Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 763
Offentligt
2435686_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-206/21,
Préfet de Saône-et-Loire
20. august 2021
1. Indledning
En fransk domstol har ved kendelse af 13. maj 2021 forelagt EU-Domstolen et præ-
judicielt spørgsmål om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 4, i
opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).
Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det i de nævnte bestemmelser indeholdte
krav om en sygeforsikring og tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det
sociale system er udtryk for en indirekte forskelsbehandling i strid med grundlæg-
gende rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Charteret) til
skade for personer, der på grund af deres handicap ikke er i stand til at udøve er-
hvervsmæssig beskæftigelse eller kun kan udøve en begrænset beskæftigelse, og
således ikke er i stand til at råde over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv
uden i betydelig eller urimelig grad at gøre brug af det sociale system i værtsmed-
lemsstaten.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Den nationale retssag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæggelse,
vedrører en belgisk statsborger med handicap (sagsøger), som har opholdt sig i
Frankrig siden juli 2016. Sagsøger, der har en uarbejdsdygtighedsgrad på 80 % og
ikke har godtgjort nogen beskæftigelse i Frankrig, modtager en ikke-bidragsbetin-
get social ydelse til handicappede voksne fra den franske stat. Handicapydelsen ud-
gør ifølge det oplyste sagsøgers eneste indtægt.
Sagsøger er to gange meddelt afslag på ret til ophold med henvisning til, at han ikke
råder over tilstrækkelige midler, og at hans fortsatte ophold i Frankrig udgør mis-
brug af EU-reglerne om fri bevægelighed som følge af den byrde, han udgør for det
sociale system. Sagsøger er pålagt at udrejse, hvilket han ikke har efterkommet.
Sagsøger har gjort gældende, at udsendelsen af ham udgør forskelsbehandling i
strid med EMRK artikel 8 og 14 og Charterets artikel 21, stk. 1, idet de franske myn-
digheder ikke har medregnet ydelsen til handicappede voksne ved vurderingen af,
om han råder over egne midler.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Side
1/3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 763: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-206/21, Préfet de Saône-et-Loire
Den forelæggende ret har oplyst, at opholdsdirektivet er korrekt gennemført i
fransk ret, og at sagen indbringes for EU-Domstolen med henblik på en afklaring af,
om de relevante bestemmelser i opholdsdirektivet er forenelige med grundlæg-
gende rettigheder som sikret ved EMRK og Charteret.
3. Relevante retsregler samt dansk praksis
En unionsborgers ret til at færdes og opholde sig i andre medlemsstater følger af
EUF-traktatens artikel 21, stk. 1, som er udmøntet i opholdsdirektivet. Opholdsdi-
rektivet er gennemført i dansk ret ved bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendt-
gørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020).
En ikke-økonomisk aktiv unionsborger kan have ret til ophold i mere end tre måne-
der i en anden medlemsstat i medfør af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b),
hvis unionsborgeren råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemed-
lemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsstatens sociale system.
Bestemmelsen er i dansk ret gennemført ved EU-opholdsbekendtgørelsens § 6.
Efter opholdsdirektivets artikel 8, stk. 4, må medlemsstaterne ikke fastsætte et be-
stemt beløb, som de anser for at svare til tilstrækkelige midler. De skal tage hensyn
til den pågældendes personlige situation, og beløbet må ikke være højere end det
niveau, der giver værtsstatens egne statsborgere mulighed for at modtage sociale
ydelser. Bestemmelsen er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsens
§ 34.
Efter dansk praksis vurderes kravet som udgangspunkt at være opfyldt, hvis unions-
borgeren råder over sådanne midler eller indtægter til sit eget og sin families un-
derhold, at de må forventes ikke at falde det offentlige til byrde. Midlerne og ind-
tægterne er som udgangspunkt den pågældendes egne, men kan også hidrøre fra
en tredjeperson. En ikke-økonomisk aktiv unionsborger, hvis fulde indtægtsgrund-
lag udgøres af offentlige ydelser, vurderes som udgangspunkt ikke at opfylde kravet
om tilstrækkelige midler. Det er således vurderingen, at de danske myndigheder
ville have meddelt afslag i en sag som den foreliggende.
4. Regeringens interesse i sagen
Da udfaldet af dommen i den foreliggende sag kan få betydning for dansk praksis,
vil regeringen afgive indlæg i sagen.
Der vil i indlægget blive argumenteret for, at der med vedtagelsen af opholdsdirek-
tivet, er taget stilling til direktivets forenelighed med grundlæggende rettigheder
og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af handicap, således som det
bl.a. fremgår af betragtningerne til dette direktiv.
Med henvisning til fast EU-retspraksis vil der endvidere blive argumenteret for, at
kravet om tilstrækkelige midler i opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b), skal
fortolkes i lyset af direktivets systematik og formål, som er at undgå, at unionsbor-
gere fra andre medlemsstater bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens
sociale system. Formålet med kravet om tilstrækkelige midler er således at hindre,
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 763: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-206/21, Préfet de Saône-et-Loire
2435686_0003.png
at ikke-økonomisk aktive unionsborgere anvender værtsmedlemsstatens velfærds-
system til at finansiere deres underhold. Dette er senest bekræftet i dom (Store
Afdeling) af 15. juli 2021 i sag C-709/20, The Department for Communities in
Northern Ireland, præmis 76-79, hvoraf det bl.a. fremgår, at tildelte sociale ydelser
fra værtsstaten ikke indgår i vurderingen af, om den pågældende unionsborger rå-
der over tilstrækkelige midler efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b)
1
.
Udøvelsen af unionsborgeres opholdsret viger således i henhold til opholdsdirekti-
vet for hensynet til medlemsstaternes legitime interesser i at beskytte deres offent-
lige finanser. Dette hensyn gør sig gældende for alle unionsborgere, herunder uni-
onsborgere med handicap. Ikke-erhvervsaktive unionsborgere, der ikke råder over
tilstrækkelige midler til underhold i værtsstaten har derfor ikke opholdsret efter
opholdsdirektivet. I den foreliggende sag har unionsborgeren ikke nogen ret til op-
hold, og hans forhold er derfor ikke omfattet af EU-retten.
Charterets artikel 21 om forbud mod forskelsbehandling af ethvert forhold og Char-
terets artikel 7 om retten til respekt for sit privat- og familieliv ændrer ikke på dette,
da Charteret alene finder anvendelse, hvis et forhold er omfattet af EU-retten, jf.
Charterets artikel 51, stk. 1
2
.
1
2
Jf. tillige dom af 11. november 20014 i sag C-333/13, Dano, præmis 74, 76 og 77.
Se f.eks. dom af 8. november 2012 i sag C-40/11, Iida. I denne sag fastslog EU-Domstolen, at Charte-
rets artikel 7 ikke kunne finde anvendelse i en situation, hvor vedkommendes ophold i værtsstaten
ikke var omfattet af opholdsdirektivets anvendelsesområde.
Side
3/3