EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 834
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. oktober 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-174/19

P og C-

175/19 P

Titel og kort sagsresumé

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen (appel af sag T-630/15)

Emne:

Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the General Court in

Case T-630/15

to the extent that it dismissed the Appellant’s pleas that

the measures granted to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible costs for the

compatibility of the aid granted to Femern A/S; that the measures granted

to Femern A/S do not have an incentive effect; that the counterfactual

analysis is unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition; and that the new pleas submitted

by the Appellant were inadmissible.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs of the

Appellant.

Parlamentet mod Rådet (placering af ELA)

Emne:

Placeringen af den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA)

Påstande:

—Afgørelse

(EU) 2019/1199 af 13. juni 2019 annulleres.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Landespolizeidirektion Steiermark m.fl. (grænsekontrol)

Emne:

Nationale regler om forlængelse af grænsekontrol og forholdet til EU

retten.

Spørgsmål:

Sag C-368/20 vedrører:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Kammeradvokaten

Energistyrelsen

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Proces-

skridt

Dom

Dato

06.10.21

C-743/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

06.10.21

C-368/20

og C-

369/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem

sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af

perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at

foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en

gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om

en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal princippet om

unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som fastsat i artikel 21, stk. 1,

TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af princippet i artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages personkontrol ved

de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri bevægelighed også

omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre

grænser, med forbehold af de i traktaterne og herudover navnlig de i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og undtagelser?

Sag C-369/20 vedrører:

1) Er EU-retten til hinder for nationale retsregler, der gennem

sammenkædning af nationale bekendtgørelser skaber en kumulation af

perioder med forlængelse af grænsekontrol, hvorved det er muligt at

foretage en grænsekontrol, som overskrider toårsfristen i artikel 25 og 29 i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), uden at Rådet har truffet en

gennemførelsesafgørelse herom i henhold til artikel 29 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om

en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?

2) Skal princippet om unionsborgernes ret til fri bevægelighed, som fastsat

i artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, navnlig set i lyset af princippet i

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af

9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), hvorefter der ikke foretages personkontrol ved

de indre grænser, fortolkes således, at retten til fri bevægelighed også

omfatter en ret til ikke at lade sig underkaste personkontrol ved de indre

grænser, med forbehold af de i traktaterne og herudover navnlig de i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) fastsatte betingelser og undtagelser?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 21, stk.

1, TEUF og artikel 45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, set i lyset af, at retten til fri bevægelighed skal

have effektiv virkning, fortolkes således, at de er til hinder for

anvendelsen af nationale regler, hvorefter en person under varsel om en

administrativ sanktion er forpligtet til at forevise pas eller identitetskort

ved indrejse via en indre grænse i EU, selv om den specifikke kontrol ved

de indre grænser er i strid med EU-rettens bestemmelser?

C-451/20

Airhelp

Emne:

Kompensation ifm. rejser, der starter og slutter uden for EU

Spørgsmål:

[1] Skal artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og

ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at forordningen også finder

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Trafik- og Byggestyrelsen

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

anvendelse på en flyforbindelse, som er reserveret samlet og består af to

delflyvninger, som skal gennemføres af det samme EF-luftfartsselskab,

når både afgangsstedet for den første delflyvning og ankomststedet for

den anden delflyvning ligger i et tredjeland, og kun ankomststedet for den

første delflyvning og afgangsstedet for den anden delflyvning ligger på en

medlemsstats område?

[2] Skal artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning

og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at passageren også har ret til

kompensation i henhold til forordningens artikel 7, stk. 1, når han med

den alternative transportmulighed, som han blev tilbudt, ganske vist ville

være ankommet til det endelige bestemmelsessted mindre end to timer

efter det planlagte ankomsttidspunkt for den annullerede flyvning, men

faktisk ikke ankommer inden for denne tidsramme?

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-59/18 og

C-182/18

Titel og kort sagsresumé

Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—

Afgørelse vedtaget i tilknytning til samlingen i Rådet

for Den Europæiske Union af 20. november 2017

—

14559/17 i

rådssammensætningen Rådet for Almindelige Anliggender,

offentliggjort ved en pressemeddelelse indeholdende referatet

(Outcome of the Council Meeting (3579th Council meeting))

annulleres, for så vidt som den udpeger Amsterdam som det nye

hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur, og det fastslås

følgelig, at det nye hjemsted skal tildeles byen Milano.

Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i denne appel.

—

Rettens dom af 15. november 2018 i sag T-239/11 ophæves.

—

Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2011/282/EU af 12.

januar 2011 annulleres.

—

Subsidiært annulleres den omtvistede

afgørelses

artikel

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne

World Duty Free Group mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i denne appel, og Rettens dom af

15. november 2018 i sag T-219/10 RENV World Duty Free Group

S.A.

mod

Europa-Kommissionen

ophæves.

