre marked efter TEUF artikel 106, stk. 2, og hvor

godkendelsen er sket på grundlag af en vurdering af hele

public service-virksomhedens samlede økonomi, herunder

dens kapitalisering?

2) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

CELF-dommen, også beløb, som under omstændigheder

som i den foreliggende sag er overført fra

støttemodtageren til tilknyttede virksomheder i henhold til

en offentligretlig forpligtelse, men som ved en endelig

kommissionsafgørelse er kvalificeret som en fordel i TEUF

artikel 107, stk. l's forstand til støttemodtageren?

3) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

Til orientering:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forsvarsministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Erhvervsministeriet

Til orientering:

Energistyrelsen

Dom

24.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

CELF-dommen, også statsstøtte, som støttemodtageren

under omstændigheder som i den foreliggende sag har

modtaget fra en offentligt kontrolleret virksomhed, idet

sidstnævntes midler delvist hidrører fra salg af

støttemodtagerens ydelser

C-361/19

De Ruiter vof

Emne:

Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav

Spørgsmål:

Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så

vidt som det herved bestemmes, at det er året for

konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det

år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal

beregnes, i en situation, hvor året for den manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er

det samme som året for konstateringen heraf?

C-174/19

P og C-

175/19 P

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen mv. (appel af sag T-630/15)

Emne:

Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande i sag C-174/19 P:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-630/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition; and that the new

pleas submitted by the Appellant were inadmissible.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

Påstande i sag C-175/19 P:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-631/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Landbrugsstyrelsen

25.11.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Til orientering:

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Mundtlig

forhandling

26.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

T-378/20

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

Den danske stats kompensation for skade som følge af

COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april

2020 om statsstøtte SA.56795 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Til orientering:

Transport- og

Boligministeriet

Mundtlig

forhandling

27.11.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-147/19

Titel og kort sagsresumé

Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación

1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er

udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.

2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en

audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et

audiovisuelt værk?

2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er

et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed

–

og som

i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender

en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et

kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet

reproduceret

–

da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet

vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?

Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire

d’assurance maladie de la Moselle

Skal direktiv 2006/54/EF, sammenholdt med artikel 8 og

artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om

ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt

artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit

saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel

46 i den franske nationale kollektive overenskomst for

Interessent

Kulturministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

18.11.20

C-463/19

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

18.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-519/19

C-544/19

socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige

ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret

til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i

halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn

efter barselsorloven?

Passenger Rights spółka akcyjna w

Warzawie

Skal artikel 2, litra b), artikel 3, stk. 1 og 2, samt artikel 6, stk. 1,

i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler og artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område fortolkes således med hensyn til vurderingen af

gyldigheden af en værnetingsaftale, at den omstændighed, at der

ikke foreligger kontraktvilkår, der har været genstand for

individuel forhandling, samt at der er tale om urimelige

kontraktvilkår, der udspringer af en værnetingsklausul, også kan

påberåbes af den endelige køber af en fordring, der er erhvervet

efter en overdragelse fra en forbruger, selv om køberen ikke

selv har status som en forbruger?

ECOTEX BULGARIA

Første spørgsmål:

Skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til

hinder for en national ordning som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter betalinger i indlandet på 10 000 BGN

eller derover kun må foretages via bankoverførsel eller

indbetaling på en betalingskonto, og som begrænser

kontantbetalinger af udbytte hidrørende fra ikke-udloddet

overskud på 10 000 BGN eller derover? Såfremt artikel 63

TEUF ikke er til hinder for en sådan ordning, spørges: Er en

sådan begrænsning begrundet i formålene med direktiv (EU)

2015/849?

Andet spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette

betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5 fortolkes således,

at bestemmelsen ikke er til hinder for en generel national

retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun må

foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en

betalingskonto, og som ikke sondrer på grundlag af personen

og grunden til kontantbetalingen og i denne forbindelse

samtidig omfatter alle kontantbetalinger mellem fysiske og

juridiske personer?

1) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader

artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til

sjette betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5, at

medlemsstaterne fastsætter yderligere generelle begrænsninger

for brugen af kontanter i indlandet i en national retsforskrift

som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

kontantbetalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun

må foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en

betalingskonto, når grunden til kontantbetalingen er »ikke-

udloddet overskud« (udbytte)?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader

artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til

sjette betragtning hertil og direktivets artikel 5, at

medlemsstaterne fastsætter begrænsninger for

kontantbetalinger i en national retsforskrift som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter betalinger i indlandet på 10

Transport- og

Boligministeriet

Dom

18.11.20

Erhvervsministeriet

18.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-663/18

C-238/19

000 BGN eller derover kun må foretages via bankoverførsel

eller indbetaling på en betalingskonto, når tærsklen er lavere

end 10 000 EUR?

Tredje spørgsmål:

Skal artikel 58, stk. 1, og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU)

2015/849 henset til artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national retsforskrift som

den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse

af administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af

begrænsningerne af kontantbetalinger og ikke tillader en

differentieret fastsættelse, der tager hensyn til de konkrete

relevante omstændigheder?

1) Såfremt dette spørgsmål besvares således, at artikel 58, stk. 1,

og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 henset til artikel

49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder ikke er til hinder for en national retsforskrift som

den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse

af administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af

begrænsningerne af kontantbetalinger, skal artikel 58 og artikel

60, stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 da, henset til

effektivitetsprincippet og retten til effektive retsmidler i

henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national retsforskrift som

den i hovedsagen omhandlede, som begrænser

domstolskontrollen, når denne retsforskrift ikke tillader, at

retten i tilfælde af, at der anlægges søgsmål [til prøvelse af den

pålagte sanktion], fastsætter en administrativ sanktion

vedrørende overtrædelser af begrænsningerne af

kontantbetalinger, der er rimelig i forhold til de konkrete

relevante omstændigheder, og som er lavere end den fastsatte

minimumsstørrelse?

B S et C A

Skal forordning nr. 1307/2013 og nr. 1308/2013 samt

princippet om varernes frie bevægelighed fortolkes således, at

de ved bekendtgørelse af 22. august 1990 indførte

undtagelsesbestemmelser, hvorefter dyrkning, industriel

anvendelse og markedsføring af hamp skal begrænses til

plantens fibre og frø, fastsætter en restriktion, der er i strid med

fællesskabsretten?

Bundesamt für Migration und Flüchtlinge

1. Skal artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes

således, at det »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt«

ikke kræver, at den berørte personhar nægtet at gøre

militærtjeneste i en formaliseret nægtelsesprocedure, når

lovgivningen i hjemlandet ikke hjemler en ret til at nægte at

gøre militærtjeneste?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Beskytter artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU med

udtrykket »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt« også

personer, der efter udløbet af en udsættelse af militærtjenesten

ikke stiller sig til rådighed for hjemlandets militære forvaltning

og unddrager sig en tvangsindkaldelse ved at flygte?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal

artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,

at militærtjenesten for en værnepligtig, der ikke ved, hvor han

fremadrettet vil blive indsat i militærtjeneste, alene af denne

grund direkte eller indirekte »ville omfatte forbrydelser eller

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

19.11.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

19.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-388/19

C-454/19

C-900/19

handlinger, der falder inden for anvendelsesområdet af

udelukkelsesgrundene i artikel 12, stk. 2«, eftersom hjemlandets

væbnede styrker gentagne gange og systematisk begår sådanne

forbrydelser eller handlinger ved brug af værnepligtige?

4. Skal artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,

at der også i tilfælde af en forfølgelse som omhandlet i artikel 9,

stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU i henhold til artikel 2, litra

d), i direktiv 2011/95/EU skal være en sammenhæng mellem

de i artikel 10 i direktiv 2011/95/EU nævnte grunde og

forfølgelse i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv

2011/95/EU eller den manglende beskyttelse mod en sådan

forfølgelse?

5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Foreligger der en sammenhæng som omhandlet i artikel 9, stk.

3, sammenholdt med artikel 2, litra d), i direktiv 2011/95/EU,

mellem forfølgelse på grund af retsforfølgning eller straf for at

nægte at gøre militærtjeneste og forfølgelsesgrunden alene af

den grund, at retsforfølgningen eller straffen er relateret til

nægtelsen?

