EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 829: Notat om delegeret retsakt vedr. fælles henstilling fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen for at reducere bifangst af torsk og beskytte torskebestandene

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 829
Offentligt

Den 28. september 2021

FVM 098

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om fælles henstilling fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt

trawlfiskeri i Østersøen for at reducere bifangst af torsk og beskytte

torskebestandene (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

BALTFISH

, som er forum for det regionale samarbejde om fiskeriforvaltningen i Østersøen, har på

baggrund af tyske fiskeriforsøg udarbejdet udkast til fælles henstilling om obligatorisk brug af

trawlredskaber, der i videst muligt omfang reducerer uønskede fangster af torsk, og som samtidig

opretholder et fiskeri efter fladfisk (delegeret retsakt). Det skal være obligatorisk at fiske med de

tilpassede redskaber i demersalt fiskeri efter andre konsumarter end torsk i ICES underområde 22-

26. Dette skal gælde, mens der er forbud mod et direkte fiskeri på den østlige torskebestand, og for

fiskeri på den vestlige torskebestand, så længe den er på et lavt niveau i henhold til Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES). Forslaget omhandler obligatorisk brug af tre optioner for så vidt angår

specifikke redskaber samt en selektionsanordning, som skal reducere fangsten af torsk med mindst 50

pct. Endvidere foreslås der mulighed for at tilføje yderligere nye trawlredskaber eller

redskabsmodifikationer, forudsat at de mindst reducerer torskefangsterne med 50 pct. i vægt i forhold

til de basisredskaber, der fiskes med i dag. BALTFISH formandskabet vil efter høring af de relevante

parter fremsende den fælles henstilling til Kommissionen inden rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

11.-12. oktober 2021. En vedtagelse af forslaget skønnes på sigt at have positiv virkning for

beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU i øvrigt, idet krav om brug af mere selektive redskaber kan

føre til en bedre udnyttelse og beskyttelse af fiskeressourcerne. Regeringen støtter, at Rådet ikke gør

indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende

notat lægge dette til grund.

Baggrund

Grundforordningen om den fælles fiskeripolitik 1380/2013, særligt artikel 18, lægger op til at styrke det

regionale samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i geografiske

områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med

Regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels mødes i en bred kreds i BALTFISH Forum (Østersøens

regionale Råd, grønne organisationer, ICES samt berørte medlemslande), dels en BALTFISH High Level Gruppe, hvor

fiskeridirektørerne mødes og beslutter de endelige henstillinger. EU-Kommissionen er repræsenteret i begge fora. BALTFISH er

i Østersøen drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på

fiskeriområdet.

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 829: Notat om delegeret retsakt vedr. fælles henstilling fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen for at reducere bifangst af torsk og beskytte torskebestandene

hjemmel i artikel 18 i forordning 1380/2013 samt for Østersøen med hjemmel i artikel 8 i den flerårige

forvaltningsplan for Østersøen, forordning 2016/1139, fremsende en fælles henstilling om indholdet af

visse tekniske regler til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund heraf vedtage den fælles

henstilling i form af en delegeret retsakt, der skal gøre det obligatorisk at fiske med mere selektive

redskaber i Østersøen efter andre demersale bestande end torsk i ICES underområde 22-26.

Den delegerede retsakt kan kun vedtages og træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør

indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen for indsigelse kan dog forlænges med yderligere to

måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller fra Rådet. Europa-Parlamentet træffer

beslutning om indsigelse med et flertal af sine medlemmer, mens Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Et af de helt centrale elementer i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvist at bringe udsmid til

ophør og i øvrigt begrænse fangster af fisk under mindstemål i alle fiskerier og i det hele taget at undgå

uønskede fangster. Derudover indgår det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne som et vigtigt

element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltningen.

Tekniske foranstaltninger, som kan fastsættes i en delegeret retsakt, kan i henhold til den flerårige

forvaltningsplan for Østersøen blandt andet indeholde følgende elementer:



Specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge

selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på

økosystemet.



