Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 771
Offentligt
2440594_0001.png
NOTAT
19. august 2021
2021 - 12202
topich
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg vedr. regeringens hø-
ringssvar til konsekvensvurderingen for ”Data Act”
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har frem til d. 3. september 2021
en åben høring af den konsekvensvurdering, som danner udgangspunkt for
fremsættelsen af den kommende europæiske retsakt, Data Act.
Data Act ventes at blive præsenteret i fjerde kvartal 2021 og udspringer af
Kommissionens datastrategi fra februar 2020. Det overordnede formål med
Data Act ventes at være skabelse af transparente, retfærdige og tillidsvæk-
kende rammer for deling af ikke-personlige data med henblik på at skabe
et velfungerende indre marked for data.
I høringen af konsekvensvurderingen skitserer Kommissionen temaer og
problemstillinger, som kan blive taget op i forordningen. Det drejer sig om
barrierer for datadeling mellem virksomheder (B2B) samt mellem virk-
somheder og den offentlige sektor (B2G), såkaldt smarte kontrakter, etab-
lering af konkurrencedygtige markeder for cloudtjenester og tiltag til be-
skyttelse af ikke-personlige data i en international kontekst. Forordningen
ventes desuden at indeholde en revision af databasedirektivet, som i dansk
lov er implementeret gennem ophavsretsloven.
Regeringen lægger vægt på vigtigheden af at etablere et reelt indre marked
for data, hvor det er let og sikkert for virksomheder at udveksle data med
hinanden. Derudover lægges der vægt på, at deling af data mellem virk-
somheder og offentlige myndigheder har et klart formål, og at der er klare
processer herfor. Det er centralt, at Data Act både tackler tekniske og juri-
diske barrierer for B2B- og B2G-datadeling. Samtidig opfordrer regeringen
Kommissionen til nøje at koordinere de mange europæiske tiltag på data-
området for at undgå unødigt kompleks regulering.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af behovet for et åbent og
konkurrencedygtigt marked for cloudtjenester. I den forbindelse ser rege-
ringen interessante perspektiver i forslaget om at give brugere af cloudtje-
nester ret til at eksportere deres data i maskinlæsbart format. Dette giver
brugere ejerskab over data uden at der på den anden side skabes unødige
regulatoriske byrder for udbydere af cloudtjenester. Endelig opfordrer re-
geringen Kommissionen til grundigt at overveje nødvendigheden af at ind-
føre nye restriktioner for overførsel af ikke-personlige data til tredjelande
uden om WTO’s handelsaftaler.