—

Den omtvistede beslutnings artikel 1, stk. 1, annulleres, for så

vidt som det i Kommissionens beslutning 2011/5/EF af 28.

oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i

forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske

virksomheder

—

C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07)

—

som

Spanien har gennemført fastslås, at den omhandlede

skatteforanstaltning

udgør

statsstøtte.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Banco Santander, S.A. mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede

beslutning

annulleres

endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Der gives medhold i denne appel, og Rettens dom af

15. november 2018 i sag T-399/11 RENV Banco Santander, S.A.

og Santusa Holding, S.L. mod Europa-Kommissionen ophæves.

—

Den omtvistede afgørelses artikel 1, stk. 1, annulleres, for så vidt

som det i Kommissionens afgørelse 2011/282/EU af 12. januar

2011 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i

forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske

virksomheder nr. C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07), som

Spanien har gennemført fastslås, at den omhandlede

skatteforanstaltning

udgør

statsstøtte.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Axa

Mediterranean

mod

Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede

Interessent

Lægemiddelstyrelsen

Udenrigsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dato

06.10.21

C-50/19 P

Energistyrelsen

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

C-51/19 P

og C-64/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

C-52/19 P

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

C-53/19 og

C-65/19 P

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

C-54/19 P

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

afgørelse

annulleres

endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-55/19 P

Prosegur Compañía de Seguridad mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 15. november 2018 ophæves.

—

Der gives medhold i annullationssøgsmålet, og den omtvistede

afgørelse

annulleres

endeligt.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Comune di Milano mod Parlamentet og Rådet

ClientEarth

mod

Kommissionen

(appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på fornyet behandling,

eller

subsidiært:

—Rettens

dom

sag

T-108/17

ophæves

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling og appellanten gives

medhold og følgelig annulleres den omtvistede afgørelse, og under

alle omstændigheder:

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i sagen i

første instans og i appelsagen.

C-487/19

W.Ż (Polen)

Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, samt artikel 19, stk. 1, andet

afsnit [TEU] sammenholdt med artikel 47 [i chartret om

grundlæggende rettigheder] samt artikel 267 [TEUF] fortolkes

således, at en ret, som er beklædt med enenedommer, der er

blevet udnævnt til dommer i åbenlys modstrid med

medlemsstatens retsforskrifter vedrørende udnævnelse af

dommere

–

navnlig eftersom den pågældende person blev

udnævnt til dommer, selv om der forud var blevet anlagt søgsmål

til prøvelse af afgørelsen truffet af det nationale organ (Krajowa

Rada Sądownictwa, domstolsrådet), der indeholdt forslaget om at

udnævne den pågældende person til dommer, ved den

kompetente

nationale ret (Naczelny Sąd Administracyjny, øverste

domstol i forvaltningsretlige sager, Polen), fuldbyrdelsen af denne

afgørelse var blevet udsat i overensstemmelse med den nationale

lovgivning og sagen ved den kompetente nationale ret [Naczelny

Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager)]

endnu ikke var afsluttet, da udnævnelsesdokumentet blev

udleveret

–

ikke er en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov, i EU-rettens forstand?

ECOTEX BULGARIA

Første spørgsmål:

Skal artikel 63 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen er til

hinder for en national ordning som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller

derover kun må foretages via bankoverførsel eller indbetaling på

en betalingskonto, og som begrænser kontantbetalinger af udbytte

hidrørende fra ikke-udloddet overskud på 10 000 BGN eller

derover? Såfremt artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en sådan

ordning, spørges: Er en sådan begrænsning begrundet i formålene

med direktiv (EU) 2015/849?

Andet spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette

betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5 fortolkes således, at

bestemmelsen ikke er til hinder for en generel national

retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun må

foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en

Udenrigsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

C-106/19

og C-

232/19

C-458/19 P

Lægemiddelstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

O-sag

Dom

06.10.21

C-544/19

Erhvervsministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

betalingskonto, og som ikke sondrer på grundlag af personen og

grunden til kontantbetalingen og i denne forbindelse samtidig

omfatter alle kontantbetalinger mellem fysiske og juridiske

personer?

1) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader artikel

2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette

betragtning hertil og direktivets artikel 4 og 5, at medlemsstaterne

fastsætter yderligere generelle begrænsninger for brugen af

kontanter i indlandet i en national retsforskrift som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter kontantbetalinger i indlandet

på 10 000 BGN eller derover kun må foretages via bankoverførsel

eller indbetaling på en betalingskonto, når grunden til

kontantbetalingen er »ikke-udloddet overskud« (udbytte)?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Tillader artikel

2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv (EU) 2015/849 henset til sjette

betragtning hertil og direktivets artikel 5, at medlemsstaterne

fastsætter begrænsninger for kontantbetalinger i en national

retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

betalinger i indlandet på 10 000 BGN eller derover kun må

foretages via bankoverførsel eller indbetaling på en

betalingskonto, når tærsklen er lavere end 10 000 EUR?

Tredje spørgsmål:

Skal artikel 58, stk. 1, og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU)

2015/849 henset til artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national retsforskrift som den

i hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse af

administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af

begrænsningerne af kontantbetalinger og ikke tillader en

differentieret fastsættelse, der tager hensyn til de konkrete

relevante omstændigheder?