Autoridade Tributária e Aduaneira

Skal bestemmelserne i artikel 12, 56, 57 og 58 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab [nu artikel 18, 63, 64

og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde]

fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning

som den i denne sag omhandlede (artikel 43, stk. 2, i lov om

beskatning af fysiske personers indkomst, vedtaget ved

lovdekret nr. 442-A/88 af 30.11.1988, som affattet ved lov nr.

109-B/2001 af 27.12.2001), med de ændringer, som er indført

ved lov nr. 67-A/2007 af 31. december 2007 ved indsættelsen

af stk. 7 og 8 (nu stk. 9 og 10) i lovens artikel 72, med henblik

på at muliggøre, at avancer ved salg af fast ejendom beliggende

i en medlemsstat (Portugal) foretaget af en person, som er

hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat (Frankrig), efter

valg ikke pålægges en større skattebyrde end den, der for

samme form for transaktion ville blive pålagt avancer, som

realiseres af en person, der er hjemmehørende i den stat, hvori

den faste ejendom er beliggende?

Staatsanwaltschaft Heilbronn

a) Skal den primære og/eller sekundære EU-ret, navnlig

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF, som

giver unionsborgere og deres familiemedlemmer en omfattende

til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

fortolkes således, at den også omfatter nationale

straffebestemmelser?

b) Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Er fortolkningen

af den primære og/eller sekundære EU-ret til hinder for

anvendelsen af en national straffebestemmelse, hvorefter det er

strafbart at tilbageholde et barn fra dets værge i udlandet, når

bestemmelsen ikke sondrer mellem, om det drejer sig om

medlemsstater i Den Europæiske Union eller tredjelande?

One Voice et Ligue pour la protection des oiseaux

1 - Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra c), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 fortolkes således, at de er til hinder for, at

medlemsstaterne tillader brug af midler, indretninger eller

metoder til fangst eller drab, der selv minimalt og strengt

midlertidigt, kan føre til bifangster? Hvilke kriterier skal der i

givet fald

–

navnlig henset til andelen eller det begrænsede

omfang af disse bifangster, til den omstændighed, at denne

Skatteministeriet

19.11.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Dom

19.11.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

19.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-225/19

og C-

226/19

fangstmetode i princippet ikke er dødelig og til forpligtelsen til

at sætte de arter, som er fanget utilsigtet, fri, uden at der

forårsages alvorlig skade på dem

–

anvendes ved bedømmelsen

af, om det kriterium om selektivitet, der er fastsat i disse

bestemmelser, er opfyldt?

2 - Skal direktivet af 30. november 2009 fortolkes således, at

formålet om at bevare brugen af metoder og midler til fuglejagt,

som bygger på skik og brug, til rekreative formål

–

for så vidt

som alle de andre betingelser, der i artikel 9, stk. 1, litra c), er

fastsat for, at en sådan undtagelse finder anvendelse, er opfyldt

–

kan begrunde, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende

løsning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9,

stk. 1, hvilket således gør det muligt at fravige det princip om

forbud mod disse jagtmetoder og -midler, der er fastsat i

direktivets artikel 8?

Minister van Buitenlandse Zaken m.fl.

1. Er en klagesag som omhandlet i visumkodeksens artikel 32,

stk. 3, vedrørende en endelig afgørelse om afslag på visum af

den grund, der omhandles i visumkodeksens artikel 32, stk. 1,

litra a), nr. vi), et effektivt retsmiddel som omhandlet i artikel

47 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder under

følgende omstændigheder:

- i begrundelsen for afgørelsen har medlemsstaten anført: »De

anses af en eller flere medlemsstater for at udgøre en trussel

mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed,

som defineret i Schengengrænsekodeksens artikel 2, nr. 19,

henholdsvis 21, eller mod en eller flere medlemsstaters

internationale forbindelser«

- hverken i afgørelsen eller under klagesagen anfører

medlemsstaten, hvilken særlig eller hvilke særlige af de i

visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi, nævnte fire

grunde, der gøres gældende mod ansøgeren

- under klagesagen anfører medlemsstaten ikke andre nærmere

materielle oplysninger eller nogen støtte for den eller de grunde,

der ligger til grund for indsigelsen fra den anden medlemsstat

(eller de andre medlemsstater)?