Specifikationer for ændringer eller supplerende anordninger til fiskeredskaber med henblik på at

sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning

på økosystemer.

BALTFISH har på baggrund af den alvorlige bestandssituation for torsk i Østersøen udarbejdet udkast

til en fælles BALTFISH henstilling om at indføre obligatorisk anvendelse af trawlredskaber til demersalt

trawlfiskeri med større selektivitet i forhold til de redskaber, der aktuelt anvendes til fiskeri efter torsk i

Østersøen. Forslaget har til formål i størst mulig omgang at undgå fangster af torsk og samtidig i størst

mulig omfang at undgå reduktioner i fiskeriet efter fladfisk, som i den nuværende situation

hovedsageligt er rødspætte. Som følge af, at den alvorlige bestandssituation for torsk i Østersøen, hvor

den østlige torskebestand, med visse begrænsede undtagelser, kun må fanges som bifangst, og hvor den

vestlige torskebestand ifølge ICES er på et lavt niveau, skal det efter forslaget være obligatorisk at

anvende de selektive redskaber i ICES underområde 22-26.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af forsøg gennemført af Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries,

Tyskland, og resultaterne fremgår af rapporten: ”Technical approaches to avoid cod catches in the Baltic

Sea trawl fisheries”.

Forslaget stiller krav om obligatorisk anvendelse af en af følgende optioner i ICES underområde 22-26

i demersalt trawlfiskeri efter andre arter end torsk. Det forudsætter, at anvendelsen resulterer i mindst

50 pct. reduktion af torskebifangster i vægt sammenholdt med de eksisterende basisredskaber:

En modificeret T90-fangstpose bl.a. med forøgelse af mindstemaskstørrelsen fra 120 mm til 125

mm.

2. En kvadratmasket fangstpose bl.a. med en mindstemaskestørrelse på 125 mm.

3. En "tagløs" (ROOFLESS) selektionsanordning.

Den tagløse selektionsanordning kan anvendes i sammenhæng med enhver tilladt fangstpose, forudsat

at torskeselektiviteten er mindst 50 pct. Der lægges i den fælles henstilling også op til, at der kan tilføjes

yderligere nye redskaber eller redskaber med selektionsanordninger, som forbedrer selektiviteten med

mindst 50 pct. i forhold de trawl basisredskaber, der fiskes med i dag. Det forudsætter, at Kommissionen

godkender de pågældende redskaber på baggrund af vurdering fra Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri.

Medlemsstaterne skal sikre, at de samlede fangster og torskebifangster, som fanges med de i

henstillingen anførte redskaber, registreres særskilt fra fangster, som fanges med andre fiskeredskaber.

Forslaget lægger endvidere op til, at redskaberne jævnligt skal vurderes, idet redskabernes

selektionseffekt afhænger af torskens størrelse.

Den fælles henstilling fra BALTFISH vil på baggrund af ovenstående indeholde en anbefaling om at

indføre obligatorisk brug af de selektive redskaber i ICES underområde 22-26. Der lægges op til, at

BALTFISH medlemsstaterne vil facilitere forsøg i det kommercielle fiskeri med de nævnte redskaber

samt andre trukne redskaber i ICES underområde 27-32, med henblik på at udvikle redskaber, der lever

op til de nævnte selektivitetsparametre.

Forslaget blev drøftet i BALTFISH den 8. september 2021. Efter høring af Det Rådgivende Råd for

Østersøen (BSAC)

forventes BALTFISH formandskabet at fremsende en fælles henstilling til

Kommissionen, eventuelt med visse tilpasninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU i øvrigt, idet krav

om brug af mere selektive redskaber kan føre til en bedre udnyttelse og beskyttelse af fiskeressourcerne.

