EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 775
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

3. september 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-161/20

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den

Europæiske Union

Emne:

Annullation af Rådets afgørelse om forelæggelse for Den

Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende

indførelsen af livscyklusretningslinjer med henblik på at

bedømme well-to-tank drivhusgasemissioner fra

bæredygtige alternative brændstoffer.

Påstande:

—

Rådets afgørelse, der er indeholdt i Corepers retsakt af

5. februar 2020, som tilslutter sig en forelæggelse for Den

Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende

indførelsen af livscyklusretningslinjer med henblik på at

bedømme well-to-tank drivhusgasemissioner fra

bæredygtige alternative brændstoffer med henblik på, at

Rådets formandsskab fremsender den til IMO på vegne af

medlemsstaterne og Kommissionen, annulleres.

—

Afgørelsens virkninger opretholdes.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

07.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-793/19

og C-

794/19

SpaceNet m.fl. (logning)

Emne:

De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere at lagre

trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af

kriminalitet (logning)

Spørgsmål:

Skal artikel 15 i direktiv 2002/58/EF i lyset af artikel 7, 8

og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder på den ene side og

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union på den anden side fortolkes således, at

den er til hinder for en national bestemmelse, som

forpligter udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafik og

lokaliseringsdata for slutbrugerne af disse tjenester, når

–

denne forpligtelse ikke forudsætter nogen specifik

anledning i lokal, tidsmæssig eller geografisk henseende

–

genstanden for pligten til at lagre data i forbindelse med

levering af offentligt tilgængelige telefontjenester

–

herunder formidling af sms-, multimedie- eller lignende

beskeder samt ubesvarede eller forgæves opkald

–

er følgende data:

–

telefonnummeret eller en anden identitet for den, der

ringer op, og den forbindelse, der ringes til, samt ved om-

og viderestilling enhver anden involveret forbindelse

–

dato og klokkeslæt for begyndelse og afslutning af

forbindelsen henholdsvis

–

i forbindelse med formidling af

sms-, multimedie- eller lignende beskeder

–

tidspunkterne

for afsendelse og modtagelse af beskeden med angivelse af

den anvendte tidszone

[…]

–

der er sikret en effektiv beskyttelse af de lagrede data

mod risici for misbrug samt mod enhver uberettiget

adgang, og

–

de lagrede data kun må anvendes til at forfølge særligt

grove

straffelovsovertrædelser og til at afværge en konkret fare

for en persons liv og helbred eller frihed eller for

forbundsstatens eller en delstats beståen, med undtagelse af

den internetprotokoladresse, som er tildelt abonnenten til

en internetbenyttelse, og som det er tilladt at anvende i

forbindelse med en stamdataoplysning

(»Bestandsdatenauskunft«) med henblik på forfølgelse af

enhver form for strafbare handlinger, for at afværge en fare

for den offentlige sikkerhed og orden samt for at opfylde

efterretningstjenesternes opgaver?

Commissioner of the Garda Síochána m.fl.

Emne:

Generel/universel ordning for lagring af data og

foreneligheden heraf med artikel 15, stk. 1, i direktiv

2002/58/EF samt Chartret

Spørgsmål:

(1) Er en generel/universel ordning for lagring af data

–

selv om den er undergivet strenge begrænsninger med

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

13.09.21

C-140/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

13.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-339/20

og C-

397/20

hensyn til lagring og adgang

–

i sig selv i strid med artikel

15 i direktiv 2002/58/EF som fortolket i lyset af chartret?

(2) Kan den nationale ret i forbindelse med undersøgelsen

af, om en national foranstaltning, der er gennemført i

henhold til direktiv 2006/24/EF, og som fastsætter en

generel ordning for lagring af data (med forbehold af den

nødvendige strenge kontrol med hensyn til lagring og/eller

adgang), skal anses for uforenelig med EU-retten, og

navnlig ved vurderingen af, om en sådan ordning er

forholdsmæssig, tage hensyn til den omstændighed, at

tjenesteudbydere lovligt kan lagre data til deres egne

kommercielle formål, og kan det kræves, at de lagrer data

af hensyn til den nationale sikkerhed, som ikke er omfattet

af bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF?

(3) Hvilke kriterier skal den nationale ret anvende i

forbindelse med vurderingen af, om en national

foranstaltning om adgang til lagrede data er forenelig med

EU-retten, og navnlig chartret, når den undersøger, om en

sådan adgangsordning sikrer den krævede forudgående og

uafhængige kontrol, som Domstolen har fastlagt i sin

praksis? Kan en national ret i denne sammenhæng ved en

sådan bedømmelse tage hensyn til, om der foreligger en

efterfølgende eller uafhængig domstolsprøvelse?

[…]

VD m.fl.

Emne:

Fortolkning af EU-retigle bestemmelser om

markedsmisbrug og foreneligheden heraf med kravene til

beskyttelse af personoplysninger

Spørgsmål:

1) Indebærer artikel 12, stk. 2, litra a) og d), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar

2003 om insiderhandel og kursmanipulation, samt artikel

23, stk. 2, litra g) og h), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om

markedsmisbrug, som erstattede det første direktiv fra den

3. juli 2016, sammenholdt med 65. betragtning til denne

forordning, henset til den skjulte karakter af de udvekslede

oplysninger og til den generelle karakter af den

offentlighed, der kan omhandles, mulighed for den

nationale lovgiver for at pålægge operatører af elektroniske

kommunikationer en midlertidig, men generel lagring af

forbindelsesdata for at gøre det muligt for den

administrative myndighed, der er nævnt i direktivets artikel

11 og i forordningens artikel 22, når der foreligger grund til

at mistænke visse personer for at være involveret i

insiderhandel eller kursmanipulation, af operatøren at

kræve at få udleveret fortegnelser over datatrafik i de

tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at disse

fortegnelser, som har sammenhæng med genstanden

forundersøgelsen, kan vise sig at være relevante med

henblik på at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse, ved

bl.a. at gøre det muligt at spore de kontakter, som der har

været mellem de berørte inden at der opstod en mistanke?

2) I tilfælde af, at Domstolens svar medfører, at Cour de

cassation (kassationsdomstol) finder, at den franske

lovgivning om lagring af forbindelsesdata ikke er i

overensstemmelse med EU-retten, vil retsvirkningerne af

Justitsministeriet

14.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-743719

denne lovgivning da kunne opretholdes midlertidigt for at

undgå en retlig usikkerhed og for at gøre det muligt, at de

tidligere indsamlede og lagrede data anvendes til et af de

formål, der er omhandlet i denne lovgivning?