2. Er der under de i spørgsmål 1 beskrevne omstændigheder

tale om god forvaltning som omhandlet i artikel 41 i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder, særligt når henses til

forvaltningens pligt til at begrunde sine afgørelser?

3.a. Skal spørgsmål 1 og 2 besvares anderledes, såfremt

medlemsstaten i den endelige afgørelse om visum henviser til

en eksisterende og tilstrækkelig tydeligt angivet mulighed i den

anden medlemsstat for at indlede en klagesag mod den ved

navns nævnelse anførte ansvarlige myndighed i den anden

medlemsstat (eller de andre medlemsstater), som har indgivet

den i visumkodeksen artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi),

omhandlede indsigelse, og hvorunder afslagsgrunden kan

behandles?

3.b. Kræves det for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 i

forbindelse med spørgsmål 3.a., at afgørelsen i en klagesag mod

den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse,

udsættes, indtil ansøgeren har haft lejlighed til at anvende

klagemuligheden i den anden medlemsstat (eller de andre

medlemsstater), og såfremt ansøgeren gør brug af denne

mulighed, at den endelige afgørelse er truffet i denne klagesag?

4. Har det for besvarelsen af spørgsmålene nogen betydning,

om den myndighed, der i medlemsstaten (eller i

medlemsstaterne) har fremsat indsigelse mod, at der udstedes

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

24.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-510/19

C-49/19

visum, kan gives lejlighed til at indtræde i klagesagen mod den

endelige afgørelse om visum som den anden modpart, og

herved kan få lejlighed til at underbygge den eller de grunde,

som indsigelsen støttes på?

Openbaar Ministerie

1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt

begreb?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag

af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den

fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og

den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre

følgelig en retsafgørelse?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den

nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt

anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel

6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske

arrestordre følgelig en retsafgørelse?

1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da

accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel

myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te

Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved

bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes

søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i

henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en

anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,

hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive

hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund

opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i

rammeafgørelsen?

1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at

en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel

myndighed, først og fremmest skal respektere den

retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,

før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller

fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en

frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på

grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes

overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som

ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?

2. Er anklagemyndighedens repræsentant i

arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i

Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel

14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse

af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den

fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den

eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

—

Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del B,

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.

marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

Justitsministeriet

Dom

24.11.20

Energistyrelsen

Dom

25.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-372/19

C-795/19

C-799/19

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), idet den har fastsat et ekstraordinært

bidrag for deleordningen for finansieringen af

nettoomkostningerne ved forsyningspligten fra 2007, indtil den

leverandør eller de leverandører, der udvælges i henhold til

artikel 99, stk. 3, i lov nr. 5/2004, påbegynder leveringen af

forsyningspligtydelsen, som fastsat i artikel 17 og 18 i lov nr.

35/2012 om udligningsfonden.

—

Republikken Portugal tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

SABAM

Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i

direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og

beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for

rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i

det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af

en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter

ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk

monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en

model for vederlag for retten til overføring af musikværker til

almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,

1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,

der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager

hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets

repertoire, der afspilles under eventet,

2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer

såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og

drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og

budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?

Tartu vangla

Skal artikel 2, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 2[7]. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den er til hinder

for en national lovgivning, hvorefter en hørenedsættelse, der

overskrider den foreskrevne norm, udgør en absolut hindring

for en ansættelse som fængselstjenestemand og anvendelse af

korrigerende hjælpemidler med henblik på vurderingen af

opfyldelsen af kravene til høreevnen ikke er tilladt?

Sociálna poisťovňa

1. Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes

således, at begrebet»tilgodehavender, der hidrører fra

arbejdsaftaler« også omfatter en godtgørelse for ikke-

økonomisk skade, der er lidt som følge af den ansattes død

efter en arbejdsulykke?

2. Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes

således, at en arbejdsgiver, som har været genstand for en

anmodning om tvangsfuldbyrdelse af et krav, tilkendt i henhold

til en retsafgørelse om godtgørelse af ikke-økonomisk skade,

der er lidt som følge af den ansattes død efter en arbejdsulykke,

anses for insolvent også i den situation, hvor fordringen i

tvangsfuldbyrdelsesproceduren anses for uerholdelig som følge

af, at arbejdsgiveren ikke råder over nogen midler?

Kulturministeriet

Dom

25.11.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.11.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

25.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

T-166/19

C-815/18

Bronckers mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse af 10. januar 2019 i

medfør af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvorved den gav

afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i

dokumenter, der nævnes i referaterne fra det blandede udvalg

vedrørende spiritus, nedsat i henhold til aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater om

gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser inden for

spiritussektoren, annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte

omkostninger.

Federatie Nederlandse Vakbeweging

1. Skal Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.

december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997, L 18, s. 1, herefter

»udstationeringsdirektivet«) fortolkes således, at det også finder

anvendelse på en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør

i forbindelse med international vejtransport og således udfører

sit arbejde i mere end en medlemsstat?

2(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, på grundlag af

hvilket kriterium eller ud fra hvilke synspunkter skal det da

afgøres, om en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør i

forbindelse med international vejtransport, er udstationeret »på

en medlemsstats område« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 1, stk. 1 og 3, og om denne

arbejdstager »i en bestemt periode udfører arbejde på en anden

medlemsstats område end den, hvor arbejdstageren

sædvanligvis udfører sit arbejde« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 2, stk. 1?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den virksomhed,

der udstationerer den i spørgsmål

2(a) omhandlede arbejdstager, er forbundet

–

eksempelvis i

koncernsammenhæng– med den virksomhed, som

arbejdstageren er udstationeret til?

2(c). Såfremt den i spørgsmål 2(a) omhandlede arbejdstagers

arbejde delvist består i cabotagetransport

–

dvs. transport, der

udelukkende foretages i en anden medlemsstat end den

medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit

arbejde

–

må denne arbejdstager da for denne del af

beskæftigelsen under alle omstændigheder anses for at arbejde

midlertidigt i den førstnævnte medlemsstat? I bekræftende fald

gælder der herved en undergrænse eksempelvis i form af en

minimumsperiode pr. måned, hvor cabotagetransporten finder

sted?

3(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvorledes skal

begrebet »kollektive aftaler […], der finder generel anvendelse«

som omhandlet i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og

stk. 8, første afsnit, fortolkes? Er der tale om et selvstændig

EU-retligt begreb, og er det således tilstrækkeligt, at de i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8, første afsnit,

omhandlede betingelser er opfyldt i faktisk henseende, eller

kræver disse bestemmelser også, at det er fastslået, at den

kollektive arbejdsaftale finder generel anvendelse i henhold til

national ret?

3(b). Såfremt en kollektiv arbejdsaftale ikke kan betragtes som

en aftale, der finder generel anvendelse som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1 og stk. 8, første afsnit,

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

25.11.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Transport

–

Boligministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

01.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-826/19

C-72/19 P

er artikel 56 TEUF da til hinder for, at en virksomhed, der er

etableret i en medlemsstat, og som udstationerer en

arbejdstager på en anden medlemsstats område, i henhold til en

kontrakt er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i en

sådan kollektiv arbejdsaftale, der gælder i den sidstnævnte

medlemsstat?

Austrian Airlines

1) Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91 (forordning (EF) nr. 261/2004) fortolkes således, at

den skal anvendes på to lufthavne, der begge befinder sig i

umiddelbar nærhed af en bykerne, men hvoraf kun den ene er

beliggende i byregionen, hvorimod den anden er beliggende i

nabodelstaten?

2) Skal artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk.

3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i

tilfælde af landing i en anden bestemmelseslufthavn i samme

by, i samme byområde eller samme region består en ret til

kompensation som følge af aflysning af flyvningen?

3) Skal artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i tilfælde

af landing i en anden lufthavn i samme by, i samme byområde

eller samme region består en ret til kompensation som følge af

lang forsinkelse?

