EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del Bilag 90
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

20. november 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-445/19

Titel og kort sagsresumé

Viasat Broadcasting UK (ulovlighedsrenter, TV2)

Emne:

TV2 og spørgsmålet om ulovlighedsrenter

Spørgsmål:

1) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

CELF-dommen, også i en situation som den foreliggende,

hvor den ulovlige statsstøtte udgjorde public service-

kompensation, der efterfølgende er fundet forenelig med

det indre marked efter TEUF artikel 106, stk. 2, og hvor

godkendelsen er sket på grundlag af en vurdering af hele

public service-virksomhedens samlede økonomi, herunder

dens kapitalisering?

2) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

CELF-dommen, også beløb, som under omstændigheder

som i den foreliggende sag er overført fra

støttemodtageren til tilknyttede virksomheder i henhold til

en offentligretlig forpligtelse, men som ved en endelig

kommissionsafgørelse er kvalificeret som en fordel i TEUF

artikel 107, stk. l's forstand til støttemodtageren?

3) Gælder forpligtelsen for en national domstol til at

pålægge en støttemodtager at betale ulovlighedsrenter, jf.

CELF-dommen, også statsstøtte, som støttemodtageren

under omstændigheder som i den foreliggende sag har

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Erhvervsministeriet

Til orientering:

Energistyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

24.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

modtaget fra en offentligt kontrolleret virksomhed, idet

sidstnævntes midler delvist hidrører fra salg af

støttemodtagerens ydelser

C-361/19

De Ruiter vof

Emne:

Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav

Spørgsmål:

Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så

vidt som det herved bestemmes, at det er året for

konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det

år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal

beregnes, i en situation, hvor året for den manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er

det samme som året for konstateringen heraf?

C-174/19

P og C-

175/19 P

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen mv. (appel af sag T-630/15)

Emne:

Finansieringen af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande i sag C-174/19 P:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-630/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition; and that the new

pleas submitted by the Appellant were inadmissible.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

Påstande i sag C-175/19 P:

1. Set aside the Judgment of 13 December 2018 of the

General Court in Case T-631/15 to the extent that it

dismissed the Appellant’s pleas that the measures granted

to A/S Femern Landanlæg constitute aid; that the

Hinterland Connections costs do not constitute eligible

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Landbrugsstyrelsen

25.11.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Til orientering:

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Mundtlig

forhandling

26.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

costs for the compatibility of the aid granted to Femern

A/S; that the measures granted to Femern A/S do not

have an incentive effect; that the counterfactual analysis is

unlawful; that the measures granted to Femern A/S do not

cause undue distortion of competition.

2. Order the Respondent to pay its own costs and the costs

of the Appellant.

T-378/20

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

Den danske stats kompensation for skade som følge af

COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april

2020 om statsstøtte SA.56795 annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-791/19

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Emne:

Retsstatsprincippet, dommeres uafhængighed, betydningen

af at retslige afgørelse kan kvalificeres som

diciplinærforseelser, herunder i lyset af adgangen til at

forelægge præjudicielle spørgsmål.

Påstande:

1. Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit,

TEU, idet

—den

har tilladt, at indholdet i retslige afgørelser kan

kvalificeres som disciplinærforseelser i forhold til

dommerne ved de almindelige domstole (artikel 107, stk. 1,

i lov om de almindelige domstoles organisation og artikel

97, stk. 1 og 3, i lov om højesteret),

—den

ikke har sikret uafhængighed og upartiskhed for

højesterets disciplinærkammer, som det tilkommer at

kontrollere de afgørelser, der træffes i disciplinærsager mod

dommerne [artikel 3, nr. 5), artikel 27 og artikel 73, stk. 1, i

lov om højesteret, sammenholdt med artikel 9a i lov om

det nationale råd for retsvæsenet],

—den

har overdraget formanden for højesterets

disciplinærkammer en skønsbeføjelse til at nominere

disciplinærdomstolen i første instans i sager vedrørende

dommere ved de almindelige domstole (artikel 110, stk. 3,

og artikel 114, stk. 7, i lov om de almindelige domstoles

organisation), og dermed ikke har sikret, at

disciplinærsagerne behandles af en domstol, der er

»oprettet ved lov«, og

—den

har overdraget justitsministeren beføjelsen til at

udpege en disciplinærembedsmand for justitsministeren

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Til orientering:

