Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 818
Offentligt
2450988_0001.png
Den 24. september 2021
FVM 097
GRUNDNOTAT TIL EU-UDVALGET SAMT TIL EU-PROCEDURE INTERNT I RE-
GERINGEN
om Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så
vidt angår maksimalgrænseværdier for kviksølv i fisk og salt (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december
2006 om ændring af grænseværdier for kviksølv i fisk samt ny grænseværdi for kviksølv i salt (komi-
tésag). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet kviksølv og fundet, at for-
brugere, som har et højt indtag af fisk kan overskride det tolerable indtag med op til seks gange. Det
ufødte foster er mest påvirkeligt af kviksølv. EFSA vurderer, at eksponering til kviksølv over det tole-
rable indtag er bekymrende. Derfor foreslås grænseværdien for kviksølv i visse fiskearter reduceret
fra 0,5 mg/kg til 0,3 mg/kg. Grænseværdien på 0,3 mg/kg er ny og betyder, at der fremover vil være
3 grænseværdier på henholdsvis 1,0 mg/kg for store rovfisk, en generel grænseværdi på 0,5 mg/kg og
en ny grænseværdi på 0,3 mg/kg. Dette giver bedre mulighed for differentiering. Forslaget vurderes
at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 8. oktober
2021. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændrede maksimalgrænseværdier for kviksølv i fisk samt ny græn-
seværdi for kviksølv i salt som en ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om
fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fælles-
skabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2, stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen for-
slaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholds-
vis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet
og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der
ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig
med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for kviksølv i fisk og salt
Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til Europa-
Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke inden
for en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) med forventet frist den 8. oktober 2021.
Formål og indhold
Kviksølv kan findes i fødevarer som følge af miljøforurening, hvor kviksølvet stammer fra industriel ak-
tivitet, men også i vid udstrækning fra for eksempel vulkansk aktivitet. Kviksølv som miljøforurening er
reguleret under kontaminantreglerne i forordning 1881/2006 med grænseværdier i fiskerivarer og kost-
tilskud. I takt med bedre datagrundlag for de enkelte fiskearter er det fundet passende med en revision
og forfining af grænseværdierne for kviksølv i fisk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA) vurderede i 2014, at for at opnå gavnlige effekter af fedtsyrer fra fisk, så skal man indtage 1-4
portioner om ugen. Indtag af fiskearter med højt indhold af kviksølv skal dog begrænses.
Indtaget af kviksølv stammer primært fra fisk og fiskerivarer, som har langt det højeste indhold af kvik-
sølv. Indhold af kviksølv i fisk ligger på 0,5-2 mg/kg. Lige nu er der to grænseværdier for kviksølv i fisk:
én på 0,5 mg/kg for fisk generelt, dog 1,0 mg/kg for fiskearter, som er listet op. Forslaget vil give en
større differentiering idet der indføres en grænseværdi på 0,3 mg/kg, for fiskearter, som listes. En til-
pasning af grænseværdierne vil give en bedre understøttelse af kostrådene for fisk, hvor der især foku-
seres på ydergrupperne, som er henholdsvis store rovfisk med højt indhold og de meget almindelige
spisefisk med lavt indhold. Produkter som overskrider en EU maksimalgrænseværdi signifikant må ikke
markedsføres.
Forslaget omfatter:
Reduktion af grænseværdien for kviksølv i visse fiskearter fra 0,5 mg/kg til 0,3 mg/kg. Grænsevær-
dien på 0,3 mg/kg er ny og betyder, at der er en reduktion i grænseværdien for alle disse fiskearter.
Visse fiskearter tilføjes til listen over arter, med en højere grænseværdi på 1,0 mg/kg i stedet for den
generelle grænseværdi på 0,5 mg/kg. Det vedrører aquitanian pike/Aquitaniak gedde (Esox
aquita-
nicus),
southern pike/sydlig gedde (Esox
cisalpinus),
greater amberjack/stor ravfisk (Seriola
dume-
rili),
king mackerel/kongemakrel (Scomberomorus
cavalla)
og tusk/tusk eller brosme (Brosme
brosme).
Visse fiskearter er slettet fra listen over arter, med en højere grænseværdi på 1,0 mg/kg og vil der-
med få den generelle grænseværdi på 0,5 mg/kg. Det vedrører: anglerfish/havtaske (Luphius
spe-
cies),
atlantic catfish/havkat (Anarchichas
lupus),
eel/ål (Anguilla
species),
portuguese dog-
fish/portugisisk pighaj (Centroscymnus
coelolepis),
rays/rokke (Raja
species)
og redfish/rødfisk
(Sebastes
marinus, S. mentella, S. viviparus).
Herudover er der en del justeringer med hensyn til artsnavne og slægtsnavne og udspecificeringer
til specifikke arter i stedet for listning af hele slægter under den høje grænseværdi.
Implementering af en ny grænseværdi for kviksølv i salt på 0,10 mg/kg. Grænseværdien er vedtaget
i Codex Alimentarius.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for kviksølv i fisk og salt
2450988_0003.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Ændringen vil være direkte gældende i Danmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lov-
givning.
Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, ligesom det ikke vurderes at medføre nævneværdige erhvervsøkono-
miske konsekvenser, da fiskearter, som listes til lavere grænseværdi end nuværende generelt ikke vil
have problemer med at overholde de foreslåede grænseværdier. Forslaget medvirker til at reducere ind-
taget af kviksølv.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at forslaget ikke medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.
DTU Fødevareinstituttet vurderer, at kviksølv kan skade udviklingen af hjernen samtidig med, at nogle
af fiskeolierne kan være gavnlige for samme udvikling. En del forskning viser dog, at kviksølv og fiske-
olier kan påvirke forskellige områder af hjernen. Fiskeolierne forhindrer altså ikke skaderne, men kom-
penserer for dem. Små børn betragtes som specielt følsomme for kviksølv.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet grænseværdierne
reduceres.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Danish Seafood Association har gennemset Fødevarestyrelsens egne prøveresultater (overvågning og
test for tungmetaller) flere år tilbage, såvel for importerede som for dansk landede fisk. Her forekommer
ingen testresultater for de listede arter (under pkt. 3.3.2) på over 0,3 mg/kg, så ingen af disse prøvere-
sultater ville falde for den nye foreslåede (reducerede) grænseværdi. Faktisk er billedet, at resultaterne
ligger langt under
også den foreslåede lavere grænseværdi. Danish Seafood Association kan støtte for-
slaget, og ser ingen grund til at supplere ved at indhente testresultater fra medlemsvirksomheders egen-
kontroltests. De relativt højeste værdier findes ikke overraskende for tun og sværdfisk, men de ligger
dog under grænseværdien på 1,0 mg/kg (for kategori 3.3.3.) og er heller ikke en del af herværende revi-
sion. Danish Seafood Association forstår, at det vil kræve flere undersøgelser inden Kommissionen even-
tuelt vil foreslå en højere grænseværdi for disse rovfisk (2,0 mg/kg)
et forslag som tidligere har været
i spil.
DI Fødevarer har ingen bemærkninger til ændrede grænseværdier for kviksølv i fisk og ny grænseværdi
i salt. DI Fødevarer bakker op om forslagene og er samtidigt bekendt med bemærkningerne fra Danish
Seafood Association, som kan støttes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
3
EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for kviksølv i fisk og salt
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget betyder en bedre risikohåndtering i de omfattede fødevarer. Regeringen agter på den bag-
grund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4