4) Skal artikel 5, 7 og 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at forsinkelsen ved efterprøvelsen af, om en

passager har lidt et tab af tid på tre timer eller mere som

omhandlet i EU-Domstolens dom af 19. november 2009 i de

forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., skal

beregnes således, at det afgørende er landingstidspunktet i den

anden bestemmelseslufthavn, eller er det afgørende det

tidspunkt, hvor der gennemføres transport til den

bestemmelseslufthavn, som reservationen oprindeligt gjaldt for,

eller til et andet nærliggende bestemmelsested efter aftale med

passageren?

5) Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at et luftfartsselskab, der gennemfører flyvninger som

led i en flyrotation, kan påberåbe sig en hændelse, der er

indtrådt i tredjesidste led inden den berørte flyvning, konkret

en reduktion af antallet af indflyvninger som følge af uvejr?

6) Skal artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at luftfartsselskabet i tilfælde af [org. s. 3] landing i en

anden bestemmelseslufthavn skal tilbyde transport til et andet

sted på eget initiativ, eller påhviler det passageren at anmode

om en sådan transport?

7) Skal artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra

c), i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at

passageren har ret til kompensation som følge af

tilsidesættelsen af de i artikel 8 og 9 fastsatte forpligtelser til at

tilbyde bistand, forplejning og indkvartering?

Saleh Thabet m. fl. mod Rådet (appel)

—Den

appellerede dom ophæves.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrører appellanterne.

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

02.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-145/19

C-352/19

C-470/19

C-559/19

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på, at

denne kan træffe afgørelse i overensstemmelse med

Domstolens retlige bedømmelse.

—Rådet

tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i sagen

for Domstolen og Retten.

Mubarak mod Rådet (appel)

1. Den appellerede dom ophæves.

2. Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

anfægtede retsakter, for så vidt som disse finder anvendelse på

appellanten.

3. Subsidiært hjemvises sagen til Retten, således at denne kan

træffe afgørelse i overensstemmelse med Domstolens retlige

bedømmelse.

4. Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for

Domstolen og Retten.

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18) ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

Friends of the Irish Environment

Er kontrol med aktindsigt i sagsakter i sager, hvor der er afsagt

endelig dom, hvor fristen for appel er udløbet, og der ikke

verserer en appel eller er fremsat en anmodning om

genoptagelse, men hvor genoptagelse under særlige

omstændigheder er mulig, udøvelse af dømmende myndighed

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig

adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv

90/313/EØF?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, sammenholdt med direktivets

artikel 1, litra a), og punkt 2.1.2 i bilag V hertil, direktivets

artikel 5, sammenholdt med punkt 2.2 i bilag II hertil, samt

direktivets artikel 11, stk. 1, artikel 11, stk. 3, litra a), c) og e), og

artikel 11, stk. 4, idet det ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at forebygge forringelsen af tilstanden af

grundvandsforekomsterne i området Doñana, da det ikke

foretog en yderligere karakterisering af de forekomster, som

udgør en risiko, ligesom det ikke fastlagde de nødvendte

foranstaltninger, og idet det i indsatsprogrammet for

vandområdeplanen for vandområdet Guadalquivir ikke indførte

de grundlæggende og supplerende, passende foranstaltninger.

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med

artikel 7, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/11-20

C-767/19

har vedtaget de foranstaltninger, der er egnede til at undgå

forringelsen af de naturtyper og de levestederne for arter, for

hvilke de her omtalte områder blev udpeget (ZEPA/LIC

ES0000024 Doñana, ZEPA/LIC ES6150009 Doñana Norte y

Oeste og ZEPA ES6150012 Dehesa del Estero og Montes de

Moguer).

—Kongeriget

Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF

(2), idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af

følgende:

—artikel

9, stk. 1, litra a), i både direktiv 2009/72/EF og

2009/73/EF,

—artikel

37, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/72/EF og

artikel 41, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/73/EF.

—artikel

37, stk. 6, litra a), b) og c) og artikel 37, stk. 9, i

direktiv 2009/72/EF samt artikel 41, stk. 6, litra a), b) og c), og

artikel 41, stk. 9, i direktiv 2009/73/EF, og

—artikel

37, stk. 10, i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk.

10, i direktiv 2009/73/EF.

—Kongeriget

Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Energistyrelsen

Dom

03.12.20