Transport- og

Boligministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

01.12.20

Mundtlig

forhandling

27.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

(artikel 112b i lov om de almindelige domstoles

organisation) og dermed ikke har sikret, at

disciplinærsagerne mod dommere ved de almindelige

domstole behandles inden for en rimelig frist, og idet den

har fastsat, at foranstaltninger i forbindelse med udpegelse

af en forsvarer og dennes varetagelse af forsvaret ikke har

opsættende virkning på afviklingen af disciplinærsagen

(artikel 113a i lov om de almindelige domstoles

organisation), og at disciplinærdomstolen gennemfører

disciplinærsagen selv i den pågældende tilsagte dommers

eller dennes forsvarers lovlige forfald (artikel 115a, stk. 3, i

lov om de almindelige domstoles organisation), og dermed

ikke har sikret retten til forsvar for de anklagede dommere

ved de almindelige domstole, og

at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 267, stk. 2 og 3, TEUF, idet

—den

har tilladt, at retternes beføjelse til at forelægge

Domstolen anmodninger om præjudicielle afgørelser

begrænses af muligheden for at indlede en disciplinærsag.

2) Republikken Polen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-225/19

og C-

226/19

Titel og kort sagsresumé

Minister van Buitenlandse Zaken m.fl.

1. Er en klagesag som omhandlet i visumkodeksens artikel 32,

stk. 3, vedrørende en endelig afgørelse om afslag på visum af

den grund, der omhandles i visumkodeksens artikel 32, stk. 1,

litra a), nr. vi), et effektivt retsmiddel som omhandlet i artikel

47 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder under

følgende omstændigheder:

- i begrundelsen for afgørelsen har medlemsstaten anført: »De

anses af en eller flere medlemsstater for at udgøre en trussel

mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed,

som defineret i Schengengrænsekodeksens artikel 2, nr. 19,

henholdsvis 21, eller mod en eller flere medlemsstaters

internationale forbindelser«

- hverken i afgørelsen eller under klagesagen anfører

medlemsstaten, hvilken særlig eller hvilke særlige af de i

visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi, nævnte fire

grunde, der gøres gældende mod ansøgeren

- under klagesagen anfører medlemsstaten ikke andre nærmere

materielle oplysninger eller nogen støtte for den eller de grunde,

der ligger til grund for indsigelsen fra den anden medlemsstat

(eller de andre medlemsstater)?

2. Er der under de i spørgsmål 1 beskrevne omstændigheder

tale om god forvaltning som omhandlet i artikel 41 i EU’s

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

24.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-510/19

charter om grundlæggende rettigheder, særligt når henses til

forvaltningens pligt til at begrunde sine afgørelser?

3.a. Skal spørgsmål 1 og 2 besvares anderledes, såfremt

medlemsstaten i den endelige afgørelse om visum henviser til

en eksisterende og tilstrækkelig tydeligt angivet mulighed i den

anden medlemsstat for at indlede en klagesag mod den ved

navns nævnelse anførte ansvarlige myndighed i den anden

medlemsstat (eller de andre medlemsstater), som har indgivet

den i visumkodeksen artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi),

omhandlede indsigelse, og hvorunder afslagsgrunden kan

behandles?

3.b. Kræves det for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 i

forbindelse med spørgsmål 3.a., at afgørelsen i en klagesag mod

den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse,

udsættes, indtil ansøgeren har haft lejlighed til at anvende

klagemuligheden i den anden medlemsstat (eller de andre

medlemsstater), og såfremt ansøgeren gør brug af denne

mulighed, at den endelige afgørelse er truffet i denne klagesag?