1) Såfremt dette spørgsmål besvares således, at artikel 58, stk. 1,

og artikel 60, stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 henset til

artikel 49,

stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder ikke er til hinder for en national retsforskrift som den i

hovedsagen omhandlede, der foreskriver en fast størrelse af

administrative sanktioner vedrørende overtrædelser af

begrænsningerne af kontantbetalinger, skal artikel 58 og artikel 60,

stk. 4, i direktiv (ЕU) 2015/849 da, henset til

effektivitetsprincippet og retten til effektive retsmidler i henhold

til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for

en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, som

begrænser domstolskontrollen, når denne retsforskrift ikke

tillader, at retten i tilfælde af, at der anlægges søgsmål [til prøvelse

af den pålagte sanktion], fastsætter en administrativ sanktion

vedrørende overtrædelser af begrænsningerne af

kontantbetalinger, der er rimelig i forhold til de konkrete relevante

omstændigheder, og som er lavere end den fastsatte

minimumsstørrelse?

C-561/19

Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi et

Catania Multiservizi

1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres, efter

artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage en

præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende fortolkningen

af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens parter fremsætter et

sådant spørgsmål efter indlevering af stævningen, eller efter at

sagen er blevet voteret første gang, eller efter at der er blevet

foretaget en første præjudiciel forelæggelse for Den Europæiske

Unions Domstol?

2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i

kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i særdeleshed

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

i kontrakter med anden genstand end den, hvortil direktiv

2004/17 henviser, men som har en instrumentel tilknytning til

disse, i betragtning af det ovenfor anførte i overensstemmelse

med EU-retten (bl.a. artikel 4 TEUF, stk. 2, 9 TEUF, 101 TEUF,

stk. 1, litra e), 106 TEUF, 151 TEUF

–

den europæiske socialpagt

undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten

af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende

arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som omhandlet

heri

–

152 TEUF, 153 TEUF, 156 TEUF, artikel 2 TEU og 3

TEU samt artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder)?

3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i

kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i særdeleshed

i kontrakter med anden genstand end den, hvortil direktiv

2004/17 henviser, men som har en instrumentel tilknytning til

disse, i betragtning af det ovenfor anførte i overensstemmelse

med EU-retten (bl.a. artikel 28 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, princippet om ligebehandling i

artikel 26 TEUF og 34 TEUF samt princippet om den frie

erhvervsudøvelse, som tillige er anerkendt i artikel 16 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)?

C-881/19

Tesco Stores ČR

Skal den regel, der er fastsat i punkt 2, litra a), i bilag VII, del E, til

forordning nr. [1169/2011], fortolkes således, at for så vidt angår

en fødevare, der er bestemt for forbrugere i Tjekkiet, må en

sammensat ingrediens, som er opregnet i punkt 2, litra c), i bilag I,

del A, til direktiv [2000/36], kun anføres blandt produktets

ingredienser uden en præcis angivelse af dens sammensætning,

hvis denne sammensatte ingrediens mærkes præcist i

overensstemmelse med den tjekkiske sprogversion af bilag I til

direktiv 2000/36/EF?

Sumal

A) Begrunder doktrinen om en samlet økonomisk enhed, der

udspringer af praksis fra Den Europæiske Unions Domstol, en

udvidelse af moderselskabets ansvar til datterselskabet, eller er en

sådan doktrin kun anvendelig til at udvide datterselskabernes

ansvar til at omfatte moderselskabet?

B) Skal en udvidelse af begrebet samlet økonomisk enhed inden

for området for koncerninterne forbindelser udelukkende ske på

grundlag af kontrolfaktorer, eller kan den også baseres på andre

kriterier, herunder det forhold, at datterselskabet var i stand til at

drage fordel af de ulovlige handlinger?

C) Såfremt det antages, at der er mulighed for at udvide

moderselskabets ansvar til datterselskabet, hvilke forudsætninger

skal da være opfyldt for at gøre det muligt?

D) Hvis de ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, således

at en udvidelse af moderselskabets ansvar for sine handlinger til at

omfatte datterselskaber accepteres, ville en national standard som

i konkurrencelovens artikel [71, stk. 2][,] som udelukkende giver

mulighed for at udvide datterselskabets ansvar til moderselskabet,

være forenelig med denne fællesskabsretlige doktrin, og ville det

forudsætte, at moderselskabet har en kontrollerende stilling i

forhold til datterselskabet?

Top System

–

Skal artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj

1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer fortolkes således, at

den, der retmæssigt har erhvervet et edb-program, kan

dekompilere hele dette program eller en del af det, når denne

dekompilering er nødvendig for, at den pågældende kan korrigere

fejl ved programmets funktion, herunder når korrektionen består i

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

06.10.21

C-882/19

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

06.10.21

C-13/20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

at deaktivere en funktion, der forhindrer det pågældende program

i at fungere korrekt?

–

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, skal betingelserne i

direktivets artikel 6 eller andre betingelser da desuden være

opfyldt?

