EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Notat

Opfølgning på EU-Domstolens dom i C-410/18, Aubriet

EU-Domstolen har den 10. juli 2019 afsagt dom i sag C-410/18, Aubriet. Danmark

har afgivet skriftligt indlæg i sagen.

Sagen handler om, hvilke krav om tilknytning en medlemsstat kan stille for at yde

uddannelsesstøtte til børn af grænsearbejdere. Med grænsearbejdere menes

EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i én

EU/EØS-medlemsstat, men har bopæl i en anden EU/EØS-medlemsstat. Sagen

skal ses i forlængelse af tidligere sager om tilsvarende spørgsmål, C-20/12, Gier-

sch, og C-238/15, Bragança Linares Verruga (herefter Verruga-dommen).

Efter de luxembourgske regler, som blev forelagt EU-Domstolen i sagen, stilles

der krav om, at grænsearbejderen skal have arbejdet i en samlet periode på

mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år, for at grænsearbejderens

børn kan opnå ret til uddannelsesstøtte fra Luxembourg til uddannelse både i og

uden for Luxembourg.

EU-Domstolen konkluderer i dommen, at de luxembourgske regler ikke er forene-

lige med EU-retten. Idet de danske regler for SU til uddannelse i udlandet har

visse lighedspunkter med de luxembourgske SU-regler, vurderer Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Justitsministeriet, at det er nødvendigt at foretage en

mindre ændring af reglerne i SU-bekendtgørelsen om SU til uddannelse i udlan-

det, jf. nærmere herom nedenfor.

EU-Domstolens dom

Domstolen har i sagen skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 45 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og artikel 7, stk. 2,

i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed inden for Unionen

er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af økonomisk

støtte til videregående uddannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget

af, at en af den studerendes forældre på tidspunktet for ansøgningen om økono-

misk støtte har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervs-

virksomhed i denne medlemsstat i en periode på mindst fem år inden for en refe-

renceperiode på syv år, mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de stu-

derende, der er bosiddende på den nævnte medlemsstats område.

EU-Domstolen anfører i relation til tidligere sager vedr. adgangen til studiestøtte

for børn af grænsearbejdere i præmis 34 og 35 følgende:

”34.

Domstolen har imidlertid allerede anerkendt, at en national lovgiv-

ning, der er udtryk for indirekte forskelsbehandling, og som opstiller

begrænsninger for tildelingen af sociale fordele som omhandlet i ar-

tikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011 til grænsearbejdere, idet der

ikke foreligger en tilstrækkelig tilknytning til det samfund, hvor de

udøver virksomhed uden at være bosiddende dér, kan være objek-

19. november 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

189424

Side 1/6

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

tivt begrundet (jf. dom af 18.7.2007, Geven, C-213/05,

EU:C:2007:438, præmis 26, og af 14.12.2016, Bragança Linares

Verruga m.fl., C-238/15, EU:C:2016:949, præmis 51).

35.

Hvad navnlig angår tildelingen af økonomisk støtte fra staten til

videregående uddannelse til ikke-bosiddende børn af vandrende

arbejdstagere og grænsearbejdere har Domstolen anført, at den

omstændighed, at den pågældende studerendes forældre i en be-

tydelig periode havde været beskæftiget i den medlemsstat, som

yder den støtte, der var ansøgt om, kunne være egnet til at bevise

den reelle grad af tilknytning til denne medlemsstats samfund eller

arbejdsmarked (dom af 20.6.2013, Giersch m.fl., C-20/12,

EU:C:2013:411, præmis 78, og af 14.12.2016, Bragança Linares

Verruga m.fl., C-238/15,

EU:C:2016:949, præmis 55).”

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

I EU-Domstolens prøvelse af, hvorvidt beskæftigelse i en periode på fem år ud af

de seneste syv år forud for ansøgningstidspunktet er tilstrækkeligt til at vurdere

grænsearbejderens tilknytning til giverlandets arbejdsmarked, anfører EU-

Domstolen i præmis 43-45 følgende:

”43.