4. Har det for besvarelsen af spørgsmålene nogen betydning,

om den myndighed, der i medlemsstaten (eller i

medlemsstaterne) har fremsat indsigelse mod, at der udstedes

visum, kan gives lejlighed til at indtræde i klagesagen mod den

endelige afgørelse om visum som den anden modpart, og

herved kan få lejlighed til at underbygge den eller de grunde,

som indsigelsen støttes på?

Openbaar Ministerie

1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt

begreb?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag

af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den

fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og

den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre

følgelig en retsafgørelse?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den

nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt

anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel

6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske

arrestordre følgelig en retsafgørelse?

1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da

accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel

myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te

Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved

bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes

søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i

henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en

anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,

hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive

hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund

opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i

rammeafgørelsen?

1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at

en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel

myndighed, først og fremmest skal respektere den

retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,

før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller

Justitsministeriet

Dom

24.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-49/19

C-372/19

C-795/19

fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en

frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på

grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes

overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som

ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?

2. Er anklagemyndighedens repræsentant i

arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i

Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel

14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse

af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den

fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den

eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

—

Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del B,

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.

marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), idet den har fastsat et ekstraordinært

bidrag for deleordningen for finansieringen af

nettoomkostningerne ved forsyningspligten fra 2007, indtil den

leverandør eller de leverandører, der udvælges i henhold til

artikel 99, stk. 3, i lov nr. 5/2004, påbegynder leveringen af

forsyningspligtydelsen, som fastsat i artikel 17 og 18 i lov nr.

35/2012 om udligningsfonden.

—

Republikken Portugal tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

SABAM

Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i

direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og

beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for

rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i

det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af

en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter

ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk

monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en

model for vederlag for retten til overføring af musikværker til

almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,

1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,

der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager

hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets

repertoire, der afspilles under eventet,

2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer

såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og

drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og

budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?

Tartu vangla

Skal artikel 2, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 2[7]. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den er til hinder

for en national lovgivning, hvorefter en hørenedsættelse, der

overskrider den foreskrevne norm, udgør en absolut hindring

for en ansættelse som fængselstjenestemand og anvendelse af

Energistyrelsen

Dom

25.11.20

Kulturministeriet

Dom

25.11.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.11.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

korrigerende hjælpemidler med henblik på vurderingen af

opfyldelsen af kravene til høreevnen ikke er tilladt?

C-799/19

Sociálna poisťovňa

1. Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes

således, at begrebet»tilgodehavender, der hidrører fra

arbejdsaftaler« også omfatter en godtgørelse for ikke-

økonomisk skade, der er lidt som følge af den ansattes død

efter en arbejdsulykke?

2. Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af

arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fortolkes

således, at en arbejdsgiver, som har været genstand for en

anmodning om tvangsfuldbyrdelse af et krav, tilkendt i henhold

til en retsafgørelse om godtgørelse af ikke-økonomisk skade,

der er lidt som følge af den ansattes død efter en arbejdsulykke,

anses for insolvent også i den situation, hvor fordringen i

tvangsfuldbyrdelsesproceduren anses for uerholdelig som følge

af, at arbejdsgiveren ikke råder over nogen midler?

Bronckers mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse af 10. januar 2019 i

medfør af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvorved den gav

afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring om aktindsigt i

dokumenter, der nævnes i referaterne fra det blandede udvalg

vedrørende spiritus, nedsat i henhold til aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater om

gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser inden for

spiritussektoren, annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte

omkostninger.

Federatie Nederlandse Vakbeweging

1. Skal Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16.

december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (EFT 1997, L 18, s. 1, herefter

»udstationeringsdirektivet«) fortolkes således, at det også finder

anvendelse på en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør

i forbindelse med international vejtransport og således udfører

sit arbejde i mere end en medlemsstat?