C-35/20

Syyttäjä

1. Er EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF,

artikel 21 i forordning (EF) nr. 562/2006

(Schengengrænsekodeksen) eller unionsborgernes ret til at færdes

frit på Unionens område til hinder for anvendelsen af en national

bestemmelse, hvorved en person (uanset om vedkommende er

unionsborger) ved trussel om straf pålægges en forpligtelse til at

medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt rejsedokument, når

vedkommende med en sportsbåd rejser fra en medlemsstat til en

anden gennem internationalt farvand uden at rejse ind på en

tredjestats område?

2. Er EU-retten, navnlig artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF,

artikel 21 i forordning (EF) nr. 562/2006

(Schengengrænsekodeksen) eller unionsborgernes ret til at færdes

frit på Unionens område til hinder for anvendelsen af en national

bestemmelse, hvorved en person (uanset om vedkommende er

unionsborger) ved trussel om straf pålægges en forpligtelse til at

medbringe et gyldigt pas eller et andet gyldigt rejsedokument,

nårvedkommende rejser ind i den pågældende medlemsstat fra en

anden medlemsstat med en sportsbåd gennem internationalt

farvand uden at være rejst ind på en tredjestats område?

3. Såfremt EU-retten ikke udgør en hindring som omhandlet i det

første og det andet spørgsmål: Er den sanktion i form af

dagbøder, der normalt pålægges i Finland for at passere den finske

statsgrænse uden at medbringe et gyldigt rejsedokument, forenelig

med proportionalitetsprincippet, som fremgår af artikel 27, stk. 2,

i direktiv 2004/38/EF?

Lauku atbalsta dienests

Skal artikel 19, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005,

sammenholdt med andre bestemmelser heri og EU-

retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren

og i landdistrikter 2014-2020, fortolkes således, at:

1) en landbruger mister sin status som »ung landbruger«, alene

fordi den pågældende to år forinden har modtaget støtte til

udvikling af små landbrugsbedrifter, som er fastsat i

forordningens artikel 19, stk. 1, litra a), nr. iii),

2) disse bestemmelser tillader, at medlemsstaterne indfører en

lovgivning, hvorefter en landbruger ikke betales den i

forordningens artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede støtte,

hvis den pågældende allerede er blevet tildelt den i artikel 19, stk.

1, litra a), nr. iii), omhandlede støtte,

3) en medlemsstat har beføjelse til at afslå at anvende kumulering

af støtte over for en landbruger, når den rækkefølge for

kumulering, der er fastsat i programmet for udvikling af

landdistrikterne, som er aftalt med Europa-Kommissionen, ikke

er blevet overholdt?

Autoriteit Persoonsgegevens

1. Skal artikel 55, stk. 3, i den generelle databeskyttelsesforordning

fortolkes således, at der ved »domstoles behandlingsaktiviteter,

når disse handler i deres egenskab af domstol«, kan forstås den

omstændighed, at en domstol giver aktindsigt i

procesdokumenter, der indeholder personoplysninger, hvorved

Udlændinge og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

C-119/20

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

C-245

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

aktindsigten sker ved, at der stilles kopier af procesdokumenterne

til rådighed for en journalist, således som det er beskrevet i

nærværende forelæggelsesafgørelse?

1a. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,

om den nationale tilsynsmyndigheds udøvelse af tilsyn med denne

form for databehandling i konkrete sager berører domstolenes

uafhængighed ved beslutningstagningen?

1b. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,

at arten af og formålet med databehandlingen ifølge den

pågældende retsinstans er at informere en journalist for at sætte

denne i stand til at give en bedre dækning af det offentlige

retsmøde i et retssag, og det således tilstræbes at tjene hensynet til

offentlighed og gennemsigtighed vedrørende retspraksis?

1c. Har det for besvarelsen af dette spørgsmål nogen betydning,

om databehandlingen beror på en udtrykkelig nationalretlig

hjemmel?

C-290/20

Latvijas Gāze

1) Skal artikel 23 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF

fortolkes således, at medlemsstaterne skal vedtage en lovgivning,

hvorefter enhver endelig kunde dels kan vælge, hvilken type

system

–

transmissions- eller distributionssystemet

–

den

pågældende tilslutter sig, og systemoperatøren dels er forpligtet til

at tillade den pågældende at tilslutte sig det pågældende system?

2) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF fortolkes således, at

medlemsstaterne er forpligtede til at vedtage en lovgivning,

hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel

kunde) tillades at tilslutte sig transmissionssystemet for naturgas?

3) Skal artikel 23 i direktiv 2009/73/EF, navnlig begrebet »nye [...]

industrielle kunder«, fortolkes således, at denne artikel fastsætter

en forpligtelse for medlemsstaterne til at vedtage en lovgivning,

hvorefter kun en endelig erhvervskunde (dvs. kun en industriel

kunde), som ikke tidligere har været tilsluttet

distributionssystemet, tillades at tilslutte sig transmissionssystemet

for naturgas?

4) Skal artikel 2, nr. 3), og artikel 23 i direktiv 2009/73 fortolkes

således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning,

hvorefter transport af naturgas omfatter direkte transport af

naturgas til den endelige kundes naturgasforsyningssystem?

Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Skal artikel 49 TEUF, 63 TEUF og 65 TEUF fortolkes således, at

de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det kun er

udenlandske åbne investeringsfonde oprettet ved aftale, der kan

sidestilles med finske investeringsfonde, som er fritaget fra

indkomstskat, hvorved udenlandske investeringsfonde, som i

kraft af deres retsform ikke er oprettet ved aftale, er underlagt

kildebeskatning i Finland, selv om der i henhold til de nærmere

omstændigheder ikke er andre relevante objektive forskelle

mellem dem og de finske investeringsfonde?

Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet

Påstande:

—

Rettens (Ottende Afdeling) kendelse af 20. maj 2020

i sag T-526/19, Nord Stream 2 mod Parlamentet og Rådet,

navnlig punkt 1, 3, 4 og 6 i konklusionen, ophæves.

—

Såfremt Retten finder, at sagens status gør dette muligt,

forkastes formalitetsindsigelsen, det fastslås, at søgsmålet kan

antages til realitetsbehandling, og sagen hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling, eller, subsidiært, det fastslås, at

appellanten er umiddelbart berørt af den anfægtede foranstaltning,

og sagen hjemvises til Retten med henblik på en bedømmelse af,

om appellanten er individuelt berørt, eller den henskydes til

afgørelsen af realiteten.

Energistyrelsen

O-sag

06.10.21

C-342/20

Skatteministeriet

O-sag

06.10.21

C-348/20 P

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

—

Rådet og Parlamentet tilpligtes at betale appellantens

omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved Retten.

C-613/20

Eurowings

1. Kan en strejke blandt et luftfartsselskabs medarbejdere på

opfordring af en fagforening med henblik på at opnå lønkrav

og/eller sociale ydelser, udgøre en »usædvanlig omstændighed«

som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004?

2. Gælder dette i det mindste,

a) såfremt datterselskabets medarbejdere tilslutter sig

opfordringen til strejke mod koncernens moderselskab (Lufthansa

AG) med henblik på at støtte krav, som forfølges af medarbejdere

ved koncernens moderselskab gennem en fagforening, og

b) navnlig, såfremt strejken i datterselskabet »selvstændiggøres«,

efter at der er opnået enighed i moderselskabet, idet

fagforeningen uden kendelige grunde fastholder strejken og endda

udvider den, og datterselskabets kabinepersonale følger denne

opfordring?

3. Er det forhold, at det transporterende luftfartsselskab har

hævdet, at opfordringen til strejke uden grund er blevet fastholdt

og endda tidsmæssigt udvidet, selv om koncernens moderselskab

har opfyldt kravene, tilstrækkeligt for, at selskabet dermed har

godtgjort, at der foreligger en usædvanlig omstændighed, og hvem

falder det til last, hvis der er uklarhed om de nærmere faktiske

omstændigheder?

4. Kan en strejke i sagsøgtes datterselskab, som den 18. oktober

2019 blev varslet for den 20. oktober 2019 i perioden fra kl. 5.00

til kl. 11.00, og som ydermere den 20. oktober 2019 kl. 5.30 blev

spontant udvidet til kl. 24.00, udgøre en omstændighed, som

faktisk ikke længere kunne kontrolleres?

5. Er foranstaltninger såsom udarbejdelsen af en alternativ

flyveplan og afhjælpning af aflyste flyvninger forårsaget af

manglende kabinepersonale ved hjælp af subcharter, idet der tages

særligt hensyn til destinationer, der ikke eller kun vanskeligt er

tilgængelige ad landvejen, og sondringen mellem indenlandske

flyvninger i Tyskland og flyvninger inden for Europa, passende

forholdsregler, når det desuden tages i betragtning, at kun 158 ud

af de i alt 712 flyvninger, som skulle have været gennemført på

denne dato, måtte aflyses?

6. Hvilke beviskrav skal der stilles til det transporterende

luftfartsselskabs anbringende om, at der er blevet truffet alle de

teknisk og økonomisk mulige forholdsregler, der med rimelighed

kunne træffes?

Aeris Invest mod ECB

Påstande:

— ECB’s afgørelser LS/MD/17/405, LS/PT/17/406

og LS/MD/17/419 af 7. november 2017 annulleres.

—

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

OCU mod ECB

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den

Europæiske Centralbank tilpligtes at udlevere de ønskede

dokumenter enten i fuldstændig eller fortrolig udgave.