3) Kan en national ret midlertidigt opretholde

retsvirkningerne af en lovgivning, som gør det mulig for

ansatte hos en uafhængig administrativ myndighed, der har

til formål at lede undersøgelser på området for

markedsmisbrug, uden forudgående kontrol foretaget af en

ret eller af en anden uafhængig administrativ myndighed at

få tilsendt forbindelsesdata?

Parlamentet mod Rådet (placering af ELA)

Emne:

Placeringen af den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed

(ELA)

Påstande:

—Afgørelse

(EU) 2019/1199 af 13. juni 2019 annulleres.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

21.09.21

C-433/20

Austro-Mechana

Emne:

Adgang til lagringsmedie-vederlag for trejdemænd, som besidder servere,

der stiller lagerplads til rådighed for cloud-computing for ikke-

kommercielle formål.

Spørgsmål:

Spørgsmål 1: Skal udtrykket »på ethvert medium« i artikel 5, stk 2, litra b),

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001

om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder

i informationssamfundet fortolkes således, at det også omfatter servere,

som besiddes af tredjemænd, der (til formål, der hverken direkte eller

indirekte er kommercielle) stiller lagerplads på disse servere til rådighed

for fysiske personer (kunder) til privat brug, [org. s. 2] som kunderne

anvender til reproduktion ved arkivering (»cloud computing«)?

Spørgsmål 2: Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Skal den i

spørgsmål 1 nævnte bestemmelse fortolkes således, at den finder

anvendelse på en national lovgivning, hvorefter ophavsmanden har ret til

et rimeligt vederlag (lagringsmedie-vederlag), såfremt:

–

det for så vidt

angår et værk (der er blevet udsendt i radioen, stillet til rådighed for

almenheden eller optaget på et i kommercielt øjemed fremstillet

lagringsmedium) vedrørende hvilket det på grundlag af dets karakter må

påregnes, at det til egen eller privat brug vil blive reproduceret, idet det

arkiveres på et »lagringsmedium af enhver art, der er egnet til en sådan

reproduktion og markedsføres i indlandet i forretningsmæssigt øjemed

mod vederlag«,

–

og den i spørgsmål 1 beskrevne arkiveringsmetode

anvendes med henblik herpå?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

23.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-927/19

Titel og kort sagsresumé

Klaipėdos regiono atliekų tvarkymo centras

1. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at

leverandører skal dokumentere, at der foreligger særlige

gennemsnitlige årlige driftsindtægter, som hidrører fra udførelsen

af aktiviteter, der kun vedrører specifikke tjenester (blandet

kommunal affaldshåndtering), omfattet af artikel 58, stk. 3 eller 4,

i direktiv 2014/24?

2. Afhænger metoden til vurderingen af leverandørers kapacitet,

der er fastlagt af Domstolen i dom af 4. maj 2017, Esaprojekt (C-

387/14), af svaret på det første spørgsmål?

3. Er en udbudsbetingelse, der indeholder et krav om, at

leverandører skal dokumentere, at de for leveringen af

[affaldshåndterings-]tjenesterne nødvendige køretøjer opfylder de

specifikke tekniske krav om navnlig forurenende emissioner

(EURO 5), installation af en GPS-sender, nødvendig kapacitet

osv., omfattet af anvendelsesområdet for a) artikel 58, stk. 4, b)

artikel 42, sammenholdt med bestemmelserne i bilag VII og c)

artikel 70 i direktiv 2014/24?

Gas Natural mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives

medhold i anbringenderne vedrørende annullation.

—

Kommissionens afgørelse af 27. november 2017 i sag

SA.47912 (2017/NN), hvorved der indledes en formel

undersøgelses-procedure som fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF

vedrørende Kongeriget Spaniens incitament til miljømæssig

investering i kulfyrede kraftværker, annulleres i henhold til artikel

263 TEUF.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Brunswick Bowling Products mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU)

2018/1960 annulleres i sin helhed.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dopravní podnik hl. m. Prahy

1) Skal en pause, under hvilken en ansat skal være til rådighed for

sin arbejdsgiver inden for en frist på to minutter i tilfælde af

nødudkald, anses for »arbejdstid« som omhandlet i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden?

2) Påvirkes den vurdering, der skal foretages for så vidt angår

ovenstående spørgsmål af, at en sådan afbrydelse [af pausen] i

tilfælde af nødudkald kun finder sted sporadisk og uden at kunne

forudses eller– alt efter de givne omstændigheder

–

af, hvor ofte

sådanne afbrydelser finder sted?

3) Kan retten i første instans, der skal træffe afgørelse, efter at

dens kendelse er blevet omstødt af en højere retsinstans, og sagen

er blevet hjemvist til retten i første instans med henblik på videre

retsforhandlinger, undlade at efterkomme en juridisk udtalelse

fremsat af den højere retsinstans, som er bindende for retten i

første instans, hvis en sådan juridisk udtalelse er i strid med EU-

retten?

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

1) Tillader omfanget af beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse,

at betegnelsen ikke blot beskyttes mod lignende produkter men

også mod serviceydelser, der kan knyttes til den direkte eller

indirekte distribution af disse produkter?

2) Kræver risikoen for krænkelse i forbindelse med antydning som

omhandlet i de omtalte artikler i fællesskabsforordningerne, at der

først og fremmest foretages en analyse af betegnelsen for at

fastslå, hvilken betydning den har for den gennemsnitlige

forbruger, eller bør det for at analysere denne risiko for krænkelse

i forbindelse med antydning først fastslås, om der er tale om de

samme produkter, lignende produkter eller komplekse produkter,

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

07.09.21

T-328/18

Energistyrelsen

O-sag

Dom

08.09.21

T-152/19

Erhvervsstyrelsen

O-sag

Dom

08.09.21

T-107/19

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

C-783/19

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

09.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-906/19

C-187/20

der indeholder en komponent fra et produkt, der er beskyttet af

en oprindelsesbetegnelse ?

3) Skal risikoen for krænkelse i forbindelse med antydning

bestemmes ud fra objektive parametre, når der foreligger identiske

eller meget lignende betegnelser, eller skal den gradueres under

hensyntagen til de produkter og serviceydelser, der indeholder en

antydning, samt til de produkter og serviceydelser, der er omfattet

af beskyttelsen, for at fastslå, at risikoen for antydning er svag og

irrelevant?