2(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, på grundlag af

hvilket kriterium eller ud fra hvilke synspunkter skal det da

afgøres, om en arbejdstager, der er beskæftiget som chauffør i

forbindelse med international vejtransport, er udstationeret »på

en medlemsstats område« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 1, stk. 1 og 3, og om denne

arbejdstager »i en bestemt periode udfører arbejde på en anden

medlemsstats område end den, hvor arbejdstageren

sædvanligvis udfører sit arbejde« som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 2, stk. 1?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den virksomhed,

der udstationerer den i spørgsmål

2(a) omhandlede arbejdstager, er forbundet

–

eksempelvis i

koncernsammenhæng– med den virksomhed, som

arbejdstageren er udstationeret til?

2(c). Såfremt den i spørgsmål 2(a) omhandlede arbejdstagers

arbejde delvist består i cabotagetransport

–

dvs. transport, der

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

25.11.20

T-166/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

25.11.20

C-815/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Transport

–

Boligministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

01.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-826/19

udelukkende foretages i en anden medlemsstat end den

medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit

arbejde

–

må denne arbejdstager da for denne del af

beskæftigelsen under alle omstændigheder anses for at arbejde

midlertidigt i den førstnævnte medlemsstat? I bekræftende fald

gælder der herved en undergrænse eksempelvis i form af en

minimumsperiode pr. måned, hvor cabotagetransporten finder

sted?

3(a). Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, hvorledes skal

begrebet »kollektive aftaler […], der finder generel anvendelse«

som omhandlet i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og

stk. 8, første afsnit, fortolkes? Er der tale om et selvstændig

EU-retligt begreb, og er det således tilstrækkeligt, at de i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8, første afsnit,

omhandlede betingelser er opfyldt i faktisk henseende, eller

kræver disse bestemmelser også, at det er fastslået, at den

kollektive arbejdsaftale finder generel anvendelse i henhold til

national ret?

3(b). Såfremt en kollektiv arbejdsaftale ikke kan betragtes som

en aftale, der finder generel anvendelse som omhandlet i

udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1 og stk. 8, første afsnit,

er artikel 56 TEUF da til hinder for, at en virksomhed, der er

etableret i en medlemsstat, og som udstationerer en

arbejdstager på en anden medlemsstats område, i henhold til en

kontrakt er forpligtet til at efterkomme bestemmelserne i en

sådan kollektiv arbejdsaftale, der gælder i den sidstnævnte

medlemsstat?

Austrian Airlines

1) Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles

bestemmelser om kompensation og bistand til

lufthavnspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91 (forordning (EF) nr. 261/2004) fortolkes således, at

den skal anvendes på to lufthavne, der begge befinder sig i

umiddelbar nærhed af en bykerne, men hvoraf kun den ene er

beliggende i byregionen, hvorimod den anden er beliggende i

nabodelstaten?

2) Skal artikel 5, stk. 1, litra c), artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk.

3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i

tilfælde af landing i en anden bestemmelseslufthavn i samme

by, i samme byområde eller samme region består en ret til

kompensation som følge af aflysning af flyvningen?

3) Skal artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at der i tilfælde

af landing i en anden lufthavn i samme by, i samme byområde

eller samme region består en ret til kompensation som følge af

lang forsinkelse?

4) Skal artikel 5, 7 og 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004

fortolkes således, at forsinkelsen ved efterprøvelsen af, om en

passager har lidt et tab af tid på tre timer eller mere som

omhandlet i EU-Domstolens dom af 19. november 2009 i de

forenede sager C-402/07 og C-432/07, Sturgeon m.fl., skal

beregnes således, at det afgørende er landingstidspunktet i den

anden bestemmelseslufthavn, eller er det afgørende det

tidspunkt, hvor der gennemføres transport til den

bestemmelseslufthavn, som reservationen oprindeligt gjaldt for,

eller til et andet nærliggende bestemmelsested efter aftale med

passageren?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport- og

Boligministeriet

02.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-44/19

C-72/19 P

C-145/19

C-311/19

5) Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at et luftfartsselskab, der gennemfører flyvninger som

led i en flyrotation, kan påberåbe sig en hændelse, der er

indtrådt i tredjesidste led inden den berørte flyvning, konkret

en reduktion af antallet af indflyvninger som følge af uvejr?