Det bemærkes imidlertid, at Nicolas Aubriet i hovedsagen fik afslag

på tildeling af økonomisk støtte fra staten til videregående uddan-

nelse, selv om hans far på vedvarende vis i de år, der gik forud for

sønnens ansøgning om økonomisk støtte, havde været lønmodta-

ger i Luxembourg i en betydelig periode, der langt overstiger mini-

mumsperioden på 5 år. Bruno Aubriet har således været skatteplig-

tig i Luxembourg og har indbetalt til denne stats sociale sikrings-

ordning i mere end 17 år i løbet af de 23 år, der gik forud for søn-

nens ansøgning om økonomisk støtte til videregående uddannelse,

dvs. fra 1991 til 2014.

Derimod opfylder Bruno Aubriet ikke betingelsen om en minimums-

beskæftigelsesperiode inden for referenceperioden, der er fastsat i

lov af 24. juli 2014, idet han måtte afbryde sin beskæftigelse i Lu-

xembourg i perioden fra den 15. januar 2008 til den 16. december

2012, hvor han havde ansættelse i sin bopælsstat.

Som det fremgår af Bruno Aubriets situation, er det ikke tilstrække-

ligt alene at tage hensyn til den beskæftigelse, som grænsearbejde-

ren har udøvet i Luxembourg inden for en referenceperiode på syv

år forud for ansøgningen om økonomisk støtte, for at kunne foreta-

ge en fyldestgørende vurdering af betydningen af denne grænsear-

bejders tilknytning til det luxembourgske arbejdsmarked, navnlig

når han allerede har været ansat i en betydelig periode inden refe-

renceperioden.”

44.

45.

På den baggrund fastslår EU-Domstolen i præmis 47 følgende:

”47.

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det forelagte

spørgsmål skal besvares med, at artikel 45 TEUF og artikel 7, stk.

Side 2/6

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

2, i forordning nr. 492/2011 skal fortolkes således, at de er til hinder

for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandle-

de, hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videregående ud-

dannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at en af

den studerendes forældre på tidspunktet for ansøgningen om øko-

nomisk støtte har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selv-

stændig erhvervsvirksomhed i denne medlemsstat i en periode på

mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år beregnet

med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for nævnte ansøgning om

økonomisk støtte, for så vidt som den ikke gør det muligt at give en

tilstrækkelig bred forståelse af, om der foreligger en eventuel til-

strækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat.”

Danske regler

De danske og luxembourgske regler for uddannelsesstøtte i relation til børn af

grænsearbejdere er ikke ens på alle punkter, men der er dog visse lighedspunkter,

som gør Aubriet-dommen relevant i forhold til de danske SU-regler.

I de danske SU-regler skelnes der således ikke mellem, om den uddannelsessø-

gende bor i eller uden for Danmark. Der skelnes derimod mellem, om den foræl-

der, som den uddannelsessøgende afleder rettigheder fra, er en herboende

vandrende arbejdstager eller en grænsearbejder.

I de danske SU-regler skelnes der desuden mellem adgangen til uddannelsesstøt-

te til uddannelse i Danmark og adgangen til uddannelsesstøtte til uddannelse i

udlandet således, at der stilles krav om tilknytning til Danmark for så vidt angår

uddannelsessøgende, der søger om SU til uddannelse i udlandet.

Danmark valgte senest efter Verruga-dommen at ændre bestemmelserne for ad-

gang til SU til uddannelse i udlandet for så vidt angår familiemedlemmer til græn-

searbejdere. Familiemedlemmer er i relation hertil børn af grænsearbejderen,

ægtefælle til grænsearbejderen og forældre til grænsearbejderen.

Det følger herefter af de eksisterende SU-regler, at et familiemedlem til en græn-

searbejder kan have ret til SU til uddannelse i udlandet, hvis grænsearbejderen

har arbejdet i Danmark i fem år ud af de seneste syv år forud for ansøgningstids-

punktet. Før Verruga-dommen gjaldt der et krav om uafbrudt arbejde i 5 år forud

for ansøgningstidspunktet.