4) Er beskyttelsen, der er fastsat i de omhandlede bestemmelser, i

tilfælde af antydning eller brug en specifik beskyttelse, der er

karakteristisk for disse produkters særegenheder, eller skal

beskyttelsen nødvendigvis være knyttet til bestemmelserne om

illoyal konkurrence ?

Ministère public

Finder bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om

harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for

vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.

3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om ophævelse af Rådets

forordning (EØF) nr. 3820/85, hvorefter »[e]n medlemsstat giver

de kompetente myndigheder mulighed for at pålægge en

virksomhed og/eller en fører en sanktion for overtrædelse af

denne forordning, når overtrædelsen konstateres på denne

medlemsstats område, og overtrædelsen ikke allerede har givet

anledning til en sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på

en anden medlemsstats eller et tredjelands område«, kun

anvendelse på overtrædelser af bestemmelserne i denne

forordning eller ligeledes på overtrædelser af bestemmelserne i

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om

kontrolapparatet inden for vejtransport, som blev erstattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af

4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport?

Skal artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse

sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 og om

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 fortolkes

således, at det er tilladt en fører at fravige bestemmelserne i artikel

15, stk. 2 og 7, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.

december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, som

blev erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for

vejtransportsektoren, hvorefter føreren på tilsynsmyndighedernes

forlangende skal kunne forevise diagramarkene og alle

registreringer for den pågældende dag og de forudgående 28 dage,

når køretøjet inden for en periode på 28 dage benyttes til

transporter, hvoraf visse er omfattet af bestemmelserne i

ovennævnte undtagelse, mens det for andres vedkommende ikke

er tilladt at undlade at anvende et kontrolapparat?

BMW Bank et Volkswagen Bank

1. Skal artikel 10, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler

og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter

»direktiv 2008/48/EF«) fortolkes således, at kreditaftalen for så

vidt angår oplysninger om kredittypen i givet fald skal angive, at

der er tale om en tilknyttet kreditaftale og/eller en tidsbegrænset

kreditaftale?

2. Skal artikel 10, stk. 2, litra d), i direktiv 2008/48/EF fortolkes

således, at kreditaftalen, når der er tale om tilknyttede

kreditaftaler, som indgås til finansiering af køb af en vare, og

kreditbeløbet udbetales til sælgeren, med hensyn til betingelserne

for at udnytte kreditmuligheden skal angive, at kredittageren

fritages for sin pligt til at betale købsprisen i tilsvarende omfang,

og sælgeren er forpligtet til at udlevere varen til ham, såfremt

købsprisen er erlagt fuldt ud? [...]

8. Er det i forbindelse med en forbrugerkreditaftale udelukket, at

kreditgiveren kan gøre gældende, at forbrugerens udøvelse af

fortrydelsesretten i henhold til artikel 14, stk. 1, første punktum, i

direktiv 2008/48/EF, udgør et misbrug af rettigheder,

a) når en af de obligatoriske oplysninger i henhold til artikel 10,

stk. 2, i direktiv 2008/48/EF hverken er angivet behørigt i

kreditaftalen eller efterfølgende er blevet givet behørigt, og den

periode, hvori denne fortrydelsesret kan udøves i henhold til

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

Justitsministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-100/20

C-144/20

C-232/20

artikel 14, stk. 1, direktiv 2008/48/EF, således ikke er begyndt at

løbe?

b) [såfremt spørgsmål a) ovenfor besvares benægtende]: når

udøvelsen af rettigheder på en måde, der udgør misbrug, i det

væsentlige støttes på den tid, der er gået siden aftalens indgåelse,

og/eller på den omstændighed, at begge kontrahenter har opfyldt

aftalen fuldt ud, og/eller at kreditgiveren har disponeret over det

tilbagebetalte lånebeløb eller tilbageleveringen af kreditgarantier,

og/eller (i tilfælde af, at kreditaftalen er knyttet til en købsaftale)

på, at forbrugeren har brugt eller solgt den finansierede genstand,

men forbrugeren i den relevante periode og på det tidspunkt, hvor

de relevante omstændigheder indtrådte, ikke havde kendskab til

sin fortsatte fortrydelsesret og heller ikke er ansvarlig for dette

manglende kendskab, og kreditgiveren heller ikke kunne gå ud fra,

at forbrugeren havde kendskab hertil?

Hauptzollamt B

Skal et krav på tilbagebetaling af elektricitetsafgift, der er opkrævet

med urette, i henhold til EU-retten pålægges renter, hvis den

nedsatte elektricitetsafgift var baseret på den fakultative

afgiftslempelse i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), i Rådets

direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af

EF bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet, og den for højt ansatte afgift udelukkende skyldtes en

urigtig anvendelse i den foreliggende sag af den nationale

bestemmelse, som er vedtaget til gennemførelse af artikel 17, stk.

1, litra a), i direktiv 2003/96/EF?

LatRailNet

1) Skal artikel 56, stk. 2, i direktiv [2012/34] fortolkes således, at

den giver tilsynsorganet beføjelse til på eget initiativ at vedtage en

afgørelse, hvorved den virksomhed, der udøver

jernbaneinfrastrukturforvalterens væsentlige funktioner, der er

nævnt i dette direktivs artikel 7, stk. 1, pålægges at indføre

bestemte ændringer, som ikke vedrører forskelsbehandling af

ansøgerne, i bestemmelser om beregningen af afgifterne for brug

af infrastrukturen (afgiftsordning)?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, har tilsynsorganet da beføjelse til ved nævnte

afgørelse at fastsætte de betingelser, som disse ændringer skal

indebære, f.eks. ved at pålægge en forpligtelse til fra kriterierne til

fastsættelse af afgifterne for brug af infrastrukturen at udelukke

tidligere planlagte omkostninger, der dækkes af statsbudgettet eller

af de lokale myndigheders budgetter, som

passagertransportvirksomhederne ikke kan dække med indtægter

fra transporten?

3) Skal artikel 32, stk. 1, i direktiv [2012/34] fortolkes således, at

den forpligtelse, som medlemsstaterne i denne bestemmelse

pålægges til at sikre jernbanemarkedssegmenterne størst mulig

konkurrenceevne ved at fastsætte tillæg, der finder anvendelse på

afgifterne for brug af infrastrukturen, også finder anvendelse på

fastsættelsen af afgifterne for brug af infrastrukturen på de

markedssegmenter, hvor der ikke findes konkurrence, f.eks. da

transporten på det pågældende markedssegment kun udføres af et

enkelt jernbaneselskab, som er blevet tildelt den i artikel 2, litra f),

i forordning nr. 1370/2007 omhandlede eneret til at udføre

transport i dette markedssegment?