6) Skal artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at luftfartsselskabet i tilfælde af [org. s. 3] landing i en

anden bestemmelseslufthavn skal tilbyde transport til et andet

sted på eget initiativ, eller påhviler det passageren at anmode

om en sådan transport?

7) Skal artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra

c), i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at

passageren har ret til kompensation som følge af

tilsidesættelsen af de i artikel 8 og 9 fastsatte forpligtelser til at

tilbyde bistand, forplejning og indkvartering?

Repsol Petróleo

Er en fortolkning af artikel 47, stk. 1, litra b), i lov om

punktafgifter, hvorefter punktafgiften for mineralolier pålægges

egetforbruget af energiprodukter på et raffinaderi med hensyn

til den andel, der anvendes til fremstilling af produkter, som

ikke er energiprodukter, i overensstemmelse med EU-retten,

nærmere bestemt artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96?

Følgende betingelser er opfyldt:

i) de energiprodukter, der anvendes til egetforbruget på

raffinaderiet, er blevet fremstillet på selvsamme raffinaderi

ii) disse produkter anvendes som brændstof i forbindelse med

fremstillingen af mineralolier under punktafgiftssuspension

iii) egetforbruget er forbundet med produktion af

energiprodukter på det samme anlæg, og

iv) i forbindelse med denne produktionsproces som helhed

[fremstilles der] ud over energiprodukter andre uundgåelige og

uønskede restprodukter, som ikke anses for at være

energiprodukter i henhold til artikel 2 i direktiv 2003/96 (f.eks.

svovl, som fjernes fra de energiprodukter, der produceres under

denne fremstillingsproces).

Saleh Thabet m. fl. mod Rådet (appel)

—Den

appellerede dom ophæves.

—Domstolen

træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrører appellanterne.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på, at

denne kan træffe afgørelse i overensstemmelse med

Domstolens retlige bedømmelse.

—Rådet

tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i sagen

for Domstolen og Retten.

Mubarak mod Rådet (appel)

1. Den appellerede dom ophæves.

2. Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer de

anfægtede retsakter, for så vidt som disse finder anvendelse på

appellanten.

3. Subsidiært hjemvises sagen til Retten, således at denne kan

træffe afgørelse i overensstemmelse med Domstolens retlige

bedømmelse.

4. Rådet tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger for

Domstolen og Retten.

BONVER WIN

1) Finder artikel 56 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde anvendelse på en national lovgivning (en

almengyldig retsakt af bindende karakter i form af et

kommunalt dekret), der forbyder en bestemt tjenesteydelse i en

Skatteministeriet

Energistyrelsen

Dom

03.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.20

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-352/19

C-470/19

C-559/19

del af en kommune, blot fordi en af denne lovgivning berørt

tjenesteyders kunder måtte komme eller kommer fra en anden

EU-medlemsstat? Er en simpel påstand om den eventuelle

tilstedeværelse af kunder fra en anden medlemsstat i givet fald

tilstrækkelig til, at artikel 56 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde finder anvendelse, eller er

tjenesteyderen forpligtet til at bevise den konkrete levering af

tjenesteydelser til kunder, som kommer fra andre

medlemsstater?

2) Har det betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, at:

a) den eventuelle restriktion for den frie udveksling af

tjenesteydelser er betydeligt begrænset i både geografisk og

indholdsmæssig henseende (potentiel anvendelse af en de

minimis-undtagelse)

b) den nationale lovgivning ikke synes, retligt eller faktisk, at

medføre en forskellig regulering af situationen for enheder, der

hovedsageligt leverer tjenesteydelser til statsborgere fra andre

EUmedlemsstater på den ene side, og situationen for enheder,

der fokuserer på et nationalt klientel på den anden side?

Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)

—Kendelsen

af 28. februar 2019 (T-178/18) ophæves.