—

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Covestro Deutschland mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 28. maj 2018 om

statsstøtte SA.34045 (2013) (ex 2012/NN), iværksat af Tyskland

for forbrugere af basisbelastning efter § 19 i

Stromnetzentgeltverordnung (bekendtgørelse om afgifter for brug

af elnettet, herefter »bekendtgørelsen«) j.nr. C(2018) 3166,

annulleres, navnlig for så vidt angår kvalificeringen af den

fuldstændige fritagelse for elnetafgifter i årene 2012 og 2013 for

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

T-827/17

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.20.21

T-15/18

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

T-745/18

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

forbrugere af basisbelastning som støtte, det fastslåede om, at

denne fritagelse er uforenelig med det indre marked og

anordningen af øjeblikkelig tilbagesøgning hos de af fritagelsen

begunstigede i henhold til bestemmelsen om minimumsafgift i

bekendtgørelsens § 19, stk. 2, andet punktum, i sin affattelse af 3.

september 2010.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

T-233/19

og T-

234/19

Infineon Technologies Dresden mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse med j.nr. C(2018) 3166

(EUT 2019, L 14, s. 1) af 28. maj 2018 i statsstøttesag SA.34045

(2013/C) (ex 2012/NN) gennemført af Tyskland til fordel for

båndlastbrugere i henhold til elnetsbekendtgørelsens § 19

annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Wepa Hygieneprodukte m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

afgørelse med j.nr. C(2018)

3166 (EUT 2019, L 14, s. 1) af 28. maj 2018 i statsstøttesag

SA.34045 (2013/C) (ex 2012/NN) gennemført af Tyskland til

fordel for båndlastbrugere i henhold til § 19 i

elnetsbekendtgørelsen annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sipcam Oxon mod Kommissionen

Påstande:

—Sagen

fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren

gives medhold.

—Annullation

af Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2019/677 af 29. april 2019.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Teva mod Kommissionen og EMA

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse C

(2019)5393 final af 11. juli 2019 om afslag på

markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 for »Cabazitaxel Teva

–

cabazitaxel« (»afgørelsen«), for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

—Sagsøgte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Global Translation Solutions mod Parlamentet

Påstande:

—

Sagsøgtes afgørelse af 28. oktober 2019 om

afvisning af sagsøgerens bud på delkontrakt 15 i forbindelse med

offentlig udbudsprocedure TRA/EU19/2019 (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres sagsøgtes afgørelse af 5. december 2019

om tildeling af delkontrakt 15 i forbindelse med offentlig

udbudsprocedure TRA/EU19/2019 til kun en enkelt økonomisk

operatør.

—

Europa Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

José Cánovas Pardo

1) Er det i strid med artikel 96 i forordning (EF) nr. 2100/94 at

fortolke bestemmelsen således, at de krav, der er omhandlet i

forordningens artikel 94 og 95, er at betragte som forældede, så

snart fristen på tre år fra det tidspunkt, hvorpå indehaveren, efter

at EF-sortsbeskyttelsen er blevet endeligt meddelt, har fået

kendskab til den krænkende handling og den person, der har

begået den, er udløbet, også selv om de krænkende handlinger er

vedblevet med at finde sted frem til det tidspunkt, hvor kravet

fremsættes?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel

96 i forordning (EF) nr. 2100/94 da fortolkes således, at

forældelsesfristen alene finder anvendelse på de handlinger, der

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

T-238/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.10.21

T-518/19

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.10.21

T-628/19

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

06.10.21

T-7/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

06.10.21

C-186/18

Ministeriet for Landbrug,

Fødevarer og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

har fundet sted uden for fristen på de tre seneste år inden kravets

fremsættelse, men ikke i forbindelse med de handlinger, der har

fundet sted inden for dette tidsrum?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, vil der da

alene kunne gives medhold i kravet om ophør og ligeledes i kravet

om skadeserstatning for så vidt angår de handlinger, der har

fundet sted inden for de seneste tre år?

C-683/19

Viesgo Infraestructuras Energéticas

1) Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis

–

bl.a.

ved dom af 20. april 2010 (sag C-265/08, Federutility) og af 7.

september 2016 (sag C- 121/15, ANODE)

–

en national

regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov 24/2013 af 26.

december, gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt dekret

968/2014 af 21. november 2014, i medfør af hvilken

finansieringen af den sociale rabatordning er pålagt bestemte

aktører i elforsyningen

–

moderselskaberne for koncerner af

selskaber eller, eventuelt, selskaber, som samtidig udfører

produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed for

elenergi

–

er forenelig med de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2,

i direktiv 2009/72/EF, når nogle af disse forpligtede parter kun

har en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre

enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at påtage

sig disse omkostninger, enten som følge af deres nettoomsætning,

deres relative markedsandel i nogle af virksomhedsområderne,

eller fordi de udfører to af disse virksomheder samtidigt og på en

integreret måde, er fritaget for nævnte omkostninger.

2) Hvorvidt det er foreneligt med proportionalitetsprincippet som

fastlagt i den nævnte artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF, at en

national regulering, som medfører en forpligtelse til finansiering af

en social rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller

med tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en

godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.

Landespolizeidirektion Steiermark

1. Skal den nationale ret i en straffesag, som føres med det formål

at beskytte en monopolordning, prøve den relevante

sanktionsbestemmelse i lyset af den frie udveksling af

tjenesteydelser, når retten allerede tidligere har sammenholdt

monopolordningen med EU-Domstolens principper, og denne

undersøgelse har vist, at monopolordningen er lovlig?

2. Såfremt svaret på det første spørgsmål er bekræftende:

2. a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over

bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af

hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?

2. b) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på mindst 3.000 EUR for

erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør

af lov om hasardspil?