Daimler

1. Skal udsendelse af en vikaransat til en brugervirksomhed ikke

længere anses for »midlertidig« som omhandlet i artikel 1 i direktiv

2008/104 allerede af den grund, at beskæftigelsen sker på en

arbejdsplads, som forefindes permanent, og som ikke besættes på

vikarbasis?

2. Skal udsendelse af en vikaransat i en periode på under 55

måneder anses for ikke længere »midlertidig« som omhandlet i

artikel 1 i direktiv 2008/104?

3. Såfremt det første og/eller det andet spørgsmål besvares

bekræftende, opstår følgende tillægsspørgsmål:

3.1. Har den vikaransatte krav på indgåelse af et

ansættelsesforhold med brugervirksomheden, selv om national ret

ikke indeholder en sådan sanktion før den 1. april 2017?

3.2. Er en national bestemmelse som § 19, stk. 2, i Gesetz zur

Regelung der Arbeitnehmerüberlassung (lov om vikararbejde,

herefter »AÜG«) i strid med artikel 1 i direktiv 2008/104, når den

første gang med virkning fra den 1. april 2017 foreskriver en

maksimal individuel udsendelsesperiode på 18 måneder, men

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

09.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-234/20

C-238/20

C-347/20

udtrykkeligt ikke tager hensyn til tidligere udsendelsesperioder,

hvis udsendelsen ikke længere kan kvalificeres som midlertidig,

hvis de tidligere perioder medregnes?

3.3. Kan udvidelsen af den maksimale individuelle

udsendelsesperiode overlades til overenskomstparterne? Såfremt

svaret er bekræftende: Gælder dette også for overenskomstparter,

som ikke har kompetence for den pågældende vikaransattes

ansættelsesforhold, men for brugervirksomhedens branche?

Sātiņi-S

1) Skal artikel 30, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 fortolkes

således, at tørvebundsarealer er fuldstændig udelukkede fra

Natura 2000-betalingerne?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er

tørvebundsarealer da omfattede af landbrugs- og

skovbrugsområderne?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel

30 i forordning nr. 1305/2013 da fortolkes således, at en

medlemsstat kan udelukke tørvebundsarealer fuldstændigt fra

Natura 2000-betalingerne, og at sådanne nationale bestemmelser

er forenelige med det fastsatte kompensationsformål for de

pågældende betalinger i forordning nr. 1305/2013?

4) Skal artikel 30 i forordning nr. 1305/2013 fortolkes således, at

en medlemsstat kan begrænse udbetalingen af støtte for Natura

2000-områder ved at fastsætte, at støtten alene ydes i forbindelse

med begrænsning af en specifik type af økonomisk virksomhed,

som f.eks. alene skovbrugsvirksomhed for så vidt angår

skovområder?

5) Skal artikel 30, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013, sammenholdt

med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en person, under

henvisning til sine planer om en ny økonomisk virksomhed, har

ret til en Natura 2000-betaling, når vedkommende ved

erhvervelsen af ejendommen allerede havde kendskab til de

begrænsninger, som ejendommen var underlagt?

Sātiņi-S

1) Tillader retten til en rimelig erstatning som følge af

begrænsningen af ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

at den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et

Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

er væsentligt lavere end de tab, der faktisk er lidt?

2) Udgør den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen

i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er

beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

statsstøtte i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmådes forstand?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder det

loft på 30 000 EUR for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3,

stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni

2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på de minimis-

støtte i fiskeri- og akvakultursektoren, da anvendelse på en

erstatning som den i hovedsagen omhandlede

Zinātnes parks

1) Skal begrebet »selskabets tegnede kapital« i artikel 2, nr. 18),

litra a), i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, sammenholdt

med andre EU-retlige bestemmelser om virksomheders

aktiviteter, fortolkes således, at der ved fastlæggelsen af selskabets

tegnede kapital alene skal lægges vægt på oplysninger, som er

blevet offentliggjort efter de fremgangsmåder, der er fastsat i den

nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, når henses til, at

sådanne oplysninger derfor kun kan anses for at have virkning fra

dette tidspunkt?

2) Skal der ved vurderingen af begrebet »kriseramt virksomhed« i

artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EØF) nr.

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

09.09.21

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

O-sag

09.09.21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

09.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-449/20

C-461/20

C-497/20

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel

107 og 108 lægges vægt på de betingelser, der er fastsat i

forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter til

europæiske fonde, om, hvilke dokumenter der skal fremlægges for

at godtgøre den pågældende virksomheds økonomiske situation?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en

national lovgivning på området for projektudvælgelse, som

fastsætter, at projekter ikke kan gøres til genstand for

præciseringer, efter at de er indgivet, forenelig med principperne

om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i artikel 125, stk.

3, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser

for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006?

Real Vida Seguros

Udgør det en tilsidesættelse af princippet om de frie

kapitalbevægelser, som er fastsat i artikel 63 ff. TEUF, at der ved

beregning af den imposto [o rendimento] [d]as pessoas coletivas

[selskabsskat] (IRC), som appellanten opkræves for

regnskabsårene 1999 og 2000, i henhold til artikel 31 og 2 i

Estatuto dos Benefícios Fiscais [lov om skattefordele] kan gives et

fradrag på 50% for udbytte, der er opnået på de nationale

(portugisiske) børser, mens udbytte, der er opnået på børserne i

de øvrige lande i den Europæiske Union, er undtaget fra et

tilsvarende fradrag?

Advania Sverige et Kammarkollegiet

Indebærer den omstændighed, at en ny leverandør har overtaget

den oprindelige leverandørs rettigheder og forpligtelser i henhold

til en rammeaftale, efter at den oprindelige leverandør er erklæret

konkurs og konkursboet har overdraget aftalen, at den nye

leverandør skal anses for at være indtrådt i den oprindelige

leverandørs rettigheder under sådanne forhold, som er omhandlet

i udbudsdirektivets artikel 72, stk.1, litra d), nr. ii)?