Forslaget vil indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fiskere, der skal anskaffe sig nye

redskaber. Udskiftning af fiskeredskaber sker dog løbende og udgør en naturlig del af driftsudgifterne

og ekstra omkostninger ved anskaffelse af de nye redskaber skønnes at være meget begrænsede i forhold

til anskaffelse af de redskaber, der fiskes med i dag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri)

Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) er sammensat af repræsentanter fra erhvervet, NGO’er og andre

interesseorganisationer i henhold til nærmere fastsatte EU-regler herom.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er enig i udtalelsen om, at forslaget vil have

en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark, eller at det kan have det. En fortsættelse af fiskeriet

i Østersøen kræver med den nuværende tilgang til beskyttelse af torsk, at dette kan foregå med så lav en

belastning af torskebestandene som muligt. DFPO er i den sammenhæng bekymret for, at der ikke

tænkes på andre faktorer end blot fiskeriet

–

og ikke faktorer som f.eks. skarv og sæler, forurening og

klimaforandring. DFPO mener, at fiskerne skal have mulighed for at udnytte de ressourcer, der er i

fremgang. DFPO er dog af den opfattelse, at det skal ske med redskaber, der giver mening at bruge.

DFPO er stadig i tvivl om, hvad forslaget fra BALTFISH reelt vil indeholde. DFPO mener i den

forbindelse, at det er vigtigt, at de mange krav om dokumentation og videnskabelige udregninger sættes

i bero, således at fiskerne kan arbejde med redskaberne. DFPO gør opmærksom på, at forskellige fartøjer

ikke fisker ens med de samme redskaber. DFPO opfordrer derfor til, at de tekniske specifikationer bliver

fleksible, så fiskerne kan tilpasse redskaber til de forhold, som fartøjet fisker under. DFPO er ikke

begejstrede for, at redskaberne bliver obligatoriske fra starten af. I stedet foreslår DFPO, at fiskere, som

anvender disse redskaber, bliver undtaget fra andre reguleringer, som gælder i dag. DFPO henviser til,

at man i Danmark har regler om fangstsammensætningen, som man kunne undlade at bringe i

anvendelse for fiskere, der anvender selektive redskaber, ligesom man kunne tillade fiskeri i

lukkeperioderne (der er indført for at beskytte torsk) med henvisning til, at redskaberne ikke fanger

torsk.

Selvom forslaget om en åben liste over redskaber, som lever op til det generelle krav om en reduktion

på 50 pct. er fint, advarer DFPO om lange sagsbehandlingstider. DFPO foreslår derfor, at en

undersøgelse og en udtalelse fra nationale institutter bør være tilstrækkelig dokumentation, eventuelt

indtil en vurdering fra STECF viser det modsatte. Ifølge DFPO fremgår det desuden ikke af teksten, om

de tre redskaber der nævnes i notatet allerede nu vurderes at leve op til kravet om 50 pct. reduktion i

torskefangsten. DFPO er slutteligt særdeles skuffede over, at lovende danske undersøgelser fra DTU

Aqua ikke er medtaget.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) kan ikke støtte forslaget for så vidt angår den vestlige

torskebestand. Organisationen begrunder det med, at der allerede findes redskaber, der fanger

rødspætter næsten uden at fange torsk

–

de skånsomme fiskerier. FSK-PO bemærker, at med den meget

lille torskekvote, der lægges op til, kan man ikke fortsætte fiskeriet efter rødspætte som hidtil med

mindre justeringer. FSK-PO mener, at torskekvoten ikke vil kunne række selv med en 50 pct.'s reduktion

i bifangsten. Ligeledes mener FSK-PO, at rådgivningen for rødspætte er meget høj, hvilket potentielt

kan føre til stor udsmid af torsk, hvis ikke fiskeriet er selektivt nok. FSK-PO mener, at situationen for

torsken og kystfiskeriet i Østersøen ikke skal løses med de samme metoder, som ikke har virket i mange

år. FSK-PO kan derfor kun bakke op om et fortsat rødspættefiskeri, hvis bifangsten er 10 pct. eller

derunder. FSK-PO mener yderligere, at en sådan regel skal bakkes op af kontrol, der sikrer, at der ikke

smides torsk ud. FSK-PO bemærker, at det ikke bør være fiskerne, der skal bære byrden for den

reducerede torskekvote alene.