Reglerne for SU til uddannelse i udlandet blev efter Verruga-dommen endvidere

ændret således, at familiemedlemmer til grænsearbejdere tillige fik mulighed for

også at få vurderet deres tilknytning til Danmark på baggrund af de øvrige tilknyt-

ningskriterier, som er fastsat i SU-bekendtgørelsen. Tilknytningskriterierne fremgår

nedenfor.

Konsekvenser af Aubriet-dommen

EU-Domstolen slår med dommen fast, at det ikke er tilstrækkeligt alene at tage

hensyn til den beskæftigelse, som grænsearbejderen har udøvet i Luxembourg

inden for en referenceperiode på syv år forud for ansøgningen om økonomisk

støtte, for at kunne foretage en fyldestgørende vurdering af betydningen af denne

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/6

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

grænsearbejders tilknytning til det luxembourgske arbejdsmarked, navnlig når han

allerede har været ansat i en betydelig periode inden referenceperioden. Tilknyt-

ningskravet gør det således ikke muligt at give en tilstrækkelig bred forståelse af,

om der foreligger en eventuel tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet i Luxem-

bourg.

EU-Domstolen konkluderer dertil, at det luxembourgske krav om arbejde i fem år

ud af de seneste syv år forud for ansøgningstidspunktet, er en restriktion, der går

ud over det, som er nødvendigt for at nå det legitime mål om at øge antallet af

personer med en videregående uddannelse i den bosiddende befolkning, hvilket

er den begrundelse, der ligger til grund for de luxembourgske regler.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer på den baggrund, at det er nød-

vendigt at ændre de danske SU-regler.

I henhold til SU-bekendtgørelsen kan der gives SU til uddannelse i en anden

EU/EØS-medlemsstat til familiemedlemmer til grænsearbejdere, når den uddan-

nelsessøgende:

1) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste

10 år forud for ansøgningstidspunktet.

2) Er familiemedlem til en grænsearbejder, der har arbejdet i Danmark i mindst 5

år inden for de sidste 7 år forud for ansøgningstidspunktet.

3) Har gået i skole i Danmark i en betydelig periode. (Der er givet tilsagn på bag-

grund af 7 års folkeskole eller en hel ungdomsuddannelse.)

4) Har nær kontakt til familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlem-

mer, der forsørger den uddannelsessøgende, i en betydelig periode. (Der er

givet tilsagn på baggrund af et ophold hos faster i Danmark i tre år inden for

de sidste 10 år, eller 1,5 år hos faster umiddelbart før studiestart

–

ophold i

forbindelse med ferie og højtider er ikke tilstrækkeligt, selvom det har stået på

i en længere årrække.)

5) Har haft betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode. (Der

er givet tilsagn på baggrund af at have drevet virksomhed i Danmark i tre år

eller at vedkommende i en betydelig periode har besiddet fast ejendom.)

6) Har haft arbejde i Danmark i en betydelig periode. (Der er givet tilsagn på

baggrund af fuldtidsarbejde i 2 år eller deltidsarbejde over en længere sam-

menhængende periode.)

7) Tæt ved at opfylde et af kriterierne 3-6 og har betydelige danskkundskaber.

(Der er givet tilsagn på baggrund af 6 års skolegang og betydelige dansk-

kundskaber.)

I henhold til SU-bekendtgørelsen kan der endvidere gives SU til uddannelse i et

land uden for EU/EØS til familiemedlemmer til grænsearbejdere, når den uddan-

nelsessøgende:

1) Har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i EU/EØS, og opfylder en af de

ovennævnte betingelser i nr. 1-7, eller

2) Har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de

sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/6

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

Med henblik på at opfylde dommen foreslås det at udvide bestemmelsen i nr. 2

vedrørende uddannelser i en anden EU/EØS-medlemsstat således, at der også

kan gives SU til familiemedlemmer til grænsearbejdere, som

–

selvom de ikke har

arbejdet i Danmark i 5 ud af de seneste 7 år

–

alligevel har den fornødne tilknyt-

ning til det danske arbejdsmarked, når den pågældende allerede har arbejdet i en

betydelig periode i Danmark forud for perioden på 7 år.