Randstad Italia

1) Er artikel 4, stk. 3 TEU, artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 2, stk. 1

og 2, TEUF og artikel 267 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

til hinder for en fortolkningspraksis som den, der er anlagt

vedrørende artikel 111, stk. 8, i Costituzione (forfatningen), artikel

360, stk. 1, nr. 1, og artikel 362, stk. 1, i codice di procedura civile

(retsplejeloven) og artikel 110 i codice del processo

amministrativo (lov om forvaltningsproceduren)

–

med hensyn til

den del, hvorved disse bestemmelser giver tilladelse til

iværksættelse af kassationsanke til prøvelse af domme afsagt af

Consiglio di Stato (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) for

så vidt angår »kompetencespørgsmål«

–

når henses til, at det

fremgår af denne fortolkningspraksis og nærmere bestemt af dom

nr. 6/2018 fra Corte costituzionale (forfatningsdomstol) og den

efterfølgende nationale retspraksis, at retsmidlet kassationsanke på

grundlag af en indsigelse om »manglende domstolskompetence«

–

som en fravigelse fra den tidligere praksis

–

ikke kan benyttes for

at anfægte domme fra Consiglio di Stato (øverste domstol i

forvaltningsretlige sager), der er afsagt med henvisning til en

national fortolkningspraksis, som er i strid med Domstolens

domme, på områder, der er omfattet af EU-retten (i den

foreliggende situation på området for tildeling af offentlige

kontrakter), hvor medlemsstaterne har givet afkald på at udøve

deres selvstændige beføjelser i en retning, som er uforenelig med

EU-retten, idet den nævnte fortolkningspraksis medfører en

konsolidering af tilsidesættelser af EUretten, som ville kunne

afhjælpes ved brug af ovennævnte retsmiddel, og dels

underminerer en ensartet anvendelse af EU-retten, dels en

effektiv domstolsbeskyttelse af subjektive retlige situationer, der

er reguleret af EU-retten, idet den omhandlede praksis er i strid

med kravet om, at EU-retten gennemføres fuldstændigt og hurtigt

af alle retter på en måde, som er bindende og i overensstemmelse

med dens korrekte og af Domstolen fastlagte fortolkning, henset

Skatteministeriet

O-sag

Dom

09.09.21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

09.09.21

Justitsministeriet

O-sag

09.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

T-337/18

T-347/18

T-24/19

til grænserne for medlemsstaternes »procesautonomi« ved

udformning af processuelle retsmidler? M.fl.

Laboratoire Pareva mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne

gives medhold.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/619 (1)

af 20. april 2018 om ikke at godkende PHMB (1415; 4,7) som et

eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af

produkttype 1, 5 og 6 i henhold til forordning nr. 528/2012 (2)

(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Laboratoire Pareva og Biotech3D mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne

gives medhold.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/613 (1)

af 20. april 2018 om at godkende PHMB (1415; 4.7) som et

eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af

produkttype 2 og 4 i henhold til forordning nr. 528/2012 (2)

(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

INC og Consorzio Stabile Sis mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 2435 final af 27.

april 2018 i sag SA. 49335 (2017/N) og SA.49336 (2017/N)

annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Daimler mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

anfægtede afgørelse i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

443/2009, særlig artikel 8, stk. 5, andet afsnit, af 3. april 2019

—

C(2019) 2359

—

(herefter »den anfægtede afgørelse«) annulleres

for så vidt som artikel 1, stk. 1, sammenholdt med bilag I, tabel 1

og tabel 2, angiver gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i

tabellernes spalte D og CO2-besparelser fra miljøinnovationer i

tabellernes spalte I.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Al-Gaoud mod Rådet

Påstande:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/1299

af 31. juli 2019 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/1333

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn herved er blevet

opretholdt på listen i bilag II og IV til Rådets afgørelse (FUSP)

2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Libyen.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/1292 af 31. juli

2019 om gennemførelse af artikel 21, stk. 2, i forordning (EU)

2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af

situationen i Libyen annulleres, for så vidt som sagsøgerens navn

herved er blevet opretholdt på listen i bilag III til Rådets

forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

—Sagsøgte

tilpligtes i overensstemmelse med Rettens

procesreglement at betale de sagsomkostninger, der er blevet

afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

Tesco Stores ČR

Skal den regel, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag VII, del E, til

forordning nr. [1169/2011], fortolkes således, at for så vidt angår

en fødevare, der er bestemt for forbrugere i Tjekkiet, må en

sammensat ingrediens, som er opregnet i punkt 2, litra c), i bilag I,

del A, til direktiv [2000/36], kun anføres blandt produktets

ingredienser uden en præcis angivelse af dens sammensætning,

hvis denne sammensatte ingrediens mærkes præcist i

Miljøministeriet

O-sag

Dom

15.09.21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

15.09.21

Energistyrelsen

O-sag

Dom

15.09.21

T-359/19

Transport- og

Boligministeriet

Færdselsstyrelsen

O-sag

Dom

15.09.21

T-700/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

15.09.21

C-881/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

16.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

overensstemmelse med den tjekkiske sprogversion af bilag I til

direktiv 2000/36/EF?

C-21/20

Balgarska natsionalna televizia

1) Kan en public service-tv-stations levering af audiovisuelle

medietjenester til seerne anses for en ydelse leveret mod vederlag

som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF,

når den finansieres af staten i form af tilskud, idet seerne ikke

betaler gebyrer for transmissionen, eller udgør den ikke en ydelse

leveret mod vederlag i denne bestemmelses forstand og er ikke

omfattet af dette direktivs anvendelsesområde?

2) Såfremt svaret herpå er, at public service-tv-stationers

audiovisuelle medietjenester til seerne er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv

2006/112/EF, skal det da lægges til grund, at det drejer sig om

fritagne leveringer som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1,

litra q), og er en national bestemmelse lovlig, som fritager denne

aktivitet alene på grund af det modtagne statstilskud, som public

service-tv-stationen modtager, uanset om denne virksomhed også

er kommerciel?

3) Er en praksis, som gør retten til fradrag af indgående moms for

erhvervelser afhængig af ikke alene anvendelsen af erhvervelserne

(til afgiftspligtig eller ikke afgiftspligtig virksomhed), men også af

finansieringen af disse erhvervelser, nemlig for det første af egne

indtægter (reklameydelser m.v.) og for det andet af statstilskud, og

som kun indrømmer ret til fradrag for erhvervelser, der er

finansieret ved egne indtægter, og ikke for dem, der er finansieret

ved statstilskud, idet der kræves en afgrænsning af disse, tilladt i

henhold til artikel 168 i direktiv 2006/112/EF?

