Den 21. november 2020
MFVM 177
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt an-
går godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet sulfoxaflor (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes, at fremlægge forslag om, at godkendelsen af aktivstoffet sulfoxaflor æn-
dres i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bli-
ver vedtaget, vil det betyde, at godkendelsesbetingelserne ændres for stoffet i bilag til Kommissio-
nens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. For sulfoxaflor
foreslås det, at anvendelsen af sulfoxaflor begrænses til permanente og lukkede væksthuse. Der er
ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, regioner, kommuner eller
erhvervslivet. Forslaget forventes behandlet på videomøde i den stående komité for planter, dyr, fø-
devarer og foder den 3.-4. december 2020. Beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt, da der
ikke er godkendt sprøjtemidler indeholdende sulfoxaflor i Danmark. Forslaget forventes at forbedre
beskyttelsesniveauet på EU-plan. Det vurderes, at der med begrænsningen i anvendelse er vist sikker
anvendelse for så vidt angår bier. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man
lægger afgørende vægt på, at behandlede afgrøder skal forblive i væksthuset indtil høst, eller kun må
udplantes efter blomstring.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2020 af
dd.mm.2020 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetin-
gelserne for aktivstoffet sulfoxaflor.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 6(f), om ind-
sendelse af yderligere bekræftende data til medlemsstaterne, Kommissionen og den europæiske føde-
varesikkerhedsautoritet.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag eller inden for en