—Der

træffes afgørelse om formaliteten i det

annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har

anlagt til prøvelse af Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december

2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring

af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

begge instanser.

Friends of the Irish Environment

Er kontrol med aktindsigt i sagsakter i sager, hvor der er afsagt

endelig dom, hvor fristen for appel er udløbet, og der ikke

verserer en appel eller er fremsat en anmodning om

genoptagelse, men hvor genoptagelse under særlige

omstændigheder er mulig, udøvelse af dømmende myndighed

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig

adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv

90/313/EØF?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, sammenholdt med direktivets

artikel 1, litra a), og punkt 2.1.2 i bilag V hertil, direktivets

artikel 5, sammenholdt med punkt 2.2 i bilag II hertil, samt

direktivets artikel 11, stk. 1, artikel 11, stk. 3, litra a), c) og e), og

artikel 11, stk. 4, idet det ikke har truffet de foranstaltninger,

der er nødvendige for at forebygge forringelsen af tilstanden af

grundvandsforekomsterne i området Doñana, da det ikke

foretog en yderligere karakterisering af de forekomster, som

udgør en risiko, ligesom det ikke fastlagde de nødvendte

foranstaltninger, og idet det i indsatsprogrammet for

vandområdeplanen for vandområdet Guadalquivir ikke indførte

de grundlæggende og supplerende, passende foranstaltninger.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

03.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

03.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-767/19

C-620/18

C-626/18

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med

artikel 7, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet det ikke

har vedtaget de foranstaltninger, der er egnede til at undgå

forringelsen af de naturtyper og de levestederne for arter, for

hvilke de her omtalte områder blev udpeget (ZEPA/LIC

ES0000024 Doñana, ZEPA/LIC ES6150009 Doñana Norte y

Oeste og ZEPA ES6150012 Dehesa del Estero og Montes de

Moguer).

—Kongeriget

Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF (1) og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF

(2), idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af

følgende:

—artikel

9, stk. 1, litra a), i både direktiv 2009/72/EF og

2009/73/EF,

—artikel

37, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/72/EF og

artikel 41, stk. 4, litra a) og b), i direktiv 2009/73/EF.

—artikel

37, stk. 6, litra a), b) og c) og artikel 37, stk. 9, i

direktiv 2009/72/EF samt artikel 41, stk. 6, litra a), b) og c), og

artikel 41, stk. 9, i direktiv 2009/73/EF, og

—artikel

37, stk. 10, i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk.

10, i direktiv 2009/73/EF.

—Kongeriget

Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af

28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres. - Subsidiært: - annulleres de

bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU)

2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje

afsnit, i direktiv 96/71/EF - annulleres de bestemmelser i

artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter

stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF.

—annulleres

artikel 1, nr.

2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

—

annulleres artikel 3, stk.

3, i direktiv (EU) 2018/957.

—

Europa-Parlamentet og Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande:

—

Artikel 1, nr. 2), litra a), artikel 1, nr. 2), litra b), og

artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser (1) annulleres.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen er af den opfattelse, at de

anfægtede bestemmelser i direktiv 2018/957/EU ikke kan

adskilles fra resten af direktivet uden at ændre dets væsentligste

indhold, annulleres direktiv (EU) 2018/957 i sin helhed.

Energistyrelsen

Dom

03.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

08.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-383/19

C-584/19

C-458/19

Ubezpieczeniowy Fundusz Gwarancyjny z siedzibą

Skal artikel 3 [i direktiv 2009/103] fortolkes således, at

forpligtelsen til at tegne en ansvarsforsikring for motorkøretøjer

også omfatter de situationer, hvor en regional myndighed på

grundlag af en domstolsafgørelse har erhvervet ejendomsretten

til køretøjet, hvilket køretøj ikke kan startes, befinder sig på en

privat ejendom i form af en overvåget parkeringsplads væk fra

en offentlig vej og som følge af ejerens beslutning er bestemt til

ophugning?