4) Såfremt det lægges til grund, at public service-tv-stationers

virksomhed består af afgiftspligtige og fritagne leveringer, og

under hensyntagen til den blandede finansiering af disse: Hvilket

omfang har fradragsretten for disse erhvervelser, og hvilke

kriterier skal der anvendes ved fastsættelsen?

ˮGrossmaniaˮ

Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde fortolkes således, at når Den Europæiske Unions

Domstol ved en afgørelse truffet inden for rammerne af en

præjudiciel procedure har fastslået, at en bestemmelse i en

medlemsstats interne retsorden er uforenelig med EU-retten, kan

den nævnte bestemmelse heller ikke finde anvendelse i

efterfølgende administrative eller retslige procedurer i denne

medlemsstat, uanset om de faktiske omstændigheder i den

efterfølgende procedure ikke er helt identiske med dem, der har

givet anledning til den tidligere præjudicielle procedure?

Bund Naturschutz in Bayern

1) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af

bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT

2001, L 197, s. 30) fortolkes således, at der allerede fastsættes

en ramme for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der

er opført i bilag I og II til direktiv 2011/92/EU

(VVMdirektivet), såfremt en bekendtgørelse om beskyttelse af

natur og landskab fastsætter generelle forbud med

fritagelsesmulighed og krav om godkendelse, som ikke har

nogen specifik forbindelse med projekter, der er nævnt i

bilagene til VVM-direktivet?

2) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF fortolkes

således, at planer og programmer er udarbejdet inden for

landbrug, skovbrug, arealanvendelse osv., såfremt de har til

formål at fastsætte en referenceramme for netop en eller flere af

disse sektorer? Eller er det tilstrækkeligt, at der med henblik på

Skatteministeriet

O-sag

Dom

16.09.21

C-177/20

Justitsministeriet

Social- og Ældreministeriet

O-sag

16.09.21

C-300/20

Miljøministeriet

Transport- og

Boligministeriet

Energistyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

16.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

beskyttelse af natur og landskab fastsættes generelle forbud og

krav om godkendelse, som skal vurderes ved

godkendelsesprocedurer for forskellige aktiviteter og

anvendelser og indirekte (»refleksagtigt«) kan påvirke en eller

flere af disse sektorer?

3) Skal artikel 3, stk. 4, i direktiv 2001/42/EF fortolkes således,

at der fastsættes en ramme for fremtidige anlægstilladelser til

projekter, såfremt en bekendtgørelse, som er vedtaget med

henblik på beskyttelse af natur og landskab, fastsætter generelle

forbud og krav om godkendelse for flere forskellige abstrakt

beskrevne aktiviteter og foranstaltninger i det beskyttede

område, men der på tidspunktet for dens vedtagelse hverken

forventes eller påtænkes konkrete projekter og der dermed ikke

er nogen specifik forbindelse med konkrete projekter?

C-394/20

Finanzamt V

Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at

de er til hinder for en national bestemmelse i en medlemsstat

om opkrævning af arveafgift, som med hensyn til beregningen

af afgiften fastsætter, at fribeløbet i forhold til

afgiftsberegningsgrundlaget i tilfælde af erhvervelse af fast

ejendom beliggende i indlandet er lavere, hvis arvelader på

dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl

eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, end det

fribeløb, der ville finde anvendelse, hvis mindst en af dem på

dette tidspunkt havde bopæl eller sædvanligt opholdssted i den

førstnævnte medlemsstat? Skal artikel 63, stk. 1, og artikel 65

TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse i en medlemsstat om opkrævning af arveafgift,

som med hensyn til beregningen af afgiften fastsætter, at

forpligtelser vedrørende tvangsarv i tilfælde af fast ejendom

beliggende i indlandet ikke kan fradrages, hvis arvelader på

dødstidspunktet og arvingen på samme tidspunkt havde bopæl

eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, mens

disse forpligtelser kan fradrages fuldt ud fra værdien af

erhvervelsen ved arv, hvis enten arvelader eller arvingen på

tidspunktet for arveladers død havde bopæl eller sædvanligt

opholdssted i den førstnævnte medlemsstat?

Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—

Afgørelse vedtaget i tilknytning til samlingen i

Rådet for Den Europæiske Union af 20. november 2017

—

14559/17 i rådssammensætningen Rådet for Almindelige

Anliggender, offentliggjort ved en pressemeddelelse

indeholdende referatet (Outcome of the Council Meeting

(3579th Council meeting)) annulleres, for så vidt som den

udpeger Amsterdam som det nye hjemsted for Det Europæiske

Lægemiddelagentur, og det fastslås følgelig, at det nye

hjemsted skal tildeles byen Milano.

Italien mod Rådet og Parlamentet

Påstande:

—

Forordning (EU) 2018/1718 om ændring af

forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske

Lægemiddelagenturs hjemsted, offentliggjort i EU-Tidende den

16. november 2018, L 291, annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Skatteministeriet

O-sag

16.09.21

C-59/18 og

C-182/18

Udenrigsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

21.09.21

C-106/19

og C-

232/19

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

21.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-128/20

GSMB Invest

1. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer fortolkes således, at en anordning i en bil, som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er

ulovlig, såfremt ventilen i udstødningsgassens retursystem

(herefter »EGR-ventil«), dvs. en komponent, der med

sandsynlighed vil påvirke emissionen, er konstrueret således, at

den andel af udstødningsgassen, som føres tilbage, reguleres på

en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33 grader Celsius og

kun under 1 000 m højde sikrer et lavt emissionsniveau og uden

for dette temperaturvindue i løbet af 10 grader Celsius og over

1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært reduceres til 0,

hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen over

grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?

2. Skal udtrykket i artikel 5, stk. 2, »for at beskytte motoren

mod beskadigelse eller havari«, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer fortolkes således, at en udstødningsstrategi, som

fortrinsvis har til formål at skåne anordninger, såsom EGR-

ventil, EGR-køler og dieselpartikelfilter, ikke opfylder

undtagelsesbestemmelserne?

3. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer fortolkes således, at en udstødningsstrategi, der

kun sikrer, at de emissionsbegrænsende anordninger er fuldt

funktionsdygtige inden for et temperaturområde mellem 15 og

33 grader Celsius og under 1 000 m højde (såkaldt

»termovindue«) og derfor i Europa, navnlig i Østrig, i løbet af

et år i hovedparten af tiden ikke er fuldt funktionsdygtig, ikke

opfylder kravet i artikel 5, stk. 1

–

køretøjets funktion ved

normal brug

–

og udgør en ulovlig manipulationsanordning?