Det foreslås således at fastholde udgangspunktet om, at grænsearbejderen skal

have arbejdet i Danmark i mindst 5 år ud af de seneste 7 år forud for ansøgnings-

tidspunktet for, at grænsearbejderens familiemedlemmer kan opnå ret til SU til

uddannelse i en anden EU/EØS-medlemsstat. Fastholdelse af bestemmelsen skal

ses i lyset af, at det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til administrationen og de

uddannelsessøgende i videst muligt omfang at bibeholde objektive kriterier for

vurdering af ansøgninger om SU. Uddannelsessøgende, hvis forælder opfylder

kravet om arbejde i fem år ud af de seneste syv år forud for ansøgningstidspunk-

tet, vurderes således uden tvivl at opfylde kriteriet for tilstrækkelig tilknytning til

Danmark.

Samtidig vil den foreslåede udvidelse af bestemmelsen give mulighed for at tage

højde for en samlet arbejdsperiode på f.eks. 17 år i løbet af 23 år forud for ansøg-

ningstidspunktet, sådan som var tilfældet i Aubriet-dommen. Der vil fortsat blive

lagt vægt på samlet set mindst fem års arbejde, og det vil endvidere indgå i vurde-

ringen i hvor tæt tilknytning til ansøgningstidspunktet, at arbejdet har været udført.

Det vil endvidere indgå i vurderingen i hvor mange år ud over de fem år, grænse-

arbejderen har arbejdet i Danmark.

På Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside om SU,

www.su.dk,

vil der

blive givet eksempler på styrelsens praksis ved vurderingen af grænsearbejderens

tilknytning til Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt præcist at vurdere, hvor mange flere der vil få adgang til SU til

uddannelse i en anden EU/EØS-medlemsstat med den foreslåede ændring.

Det kan dog oplyses, at der

–

siden tilknytningskriterierne trådte i kraft den 1. juli

2014

–

er givet SU til uddannelse i udlandet til samlet set 279 personer pr. 1. ok-

tober 2020 på baggrund af ovennævnte kriterier nr. 2-7.

Af de 279 tilsagn er i alt 54 givet efter grænsearbejderreglen, hvoraf 37 var danske

statsborgere, 14 var EU/EØS-statsborgere, og 3 var statsborgere fra tredjelande.

Det kan dertil nævnes, at alle tilsagn om SU til uddannelse i udlandet, der er givet

efter den seneste justering af SU-reglerne som opfølgning på Verruga-dommen,

også ville være givet efter de hidtidige regler før Verruga-dommen. Justering af

reglerne på baggrund af Verruga-dommen har således ikke ført til en stigning i

antallet af tilsagn om SU til uddannelse i udlandet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer på baggrund af den hidtidige

anvendelse af reglerne vedrørende familiemedlemmer til grænsearbejdere, at de

foreslåede justeringer af reglerne kun i meget begrænset omfang udvider adgan-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/6

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Brev vedr. opfølgning på dom fra EU-Domstolen i sag C-410-18

gen til SU til uddannelse i en anden EU/EØS-medlemsstat, og dermed vurderes

antallet af studerende med SU til uddannelse i en anden EU/EØS-medlemsstat

kun at blive påvirket marginalt.

Opfølgning/proces

Den foreslåede ændring forudsætter ændring af SU-bekendtgørelsens §§ 1, 4, 5

og 6.

Regeringen vil drøfte forslag til ændring af SU-bekendtgørelsen med SU-

forligskredsen med henblik på at justere bestemmelserne om familiemedlemmer til

grænsearbejderes adgang til SU til en hel uddannelse i en anden EU/EØS-

medlemsstat.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/6