Skal denne bestemmelse endvidere fortolkes således, at der

under disse omstændigheder ikke påhviler den regionale

myndighed, der ejer køretøjet, en forpligtelse til at tegne en

forsikring for køretøjet, uanset at dette påvirker det

erstatningsansvar, som [garanti]fonden påtager sig over for

skadelidte tredjeparter?

Staatsanwaltschaft Wien

Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«

som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv

forstås således, at også de anklagemyndigheder i en

medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse

om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse

udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive

underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende

magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs

justitsminister), er omfattet heraf.

ClientEarth mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves.

—Sagen

hjemvises til Retten med henblik på fornyet

behandling, eller subsidiært:

—Rettens

dom i sag T-108/17 ophæves og

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling og appellanten gives

medhold og følgelig annulleres den omtvistede afgørelse, og

under alle omstændigheder:

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne,

herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger, i sagen

i første instans og i appelsagen.

Minister for Justice and Equality

i) Skal henvisningen til »den pågældende medlemsstat« i artikel

25, stk. 2, litra d) og e), i direktiv 2005/85 forstås i betydningen

a) den første medlemsstat, der har givet beskyttelse svarende til

asyl til en ansøger om international beskyttelse, b) den anden

medlemsstat, som en efterfølgende ansøgning om international

beskyttelse indgives til, eller c) en af disse to medlemsstater?

ii) Når en tredjelandsstatsborger har fået international

beskyttelse i form af subsidiær beskyttelse i en første

medlemsstat og flytter til en anden medlemsstats område, er

indgivelsen af en ny ansøgning om international beskyttelse i

den anden medlemsstat da udtryk for misbrug af rettigheder,

således at den anden medlemsstat kan indføre en foranstaltning,

hvorefter en sådan efterfølgende ansøgning kan afvises?

iii) Skal artikel 25 i direktiv 2005/85 fortolkes således, at den er

til hinder for, at en medlemsstat, som ikke er bundet af direktiv

2011/95 men er bundet af forordning nr. 604/2013, indfører

en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter

en asylansøgning indgivet af en tredjelandstatsborger, der

Transport- og

Boligministeriet

08.12.20

Justitsministeriet

Dom

08.12.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

10.12.20

C-616/19

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

10.12.20

EUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/11-20

C-620/19

C-784/19

C-950/19

tidligere er givet subsidiær beskyttelse af en anden medlemsstat,

afvises?

J & S Service

1. Tjener artikel 23, stk. 1, litra j), i forordning (EU) 2016/679

ligeledes til beskyttelsen af skattemyndighedernes interesser?

2. Omfatter udtrykket »håndhævelse af civilretlige krav« i

bekræftende fald også skattemyndighedernes forsvar mod

civilretlige krav, og skal de pågældende krav i givet fald allerede

være gjort gældende?

3. Giver bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, litra e), i forordning

(EU) 2016/679 om beskyttelse af en medlemsstats væsentlige

finansielle interesser, herunder skatteanliggender, mulighed for

at begrænse indsigtsretten i henhold til artikel 15 i forordning

(EU) 2016/679 med henblik på at afværge civilretlige krav om

omstødelse ved insolvens mod skattemyndighederne?

TEAM POWER EUROPE

Skal artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

fortolkes således, at et vikarbureau, for at det kan antages, at det

normalt udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor det er

etableret, skal udføre en omfattende del af sin virksomhed med

udlejning af midlertidig arbejdskraft for brugervirksomheder,

som er etableret i den samme medlemsstat?

Patentti- ja rekisterihallituksen tilintarkastuslautakunta

1. Skal artikel 22a, stk. 1 (indføjet ved direktiv 2014/56/EU), i

direktiv 2006/43/EF fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når ansættelseskontrakten indgås?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 22a, stk. 1, fortolkes således, at en ledende

revisionspartner påtager sig en stilling af den i dette stykke

nævnte art, når arbejdet i den pågældende stilling indledes?

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Datatilsynet

Dom

10.12.20

Beskæftigelses-

ministeriet

10.12.20

Erhvervsstyrelsen

10.12.20