Volkswagen

a) Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer fortolkes således, at en anordning i en bil, som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er

ulovlig, såfremt ventilen i udstødningsgassens retursystem

(herefter »EGR-ventil«), dvs. en komponent, der med

sandsynlighed vil påvirke emissionen, er konstrueret således, at

den andel af udstødningsgassen, som føres tilbage, reguleres på

en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33 grader Celsius og

kun under 1 000 m højde sikrer et lavt emissionsniveau, og

uden for dette temperaturvindue i løbet af 10 grader Celsius og

over 1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært reduceres til

0, hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen over

grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?

b) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den

i spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet er nødvendig for at

beskytte motoren mod beskadigelse?

Transport- og

Boligministeriet

Miljøministeriet

O-sag

21.09.21

C-134/20

Transport- og

Boligministeriet

Miljøministeriet

O-sag

21.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

c) Har det endvidere betydning for bedømmelsen af spørgsmål

b), om den del af motoren, der skal beskyttes mod beskadigelse,

er EGR-ventilen?

d) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den

i spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet blev monteret

allerede ved fremstillingen af bilen, eller om den i spørgsmål a)

beskrevne regulering af EGR-ventilen skal monteres i bilen

som afhjælpning som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999

om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse

hermed?

C-145/20

Porsche Inter Auto et Volkswagen

1. Skal artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter

af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171,

s. 12, af 7.7.1999) fortolkes således, at et motorkøretøj, der er

omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6), og om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EFT L 171, s. 1,

af 29.6.2007), har den beskaffenhed, der er sædvanlig for varer

af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan

forvente, når køretøjet er udstyret med en ulovlig

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), og

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, men

køretøjstypen på trods heraf har en gyldig EFtypegodkendelse,

hvorfor motorkøretøjet kan anvendes i vejtrafikken?

2. Skal artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 715/2007

fortolkes således, at en manipulationsanordning som omhandlet

i denne forordnings artikel 3, nr. 10), som er konstrueret

således, at udstødningsgasrecirkulationen, uden for

prøvningsdrift under laboratoriebetingelser, under faktiske

brugsforhold kun fungerer i fuldt omfang, når

udendørstemperaturen ligger mellem 15 og 33 grader Celsius, i

henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 2, litra a), kan være

lovlig, eller er det på forhånd udelukket at anvende den nævnte

undtagelsesbestemmelse allerede på grund af begrænsningen af

udstødningsgasrecirkulationens fulde effektivitet til betingelser,

som i dele af Den Europæiske Union kun foreligger omkring

halvdelen af året?

3. Skal artikel 3, stk. 6, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således,

at en manglende overensstemmelse med købsaftalen, der består

i, at et køretøj er udstyret med en manipulationsanordning, som

er ulovlig i henhold til artikel 3, nr. 10), sammenholdt med

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, skal

kvalificeres som uvæsentlig i den nævnte bestemmelses

forstand, såfremt erhververen også ville have købt køretøjet,

hvis denne havde haft kendskab til anordningens eksistens og

funktionsmåde?

DEI mod Kommissionen

Påstande: Annullation af Kommissionens afgørelser i dens

skrivelse af 12. juni 2014 til sagsøgeren vedrørende

henholdsvis to på hinanden følgende klager til Kommissionen

vedrørende ulovlig statsstøtte, som oprindeligt fulgte af

gennemførelsen af afgørelse nr. 346/2012 fra den græske

energitilsynsmyndighed og derefter af afgørelsen fra den

særlige voldgiftsret inden for rammerne af den ovennævnte

myndigheds faste voldgift, hvorved sagsøgeren blev pålagt at

levere elektricitet til selskabet »Alouminion SA« til en pris, der

Transport- og

Boligministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

21.09.21

T-639/14,

T-352/15

og T-

740/17

Energistyrelsen

O-sag

Dom

22.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

var lavere end produktionsomkostningerne, og navnlig

Kommissionens udtrykkelige afgørelse om ikke at foretage

yderligere undersøgelser vedrørende den anden af de nævnte

klager fra sagsøger med den begrundelse, at der ikke var blevet

ført bevis for nogen tilsidesættelse af bestemmelserne om

statsstøtte og den implicitte afgørelse om ikke at foretage

yderligere undersøgelser vedrørende den første af de nævnte

klager, og Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-146/20,

C-188/20,

C-196/20

C-270/20

Azurair m.fl.

1. Har en passager en »bekræftet reservation« som omhandlet i

artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelserog om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91 (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.), når passageren fra en

rejsearrangør, med hvilken passageren har en kontrakt, har fået

et »andet bevis« som omhandlet i artikel 2, litra g), i forordning

nr. 261/2004, hvorved passageren gives løfte om transport på

en bestemt flyvning, der er specificeret ved angivelse af

afgangs- og ankomststed, afgangs- og ankomsttidspunkt og

flynummer, uden at rejsearrangøren har foretaget en

pladsreservation til denne flyvning hos det pågældende

luftfartsselskab og har fået den bekræftet af dette selskab?

2. Skal et luftfartsselskab i forhold til en passager allerede anses

for at være et transporterende luftfartsselskab som omhandlet i

artikel 2, litra b), i Europa- Parlamentets og Rådets forordning

nr. 261/2004 af 11. februar 2004, når denne passager ganske

vist har en kontrakt med en rejsearrangør, som har givet

passageren løfte om transport på en bestemt flyvning, der er

specificeret ved angivelse af afgangs- og ankomststed, afgangs-

og ankomsttidspunkt og flynummer, men rejsearrangøren ikke

har reserveret et sæde til passageren og dermed ikke har stiftet

et kontraktforhold til luftfartsselskabet for så vidt angår denne

flyvning?

3. Kan det »planlagte ankomsttidspunkt« for en flyvning som

omhandlet i artikel 2, litra h), [org. s. 3] artikel 5, stk. 1, litra c),

artikel 7, stk. 1, andet punktum, og artikel 7, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004 af 11. februar

2004 med henblik på kompensation for aflysning eller lang

forsinkelse ved ankomsten fremgå af et »andet bevis«, som en

rejsearrangør har udstedt til en passager, eller skal der i så

henseende tages udgangspunkt i billetten i henhold til artikel 2,

litra f), i forordning nr. 261/2004?

4. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i

artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 261/2004, når det transporterende

luftfartsselskab fremrykker en flyvning, der er booket som del

af en pakkerejse, med mindst to timer og ti minutter inden for

samme dag?

5. Kan det transporterende luftfartsselskab i medfør af artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 261/2004 nedsætte den i forordningens

artikel 7, stk. 1, omhandlede kompensation, når tidsintervallet

for fremrykningen af flyvningen ligger inden for de i stk. 2

anførte tidsintervaller?

6. Udgør meddelelsen før rejsens begyndelse om fremrykning

af en flyvning et tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet

i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 261/2004? m.fl.

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

O-sag

23.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

C-165/20

Air Berlin

1. Skal direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF henset til

20. betragtning til direktiv 2008/101/EF fortolkes således, at de

er til hinder for at annullere en gratistildeling af luftfartskvoter til

en luftfartøjsoperatør for 2018, 2019 og 2020, når tildelingen er

sket for 2013-2020, og luftfartøjsoperatøren har indstillet sine

luftfartsaktiviteter i 2017 på grund af konkurs? Skal artikel 3f, stk.

1, i direktiv 2003/87/EG fortolkes således, at annullationen af

tildelingsafgørelsen efter indstilling af luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs afhænger af, om luftfartsaktiviteterne fortsættes

af andre luftfartøjsoperatører? Skal artikel 3f, stk. 1, i direktiv

2003/87/EF fortolkes således, at der er tale om en fortsættelse af

luftfartsaktiviteterne, når der (for så vidt angår det konkursramte

luftfartsselskabs forretning med korte og mellemlange ruter)

delvis er foretaget salg af landingsrettigheder i såkaldte

koordinerede lufthavne (»slots«) til tre andre

lufttransportoperatører?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er

bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, artikel 29, artikel 55, stk. 1, litra

a), og stk. 3, samt artikel 56 i forordning (EU) 389/2013

forenelige med direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF og

gyldige, for så vidt som de er til hinder for at udstede gratis

luftfartskvoter, der er blevet tildelt, men endnu ikke udstedt,

såfremt luftfartsoperatøren indstiller luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

direktiv 2003/87/EF og 2008/101/EF fortolkes således, at det i

henhold til EU-retten er bydende nødvendigt at annullere

afgørelsen om gratistildeling af luftfartskvoter?

4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og såfremt

det tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3c, stk. 3a),

artikel 28a, stk. 1 og 2, samt artikel 28b, stk. 2, i direktiv

2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/410 fortolkes

således, at den tredje handelsperiode ikke udløber ved udgangen

af 2020 men derimod først i 2023?

5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Kan en ret

til mertildeling af gratis emissionskvoter til luftfartøjsoperatører

for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode

opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis

eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter

udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til

tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje

handelsperiode?

Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld

»1. Er kravet om, at sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til

overtrædelsens grovhed, som er fastsat i artikel 20 i direktiv

2014/67/EU og fortolket i Den Europæiske Unions Domstols

kendelser Bezirkshauptmannschaft Hartberg-Fürstenfeld (C-

645/18, ECLI:EU:C:2019:1108) og Bezirkshauptmannschaft

Hartberg-Fürstenfeld ([forenede sager] C-140/19, C-141/19, C-

492/19–C-494/19, ECLI:EU:2019:1103), en direkte anvendelig

direktivbestemmelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Gør en fortolkning af national lovgivning i overensstemmelse

med EU-retten det muligt og nødvendigt for de nationale

retsinstanser og myndigheder at supplere de nationale

sanktionsbestemmelser, som finder anvendelse i den foreliggende

sag, med de kriterier vedrørende kravet om forholdsmæssighed,

som er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols kendelser

Bezirkshauptmannschaft Hartberg- Fürstenfeld (C-645/18,

ECLI:EU:C:2019:1108) og Bezirkshauptmannschaft Hartberg-

Fürstenfeld ([forenede sager] C-140/19, C-141/19, C-492/19–C-

Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

23.09.21

C-205/20

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

F-sag

23.09.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 775: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/9-21

494/19, ECLI:EU:2019:1103), uden at der er udstedt en ny

national bestemmelse?

C-263/20

Airhelp

[1] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91 (herefter »forordning nr. 261/2004«) fortolkes således, at

en passager har ret til kompensation, hvis afgangstidspunktet

fremrykkes fra det oprindelig planlagte tidspunkt, kl. 14:40, til kl.

8:25 samme dag?

[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), i forordning nr.

261/2004 fortolkes således, at undersøgelsen af, om passageren

får meddelelse om aflysningen, udelukkende skal ske ud fra denne

bestemmelse, og bestemmelsen er til hinder for at anvende

nationale regler om modtagelse af meddelelser, der er udstedt til

gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det

indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), og som

indeholder en retlig fiktion om modtagelse?

[3] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. 1)-3), og artikel 11 i forordning

nr. 261/2004 fortolkes således, at såfremt passageren har

reserveret flyvningen via en reservationsplatform og i denne

forbindelse har angivet sit telefonnummer og e-mailadresse, men

reservationsplatformen har sendt telefonnummeret og en

automatisk genereret e-mailadresse videre til luftfartsselskabet,

skal tilsendelse af oplysningen om fremrykning af flyvningen til

den automatisk genererede e-mailadresse i så fald anses for

meddelelse eller modtagelse af meddelelse om fremrykningen,

også når reservationsplatformen ikke sender luftfartsselskabets

oplysninger videre til passageren eller gør det med forsinkelse?

Corendon Airlines

1. Foreligger der en aflysning af en flyvning som omhandlet i

artikel 2, litra l), og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT

2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, når det

transporterende luftfartsselskab flytter en flyvning, der er booket

som del af en pakkerejse og har planmæssig afgang kl. 13:20 (LT),

til kl. 16:10 (LT) samme dag?

2. Udgør meddelelsen ni dage før rejsens begyndelse om flytning

af en flyvning fra kl. 13:20 (LT) til kl. 16:10 (LT) samme dag et

tilbud om omlægning af rejsen som omhandlet i artikel 5, stk. 1,

litra c), nr. ii) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 261/2004 af 11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s.

1 ff.) om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91, og i bekræftende fald, skal dette tilbud opfylde

betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af

11. februar 2004 (EUT 2004, L 46 af 17.2.2004, s. 1 ff.) om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91?

Transport- og

Boligministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

23.09.21

C-394/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

23.09.21