Konkret mener FSK-PO, at det kun bør være de beviseligt selektive redskaber (10 pct. bifangst af torsk

eller derunder), der skal kunne fortsætte. Ligeledes bør fiskerne i Østersøen kompenseres, da de lider

som følge af den reducerede torskekvote. Ligeledes bør der ifølge FSK-PO igangsættes en kortlægning

af sæler og skarvers påvirkning på torskebestanden, og at der bør stoppes for ødelæggelsen af marin

natur ved klapning, råstofindvinding og punktkildeforurening, samt at indsatsen mod iltsvind

intensiveres. FSK-PO mener, at man bør bibeholde beskyttelsen af torsk i gydeperioden i den vestlige

Østersø. Slutteligt mener FSK-PO overordnet, at der bør igangsættes omlægningsstøtte til mere

skånsomt fiskeri.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at ifølge ICES er et højt fiskeritryk, samt fiskeri med

bundslæbende redskaber to af de fem største presfaktorer i Østersøen. Derfor mener DN, at

beslutningstagere bør fastsætte regler, som sikrer, at fiskebestandene ikke presses ydereligere ved at

sætte kvoter på bæredygtige niveauer og begrænse fiskeriets påvirkning på havmiljøet. På baggrund af

ICES rådgivningen fra i år mener DN, at det nu er tid til at skifte kurs og gøre op med kortsigtede

fiskeriinteresser på bekostning af bæredygtige fiskebestande og havmiljøet. DN mener, at de fælles

henstillinger fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen ikke er

tilstrækkelige. DN mener, at der skal vedtages yderligere foranstaltninger for at bevare begge bestande.

Overordnet set mener DN, at trawlfiskeri skal begrænses i Østersøen, hvorfor der skal indføres flere

områder, hvor der ikke må anvendes bundslæbende redskaber for at bevare torskebestande og for at

bevare havbundens integritet. DN foreslår konkret, at en lukning af område 26 for trawlfiskeri ville være

oplagt. Ifølge ICES ville en lukning af området beskytte en væsentlig del af den truede østlige

torskebestand

og have begrænsede økonomiske konsekvenser for EU’s trawlfiskeri efter fladfisk i

området. DN mener desuden, at lukning af andre områder for trawlfiskeri også bør overvejes, og i den

forbindelse bør Kommissionen/medlemslande anmode ICES om at komme med anbefalinger på, hvor

lukning giver mening. DN er skuffet over, at den fælles henstillinger ikke betinger brug af bundslæbende

redskaber med, at der anvendes elekronisk monitorering med kamera ombord eller kontrol observatører

til søs. DN mener, at det giver mening løbende at monitorere, hvor høj bifangstraten er over en længere

periode. Generelt mener DN, at kontrol til søs og monitorering skal øges markant. Derfor anbefaler DN,

at der indfases elektronisk monitorering med kameraovervågning på alle fartøjer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste BALTFISH lande forventes at støtte en fælles henstilling om obligatorisk brug af de tilpassede

redskaber. Det ser dog vanskeligt ud at opnå enighed blandt alle otte medlemsstater herom.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positiv til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, der følger af

grundforordningen 1380/2013.

Regeringen kan støtte krav om obligatorisk brug af selektive redskaber i demersalt trawlfiskeri efter

konsumarter i ICES underområde 22-26 med henblik på beskyttelse af torsken, når bestandssituationen

er meget dårlig for torskebestandene i Østersøen.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt

på grundlag af den fælles henstilling, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette

til grund.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.