2. c) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en

forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over

forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig

udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om

hasardspil?

2. d) Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af

sanktion for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er

forbudt i medfør af lov om hasardspil, betaling af et bidrag til

sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?

3. Såfremt svaret på det første spørgsmål er benægtende:

Energistyrelsen

O-sag

Dom

14.10.21

C-231/20

Transportministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

3. a) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat uden absolut loft over

bødernes samlede beløb for erhvervsmæssig udbydelse af

hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om hasardspil?

3. b) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver obligatorisk

pålæggelse af en bøde pr. spilleautomat på 3.000 EUR for

erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør

af lov om hasardspil?

3. c) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som foreskriver pålæggelse af en

forvandlingsstraf pr. spilleautomat uden absolut loft over

forvandlingsstraffenes samlede omfang for erhvervsmæssig

udbydelse af hasardspil, som er forbudt i medfør af lov om

hasardspil?

3. d) Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som i tilfælde af pålæggelse af bøde

for erhvervsmæssig udbydelse af hasardspil, som er forbudt i

medfør af lov om hasardspil, foreskriver betaling af et bidrag til

sagsomkostningerne på 10% af de pålagte bøder?

C-233/20

Job-medium

I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til

feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende (sidste)

arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger en vigtig

grund, før tiden og ensidigt bringer arbejdsforholdet til ophør

(»fratrædelse«) (»Austritt«), forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT

2010, C 83, [s. 389]) og artikel 7 i […]direktiv 2003/88/EF?

1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var umuligt for

arbejdstageren at afholde ferien?

1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse foretages?

INSS

1. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 79/7 af 18. december 1978 om

gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til social sikring, hvorefter ydelser til

efterladte samt familieydelser udelukkes fra direktivets

anvendelsesområde, kendes ugyldig, eller anses for ugyldig,

eftersom bestemmelsen er i strid med et af EU-rettens

grundlæggende principper, nemlig princippet om ligestilling af

mænd og kvinder, der er forankret som en af Den Europæiske

Unions grundlæggende værdier i artikel 2 og 3 i traktaten om Den

Europæiske Union, i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og som grundlæggende rettighed i artikel

21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder samt i Domstolens mangeårige og faste praksis?

2. Skal artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel

17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til

den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder

og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4.

november 1950, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for en national foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede (som er indført på grundlag af den af Tribunal

Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr. 40/2014 af

11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen er blevet

fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet sted

Miljøministeriet

Ministeriet for Landbrug,

Fødevarer og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

C-244/20

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det

–

i praksis og som

følge af det generelle manglende kendskab til kravet om

formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse

med opfyldelsen heraf

–

i første omgang er blevet umuliggjort og

sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den

enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er

fastsat i Código Civil Catalán (den catalanske civillovbog)?

3. Skal et så grundlæggende EU-retligt princip som princippet om

ligestilling af mænd og kvinder, der anses for en grundlæggende

værdi i henhold til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske

Union, og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af køn,

der er anerkendt som en grundlæggende rettighed i artikel 21 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 14 i den europæiske

menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national foranstaltning som

den i hovedsagen omhandlede (som er indført på grundlag af den

af Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr.

40/2014 af 11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen

er blevet fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet

sted med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det

–

i praksis og

som følge af det generelle manglende kendskab til kravet om

formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse

med opfyldelsen heraf

–

i første omgang er blevet umuliggjort og

sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den

enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er

fastsat i den catalanske civillovbog, til skade for langt flere kvinder

end mænd?

4. Skal forbuddet mod forskelsbehandling på grund af »fødsel«,

eller subsidiært på grund af »tilhørsforhold til et nationalt

mindretal«, som forbudte årsager eller »grunde« til

forskelsbehandling i henhold til artikel 21, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 14 i den europæiske

menneskerettighedskonvention, fortolkes således, at

bestemmelserne er til hinder for en national foranstaltning som

den i hovedsagen omhandlede (som er indført på grundlag af den

af Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) afsagte dom nr.

40/2014 af 11.3.2014, den nationale retspraksis, hvorved dommen

er blevet fortolket, og den ændring af lovgivningen, der har fundet

sted med henblik på opfyldelse heraf), hvorefter det

–

i praksis og

som følge af det generelle manglende kendskab til kravet om

formalisering og manglen på en overgangsperiode i forbindelse

med opfyldelsen heraf

–

i første omgang er blevet umuliggjort og

sidenhen er gjort særdeles vanskeligt at opnå adgang til den

enkepension på grundlag af et papirløst samlivsforhold, der er

fastsat i den catalanske civillovbog?

