Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2284881_0001.png
DA
E-003883/2020
Svar
(19.10.2020)
Rådet støtter handicappolitikker, der er udviklet på EU-plan. I 2011 vedtog Rådet konklusioner, der
hilste Kommissionens handicapstrategi 2010-2020 velkommen. Rådet er parat til at drøfte den nye
strategi, som Kommissionen agter at forelægge i 2021. Som en af de to medlovgivere har Rådet
sammen med Europa-Parlamentet vedtaget flere instrumenter på handicapområdet i de senere år,
f.eks. et direktiv, der skal forbedre tilgængeligheden af offentlige websteder og mobilapplikationer
1
,
og den europæiske retsakt om tilgængelighed
2
.
GSR har som offentligt forvaltningsorgan og arbejdsgiver truffet foranstaltninger til at gennemføre
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap internt. GSR har regelmæssige
kontakter med de andre EU-institutioner om spørgsmål vedrørende konventionen, f.eks. for at
drøfte, hvordan man kan øge beskæftigelsen for personer med handicap (punkt 89 i de afsluttende
bemærkninger fra FN's komité). Et konkret resultat af dette interinstitutionelle samarbejde er GSR's
program for positiv særbehandling af praktikanter med handicap, som garanterer fire til seks
lønnede praktikophold om året for praktikanter med et anerkendt handicap. Ved etableringen af
dette program var GSR taknemmelig for at kunne lære af de erfaringer, som Europa-Parlamentet
havde med et lignende program. Den interinstitutionelle guide til nytilkomne med handicap
"AccessAble Brussels" og det interinstitutionelle samarbejde med myndighederne i Bruxelles med
henblik på at forbedre tilgængeligheden til området omkring EU-institutionerne er yderligere
eksempler på konkrete resultater, der er opnået gennem interinstitutionelt samarbejde. Som nævnt i
"AccessAble Brussels"-guiden og også i andet materiale opfordres personer med handicap til at
kontakte enten GSR's Sociale Tjeneste eller dets Ligestillingskontor, hvis de har spørgsmål. Disse
tjenester er en del af GSR's Generaldirektorat for Organisatorisk Udvikling og Organisatoriske
Tjenester (GD ORG).
1
2
Direktiv (EU) 2016/2102 (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
Direktiv (EU) 2019/882 (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).