Til Erhvervsministeriet
Kopi tilsendt Erhvervsudvalget og Europaudvalget
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 01.09.2021
Danske arbejdspladser i landdistrikterne
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: SLB
Kære erhvervsminister Simon Kollerup
Med nærværende henvendelse vil vi i Landdistrikternes Fællesråd appellere til, at
den danske regering vil yde en aktiv indsats i EU for at beskytte danske industriar-
bejdspladser. I dette tilfælde industriarbejdspladser som også har en overvejende
andel i landdistrikterne. Initiativerne er i dette tilfælde meget specifikke, nemlig anti-
dumping initiativer på de produkter, der udsættes for dumping af udenlandske mar-
keder. Situationen gør, at danske arbejdspladser i landdistrikterne er i fare for at for-
svinde.
Den økonomiske vækst skal sikres i landdistrikterne, og derfor bør vi prioritere og
understøtte de erhverv, der skaber lokale arbejdspladser i netop de områder, ved at
sikre fair rammevilkår. Der er med andre ord behov for at støtte op omkring de danske
virksomheder, som fremmer Produktionsdanmarks vækstmuligheder i hele landet.
Dette gælder særligt de grønne industriarbejdspladser, som allerede i dag men også
fremover i et tiltagende omfang, skaber et vigtigt og fremtidssikret beskæftigelses-
grundlag i landdistrikterne.
De danske landdistrikter rummer et stort potentiale for særligt produktionserhver-
vene, der både kan sætte gang i den lokale udvikling og sikre produktionsarbejds-
pladser
–
endda produktionsarbejdspladser som i sidste ende er afgørende for den
grønne omstilling.
I forlængelse af regeringens konference om Fremtidens Danmark afholdt den 24.
august, efterspurgte regeringen løsninger på udfordringerne, og vi kommer her med
et konkret forslag.
EU-Kommissionen indførte i 2016 antidumping- og antisubsidie-told på
uforarbejdet stål importeret fra Kina. En told, der skyldes, at Kommissionen har
konstateret, at de kinesiske myndigheder fremmer deres egen stålindustri ved
massiv statsstøtte og prisdumping. Noget utilsigtet betyder tolden, at importen af
færdigproducerede varer fra Kina, der ikke er omfattet af denne antidumping-told,
er steget markant i de seneste år.
Side
1
af
2