C-373/20

Dyrektor Z. Oddziału Regionalnego Agencji

Restrukturyzacja i Modernizacji

Er de nationale myndigheders forståelse af begrebet »permanente

græsarealer« i artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF)

nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om

gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit

III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT

2009, L 316, s. 1), hvorefter naturlige periodiske oversvømmelser

eller delvise oversvømmelser af enge og græsgange beliggende i

det særlige naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-området

Iński

landskabspark), fører til såkaldt »omdrift« på disse arealer, hvilket

resulterer i afbrydelse af perioden på fem år (eller længere), hvor

»omdrift« ikke må anvendes, hvilket følgelig danner grundlag for

at fratage eller reducere betalinger for miljøvenligt landbrug til

Ministeriet for Landbrug,

Fødevarer og Fiskeri

O-sag

Dom

14.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

landbrugeren samt yderligere økonomiske konsekvenser i

forbindelse med afbrydelsen af den femårige

gennemførelsesperiode for et miljøvenligt landbrugsprogram,

korrekt?

C-452/20

Agenzia delle dogane e dei monopoli et Ministero

dell'Economia e delle Finanze

Udgør artikel 25, stk. 2, i kongeligt dekret nr. 2316 af 24.

december 1934, som erstattet af artikel 24, stk. 3, i lovdekret nr.

6/2016 (gennemførelse af direktiv 2014/40/EU om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og

relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF)

–

for så vidt angår den del, hvor det bestemmes, at »[e]nhver, der

sælger eller udleverer tobaksvarer eller elektroniske cigaretter eller

genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaretter, som

indeholder nikotin, eller nye kategorier af tobaksvarer, til personer

under 18 år, pålægges en administrativ finansiel sanktion på

500,00 til 3 000,00 EUR og 15 dages suspension af bevillingen til

udøvelse af aktiviteten«

–

en tilsidesættelse af

proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet i EU-

retten, sådan som de fremgår af artikel 5 TEU og artikel 23, stk. 3,

i samt 21. og 60. betragtning til direktiv 2014/40, idet den

omhandlede bestemmelse giver forrang for

forsigtighedsprincippet uden at afveje det mod

proportionalitetsprincippet, hvorfor de økonomiske aktørers

interesser forringes uforholdsmæssigt til gavn for beskyttelsen af

retten til sundhed, således at der ikke sikres den rimelige balance

mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, så meget desto

mere når sanktionen ved en tilsidesættelse af 8. betragtning til

direktivet ikke effektivt forfølger formålet om at nedbringe

rygeprævalensen blandt unge?

Schneider Electric e.a.

Er bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 90/435/EF af 23. juli

1990, henset navnlig til direktivets artikel 7, stk. 2, til hinder for en

bestemmelse såsom artikel 223e i code général des impôts, der

med henblik på en korrekt gennemførelse af en ordning, der har

til formål at ophæve den økonomiske dobbeltbeskatning af

udbytte, indfører en mekanisme med indeholdelse i forbindelse

med moderselskabets videreudlodning af udbytte, som er blevet

udloddet af datterselskaber, der er hjemmehørende i en anden

EU-medlemsstat?

Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 12. december

2017 i sag M.8672 (EASYJET/CERTAIN AIR BERLIN

ASSETS)

—

C(2017) 8766 final

—

annulleres.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Kommissionen tilpligtes inden for rammerne af svarskriftet at

besvare visse spørgsmål om afviklingen af undersøgelsen

vedrørende virkningerne af den omhandlede fusion på

konkurrencen og at fremlægge visse af de beviser, som afgørelsen

er støttet på.

Polskie Linie Lotnicze »LOT« mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

14.10.21

C-556/20

Skatteministeriet

O-sag

14.10.21

T-240/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

20.10.21

T-296/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

20.10.21

C-267/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

21.10.21

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 834: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/10-21

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen

omhandlede, der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af

direktivet og gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre

vedrører tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af

tabet da fortolkes således, at der er tale om en processuel

bestemmelse, der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet

er anlagt efter ikrafttrædelsen af den nationale

gennemførelsesbestemmelse[?]

C-463/20

Namur-Est Environnement

1. Falder en afgørelse, »hvormed der gives tilladelse til

forstyrrelsen af dyr og forringelsen af disse arters levesteder med

henblik på drift af et stenbrud«, og den afgørelse, hvormed der

gives tilladelse til eller afslag på denne drift (samlet tilladelse), ind

under samme tilladelse [som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c),] i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet for det samme projekt [som

omhandlet i samme direktivs artikel 1, stk. 2, litra a)], såfremt

denne drift på den ene side ikke kan foregå uden den første af

disse afgørelser, og såfremt den myndighed, der har kompetence

til at udstede samlede tilladelser, på den anden side bevarer

muligheden for at anlægge en strengere bedømmelse af

virkningerne på miljøet af denne drift i forhold til de parametre,

som er fastlagt af ophavsmanden til den første afgørelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, ønskes det

oplyst, om de krav, der stilles i dette direktiv, navnlig i dets artikel

2, 5, 6, 7 og 8, er tilstrækkeligt overholdt, når fasen med deltagelse

af offentligheden ligger senere end vedtagelsen af den afgørelse,

»hvormed der gives tilladelse til forstyrrelsen af dyr og

forringelsen af disse arters levesteder med henblik på drift af et

stenbrud«, men tidligere end vedtagelsen af den primære

afgørelse, som giver bygherren ret til at drive stenbruddet?

Miljøministeriet

O-sag

21.10.21