Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2283981_0001.png
UDLEVERINGSNOTAT fra ministeren for udviklingssamarbejde
Status for forhandlingerne om en post-Cotonou aftale
Dato:
xx november 2020
Sagsnummer:
2020 - 39725
Problem/Formål
Folketingets Europaudvalgsmedlem, Jens Rohde (B), har udbedt sig et notat om status
for forhandlingerne om en post-Cotonou aftale.
Baggrund
På mandat fra Rådet af juni 2018 har Kommissionen de seneste to år været i forhand-
linger med de 79 AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavet) om at fastlægge det
fremtidige politiske, handelsmæssige og udviklingsmæssige samarbejde i en post-Co-
tonou-aftale. Forhandlingerne er i deres afsluttende fase, og Kommissionen sigter mod
at lukke forhandlingerne i november 2020.
Den samlede aftale vil bestå af et fælles fundament, gældende for alle parter, samt tre
tilhørende protokoller, der uddyber samarbejdet med landene i henholdsvis Afrika,
Vestindien og Stillehavet. Fundamentet og de tre protokoller vil være juridisk bindene
.
Aftalen vil omhandle tematikkerne fred og sikkerhed, menneskerettigheder og demo-
krati, social udvikling, økonomisk udvikling, miljø og klimaforandringer, migration og
mobilitet, globale alliancer og internationalt samarbejde, samarbejdsformer og imple-
mentering, samt institutionelt rammeværk.
Forhandlingerne centrerer sig i slutspillet om de politisk mest følsomme emner, hvor
det indtil nu ikke har været muligt at nå frem til kompromisløsninger. Det drejer sig
om migration og tilbagetagelse, Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder
(SRSR) og Seksuel Orientering og Kønsidentitet (SOGI) og spørgsmålet om, hvor-
dan Afrika-Protokollen skal kobles til EU-AU-samarbejdet. En løsning på disse cen-
trale områder er afgørende for, at der kan opnås enighed om den samlede aftale.
På migrationsområdet
har Kommissionen hidtil, med udgangspunkt i forhandlings-
mandatet, lagt vægt på, at der opnås en balanceret aftale. Det vil sige en aftale, der både
omfatter den internationale forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere, som ophol-
der sig illegalt på en anden stats territorium samt reintegrere disse (RRR
return, re-
admission and reintegration), og også indeholder bestemmelser om lovlig migration og
mobilitet, som Danmark allerede vurderes at leve op til, samt indsatser mod de grund-
læggende årsager til irregulær migration og menneskesmugling. AVS-sidens position
afviger fra EUs, idet AVS frem for alt lægger vægt på, at aftalen skal indeholde tekst
om lovlig migration, mens AVS har været tilbageholdende ift. forpligtelser vedrørende
tilbagetagelse. Bl.a. argumenterer nogle AVS-lande for, at aftaler om tilbagetagelse pri-
mært baseres på bilaterale aftaler mellem et AVS-land
og et af EU’s medlemslande og
ikke bør dikteres af bestemmelser fastsat i post-Cotonou aftalen.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Notat vedr. status for forhandlingerne om en post-Cotonou aftale
Danmark var i 2018 med til at sikre, at staters forpligtigelse til at tilbagetage egne stats-
borgere samt konkret samarbejdsvilje for efterlevelse heraf indgik tydeligt i EU’s for-
handlingsmandat. Fra dansk side fastholder man, at aftalen
som det fremgår af man-
datet til Kommissionen - skal indeholde klar accept af den internationale forpligtelse
om tilbagetagelse.
Vedrørende SRSR og SOGI
har Kommissionen især lagt til grund, at partnerne skal
forpligte sig til at implementere de handlingsplaner og bestemmelser, der er vedtaget
på FN-konferencer om befolkning og udvikling, herunder forpligtelser vedrørende
SRSR. Her har AVS-landene ønsket mindre vidtgående forpligtelser ved bl.a. at
skelne mellem seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder, hvorved
der ses bort fra seksuelle rettigheder, hvilket EU hidtil har afvist. EU har også afvist
begrænsninger i forpligtelserne baseret på nationale hensyn.
Danmark var i 2018 også med til at sikre, at et krav om stærkt sprog på SRSR/SOGI
indgik tydeligt i EU’s forhandlingsmandat.
Fra dansk side fastholder man, at post-Co-
tonou-aftalen skal være ambitiøs og som minimum ikke indebære tilbageskridt.
Kommissionen arbejder endelig for at få bestemmelser ind i Afrika-Protokollen, der
berører EU-AU samarbejdet. Målet er at understrege, at aftalens rammer for EU’s re-
lation til de afrikanske AVS-lande ikke kan betragtes uafhængigt af det samarbejde,
der foregår mellem EU og AU. AU har medlemmer fra hele kontinentet mens AVS-
gruppen ikke omfatter de nordafrikanske lande. Ønsket om sammenkobling følger af
EUs Afrika-politik, som har et kontinentalt sigte. De afrikanske forhandlere har dog
hidtil fastholdt at de to fora er parallelle og ikke forbundne.
Regeringen har tiltro til, at Kommissionen forsøger at opnå en aftale, der er så meget
på linje med
EU’s forhandlingsmandat
som muligt. Rådet har undervejs fulgt forhand-
lingerne tæt for at sikre dette. I den forbindelse har den danske udviklingsminister
været i tæt kontakt med ligesindede kolleger og den relevante Kommissær. Fra dansk
side er der stor opmærksomhed på, at de danske prioriteter i mandatet, herunder særligt
på migration og SRSR/SOGI, afspejles på tilfredsstillende vis i den endelige aftaletekst.
Udenrigsministeriet